Afprøvning af ISO 14031

5. Eksempler på brug af ISO 14031

Eksempel - Banestyrelsen

Indhold

1. Indledning. Indledning
1.1 Præsentation af Banestyrelsen
1.2 Banestyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger
1.3 Miljøindikatorer i Banestyrelsen

4. Yderligere oplysninger 4. Yderligere oplysninger

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3

1. Indledning

1.1 Præsentation af Banestyrelsen

Ansvar og opgaver

Banestyrelsen (i daglig tale Bane) blev dannet den 1. januar 1997 som resultat af en deling af det tidligere DSB i en operatørvirksomhed, DSB, og en infrastrukturvirksomhed, Banestyrelsen. Banestyrelsen er en virksomhed i Trafikministeriet og er ansvarlig for statens jernbaner i Danmark. Med dette ansvar kommer følgende overordnede opgaver:

• Drift og vedligeholdelse af statens jernbaneinfrastruktur.
• Udbygning af statens jernbaneinfrastruktur.
• Styring af trafikken på jernbanenettet.
• Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet til de enkelte jernbaneoperatører.
• Opkrævning af afgifter for jernbaneoperatørernes benyttelse af jernbaneinfrastrukturen.

Organisation

Der skelnes mellem to typer af organisatoriske enheder i Banestyrelsen: Afdelinger og divisioner. Afdelingerne har ansvaret for udførelsen af de fem hovedopgaver i forbindelse med forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen. Divisionerne leverer på forretningsmæssigt grundlag entreprenør- og rådgivningsydelser til infrastrukturen. Både afdelinger og divisioner er fuldgyldige dele af Banestyrelsen, blot med forskellige roller og ansvarsområder. Revisionskontoret refererer direkte til direktøren.

1.2 Banestyrelsens væsentligste miljøpåvirkninger

For at kunne frembringe Banestyrelsens produkt - kørevej på skinner - løses tre overordnede opgaver

• Drift og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen
• Udbygning af jernbaneinfrastrukturen
• Planlægning og afvikling af trafikken

Drift og vedligehold

Driften af jernbaneinfrastrukturen skal sikre, at den er sikker at benytte for operatørernes materiel og deres personale, samt at den lever op til de gældende normer.

For at løse de heraf afledte opgaver udføres en lang række af aktiviteter. Blandt de væsentlige kan nævnes:

• sporombygning (udskiftning af skinner, sveller, skærver, )
• ukrudtsbekæmpelse (ukrudt kan nedsætte dræning i sporet og dermed dets stabilitet)
• skinneslibning (af hensyn til tog, men reducerer også støj)

Disse aktiviteter medfører forbrug af energi og råvarer samt emissioner fra arbejdskøretøjer, og ombygning af sporet producerer en væsentlig affaldsmængde i form af aftjente skærver (bagharp). Ukrudtsbekæmpelsen foretages (endnu) ved hjælp af pesticider, som også udgør en potentiel miljøbelastning. Endvidere anvendes forskellige kemikalier i mange processer.

Endelig er der i Banestyrelsen en stor ejendomsmasse, som anvendes af driftsfolk, trafikfolk, administrativt personale m.v. Driften af disse ejendomme medfører dels indkøb af kontorartikler, visse former for maskiner m.v. og dels et forbrug af el, vand og varme.

Jernbanens placering i landskabet kan have positiv betydning for fauna og flora. Således anvendes populært begrebet "elskovskorridorer" om jernbanestrækninger i byområder og meget ensartede åbne områder (marker). Det er vigtigt, at vedligeholde dette aspekt i den daglige drift af banen.

Jernbanedriften medfører for en del naboer gener med støj og vibrationer. Banestyrelsen bidrager som sektoransvarlig til at begrænse dette miljøproblem gennem sporvedligehold, opsætning af støjskærme og støjisolering af ejendomme.

Tidligere var man ikke opmærksom på de skadelige virkninger på især grundvandet, der kan opstå som følge af oliespild. Der forekommer således på en del lokaliteter olieforurening. En del af Banestyrelsens driftsopgaver er derfor at forebygge yderligere forurening og rydde op efter tidligere synder

Udbygning af jernbaneinfrastrukturen

Udbygning af jernbaneinfrastrukturen kan betyde væsentlig påvirkning af miljøet afhængig af graden af udbygning. Placeringen af linieføringen kan have stor betydning for flora, fauna, natur, kulturlandskab, naboer, byer (små og store), erhverv m.fl. De mulige påvirkninger af miljøet omkring banen består i barriereeffekt, emissioner, æstetiske problemer, støj og vibrationer, forringelse af herlighedsværdier, tilkørselsforhold m.v.

