[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Afprøvning af ISO 14031

5. Eksempler på brug af ISO 14031

Eksempel - R98

Indhold

1. Indledning. Indledning
1.1 Præsentation af R98
1.2 R98’s miljøpolitik
1.3 Miljøledelsessystemet

2. Afprøvning og resultater
2.1 Afgrænsning af afprøvningen
2.2 Forløbet af afprøvningen

3. Oversigt over indikatorer
3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)
3.2 Driftsindikatorer (OPI)
3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)

4. Konklusion og anbefaling4. Konklusion og anbefaling

5. Yderligere oplysninger5. Yderligere oplysninger

Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4

1. Indledning

1.1 Præsentation af R98

Renholdningsselskabet af 1898 (R98) er, som navnet angiver, startet i 1898 med det formål at indsamle natrenovation. I 1952 begyndte virksomheden at indsamle fast affald, og siden 1972 har R98’s hovedaktivitet været at indsamle alt affald fra husholdninger i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Til støtte for denne aktivitet har R98 opbygget hjælpefunktioner : værksted med reparation, maling og vask af biler (Kraftværksvej 25) og værksted med vask og reparation af beholdere (Raffinaderivej 20).

I 1991 startede R98 driften af en genbrugsstation i Københavns kommune (Rentemestervej 5), og fra 1995 har R98 drevet et anlæg til neddeling af kølemøbler med henblik på håndtering CFC og CFC-holdige materialer (Vasbygade 26).

R98 har indsamlingsaktiviteter og indsamlingsmateriel på ca. 35.000 adresser i Københavns og Frederiksberg Kommune.

R98 har 106 biler til indsamling af affald og ca. 600 medarbejdere. Årsomsætningen var i 1997 388,3 mio. kr., og der blev indsamlet 223.227,5 t affald og genanvendelige materialer. R98 er en erhvervsdrivende fond og driver sin virksomhed på non-profit basis.

R98 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse med repræsentanter for brugerne (dvs. grundejere og lejere), kommuner og medarbejdere.

1.2 R98’s miljøpolitik

R98
vil foretage alle aktiviteter med størst mulig hensyntagen til miljøet og med mindst muligt ressourceforbrug.

R98
vil have et sundt og sikkert arbejdsmiljø på alle sine arbejdspladser.

R98’s
medarbejdere vil selv tage medansvar for miljø, sundhed og sikkerhed.

R98
vil fremme miljøbevidstheden generelt og specielt blandt kunder og under-leverandører.

R98 vil opnå dette ved:

  • at sikre overholdelse af relevante krav i miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
  • at stille krav til alle niveauer i virksomheden om at inddrage miljø, sikkerhed og sundhed i planlægning og udførelse af de enkelte opgaver.
  • hele tiden at reducere miljøpåvirkningerne ved at sætte mål og retningslinier for miljø, sikkerhed eller sundhed på udvalgte områder.
  • regelmæssig gennemgang af de miljømæssige, sikkerheds- og sundhedsmæssige virkninger af alle virksomhedens aktiviteter med en opfølgning, som sikre, at den opstillede politik og de givne retningslinier følges.
  • uddannelse og bevidstgørelse af medarbejderne.
  • åbenhed og information om virksomhedens miljøpolitik og miljøforhold til offentligheden og specielt til kunder og underleverandører.

1.3 Miljøledelsessystemet

R98 har opbygget et miljøledelsessystem, som blev certificeret 21. juni 1996 efter den britiske standard BS 7750. Certificeringen blev 12. januar 1998 ændret, således at den nu er efter ISO 14001. Miljøledelsessystemet lever endvidere op til kravene i EMAS-forordningen. R98 blev 27. marts 1998 registreret af Miljøstyrelsen.

R98 har inddraget arbejdsmiljø i sit miljøledelsessystem. R98 finder, at dette er en nødvendighed, idet miljø- og arbejdsmiljøproblemer i mange situationer indvirker på hverandre og ofte trækker i forskellige retninger ved valg af løsninger. Derudover har inddragelse af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet haft positiv virkning på medarbejdernes engagement og medvirken.

