Afprøvning af ISO 14031

5. Eksempler på brug af ISO 14031

Eksempel - McDonald's DK

Indhold

1. Indledning 1. Indledning 
1.1 Præsentation af McDonald's Danmark A/S
1.2 Miljøpolitik og ambitionsniveau
1.3 Interessenter
1.4 Miljøkrav
1.5 Miljøledelse og miljøredegørelser

4. Konklusion og anbefaling 4. Konklusion og anbefaling

5. Yderligere oplysninger

1. Indledning

1.1 Præsentation af McDonald's Danmark A/S

McDonald’s Danmark A/S er en del af den verdensomspændende fast-food kæde, McDonald’s Corporation, med ca. 23 500 restauranter i 109 lande (primo 1998). Der er i alt 1,5 mio. medarbejdere i McDonald’s-koncernen.

I Danmark er der 83 restauranter. McDonald’s Danmark A/S ejer grund og bygning for alle restauranter. McDonald’s Danmark A/S driver selv de 11 af restauranterne. De 70 andre restauranter drives af 36 franchise-tagere, der står for indretning og drift efter McDonald’s-konceptet. Der er i alt 3.500 ansatte i de danske McDonald’s restauranter. Alle de danske McDonald’s restauranter køber råvarer og emballager fra stort set samme leverandører efter stort set samme specifikationer, og varerne fordeles af få distributør.

McDonald’s Danmark A/S omsatte i alt for ca. 1 milliard kr. i 1997. Omsætningen i de enkelte restauranter er typisk på 10 - 16 mio. kr. pr år.

1.2 Miljøpolitik og ambitionsniveau   

McDonald’s Danmark A/S har ikke en decideret miljøpolitik, men miljøspørgsmålet har de seneste år været relativt højt prioriteret ikke blot i den danske del af koncernen, men også i flere andre lande, især i USA og Vesteuropa.

Et af de centrale spørgsmål har været anvendelsen af éngangsemballager, som har ført til justering af emballagevalget i flere lande. I Danmark har man således substitueret en del af plastemballagerne med tilsvarende papir og papemballager. Desuden har en del af de enkelte restauranter indført forskellige former for energi- og vandbesparelser, reduktion af madspild i tilberedningsfasen, affaldssortering og indførelse af genbrugssystemer for transportemballager m.v.

1.3 Interessenter

Der er flere forskellige grupper af eksterne interessenter på miljøområdet, alt efter hvilke miljøforhold det drejer sig om. Med hensyn til emballager har der været følgende interessentgrupper:

• Leverandørerne af emballager
• Brugerne på restauranterne
• Miljøorganisationer

På baggrund af kritik fra især miljøorganisationer samt en uafhængig undersøgelse besluttede McDonald’s Danmark A/S i 1997 at indføre et nyt emballagekoncept, hvor der var lagt mere vægt på papir og papmaterialer fremfor plast.

1.4 Miljøkrav

McDonald’s restauranter er ikke godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men restauranterne er underkastet lovgivning om gener i omgivelser og som restaurant regler for levnedsmiddelhygiejne.

I enkelte tilfælde har restauranter fået påbud i henhold til miljølovgivningen om at begrænse lugt- og støjgener. Disse påbud er efterkommet. Andre restauranter har selv gennemført foranstaltninger for at forebygge gener. Desuden opstilles omkring restauranterne papirkurve for at undgå at der flyder affald omkring restauranterne.

1.5 Miljøledelse og miljøredegørelser

Der er ikke indført formelle (certificerede) miljøledelsessystemer, hverken centralt eller i de enkelte restauranter, men der er udpeget miljøansvarlige på både centralt plan og i de enkelte restauranter. I McDonald’s Danmark A/S er der således en overordnet miljøansvarlige samt et par andre medarbejdere, der har miljøprojekter som en del af deres arbejdsområde. I de enkelte restauranter er det franchise-tageren, der er miljøansvarlig, og som uddelegerer de praktiske miljøopgaver.

Generelt er kæden velorganiseret med høj grad af central styring. Dette bevirker, at evt. væsentlige miljøspørgsmål vil blive taget op og behandlet på hurtigt og effektivt.

McDonald’s Danmark A/S har ikke udgivet Miljøredegørelser eller Grønt regnskab, men der er de seneste år informeret en del om miljøspørgsmål i restauranterne.

2. Afprøvning af ISO 14031

Projektet indledtes med et indledende møde med McDonald’s Danmark A/S, hvor projektets formål, ide, opbygning og organisering drøftedes.

Dernæst udarbejdede RAMBØLL en grovskitse for projektets forløb, hvorefter der afholdtes endnu et møde hvor de enkelte projektelementer fastlagdes. McDonald’s Danmark A/S modtog et eksemplar af både den engelske og danske udgave af ISO 14031.

Det aftaltes at afprøvningen skulle omfatte 7 restauranter, herunder to såkaldte Store Drive-Through restauranter (DT restauranter, i Randers og Næstved), to små DT restauranter (Holbæk og Hvidovre), to City restauranter (Søndergade i Århus og Nørreport i København) og én Center restaurant (Rødovre Centrum). Efterfølgende er der koblet to Modul restauranter til projektet. Der er hermed sikret en vis geografisk og typemæssig fordeling, som kan vise og forklare evt. afvigelser og sammenfald i forhold til gennemsnittet.

