Afprøvning af ISO 14031
5. Eksempler på brug af ISO 14031
Eksempel - R98
Indhold
1. Indledning. Indledning
1.1 Præsentation af R98
1.2 R98s miljøpolitik
1.3 Miljøledelsessystemet
2. Afprøvning og resultater
2.1 Afgrænsning af afprøvningen
2.2 Forløbet af afprøvningen
3. Oversigt over indikatorer
3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)
3.2 Driftsindikatorer (OPI)
3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)
4. Konklusion og anbefaling4. Konklusion og anbefaling
5. Yderligere oplysninger5. Yderligere oplysninger
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
1. Indledning
1.1 Præsentation af R98
Renholdningsselskabet af 1898 (R98) er, som navnet angiver, startet i 1898 med det
formål at indsamle natrenovation. I 1952 begyndte virksomheden at indsamle fast affald,
og siden 1972 har R98s hovedaktivitet været at indsamle alt affald fra
husholdninger i Københavns og Frederiksberg kommuner.
Til støtte for denne aktivitet har R98 opbygget hjælpefunktioner : værksted med
reparation, maling og vask af biler (Kraftværksvej 25) og værksted med vask og
reparation af beholdere (Raffinaderivej 20).
I 1991 startede R98 driften af en genbrugsstation i Københavns kommune (Rentemestervej
5), og fra 1995 har R98 drevet et anlæg til neddeling af kølemøbler med henblik på
håndtering CFC og CFC-holdige materialer (Vasbygade 26).
R98 har indsamlingsaktiviteter og indsamlingsmateriel på ca. 35.000 adresser i
Københavns og Frederiksberg Kommune.
R98 har 106 biler til indsamling af affald og ca. 600 medarbejdere. Årsomsætningen
var i 1997 388,3 mio. kr., og der blev indsamlet 223.227,5 t affald og genanvendelige
materialer. R98 er en erhvervsdrivende fond og driver sin virksomhed på non-profit basis.
R98 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse med repræsentanter for brugerne
(dvs. grundejere og lejere), kommuner og medarbejdere.
1.2 R98s miljøpolitik
R98
vil foretage alle aktiviteter med størst mulig hensyntagen til miljøet og med mindst
muligt ressourceforbrug.
R98
vil have et sundt og sikkert arbejdsmiljø på alle sine arbejdspladser.
R98s
medarbejdere vil selv tage medansvar for miljø, sundhed og sikkerhed.
R98
vil fremme miljøbevidstheden generelt og specielt blandt kunder og
under-leverandører.
R98 vil opnå dette ved:
- at sikre overholdelse af relevante krav i miljø- og arbejdsmiljølovgivning.
- at stille krav til alle niveauer i virksomheden om at inddrage miljø, sikkerhed og
sundhed i planlægning og udførelse af de enkelte opgaver.
- hele tiden at reducere miljøpåvirkningerne ved at sætte mål og retningslinier for
miljø, sikkerhed eller sundhed på udvalgte områder.
- regelmæssig gennemgang af de miljømæssige, sikkerheds- og sundhedsmæssige virkninger
af alle virksomhedens aktiviteter med en opfølgning, som sikre, at den opstillede politik
og de givne retningslinier følges.
- uddannelse og bevidstgørelse af medarbejderne.
- åbenhed og information om virksomhedens miljøpolitik og miljøforhold til
offentligheden og specielt til kunder og underleverandører.
1.3 Miljøledelsessystemet
R98 har opbygget et miljøledelsessystem, som blev certificeret 21. juni 1996 efter den
britiske standard BS 7750. Certificeringen blev 12. januar 1998 ændret, således at den
nu er efter ISO 14001. Miljøledelsessystemet lever endvidere op til kravene i
EMAS-forordningen. R98 blev 27. marts 1998 registreret af Miljøstyrelsen.
R98 har inddraget arbejdsmiljø i sit miljøledelsessystem. R98 finder, at dette er en
nødvendighed, idet miljø- og arbejdsmiljøproblemer i mange situationer indvirker på
hverandre og ofte trækker i forskellige retninger ved valg af løsninger. Derudover har
inddragelse af arbejdsmiljø i miljøledelsessystemet haft positiv virkning på
medarbejdernes engagement og medvirken.
Miljøledelsessystemet er opbygget parallelt og delvis integreret med et
kvalitets-styringssystem, som blev certificeret 21. juni 1996 efter ISO 9001.