Miljøledelsessystemet er opbygget parallelt og delvis integreret med et kvalitets-styringssystem, som blev certificeret 21. juni 1996 efter ISO 9001.

Grundlaget for miljøledelsessystemet har været en indledende miljøgennemgang, som R98 foretog i perioden 1993 - 1995. I den forbindelse blev der foretaget arbejdspladsvurdering i de enkelte områder.

R98 har tidligere udarbejdet miljøredegørelser for 1993, 1994, 1995 og 1996. Fra 1996 har R98 valgt at udarbejde miljøredegørelsen, således at den kan indgå i en EMAS-verifikation. Miljøredegørelsen for 1997 er verificeret af BVQI i april 1998.

R98 vil fortsætte med årligt at udarbejde miljøredegørelser. Den næste vil blive offentliggjort sammen med R98’s årsregnskab, beretning m.m. for 1998.

R98 udgiver et magasin, som udsendes til kunder, interessenter, pressen m.m., hvor der løbende orienteres om miljøforhold - dels om affald og affaldshåndtering og dels om R98’s egne miljøforhold. Endvidere udgives interne blade, som giver orientering til medarbejderne.

Oplysninger om væsentlige miljøforhold, miljømålsætninger, interessenter og lovgivning er vedlagt i bilagene.

2. Afprøvning og resultater

2.1 Afgrænsning af afprøvningen

R98 har som led i opbygningen af miljøledelsessystemet fastsat indikatorer for de miljøforhold, som der er opstillet mål for. De eksisterende indikatorer er dog primært driftsindikatorer. Afprøvningen af ISO 14031 har derfor tjent det formål at vurdere, om de eksisterende indikatorer kan suppleres med især ledelsesindikatorer og tilstands-indikatorer, sidstnævnte til brug for miljøredegørelsen.

2.2 Forløbet af afprøvningen

Med udgangspunkt i ISO 14031, anneks A.4 (eksempler på hhv. ledelses-, drifts- og tilstandsindikatorer) opstillede VKI i samarbejde med R98 først en liste over eksisterende og nye supplerende indikatorer.

For at kunne vurdere om de nye indikatorer var relevante styringsparametre i miljøledelsesarbejdet og mulige at opsamle data for, indsamlede R98 dernæst data for udvalgte indikatorer over en periode.

Resultatet er, at der som supplement til de 40 eksisterende indikatorer blev valgt 12 nye indikatorer, som R98 straks vil tage i anvendelse, samt udpeget 23 fremtidige indikatorer, som R98 vil overveje at implementere på et senere tidspunkt.

Kapitel 3 giver en oversigt over indikatorer samt begrundelser for de enkelte valg.

I bilag 4 er der nøgletal for udvalgte indikatorer.

3. Oversigt over indikatorer

Status for indikatorer:
E = eksisterende indikator
N = ny indikator
F = fremtidig indikator

3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)

