Afprøvning af ISO 14031
5. Eksempler på brug af ISO 14031
Eksempel - Wewers Teglværker A/S
Indhold
1. Indledning
1.1 Præsentation af Wewers Teglværker A/S
1.2 Miljøpolitik og ambitionsniveau
1.3 Interessenter
1.4 Miljøkrav
1.5 Miljøledelse og miljøredegørelser
2. Afprøvning af ISO 14031 Afprøvning af ISO 14031
3. Oversigt over indikatorer
3.1 Ledelsesindikatorer (MPI))
3.2 Driftsindikatorer (OPI)
3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)
4. Konklusion og anbefaling
5. Yderligere oplysninger
1. Indledning
1.1 Præsentation af Wewers Teglværker A/S
Wewers Teglværker A/S er en dansk ejet teglværks-virksomhed med to fabrikker
beliggende i Nordsjælland, Pedershvile Teglværk ved Annisse Nord og Prøvelyst Teglværk
ved Karlebo.
Virksomheden har i alt 79 ansatte, heraf 31 funktionærer og 48 timelønnede. Der er 46
beskæftigede på Pedershvile Teglværk og 23 på Prøvelyst Teglværk. De resterende er
chauffører og salgskonsulenter. Virksomhedens samlede omsætning lå i 1997 på 112 mio.
kr.
Virksomhedens hovedprodukt er gule og røde mursten. På Prøvelyst Teglværk
produceres blødstrøgne sten, på Pedershvile Teglværk maskinstrøgne sten. Desuden er
der en egenproduktion af tegloverliggere og specialsten som blokke m.v. Virksomheden
forhandler desuden tegltagsten og belægningssten. Eksportandelen er for tiden godt 10%,
hvilket er lidt i forhold til tidligere. Det lave niveau skyldes lav byggeaktivitet i
Sverige.
Hovedråvarerne er ler og vand. Desuden tilsættes savsmuld, og i enkelte tilfælde
anvendes tilsætningskemikalier for at fremstille specialprodukter. Der anvendes
betydelige mængder naturgas til opvarmning og brænding af stenene. Til drift af de mange
maskiner anvendes el.
Fremstillingen består af de velkendte processer:
- Opgravning af ler fra nærliggende lergrav
- Tilberedning af leret ved tilsætning af vand
- Æltning
- Formning
- Tørring
- Forvarmning og brænding
- Emballering, lastning og transport
Fremstillingsprocessen på de to fabrikker er gennemautomatiseret, således at alle
processerne fra tilberedning til lastning styres centralt. Virksomhedernes væsentligste
udledninger til omgivelserne er emissioner fra afbrænding af naturgas samt emissioner af
SO2 og HF, som stammer fra rålerets naturlige indhold af svovl og fluorid.
Desuden kan der forekomme noget emballageaffald (plastfolie) på byggepladserne.
1.2 Miljøpolitik og ambitionsniveau
Wewers Teglværker er i færd med at implementere sin miljøpolitik, der lyder som
følger:
Det er Wewers Teglværkers miljøpolitik at gennemføre alle aktiviteter med mindst
mulig forurening af det ydre miljø under hensyntagen til de tekniske og økonomiske
muligheder. Herunder forpligter selskabet sig til at overholde gældende
miljølovgivnings- og myndighedskrav.
Energipolitikken, der er en vigtig del af virksomhedens miljøpolitik, forpligter
virksomheden til løbende at mindske energiforbruget til et niveau, der svarer til en
økonomisk bæredygtig anvendelse af den bedst tilgængelige energiteknologi (BAT).
Indsatsen for at effektivisere energiforbruget retter sig især mod tørring og
brænding af produkterne. Det skal fortsat eftervises, at processerne er under kontrol, og
at det samlede energiforbrug pr. kg. færdigvare reduceres mest muligt.
Med implementering af miljøpolitikken og bl. a. deltagelse i dette projekt har
virksomheden øget ambitionsniveauet på miljøområdet.
1.3 Interessenter
De væsentligste eksterne interessentgrupper på miljøområdet i forhold til
virksomheden er:
- Omkringboende
- Miljømyndigheder
- Brugere/Aftagere af produkterne
De omkringboendes interesse i forhold til de miljømæssige aspekter ved produktionen
består i at udledninger og støj ikke giver anledning gener. Hertil hører støj og støv
fra lastvogne der kører til og fra virksomheden.
Miljømyndighedernes interesser består i regulering af miljøgodkendelser, herunder
udvinding af ler, samt kontrol heraf.
Brugernes/aftagernes interesse består i at sikre at produkterne er fremstillet
miljømæssigt optimalt, og i øvrigt opfylder specifikationer til styrke og
isoleringsevne m.v.
1.4 Miljøkrav
Wewers Teglværker er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven
(som bestående listevirksomhed), og begge fabrikker skal ansøge om miljøgodkendelse
senest 1 januar år 2000.
Virksomheden har desuden i henhold til råstofindvindingsloven godkendelse til
opgravning af ler i en række lergrave.
Virksomheden er desuden omfattet af EUs IPPC-direktiv (direktiv 96/61/EF) af 24.
september 1996, der skal være gennemført senest 31. Oktober 1999.
1.5 Miljøledelse og miljøredegørelser
Virksomhedens miljøorganisation indgår som en udbygning af
kvalitetsstyringsorganisationen. Den overordnede miljøansvarlige er virksomhedens
administrerende direktør. Det daglige miljøarbejde ledes af virksomhedens tekniske chef.