Grundlaget for miljøledelsessystemet har været en indledende miljøgennemgang, som
R98 foretog i perioden 1993 - 1995. I den forbindelse blev der foretaget
arbejdspladsvurdering i de enkelte områder.
R98 har tidligere udarbejdet miljøredegørelser for 1993, 1994, 1995 og 1996. Fra 1996
har R98 valgt at udarbejde miljøredegørelsen, således at den kan indgå i en
EMAS-verifikation. Miljøredegørelsen for 1997 er verificeret af BVQI i april 1998.
R98 vil fortsætte med årligt at udarbejde miljøredegørelser. Den næste vil blive
offentliggjort sammen med R98s årsregnskab, beretning m.m. for 1998.
R98 udgiver et magasin, som udsendes til kunder, interessenter, pressen m.m., hvor der
løbende orienteres om miljøforhold - dels om affald og affaldshåndtering og dels om
R98s egne miljøforhold. Endvidere udgives interne blade, som giver orientering til
medarbejderne.
Oplysninger om væsentlige miljøforhold, miljømålsætninger, interessenter og
lovgivning er vedlagt i bilagene.
2. Afprøvning og resultater
2.1 Afgrænsning af afprøvningen
R98 har som led i opbygningen af miljøledelsessystemet fastsat indikatorer for de
miljøforhold, som der er opstillet mål for. De eksisterende indikatorer er dog primært
driftsindikatorer. Afprøvningen af ISO 14031 har derfor tjent det formål at vurdere, om
de eksisterende indikatorer kan suppleres med især ledelsesindikatorer og
tilstands-indikatorer, sidstnævnte til brug for miljøredegørelsen.
2.2 Forløbet af afprøvningen
Med udgangspunkt i ISO 14031, anneks A.4 (eksempler på hhv. ledelses-, drifts- og
tilstandsindikatorer) opstillede VKI i samarbejde med R98 først en liste over
eksisterende og nye supplerende indikatorer.
For at kunne vurdere om de nye indikatorer var relevante styringsparametre i
miljøledelsesarbejdet og mulige at opsamle data for, indsamlede R98 dernæst data for
udvalgte indikatorer over en periode.
Resultatet er, at der som supplement til de 40 eksisterende indikatorer blev valgt 12
nye indikatorer, som R98 straks vil tage i anvendelse, samt udpeget 23 fremtidige
indikatorer, som R98 vil overveje at implementere på et senere tidspunkt.
Kapitel 3 giver en oversigt over indikatorer samt begrundelser for de enkelte valg.
I bilag 4 er der nøgletal for udvalgte indikatorer.
3. Oversigt over indikatorer
Status for indikatorer:
E = eksisterende indikator
N = ny indikator
F = fremtidig indikator
3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)
Valgte Indikatorer |
Status |
Begrundelse for valg |
Implementering af politikker og
programmer |
Antal gennemførte aktiviteter i
miljøhandlingsprogram |
N |
Synliggøre fremdrift eller mangel på samme.
Opgøres i forbindelse med ledelsens gennemgang |
Antal aktiviteter gennemført til tiden |
F |
Vurdere ledelsessystemets effektivitet |
Antal/procent enheder, der har
handlingsprogrammer i forhold til målsætninger |
F |
Synliggøre de forskellige enheders bidrag og
indsats |
Antal/procent RT-tiltag i forhold til samlede
tiltag |
F |
Dokumentere forpligtelsen til at anvende BAT |
Antal medarbejderforslag vedr. miljø i forhold
til antal indkomne medarbejderforslag i alt |
F |
Vurdere medarbejdernes interesse for
miljøforbedringer |
Antal/procent behandlede medarbejderforslag vedr.