Valgte Indikatorer Status Begrundelse for valg
Implementering af politikker og programmer
Antal gennemførte aktiviteter i miljøhandlingsprogram N Synliggøre fremdrift eller mangel på samme. Opgøres i forbindelse med ledelsens gennemgang
Antal aktiviteter gennemført til tiden F Vurdere ledelsessystemets effektivitet
Antal/procent enheder, der har handlingsprogrammer i forhold til målsætninger F Synliggøre de forskellige enheders bidrag og indsats
Antal/procent RT-tiltag i forhold til samlede tiltag F Dokumentere forpligtelsen til at anvende BAT
Antal medarbejderforslag vedr. miljø i forhold til antal indkomne medarbejderforslag i alt F Vurdere medarbejdernes interesse for miljøforbedringer
Antal/procent behandlede medarbejderforslag vedr. miljø i forhold til antal indkomne forslag vedr. miljø N Vurdere ledelsens respons og opbakning
Behandlingstid for vurderede (ikke afviste) forslag vedr. miljø F Vurdere ledelsens respons og opbakning
Svarprocent på forespørgsler hos kritiske leverandører N Opnå viden om leverandørernes villighed og interesse
Procent/antal kritiske leverandører, som der stilles henholdsvis generelle og særlige miljøkrav til F Synliggøre omfanget af kritiske leverandører
Antal henvendelser om forbedringer af miljøledelsessystem E Synliggøre medarbejdermotivation og forankring
Antal medarbejderhenvendelser om afvigelser fra miljøledelsessystem E Synliggøre medarbejdermotivation og forankring
Antal direktørmøder (møder mellem direktør og driftsafdelinger), hvor der er diskuteret miljø, uden at det var på dagsordenen F Vurdere ledelsesopbakning
Efterlevelse af krav og forventninger
Antal vilkårsoverskridelser E Opfølgning på vilkårsoverholdelse
Antal/procent af leverandører som ikke overholder de miljøkrav som virksomheden har stillet til leverandørerne N Opfølgning på leverandører
Antal afvigelser fra procedurer og instruktioner fordelt på funktioner/enheder E Opfølgning på systemet
Antal af gennemførte korrigerende handlinger fordelt på funktioner/enheder E Opfølgning på afvigelser
Antal korrigerende handlinger gennemført til tiden F Opfølgning på korrigerende handlinger
Antal miljørevisioner fordelt på funktioner/enheder F Synliggøre hvor revisionen foregår
Relationer til lokalsamfundet
Antal eksterne klager E Vurdere image hos omverdenen og myndighederne
Antal besøg fra tilsynsmyndigheden E Vurdere image hos omverdenen og myndighederne
Antal påtaler fra tilsynsmyndigheden E Vurdere image hos omverdenen og myndighederne
Antal gange virksomheden har været i pressen omkring miljøforhold F Ændre bevidsthed omkring affald
Antal/procent gange i forhold til udsendte pressemeddelelser vedr. miljø F Ændre bevidsthed omkring affald
Antal forslag fra viceværtnetværk og brugerpanel F Forbedre image

3.2 Driftsindikatorer (OPI)

Materialer
Mængden af hjælpestoffer/materialer grupperet i stofgrupper, der er lavet arbejdsgiverbrugs-
anvisninger på, fordelt på områder
N Vurdere farlighed
Andel/procent kemikalier, der er substitueret af miljøhensyn N Vurdere farlighed
Forbrug af hjælpestoffer pr. produktionsenhed E Øge ressourcebevidsthed
Forbrug af materiel (beholdere, containere, savklinger, etc.) fordelt på områder E Øge ressourcebevidsthed
Levetid af beholdere, containere etc. F Øge ressourcebevidsthed
Vandforbrug fordelt på anlægsområder og særligt vandforbrugende enheder E Øge ressourcebevidsthed
Antal vaskede biler/containere/beholdere E Mellemregning
Vandforbrug pr. vask E Øge ressourcebevidsthed
Mængde af recirkuleret vand F Øge ressourcebevidsthed
Mængde/procent recirkuleret i forhold til forbrug F Øge ressourcebevidsthed
Forbrug af maling og lakker E Vurdere farlighed
Andel/procent maling og lakker baseret på organiske opløsningsmidler E Vurdere farlighed
Antal stoffer på MST’s liste over uønskede stoffer F Vurdere farlighed
Energi
Elforbrug fordelt på anlægsområder og særligt elforbrugende enheder E Øge ressourcebevidsthed
Elforbrug pr. produktionsenhed E Øge ressourcebevidsthed
Elforbrug pr. åbningstime i værksted E Øge ressourcebevidsthed
Andel/procent vedvarende energi (egne solceller og vindmølleandele) af elforbrug F Øge ressourcebevidsthed
Indretning og udstyr
Antal åbningstimer på værksted E Mellemregning
Antal uheld og unormal drift, hvor beredskabsplanen for området har været brugt eller hvor der er sket utilsigtet spild/udslip af forurenende stoffer, fordelt på hændelser E Minimere uheld og vurdere behov for indsats
Det totale areal af grønne områder samt snerydningsareal N Mellemregning
Forbrug af diesel og benzin pr. anlægsområde til trucks, græsslåmaskiner, snerydningsmaskiner pr. areal N Øge ressourcebevidsthed
Antal/procent der lever op til udlednings-normer N Opfølgning på udledningsnormer
Antal eftersyn på bilparken, containere og beholdere E Vedligeholdelseshensyn
Antal/procent bil med rensningsforanstaltninger (katalysatorer og partikelfiltre N Minimere luftforurening
Forsyninger og leverancer
Forbrug af diesel pr. tonnage og pr. tømning fordelt på dagrenovation, natrenovation og afd. for særlige ordninger E Øge ressourcebevidsthed
Antal tømninger E Mellemregning
Tons indsamlet affald E Mellemregning
Produkter
Indsamlede affaldsmængder fordelt på genanvendelse, forbrænding, specialbehandling og deponering E Optimere behandlingsform
Affald
Mængde af eget fast affald fordelt på affaldstyper og bortskaffelsesform E Optimere behandlingsform
Mængde af eget flydende affald fordelt på affaldstyper og bortskaffelsesform E Optimere behandlingsform
Affaldsmængder pr. produktionsenhed E Minimere affaldsmængder
Total opsuget mængde fra egne olie-, benzin- og fedtudskillere E Reducere mængden
Total mængde eget farligt affald E Reducere mængden
Emissioner til luft
CO2-udledning fordelt på dieselforbrug, benzinforbrug og elforbrug N Opgøre luftforureningen fra transporten
CH-udledning N Opgøre luftforureningen fra transporten
NOx-udledning N Opgøre luftforureningen fra transporten
Emissioner af NOx, CH og CO pr. indsamlet tons affald N Minimere luftforurening
Emissioner til jord og vand
Slammængde E Reducere mængden
Antal overfyldte olie-, benzin- og fedtudskillere E Identificere risiko for overløb
Antal pejlinger, hvor der er fundet differencer og dermed risiko for jordforurening fra utætheder på olie- og benzintanke E Identificere og minimere risiko for jordforurening