I anlægsfasen vil miljøbelastningen fra udbygning af jernbanen hidrøre fra entreprenørarbejdet, der medfører støj, energiforbrug, emissioner, tilkørselsveje, forstyrrelse af det daglige liv m.v.

Planlægning og afvikling af trafikken

Togenes køremønster (hastighed, antal stop, acceleration m.v.) har betydning for deres energiforbrug og dermed også deres emissioner. Udgangspunktet er, at glidende kørsel er mest miljøvenlig. Køremønsteret et resultat af planlægningen, trafikstyringen og togførernes indsats. Banestyrelsen har således gennem planlægning og afvikling af trafikken indflydelse på jernbanesektorens største miljøbelastning, togenes energiforbrug og emissioner.

Banestyrelsen er endvidere leverandør af kørestrøm til operatørerne. På nuværende tidspunkt er der ikke mulighed for selv at vælge leverandør af strøm, men på relativt kort sigt kan storkunder opnå en vis valgfrihed. Dette vil formentlig også inkludere Banestyrelsen, der i den sammenhæng også får indflydelse på, hvor miljøvenlig kørestrømmen skal være.

Miljøindsats

Banestyrelsen har formuleret en miljøpolitik bl.a. på baggrund af ovenstående overvejelser med tilhørende miljømålsætninger, som er vedlagt i bilag 1.

1.3 Miljøindikatorer i Banestyrelsen

Banestyrelsen har deltaget i evalueringen af ISO 14031 for dels at bidrage til erfaringsgrundlaget i forhold til standarden og dels for at supplere det interne arbejde med miljøstyring. Forventningerne til det direkte udbytte var at:

• udarbejde et måleværktøj, der gør det muligt løbende at vurdere, i hvilken grad Banestyrelsen lever op til sine miljømålsætninger.
• blive bedre til at måle de ledelsesmæssige præstationer.
• sikre målelighed af miljømålene.
• foretage en gennemgang af egne tidligere definerede miljøindikatorer.
• evaluere de af Banestyrelsen opstillede miljømålsætninger ud fra en alternativ systematik.
• anvende en delmængde af udarbejdede indikatorer i det grønne regnskab for 1997 og den fulde mængde i regnskabet for 1998 og fremover.

2. Afprøvning og resultater

2.1 Introduktion

Banestyrelsen har gennem længere tid arbejdet med miljøindikatorer. Således har Banestyrelsen udarbejdet sit første grønne regnskab for 1996 i samarbejde med DSB. Dette grønne regnskab afrapporterede status på de mål, der var opstillet i "Ny Fart i Miljøet" for DSB og Banestyrelsen samlet. Efter DSB og Banestyrelsen blev adskilt, har Banestyrelsen vedtaget en strategi og opstillet målsætninger for Banestyrelsens arbejde på miljøområdet. Banestyrelsen udgav sit første selvstændige regnskab på miljøområdet, Miljøberetning & Grønt regnskab 1997, i maj 1998. Afprøvningen af ISO/DS 14031 er forløbet sideløbende med, og efter udarbejdelsen af Miljøberetning & Grønt regnskab 1997, og har bidraget til at udvide synsfeltet og strukturere indsatsen. Banestyrelsen påbegyndte således arbejdet med ISO/DS 14031 i nærværende projekt i afsnittet om "check and act" i "plan-do-check and act systemet" i ISO/DS 14031, og projektet har derfor især haft til formål at bidrage til at strukturere og hæve kvaliteten af miljøindikatorerne ("plan").

2.2 Forløbet af afprøvningen

Efter gennemlæsning og diskussion af standarden blev der holdt et brainstormmøde, hvor alle ideer til nye indikatorer ud fra Banestyrelsens miljøstrategi blev "kastet i luften". Indikatorerne blev udarbejdet på baggrund af Banestyrelsens miljøstrategi og miljømålsætninger samt viden om væsentlige miljøpåvirkninger. Der blev taget udgangspunkt i tredelingen af indikatorer - tilstands-, drifts- og ledelsesindikatorer - og herudfra blev indikatorerne dannet.