miljø i forhold til antal indkomne forslag vedr. miljø |
N |
Vurdere ledelsens respons og opbakning |
Behandlingstid for vurderede (ikke afviste)
forslag vedr. miljø |
F |
Vurdere ledelsens respons og opbakning |
Svarprocent på forespørgsler hos kritiske
leverandører |
N |
Opnå viden om leverandørernes villighed og
interesse |
Procent/antal kritiske leverandører, som der
stilles henholdsvis generelle og særlige miljøkrav til |
F |
Synliggøre omfanget af kritiske leverandører |
Antal henvendelser om forbedringer af
miljøledelsessystem |
E |
Synliggøre medarbejdermotivation og forankring |
Antal medarbejderhenvendelser om afvigelser fra
miljøledelsessystem |
E |
Synliggøre medarbejdermotivation og forankring |
Antal direktørmøder (møder mellem direktør og
driftsafdelinger), hvor der er diskuteret miljø, uden at det var på dagsordenen |
F |
Vurdere ledelsesopbakning |
Efterlevelse af krav og
forventninger |
Antal vilkårsoverskridelser |
E |
Opfølgning på vilkårsoverholdelse |
Antal/procent af leverandører som ikke
overholder de miljøkrav som virksomheden har stillet til leverandørerne |
N |
Opfølgning på leverandører |
Antal afvigelser fra procedurer og instruktioner
fordelt på funktioner/enheder |
E |
Opfølgning på systemet |
Antal af gennemførte korrigerende handlinger
fordelt på funktioner/enheder |
E |
Opfølgning på afvigelser |
Antal korrigerende handlinger gennemført til
tiden |
F |
Opfølgning på korrigerende handlinger |
Antal miljørevisioner fordelt på
funktioner/enheder |
F |
Synliggøre hvor revisionen foregår |
Relationer til lokalsamfundet |
Antal eksterne klager |
E |
Vurdere image hos omverdenen og myndighederne |
Antal besøg fra tilsynsmyndigheden |
E |
Vurdere image hos omverdenen og myndighederne |
Antal påtaler fra tilsynsmyndigheden |
E |
Vurdere image hos omverdenen og myndighederne |
Antal gange virksomheden har været i pressen
omkring miljøforhold |
F |
Ændre bevidsthed omkring affald |
Antal/procent gange i forhold til udsendte
pressemeddelelser vedr. miljø |
F |
Ændre bevidsthed omkring affald |
Antal forslag fra viceværtnetværk og
brugerpanel |
F |
Forbedre image |
3.2 Driftsindikatorer (OPI)
Materialer |
Mængden af hjælpestoffer/materialer grupperet
i stofgrupper, der er lavet arbejdsgiverbrugs-
anvisninger på, fordelt på områder |
N |
Vurdere farlighed |
Andel/procent kemikalier, der er substitueret af
miljøhensyn |
N |
Vurdere farlighed |
Forbrug af hjælpestoffer pr. produktionsenhed |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Forbrug af materiel (beholdere, containere,
savklinger, etc.) fordelt på områder |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Levetid af beholdere, containere etc. |
F |
Øge ressourcebevidsthed |
Vandforbrug fordelt på anlægsområder og
særligt vandforbrugende enheder |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Antal vaskede biler/containere/beholdere |
E |
Mellemregning |
Vandforbrug pr. vask |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Mængde af recirkuleret vand |
F |
Øge ressourcebevidsthed |
Mængde/procent recirkuleret i forhold til
forbrug |
F |
Øge ressourcebevidsthed |
Forbrug af maling og lakker |
E |
Vurdere farlighed |
Andel/procent maling og lakker baseret på
organiske opløsningsmidler |
E |
Vurdere farlighed |
Antal stoffer på MSTs liste over uønskede
stoffer |
F |
Vurdere farlighed |
Energi |
Elforbrug fordelt på anlægsområder og særligt
elforbrugende enheder |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Elforbrug pr. produktionsenhed |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Elforbrug pr. åbningstime i værksted |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Andel/procent vedvarende energi (egne solceller
og vindmølleandele) af elforbrug |
F |
Øge ressourcebevidsthed |
Indretning og udstyr |
Antal åbningstimer på værksted |
E |
Mellemregning |
Antal uheld og unormal drift, hvor
beredskabsplanen for området har været brugt eller hvor der er sket utilsigtet
spild/udslip af forurenende stoffer, fordelt på hændelser |
E |
Minimere uheld og vurdere behov for indsats |
Det totale areal af grønne områder samt
snerydningsareal |
N |
Mellemregning |
Forbrug af diesel og benzin pr. anlægsområde
til trucks, græsslåmaskiner, snerydningsmaskiner pr. areal |