3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)

Globale indikatorer
Bidrag til drivhuseffekten (CO2-ækv.) F Synliggøre bidrag til miljøeffekter
Bidrag til nedbrydning af ozonlaget (CFC11-ækv.) F Synliggøre bidrag til miljøeffekter
Regionale og lokale indikatorer
Bidrag til fotosmog (C2H4-ækv.) F Synliggøre bidrag til miljøeffekter
Bidrag til næringssaltbelastningen fra energiproduktion og spildevandsudledninger (NO3-ækv.) F Synliggøre bidrag til miljøeffekter
Bidrag til indholdet af de i slambekendtgørelsen opstillede stoffer i slammet på det lokale renseanlæg F Synliggøre bidrag til miljøeffekter
Antal lugtklager E Vurdere image og kundetilfredshed
Antal lugtklager fordelt på indsamlingsordninger E Vurdere image og kundetilfredshed
Antal støjklager E Vurdere image og kundetilfredshed
Antal støjklager fordelt på indsamlingsordninger E Vurdere image og kundetilfredshed
Antal klager vedr. visuelle indtryk E Vurdere image og kundetilfredshed
Antal hærværk på skraldespande E Vurdere image og kundetilfredshed
Forbrug af diesel i forhold til brændværdi af affald E Synliggøre miljøgevinsten

4. Konklusion og anbefaling

Afprøvningen på R98 gav anledning til følgende konklusioner og anbefalinger:

  • Arbejdet med ISO 14031 gav især inspiration til at fastlægge nye ledelsesindikatorer, som kan bruges i arbejdet med at vurdere miljøledelsessystemets effektivitet.
  • Ledelsesindikatorerne bruges især i forbindelse med ledelsens gennemgang, mens driftsindikatorerne især bruges i den daglige drift til at følge op på overholdelse af mål, vilkår og acceptkriterier. Tilstandsindikatorerne kan bruges i den eksterne kommunikation om miljøarbejdet.
  • Tilstandsindikatorer bør udtrykke virksomhedens eget bidrag til miljøeffekterne, f.eks. R98’s bidrag til partikelforureningen i gaderummet. Faren er dog, at bidraget kan være ubetydeligt, og at man derfor kan konkludere, at virksomheden ikke skal gøre noget, hvilket jo ikke er hensigten.
  • ISO 14031 indeholder meget overflødig tekst, og efter endt læsning, har man ikke lyst til at påbegynde arbejdet. ISO 14001 er lettere tilgængelig. Har man allerede miljøledelse efter ISO 14001, kan man nøjes med at bruge bilagene til ISO 14031 som inspiration.
  • Hvis ISO 14031 var mindre omfangsrig kunne den være et godt værktøj og et alternativ til det mere omfattende miljøledelsesarbejde. Man vil dog mangle den interne miljørevision og ledelsens gennemgang, som værktøj til at sikre en fortløbende proces. Om man skal begynde med ISO 14001 eller ISO 14031 vil afhænge af virksomheds-kultur, de eksisterende ledelsesrutiner, produktionens kompleksitet, etc. Det centrale er at vælge den standard, der sikrer løbende miljøforbedringer.
  • ISO 14031 bør også omfatte indikatorer for arbejdsmiljøindsatsen.
  • I det omfang der fastlægges indikatorer for vurdering af leverandørers miljøindsats- og resultater, kan arbejdet med ISO 14031, på tilsvarende måde som for miljøledelse, give en positiv effekt i leverandørkæden i form af øget miljøbevidsthed og samarbejde.
  • Når man har et miljøledelsessystem er det let at fastlægge nye indikatorer, fordi man allerede har et system til at håndtere dataindsamling og rapportering.

5. Yderligere oplysninger

Eksemplet er udarbejdet af R98 ved Kirsten Henriksen i samråd med Birgitte Nielsen og Anette Petersen, VKI.

Konsulenterne har siden hen forladt VKI og stiftet eget firma ved navnet Valør & Tinge A/S.

De nævnte personer giver gerne uddybende oplysninger ved henvendelse.

BILAG 1

Miljømålsætninger

R98 har valgt at arbejde på lige fod med ydre miljø-påvirkninger, ressourceforbrug og arbejdsmiljøbelastninger. Ønsket er, at der i virksomheden arbejdes bredt for at reducere disse påvirkninger. Der er derfor opstillet målsætninger, som opregner de områder, hvor der ønskes opmærksomhed. Disse danner rammen om miljø- og arbejdsmiljøarbejdet inden for økonomiske opnåelige muligheder:

  • Der skal anvendes den bedst mulige teknologi/teknik, herunder arbejdsprocesser, stoffer og materialer. Den nye teknologi/teknik vil blive taget i anvendelse ved nyindkøb og ved omlægning af arbejdsprocesser.
  • Brændstofforbruget og luftemissioner i forbindelse hermed skal reduceres.
  • Elektricitetsforbruget skal reduceres.
  • Vandforbruget skal reduceres.
  • Udledning af luftforurenende stoffer fra faste anlæg skal reduceres.
  • Spildevandsudledning og belastninger af spildevandet skal reduceres.
  • Udledning af forurenende stoffer til jord og grundvand skal undgås.
  • Affald fra egen virksomhed skal bortskaffes med henblik på størst mulig genanvendelse og mindst mulig miljøbelastning.
  • Alvorlige lugtgener uden for virksomheden og hos kunder begrænses til kort-varige perioder.
  • Øvrige miljøgener for naboer og kunder reduceres.
  • Alt arbejde skal planlægges og udføres, således at den, der udfører arbejdet, ikke udsættes for risiko for uheld eller sundhedsskadelige påvirkninger.
  • Antallet af arbejdsskader skal reduceres.
  • De ergonomiske belastninger ved udførelse af arbejdet skal reduceres.
  • Støvgener ved arbejdet skal reduceres.
  • Støjgener i arbejdsmiljøet skal reduceres.
  • Belastning af de ansatte med mikroorganismer skal reduceres.
  • Antallet af kemiske stoffer og materialer skal reduceres, og substitution af skadelige stoffer og materialer skal løbende overvejes.

BILAG 2

Interessenter

Kunder
Kommuner, Grundejere, Myndigheder
(Miljømyndighed, Arbejdstilsyn, Brugere)
Myndigheder
Miljømyndighed, Arbejdstilsyn
Brugerorganisationer
Grundejerforeninger, Boligselskaber
Lejerorganisationer
Medarbejdere
Offentligheden
Presse, Miljøorganisationer

Det primære miljøkrav til R98 er, at affaldsindsamlingen er organiseret på en måde, som sikrer gode muligheder for affaldssortering med henblik på genanvendelse.