ISO 14031; 4.1   -   PLAN
udvikling af nye indikatorer og begrundelse for væsentlighed

Resultatet af brainstormmødet var en liste af forslag til indikatorer, som efterfølgende blev reduceret og/eller bearbejdet ved en kritisk gennemgang med "realistiske briller" på. Der blev her lagt vægt på, hvilke indikatorer det ville være realistisk, at Banestyrelsen vil rapportere på de kommende to år. Det blev valgt at begynde arbejdet med standarden på denne måde - lidt bagvendt fordi Banestyrelsen ikke havde udarbejdet kvantificerbare mål samt fordi indikatorerne blev opstillet før den bagved liggende dokumentation blev udarbejdet - fordi det var ønsket at indarbejde så mange indikatorer som muligt i Miljøberetning & Grønt regnskab 1997. Listen over indikatorer kan ses i bilag 2.

Banestyrelsen vidste allerede før projektets begyndelse, hvad der var virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger. Det nye som projektet har tilført på dette område er, at begrundelsen for valg af de væsentligste miljøpåvirkninger er blevet skrevet ned.

Sideløbende med evalueringen af indikatorerne blev Banestyrelsen´s miljømålsætninger og interessenter sat i relation til hinanden for at analysere, hvilke miljømålsætninger der har betydning for de enkelte interessenter. Interessentanalysen blev udarbejdet gennem diskussion i Banestyrelsen internt samt mellem Banestyrelsen og de eksterne konsulenter (Deloitte & Touche). Der blev således trukket på Banestyrelsens erfaringer fra tidligere kommunikation med nogle interessentgrupper samt viden fra generelle undersøgelser/teorier om interessenters interesse på miljøområdet. Der blev ikke gennemført en konkret undersøgelse og der var ikke dialog med interessenterne. Resultatet af interessentanalysen er et skema, der viser hvilke af Banestyrelsens miljømålsætninger forskellige interessentgrupper er interesseret i. Interessentanalysen vil indgå i Banestyrelsens fortsatte arbejde med udvikling af miljørapportering og indikatorer. Resultatet af interessentanalysen fremgår af bilag 3.

Banestyrelsen er således godt på vej med at begrunde valg af væsentlige miljøforhold og valg af miljøindikatorer ud fra de relevante faktorer oplistet i ISO/DS 14031:

• interessentanalyse (bilag 3)
• miljøpolitik (bilag 1)
• miljømæssig væsentlighed (afsnit 1.2)

Banestyrelsen er i færd med at opbygge et miljøledelsessystem i tråd med retningslinierne i EMAS. Da denne proces allerede var i gang, har det ikke været hensigtsmæssigt for Banestyrelsen at anvende "planlæg-gennemfør-følg op og tilpas" cirklen i afprøvningen af ISO 14031, selv om afrapporteringen er søgt tilpasset denne. Derimod har der alene været fokuseret på udviklingen af miljøindikatorerne. Det er i dette lys, man skal se den fremtidige anvendelse af miljøindikatorerne i Banestyrelsen.

I listen over indikatorer i bilag 2 er det markeret, hvilke indikatorer der allerede blev brugt i Grønt regnskab 1996, hvilke der er brugt i Miljøberetning & Grønt regnskab 1997, samt hvilke der forventes at blive brugt i den fremtidige miljørapportering (1998). Den fremtidige miljørapportering omfatter både en intern og ekstern rapportering. En lang række af indikatorerne vil således formodentligt udelukkende blive anvendt i den interne rapportering, da nogle indikatorer i høj grad er knyttet op på interne forretningsgange, som ikke har en direkte interesse for offentligheden.

Ved projektets begyndelse var det hensigten, at der forholdsvis hurtigt skulle udarbejdes nogle indikatorer, som skulle med i Miljøberetning & Grønt regnskab 1997. Dette blev dog ikke gennemført, og det kan konstateres, at der ikke er stor forskel på, hvilke indikatorer der er med i Grønt Regnskab 1996 og Miljøberetning & Grønt regnskab 1997. De indikatorer, der således hidtil ikke har været brugt i Banestyrelsens miljørapportering vil blive anvendt som input til den fremtidige miljørapportering.