N |
Øge ressourcebevidsthed |
Antal/procent der lever op til udlednings-normer |
N |
Opfølgning på udledningsnormer |
Antal eftersyn på bilparken, containere og
beholdere |
E |
Vedligeholdelseshensyn |
Antal/procent bil med rensningsforanstaltninger
(katalysatorer og partikelfiltre |
N |
Minimere luftforurening |
Forsyninger og leverancer |
Forbrug af diesel pr. tonnage og pr. tømning
fordelt på dagrenovation, natrenovation og afd. for særlige ordninger |
E |
Øge ressourcebevidsthed |
Antal tømninger |
E |
Mellemregning |
Tons indsamlet affald |
E |
Mellemregning |
Produkter |
Indsamlede affaldsmængder fordelt på
genanvendelse, forbrænding, specialbehandling og deponering |
E |
Optimere behandlingsform |
Affald |
Mængde af eget fast affald fordelt på
affaldstyper og bortskaffelsesform |
E |
Optimere behandlingsform |
Mængde af eget flydende affald fordelt på
affaldstyper og bortskaffelsesform |
E |
Optimere behandlingsform |
Affaldsmængder pr. produktionsenhed |
E |
Minimere affaldsmængder |
Total opsuget mængde fra egne olie-, benzin- og
fedtudskillere |
E |
Reducere mængden |
Total mængde eget farligt affald |
E |
Reducere mængden |
Emissioner til luft |
CO2-udledning fordelt på
dieselforbrug, benzinforbrug og elforbrug |
N |
Opgøre luftforureningen fra transporten |
CH-udledning |
N |
Opgøre luftforureningen fra transporten |
NOx-udledning |
N |
Opgøre luftforureningen fra transporten |
Emissioner af NOx, CH og CO pr.
indsamlet tons affald |
N |
Minimere luftforurening |
Emissioner til jord og vand |
Slammængde |
E |
Reducere mængden |
Antal overfyldte olie-, benzin- og fedtudskillere |
E |
Identificere risiko for overløb |
Antal pejlinger, hvor der er fundet differencer
og dermed risiko for jordforurening fra utætheder på olie- og benzintanke |
E |
Identificere og minimere risiko for
jordforurening |
3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)
Globale indikatorer |
Bidrag til drivhuseffekten (CO2-ækv.) |
F |
Synliggøre bidrag til miljøeffekter |
Bidrag til nedbrydning af ozonlaget (CFC11-ækv.) |
F |
Synliggøre bidrag til miljøeffekter |
Regionale og lokale indikatorer |
Bidrag til fotosmog (C2H4-ækv.) |
F |
Synliggøre bidrag til miljøeffekter |
Bidrag til næringssaltbelastningen fra energiproduktion og
spildevandsudledninger (NO3-ækv.) |
F |
Synliggøre bidrag til miljøeffekter |
Bidrag til indholdet af de i slambekendtgørelsen opstillede
stoffer i slammet på det lokale renseanlæg |
F |
Synliggøre bidrag til miljøeffekter |
Antal lugtklager |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Antal lugtklager fordelt på indsamlingsordninger |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Antal støjklager |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Antal støjklager fordelt på indsamlingsordninger |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Antal klager vedr. visuelle indtryk |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Antal hærværk på skraldespande |
E |
Vurdere image og kundetilfredshed |
Forbrug af diesel i forhold til brændværdi af affald |
E |
Synliggøre miljøgevinsten |
4. Konklusion og anbefaling
Afprøvningen på R98 gav anledning til følgende konklusioner og anbefalinger:
- Arbejdet med ISO 14031 gav især inspiration til at fastlægge nye ledelsesindikatorer,
som kan bruges i arbejdet med at vurdere miljøledelsessystemets effektivitet.
- Ledelsesindikatorerne bruges især i forbindelse med ledelsens gennemgang, mens
driftsindikatorerne især bruges i den daglige drift til at følge op på overholdelse af
mål, vilkår og acceptkriterier. Tilstandsindikatorerne kan bruges i den eksterne
kommunikation om miljøarbejdet.
- Tilstandsindikatorer bør udtrykke virksomhedens eget bidrag til miljøeffekterne,
f.eks. R98s bidrag til partikelforureningen i gaderummet. Faren er dog, at bidraget
kan være ubetydeligt, og at man derfor kan konkludere, at virksomheden ikke skal gøre
noget, hvilket jo ikke er hensigten.
- ISO 14031 indeholder meget overflødig tekst, og efter endt læsning, har man ikke lyst
til at påbegynde arbejdet. ISO 14001 er lettere tilgængelig. Har man allerede
miljøledelse efter ISO 14001, kan man nøjes med at bruge bilagene til ISO 14031 som
inspiration.