Kundernes væsentligste miljøkrav er, at arbejdet udføres uden gener i form af støj, støv og spildt affald.

Kommunernes miljøkrav både som kunder og myndigheder er, at arbejdet udføres med mindst mulig belastning fra kørsel med de tunge biler d.v.s. mindre luftforurening og støj og mindst mulig kørsel.

Brugerorganisationernes miljøkrav er sammenfaldende med kommunernes og kundernes, men der lægges også vægt på, at opfyldelse af disse miljøkrav ikke overskrider rimelige økonomiske rammer.

Medarbejderne lægger størst vægt på, at arbejdsmiljø-belastningerne reduceres. Der er også en del medarbejdere, som giver udtryk for, at det er et ønske at arbejde i en virksomhed, som gør en indsats for miljøforbedringer. Mange medarbejdere vil også gerne selv medvirke til dette.

R98 har på grund af sin position som koncessioneret virksomhed stor bevågenhed fra offentligheden generelt. Der stilles ikke umiddelbart miljøkrav, men miljøansvaret er betydningsfuldt i denne sammenhæng.

R98 har tæt kontakt til lokale miljøorganisationer specielt lokale Agenda 21-grupper. De miljøkrav, der rejses herfra, er primært bedre muligheder for affaldssortering, men også at indsamlingsaktiviteterne foretages med mindst mulig lokal miljøbelastning.

BILAG 3

Lovgivning

Ydre miljø

R98 skal generelt overholde relevante krav i miljølovgivningen. Der er dog nogle hovedområder, R98 især skal have opmærksomhed på:

Udkørende aktiviteter

Som transportør af affald i Københavns og Frederiksberg Kommuner er R98 reguleret af de to kommuners affaldsregulativer, der fastlægger en række krav til affaldstransportører.

Indsamlingsbilerne og miljøpåvirkningerne herfra er reguleret i færdselslovgivningen, hvor der stilles krav til udstødningsluftens sammensætning m.m.

Faste anlæg

R98 driver 2 anlæg, som er godkendt i.h.t. miljøbeskyttelseslovens kap. 5:
- Anlæg til neddeling af kølemøbler, Vasbygade 26
- Genbrugsstation, Rentemestervej 5

R98 har følgende anmeldelsespligtige virksomheder:
- Autoværksted, som er anmeldt efter og skal overholde krav i Autoværkstedsbekendtgørelsen
- Vognmandsvirksomheden, som er reguleret som ikke-godkendelses-pligtig virksomhed.

R98 har mange spildevandstilladelser, især til afledning af sanitært spildevand, tagvand m.m. De væsentligste tillader afledning fra:
- Autoværksted
- Bilvaskanlæg
- Beholdervaskeanlæg

R98 skal som affaldsproducent overholde Københavns Kommunes regulativer for erhvervsaffald og for madaffald fra storkøkkener.

Arbejdsmiljø

De mest centrale bestemmelser for R98’s aktiviteter er ud over generelle bestemmelser om arbejdsstedets indretning, arbejde med kemiske stoffer m.m:
- At-anvisning 4.1.0.1 af november 1993 om manuel håndtering og transport af dagrenovation m.m.
- At-meddelelse 4.5.0.2 af oktober 1994 om vurdering af løft
- Bekendtgørelse 866 af 10.11.93 om biologiske agenser og arbejdsmiljø
- At-anvisning 4.6.0.2 af december 1996 om arbejde med sundhedsfarlige interoagenser
- Bekendtgørelse 801 af 4.10.93 om støjgener på arbejdspladser
- Bekendtgørelse 1108 af 15.12.92 om arbejde ved skærmterminaler

BILAG 4

Udvalgte nøgletal for miljøpræstationen (red.: indsats og resultater)

Brændstof (liter)

  Diesel Benzin
  Moderselskab og vedlige-
holdelses-
funktioner
Indsam-
ling
Moderselskab og vedlige-
holdelses-
funktioner
Indsamling (Arbejds-
ledelse og kundeservice m.m.)
1992