I forbindelse med udarbejdelse af Grønt Regnskab 1996 samt Miljøberetning & Grønt Regnskab 1997 har ansvaret for datafangst i høj grad hvilet på det centrale Miljøkontor i Administrations-afdelingen. Der har herved været en vis distance mellem de enheder, der genererer data, og Miljøkontoret som bearbejdede og analyserede data. Banestyrelsen arbejder i øjeblikket aktivt på at ændre denne situation, således at de enkelte enheder selv er ansvarlige for datafangst og senere indmelding til Miljøkontoret til brug for evaluering af miljøindikatorer, der afrapporteres internt og/eller eksternt.

I forbindelse med udviklingen af et miljøstyringssystem i Banestyrelsen er der vedtaget en miljøstrategi, der består af en miljøpolitik og miljømålsætninger. De endelige målelige miljømål for de enkelte afdelinger og divisioner er ikke fuldt defineret endnu. Indikatorerne, der er udarbejdet i dette projekt, vil blive tilknyttet miljømålene. Indikatorerne har allerede og vil også fremover skabe inspiration til formulering af miljømålene.

Systematikken, der anvendes til at definere miljømål og deraf afledte indikatorer, vil fremover skabe inspiration til kritisk gennemgang og videreudvikling af Banestyrelsens miljøstrategi og miljømål. Derved kan udviklingen i miljøpræstationen blive vurderet for såvel de respektive enheder som overordnet. Sådanne værktøjer er selvsagt væsentlige for at kunne udvikle et effektivt miljøstyringssystem.

Miljøindikatorerne og deres opdeling i ledelses-, drifts- og tilstandsindikatorer skal indarbejdes i den fremtidige interne rapportering og evt. i miljøberetninger/grønne regnskaber. Ved en passende præsentation af indikatorerne kan der gives et godt billede af udviklingen, så der er fundament for at vedtage evt. korrigerende handlinger, såfremt der for visse områder er tale om utilstrækkelig fremdrift.

Interessentanalysen afdækkede, at Trafikministeriet, miljøorganisationer, statslige miljømyndigheder samt politikere er de som de fleste af Banestyrelsens miljømålsætninger retter sig imod, mens medarbejdere, Banestyrelsen i andre lande, konkurrenter/andre sektorer og slutbrugere er de som færrest af målsætningerne retter sig mod. Der vil blive arbejdet videre med interessenternes behov for information i forbindelse med Banestyrelsens fremtidige rapportering om miljøforhold.

3. Banestyrelsens anbefalinger

Banestyrelsen kan på baggrund af sine erfaringer med ISO 14031 videregive følgende erfaringer til andre virksomheder, som vil bruge standarden:

• I en arbejdsproces med udvikling af indikatorer er standardens tredeling i ledelses- drifts- og tilstandsindikatorer et brugbart værktøj.
• Arbejdet med interessentanalyse og væsentlige miljøforhold danner en god baggrund til analyse af og udvikling af indikatorer.
• I den sidste ende er det værdifuldt at give den nødvendige tid til en systematisk arbejdsproces med ISO 14031.
• Få inspiration fra anden side/vær flere om udarbejdelse af indikatorerne.
• Bilaget til ISO 14031 er godt at bruge som inspiration, men man bør ikke lade sig låse af det ved udviklingen af indikatorer.
• Det er væsentligt at integrere arbejdet med indikatorer i virksomhedens øvrige miljøarbejde, både mht. rapportering og ledelse.
• Husk der skal være en rød tråd mellem væsentlige miljøpåvirkninger, politik, strategi, målsætninger, mål og indikatorer.
• Standardens tekst kan forekomme indviklet, men det er systematikken i standarden ikke - den er et udtryk for sund fornuft.

4. Yderligere oplysninger

Eksemplet er udarbejdet af Banestyrelsen ved Morten Østgaard i samråd med Charlotte Pedersen og Susanne Villadsen fra Deloitte & Touche Miljø.

De nævnte personer giver gerne uddybende oplysninger ved henvendelse.