- Hvis ISO 14031 var mindre omfangsrig kunne den være et godt værktøj og et alternativ
til det mere omfattende miljøledelsesarbejde. Man vil dog mangle den interne
miljørevision og ledelsens gennemgang, som værktøj til at sikre en fortløbende proces.
Om man skal begynde med ISO 14001 eller ISO 14031 vil afhænge af virksomheds-kultur, de
eksisterende ledelsesrutiner, produktionens kompleksitet, etc. Det centrale er at vælge
den standard, der sikrer løbende miljøforbedringer.
- ISO 14031 bør også omfatte indikatorer for arbejdsmiljøindsatsen.
- I det omfang der fastlægges indikatorer for vurdering af leverandørers miljøindsats-
og resultater, kan arbejdet med ISO 14031, på tilsvarende måde som for miljøledelse,
give en positiv effekt i leverandørkæden i form af øget miljøbevidsthed og samarbejde.
- Når man har et miljøledelsessystem er det let at fastlægge nye indikatorer, fordi man
allerede har et system til at håndtere dataindsamling og rapportering.
5. Yderligere oplysninger
Eksemplet er udarbejdet af R98 ved Kirsten Henriksen i samråd med Birgitte Nielsen og
Anette Petersen, VKI.
Konsulenterne har siden hen forladt VKI og stiftet eget firma ved navnet Valør &
Tinge A/S.
De nævnte personer giver gerne uddybende oplysninger ved henvendelse.
Miljømålsætninger
R98 har valgt at arbejde på lige fod med ydre miljø-påvirkninger, ressourceforbrug
og arbejdsmiljøbelastninger. Ønsket er, at der i virksomheden arbejdes bredt for at
reducere disse påvirkninger. Der er derfor opstillet målsætninger, som opregner de
områder, hvor der ønskes opmærksomhed. Disse danner rammen om miljø- og
arbejdsmiljøarbejdet inden for økonomiske opnåelige muligheder:
- Der skal anvendes den bedst mulige teknologi/teknik, herunder arbejdsprocesser, stoffer
og materialer. Den nye teknologi/teknik vil blive taget i anvendelse ved nyindkøb og ved
omlægning af arbejdsprocesser.
- Brændstofforbruget og luftemissioner i forbindelse hermed skal reduceres.
- Elektricitetsforbruget skal reduceres.
- Vandforbruget skal reduceres.
- Udledning af luftforurenende stoffer fra faste anlæg skal reduceres.
- Spildevandsudledning og belastninger af spildevandet skal reduceres.
- Udledning af forurenende stoffer til jord og grundvand skal undgås.
- Affald fra egen virksomhed skal bortskaffes med henblik på størst mulig genanvendelse
og mindst mulig miljøbelastning.
- Alvorlige lugtgener uden for virksomheden og hos kunder begrænses til kort-varige
perioder.
- Øvrige miljøgener for naboer og kunder reduceres.
- Alt arbejde skal planlægges og udføres, således at den, der udfører arbejdet, ikke
udsættes for risiko for uheld eller sundhedsskadelige påvirkninger.
- Antallet af arbejdsskader skal reduceres.
- De ergonomiske belastninger ved udførelse af arbejdet skal reduceres.
- Støvgener ved arbejdet skal reduceres.
- Støjgener i arbejdsmiljøet skal reduceres.
- Belastning af de ansatte med mikroorganismer skal reduceres.
- Antallet af kemiske stoffer og materialer skal reduceres, og substitution af skadelige
stoffer og materialer skal løbende overvejes.
Interessenter
Kunder |
|
Kommuner, Grundejere, Myndigheder |
|
(Miljømyndighed, Arbejdstilsyn, Brugere) |
|
|
Myndigheder |
|
Miljømyndighed, Arbejdstilsyn |
|
|
Brugerorganisationer |
|
Grundejerforeninger, Boligselskaber |
|
Lejerorganisationer |
|
|
Medarbejdere |
|
|
Offentligheden |
|
Presse, Miljøorganisationer |
Det primære miljøkrav til R98 er, at affaldsindsamlingen er organiseret på en måde,
som sikrer gode muligheder for affaldssortering med henblik på genanvendelse.
Kundernes væsentligste miljøkrav er, at arbejdet udføres uden gener i form af støj,
støv og spildt affald.