28581

742238

20480

38649

1993

29532

759211

22760

40512

1994

23379

785197

24257

40450

1995

21439

832150

23965

47803

1996

31401 *

823221

26161

47817

1997

33551

789226

25238

47285

* Stigningen i dieselforbrug i dette område skyldes overflytning af opgaver fra andre afdelinger og modsvares af tilsvarende fald i forbruget i indsamlingsordningerne

Diesel (liter) pr. ton indsamlet affald

  Total Dagreno-
vation
Afdeling for særlige ordninger Natreno-
vation
1992 3,75      
1993 3,70      
1994 3,73 3,31 5,50 7,53
1995 3,84 3,37 5,78 7,88
1996 3,73 3,22 5,80 7,77
1997 3,54 3,06 5,35 7,02

Elektricitetsforbrug (kWh)

  Kraftværks-
vej
Raffina-
derivej*
Vasby-
gade
Rente-
mestervej

I alt *

1992

1.012.364

1.102.300

-

-

2.114.664

1993

940.490

1.033.855

-

-

1.974.345

1994

953.040

1.072.264

-

-

2.025.304

1995

972.057

1.107.129

-

-

2.079.186

1996

1.014.334

317.282**

15.458***

12.614

1.359.688

1997

+   979.457

303.476

20.822

12.912

1.316.667

* Indtil 1.10.96 har R98 og RenoFlex haft samme elmåler på Raffinaderivej
** Registreret forbrug fratrukket estimeret forbrug for RenoFlex
*** Beregnet på grundlag registreringer for perioden 7.5.96 - 6.1.97
+ Fratrukket 16.767 kWh ekstraordinært anvendt af håndværkere ved bygningsrenovering

Vandforbrug (m3)

 

Kraft-
værksvej

Raffina-
derivej*

Vasby-
gade

Rente-
mestervej

I alt

1992

16290

12394

-

 

 

28684

1993

11363

10666

-

 

 

22029

1994

10632

8921

-

 

 

19553

1995

12547

14465**

-

 

 

27012

1996

12118

4908

106***

116

17248

1997

+   8260

4604

117

83

13064

* For perioden 1992-1995 indgår vandforbrug fra RenoFlex. For 1996 indgår alene vandforbrug for R98’s beholdervaskeanlæg. Vandforbrug for kantine på Raffinaderivej er uregistreret
** Det store vandforbrug skyldes, at RenoFlex i 1995 havde et komprimeringsanlæg som dels krævede megen vanding og dels i flere tilfælde brød i brand med stort behov for vand til slukning
*** Beregnet på grundlag af registreringer for perioden 22.5.96 - 3.12.96
+ Fratrukket 13 m3, som ekstraordinært er anvendt ved bygningsrenovering

Varmeforbrug (mWh/graddag)

 

Kraftværksvej

Raffinaderivej*

Total

1993

0,97

0,58

1,55

1994

1,09

0,49

1,58

1995

0,80

0,50

1,30

1996

0,80

0,59

1,40

1997

0,74

0,54

1,27

* Forbruget inkluderer også forbrug hos RenoFlex A/S, som lejer en del af bygningerne.

Luftforurening

R98 ’s væsentligste miljøpåvirkning er forurening af luften med en lang række stoffer. Luftforurening skyldes især udstødning fra bilerne, men også den forurening, der kommer fra produktion af den forbrugte elektricitet har en betydelig vægt. Kildestyrken angivet som CO2-bidrag ses herunder.

wpe11.jpg (103412 bytes)

CO2-udslippet ved elforbruget er beregnet på grundlag af Københavns Belysningsvæsens miljøregnskab for 1996. CO2-udslippet ved spildevandsrensning er beregnet på grundlag af Lynettefællesskabet I/S’s grønne regnskab for 1996.

wpe12.jpg (100939 bytes)

CO

HC

NOX

Emissionerne i figuren er baseret på teoretiske beregninger. Som grundlag for beregningen er lagt middelværdier for de enkelte motornormer (EF 88/77, EURO I og EURO II). Figurens værdier er beregnet ud fra de enkelte bilers placering inden for disse normer og deres konkrete brændstofforbrug.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]