Banestyrelsens miljøpolitik og miljømålsætninger

Banestyrelsens miljøpolitik

Banestyrelsen vil arbejde for, at jernbanen udnyttes rigtigt og effektivt med mindst mulig miljøbelastning og forbrug af ressourcer. Dermed kan jernbanen yde et væsentligt bidrag til at løse et af transportsektorens største miljøproblemer - den stadigt stigende miljøbelastning.

Vi vil sammen med andre aktører på transportområdet - og samfundet i øvrigt - søge nye veje mod bæredygtig mobilitet.

Banestyrelsen vil arbejde for, at jernbanen bevarer og udnytter sin position som den mest miljøvenlige transportform. Vi ønsker at være kendt som en virksomhed, der går foran på miljøområdet, fordi udfordringen for fremtidens jernbane er at tilbyde både konkurrencedygtig og miljørigtig transport.

Vi ser det som vores opgave at stimulere togoperatørerne på det danske jernbanenet til at inddrage miljøhensyn i togdriften, Og for vores eget vedkommende vil vi tilbyde kørevej, der drives og udbygges ud fra et hensyn til natur og miljø.

I alle ydelser, Banestyrelsen leverer og modtager, vil vi vurdere miljøkonsekvenser og integrere miljøhensyn ud fra en helhedsbetragtning. Derfor inddrager vi vores kunder, myndigheder og offentligheden i en aktiv dialog om miljøforhold.

Banestyrelsens miljømålsætninger

Udbygning af banen

• Vi vil stille miljøkrav i alle relevante udbud og kontrakter.
• Vi vil vurdere konsekvenser for miljøet i alle beslutninger om udbygning af banen.
• Vi vil anvende miljørigtig projektering og sikre, at miljøhensyn indgår i alle projektets faser.
• vi vil føre en aktiv dialog med offentligheden om miljø i alle relevante projekter.
• Vi vil sikre banens tilpasning til natur og landskab.

Drift og vedligehold af banen

• Vi vil stille miljøkrav i alle relevante udbud og kontrakter.
• Vil inddrage miljøhensyn ved alle indkøb.
• Vi vil minimere energi- og ressourceforbruget.
• Vi vil begrænse affaldsmængderne til deponering og øge graden af genanvendelse.
• Vi vil kun anvende de mindst miljøfarlige kemikalier - og i så små mængder som muligt.
• Vi vil undgå spild af olie og kemikalier.
• Vi vil sikre, at tidligere tiders jordforurening ikke udgør en trussel mod drikkevandsforsyningen.
• Vi vil forebygge støj og vibrationer og afhjælpe gener herfra for de mest støjbelastede naboer til jernbanen.
• Vi vil forvalte områderne omkring jernbanestrækningerne, så de visuelt og biologisk er et aktiv.

Planlægning og styring af trafikken

• Vi vil stille miljøkrav til alle togoperatører.
• Vi vil udvikle og indføre metoder, så køreplanlægning og trafikafvikling kan blive miljøvenlig.
• Vi vil begynde at omstille til mindre miljøbelastende køreenergi.

Salg af rådgivnings- og entreprenørydelser

• Vi vil gennem miljøstyring sikre, at miljøhensyn er integreret i vores ydelser.
• Vi vil gennemføre miljøstyring efter retningslinierne i ISO 14000.
• Vi vil anbefale vores kunder, at opgaverne gennemføres under hensyntagen til miljø.

Miljøstyring i Banestyrelsen

• Vi vil inden udgangen af 1998 have et fuldt implementeret miljøstyringssystem i hele virksomheden, baseret på principperne i EU´s forordning om miljøstyring og miljørevision (EMAS).
• Vi vil inden udgangen af 1998 få en ekstern evaluering af vores miljøstyringssystem.
• Vi vil hvert år udgive et grønt regnskab.
• Vi vil inddrage medarbejderne i miljøstyringen og integrere miljøaspektet i virksomhedens grunduddannelser.
• Vi vil udbyde miljøuddannelse til alle relevante nøglepersoner.

BILAG 2

Miljøindikatorer

I skemaet er det markeret, hvorvidt indikatoren har været anvendt i den eksterne miljørapportering for 1996 og 1997 eller indikatoren planlægges at blive anvendt i den fremtidige miljørapportering, 1998 (intern eller ekstern).

[Skemaer ses her]

BILAG 3

Interessentanalyse

[Skema ses her]