Kommunernes miljøkrav både som kunder og myndigheder er, at arbejdet udføres med
mindst mulig belastning fra kørsel med de tunge biler d.v.s. mindre luftforurening og
støj og mindst mulig kørsel.
Brugerorganisationernes miljøkrav er sammenfaldende med kommunernes og kundernes, men
der lægges også vægt på, at opfyldelse af disse miljøkrav ikke overskrider rimelige
økonomiske rammer.
Medarbejderne lægger størst vægt på, at arbejdsmiljø-belastningerne reduceres. Der
er også en del medarbejdere, som giver udtryk for, at det er et ønske at arbejde i en
virksomhed, som gør en indsats for miljøforbedringer. Mange medarbejdere vil også gerne
selv medvirke til dette.
R98 har på grund af sin position som koncessioneret virksomhed stor bevågenhed fra
offentligheden generelt. Der stilles ikke umiddelbart miljøkrav, men miljøansvaret er
betydningsfuldt i denne sammenhæng.
R98 har tæt kontakt til lokale miljøorganisationer specielt lokale Agenda 21-grupper.
De miljøkrav, der rejses herfra, er primært bedre muligheder for affaldssortering, men
også at indsamlingsaktiviteterne foretages med mindst mulig lokal miljøbelastning.
Lovgivning
Ydre miljø
R98 skal generelt overholde relevante krav i miljølovgivningen. Der er dog nogle
hovedområder, R98 især skal have opmærksomhed på:
Udkørende aktiviteter
Som transportør af affald i Københavns og Frederiksberg Kommuner er R98 reguleret af
de to kommuners affaldsregulativer, der fastlægger en række krav til
affaldstransportører.
Indsamlingsbilerne og miljøpåvirkningerne herfra er reguleret i
færdselslovgivningen, hvor der stilles krav til udstødningsluftens sammensætning m.m.
Faste anlæg
R98 driver 2 anlæg, som er godkendt i.h.t. miljøbeskyttelseslovens kap. 5:
- Anlæg til neddeling af kølemøbler, Vasbygade 26
- Genbrugsstation, Rentemestervej 5
R98 har følgende anmeldelsespligtige virksomheder:
- Autoværksted, som er anmeldt efter og skal overholde krav i
Autoværkstedsbekendtgørelsen
- Vognmandsvirksomheden, som er reguleret som ikke-godkendelses-pligtig virksomhed.
R98 har mange spildevandstilladelser, især til afledning af sanitært spildevand,
tagvand m.m. De væsentligste tillader afledning fra:
- Autoværksted
- Bilvaskanlæg
- Beholdervaskeanlæg
R98 skal som affaldsproducent overholde Københavns Kommunes regulativer for
erhvervsaffald og for madaffald fra storkøkkener.
Arbejdsmiljø
De mest centrale bestemmelser for R98s aktiviteter er ud over generelle
bestemmelser om arbejdsstedets indretning, arbejde med kemiske stoffer m.m:
- At-anvisning 4.1.0.1 af november 1993 om manuel håndtering og transport af
dagrenovation m.m.