Valget af indikatorer blev drøftet indgående ved bl.a. at gennemgå listen i ISO 14031. Det aftaltes, at der skulle udvælges en række driftsindikatorer, som skulle måles løbende gennem projektet, mens ledelses- og tilstandsindikatorer skulle kortlægges én gang i begyndelsen og én gang i slutningen af afprøvningsperioden.

På grundlag af drøftelsen blev følgende driftsindikatorer valgt:

• Elforbrug
• Gasforbrug
• Varme
• Vandforbrug
• Affaldsmængder
• Papiraffald
• Madaffald
• Fritureolie

Alle disse indikatorer skulle i princippet kortlægges på ugebasis for alle de udvalgte restauranter. Affaldsmængder, og fordelingen på papir og madaffald skulle dog baseres på stikprøvemålinger i enkelte restauranter, og beregnes på restauranternes salg.

Udover disse indikatorer blev det aftalt at undersøge mulighederne for at kortlægge "waste", som står for differencen mellem indkøbte madvarer og salget, altså tabet ved tilberedning. Disse data forefindes centralt og blev tilføjet senere.

Det blev videre drøftet, hvordan udviklingen i indikatorerne (red.: læs miljøforhold) kunne måles. Det blev besluttet, at måle de nævnte miljø- og ressourceparametre i forhold til antal solgte "gennemsnitssalgstransaktion", d.v.s. i forhold til hvad én kunde i gennemsnit køber pr gang for landet som helhed.

"Gennemsnitssalgstransaktion" blev anset for den mest dækkende måleparameter, selvom den ikke er perfekt, f.eks. kan der variere noget over tid, desuden er der variationer fra restaurant til restaurant.

Derudover kan det være interessant at måle de enkelte miljøparametre pr år, selvom disse er afhængige af salget.

Det aftaltes, at dataindsamlingen skulle foretages én gang pr uge i afprøvningsperioden og at McDonald’s Danmark næste trin i projektet var, at RAMBØLL udarbejdede et præsentationsnotat, som blev sendt til alle de deltagende restauranter. Det aftaltes videre ikke at sende ISO 14031 til restauranterne, da den vurderedes ikke at være til gavn for restauranternes ledelse. Derefter blev restauranterne besøgt, og projektforløbet blev drøftet. Desuden blev ledelses- og tilstandindikatorerne kortlagt.

Selve dataindsamlingen startede i uge 7 og er afsluttet i uge 18. Første runde af dataindsamlingen afslørede visse problemer, dels med aflæsning af målere, dels at huske at aflæse hver uge. Det besluttedes derfor at gennemføre en ny periode med dataindsamling.

3. Oversigt over indikatorer

3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)

3.2 Driftsindikatorer (OPI)

3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)

4. Konklusion og anbefaling

Resultaterne af afprøvningen af ISO 14031 hos McDonald’s kan sammenfattes i følgende konklusioner og anbefalinger:

Konklusioner:

• Der er en positiv interesse for at måle miljøpræstationer, og nogle af de udvalgte restauranter har på forhånd interesseret sig for miljøindikatorer, enten af eget initiativ eller på baggrund fra råd fra andre

• Motivationer er dels baseret på interesse for miljø, men også - og ikke mindst - for muligheden for økonomiske besparelser

• Der eksisterer ikke noget formelt miljøledelsessystem, og der måles ikke på ledelsesindikatorer

• Der måles i forvejen på forskellige driftsindikatorer (madspild, el m.v.), og det må forventes, at bl.a. dette projekt har inspireret til at intensivere målingen af visse driftsindikatorer

• Tilstandsindikatorer er ikke så relevante for restauranterne, og kan ikke forventes yderligere inddraget

• ISO standarden er ikke blevet læst af restauranterne, da den forekommer for teoretisk i forhold til den praktiske hverdag

• Der var visse problemer med dataindsamling, bestående dels i problemer med at forstå skemaer, at fortolke data på målere og at huske at aflæse regelmæssigt m.v.

• En del af restauranterne har behov for let tilgængeligt information for at kunne deltage i måling af miljøindikatorer

• Det forventes, at McDonald’s vil forsætte med måling af miljøindikatorer på et eller andet niveau.

Anbefalinger:

• At McDonald’s Danmark A/S indføre et miljødataovervågningssystem for alle restauranter med henblik på at identificere unødigt spild af ressourcer samt forurening og derudfra gennemføre miljøtiltag

• At udarbejde årlige miljørapporter, som belyser udviklingen i miljøpræstationer med henblik på at øge bevidstheden om miljømæssige forhold blandt virksomhedens ansatte og kunderne

• At overveje indførelsen af et miljøstyringssystem med henblik på at organisere miljøarbejdet i hele virksomheden samt for at opstille mål, som miljøpræstationerne kan måles i forhold til

5. Yderligere oplysninger

Eksemplet er udarbejdet af McDonald's Danmark ved Søren Haugaard i samråd med Niels Juul Busch fra Rambøll A/S.

De nævnte personer giver gerne uddybende oplysninger ved henvendelse.