- At-meddelelse 4.5.0.2 af oktober 1994 om vurdering af løft
- Bekendtgørelse 866 af 10.11.93 om biologiske agenser og arbejdsmiljø
- At-anvisning 4.6.0.2 af december 1996 om arbejde med sundhedsfarlige interoagenser
- Bekendtgørelse 801 af 4.10.93 om støjgener på arbejdspladser
- Bekendtgørelse 1108 af 15.12.92 om arbejde ved skærmterminaler
Udvalgte nøgletal for miljøpræstationen (red.: indsats og resultater)
Brændstof (liter)
|
Diesel |
Benzin |
|
Moderselskab og vedlige-
holdelses-
funktioner |
Indsam-
ling |
Moderselskab og vedlige-
holdelses-
funktioner |
Indsamling (Arbejds-
ledelse og kundeservice m.m.) |
1992 |
28581 |
742238 |
20480 |
38649 |
1993 |
29532 |
759211 |
22760 |
40512 |
1994 |
23379 |
785197 |
24257 |
40450 |
1995 |
21439 |
832150 |
23965 |
47803 |
1996 |
31401 * |
823221 |
26161 |
47817 |
1997 |
33551 |
789226 |
25238 |
47285 |
* Stigningen i dieselforbrug i dette område skyldes overflytning af opgaver fra andre
afdelinger og modsvares af tilsvarende fald i forbruget i indsamlingsordningerne
Diesel (liter) pr. ton indsamlet affald
|
Total |
Dagreno-
vation |
Afdeling for særlige ordninger |
Natreno-
vation |
1992 |
3,75 |
|
|
|
1993 |
3,70 |
|
|
|
1994 |
3,73 |
3,31 |
5,50 |
7,53 |
1995 |
3,84 |
3,37 |
5,78 |
7,88 |
1996 |
3,73 |
3,22 |
5,80 |
7,77 |
1997 |
3,54 |
3,06 |
5,35 |
7,02 |
Elektricitetsforbrug (kWh)
|
Kraftværks-
vej |
Raffina-
derivej* |
Vasby-
gade |
Rente-
mestervej |
I alt * |
1992 |
1.012.364 |
1.102.300 |
- |
- |
2.114.664 |
1993 |
940.490 |
1.033.855 |
- |
- |
1.974.345 |
1994 |
953.040 |
1.072.264 |
- |
- |
2.025.304 |
1995 |
972.057 |
1.107.129 |
- |
- |
2.079.186 |
1996 |
1.014.334 |
317.282** |
15.458*** |
12.614 |
1.359.688 |
1997 |
+ 979.457 |
303.476 |
20.822 |
12.912 |
1.316.667 |
* Indtil 1.10.96 har R98 og RenoFlex haft samme elmåler på Raffinaderivej
** Registreret forbrug fratrukket estimeret forbrug for RenoFlex
*** Beregnet på grundlag registreringer for perioden 7.5.96 - 6.1.97
+ Fratrukket 16.767 kWh ekstraordinært anvendt af håndværkere ved bygningsrenovering
Vandforbrug (m3)
|
Kraft-
værksvej |
Raffina-
derivej* |
Vasby-
gade |
Rente-
mestervej |
I alt |
1992 |
16290 |
12394 |
- |
|
28684 |
1993 |
11363 |
10666 |
- |
|
22029 |
1994 |
10632 |
8921 |
- |
|
19553 |
1995 |
12547 |
14465** |
- |
|
27012 |
1996 |
12118 |
4908 |
106*** |
116 |
17248 |
1997 |
+ 8260 |
4604 |
117 |
83 |
13064 |
* For perioden 1992-1995 indgår vandforbrug fra RenoFlex. For 1996 indgår alene
vandforbrug for R98s beholdervaskeanlæg. Vandforbrug for kantine på Raffinaderivej
er uregistreret
** Det store vandforbrug skyldes, at RenoFlex i 1995 havde et komprimeringsanlæg som dels
krævede megen vanding og dels i flere tilfælde brød i brand med stort behov for vand
til slukning
*** Beregnet på grundlag af registreringer for perioden 22.5.96 - 3.12.96
+ Fratrukket 13 m3, som ekstraordinært er anvendt ved
bygningsrenovering
Varmeforbrug (mWh/graddag)
|
Kraftværksvej |
Raffinaderivej* |
Total |
1993 |
0,97 |
0,58 |
1,55 |
1994 |
1,09 |
0,49 |
1,58 |
1995 |
0,80 |
0,50 |
1,30 |
1996 |
0,80 |
0,59 |
1,40 |
1997 |
0,74 |
0,54 |
1,27 |
* Forbruget inkluderer også forbrug hos RenoFlex A/S, som lejer en del af bygningerne.
Luftforurening
R98 s væsentligste miljøpåvirkning er forurening af luften med en lang række
stoffer. Luftforurening skyldes især udstødning fra bilerne, men også den forurening,
der kommer fra produktion af den forbrugte elektricitet har en betydelig vægt.
Kildestyrken angivet som CO2-bidrag ses herunder.

CO2-udslippet ved elforbruget er beregnet på grundlag af Københavns
Belysningsvæsens miljøregnskab for 1996. CO2-udslippet ved
spildevandsrensning er beregnet på grundlag af Lynettefællesskabet I/Ss grønne
regnskab for 1996.

Emissionerne i figuren er baseret på teoretiske beregninger. Som grundlag for
beregningen er lagt middelværdier for de enkelte motornormer (EF 88/77, EURO I og EURO
II). Figurens værdier er beregnet ud fra de enkelte bilers placering inden for disse
normer og deres konkrete brændstofforbrug.
|