Kvalitetsstyringssystemet skal bl.a. opfylde de krav, der i Byggevaredirektivet
(89/106/EEC) stilles til fabrikkens egen produktionskontrol og herved sikre, at varen
forsynes med CE-mærke. De endelige krav kendes endnu ikke, men arbejdet har været i gang
siden 1994.
Det er hensigtsmæssigt på grund af virksomhedens størrelse at lade de ansvarlige
fabrikschefer indgå i udbygningen af kvalitetsstyringssystemet med miljøledelse.
Som led i en indgåelse af aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering,
indarbejdes for tiden et energiledelsessystem i miljøledelsen. Som udgangspunkt anvendes
Energistyrelsens kravspecifikation og koncept.
Der er ikke udarbejdet offentlige miljøredegørelser eller grønt regnskab (som der
ikke er krav om), men virksomhedens produkter markedsføres i stigende grad som
miljørigtige byggematerialer
2. Afprøvning af ISO 14031
Projektet indledtes med et møde med virksomhedens administrerende direktør, Flemming
Wewer, direktør Hans Juel Andersen og teknisk chef Erik Nielsen.
På mødet blev projektets formål, ide, opbygning og organisering drøftet, baseret
på et oplæg fra RAMBØLL. Virksomheden orienterede om de miljøaktiviteter man allerede
havde gennemført, herunder ikke mindst omstilling til anvendelse af naturgas, og generelt
styring af energiforbruget.
Det aftaltes at afprøvningen skulle omfatte begge fabrikker.
Valget af indikatorer blev drøftet indgående. Det aftaltes, at der skulle udvælges
en række driftsindikatorer, som skulle måles løbende gennem projektet. Ledelses- og
tilstandindikatorer skulle kortlægges én gang i begyndelsen, idet disse kun ændrer sig
langsomt.
På grundlag af drøftelsen blev følgende driftsindikatorer valgt:
- El-forbrug
- Gasforbrug
- Vandforbrug
- Affaldsmængder
Alle disse indikatorer registres løbende igennem projektforløbet.
Det blev videre drøftet, hvordan udviklingen i indikatorerne kunne måles, og det blev
her besluttet, at måle de nævnte miljø- og ressourceparametre i forhold til antal
produceret mursten, målt i kg.
Selve dataindsamlingen er fortsat som før dette projekt.
Redaktørens kommentarer til "oversigt over indikatorer"
Svarene i kolonnen "anvendte indikatorer på Wewers Teglværker" antyder, at
ISO 14031, Anneks A af virksomhed og konsulent er blevet opfattet som en
kravsspecifikation og ikke som en inspiration til valg af indikatorer, der er relevante
for virksomheden, hvilket er standardens hensigt.
3. Oversigt over indikatorer
3.1 Ledelsesindikatorer (MPI)
Eksempler på mulige indikatorer ud fra ISO 14031
(modificeret) (Tidsrummet for indikatorerne er et kalenderår, når ikke andet er
angivet) |
Anvendte indikatorer på Wewers Teglværker
ir |
= |
ikke relevant |
+ |
= |
relevant, men antal kendes ikke |
- |
= |
ikke valgt |
? |
= |
kendes ikke |
|
Implementering af politikker og programmer |
Antal gennemførte miljømålsætninger og mål
Procent/antal af målsætninger for hvilke der er udarbejdet målbare mål |
- |
Procent/antal af organisatoriske enheder i virksomheden, som
lever op til miljømålsætninger og mål |
- |
Antal RT-tiltag implementeret |
+ |
Procent/antal af ansatte, som har konkret miljøansvar i
deres jobbeskrivelse
Procent/antal af ledere som har konkret miljøansvar i deres jobbeskrivelse |
1 Adm. dir + 1 teknisk chef. |
Procent/antal af ansatte som har modtaget relevant
miljøuddannelse ud af samtlige ansatte (eller ud af ansatte som har behov for uddannelse) |
? |
Procent/antal af ansatte som har fremsat forslag til
miljøforbedringer |
? |
Procent af virksomhedens leverandører og entreprenører, som
er blevet forespurgt omkring deres miljøforhold
Svarprocent på disse forespørgsler |
? |
Procent af leverandører og entreprenører, som har et
certificeret miljøstyringssystem
Procent af leverandører og entreprenører, der stilles henholdsvis miljøkrav og
systemkrav til |
? ? |
Procent/antal af samtlige produktudviklingsprojekter hvori
der indgår miljøparametre |
? |
Procent/antal af samtlige produkter, hvor der ved
produktudviklingen (design) er taget hensyn til genanvendelse efter bortskaffelse af
produktet
Procent/antal af samtlige produkter, hvor der ved produktudviklingen er taget hensyn til
miljøfarlige stoffer ved produktion, brug og bortskaffelse af produktet |
Indbygget i produk-
terne fra gammel tidIndgår ikke i produktet |
Procent/antal af samtlige produkter som har tilknyttet en
brugerinformation omkring de miljømæssige forhold ved brug og bortskaffelse |
? |
Efterlevelse af miljøkrav og forventninger |
Antal vilkårsoverskridelser eller påbud |
? |
Procent/antal af leverandører, der ikke overholder de
miljøkrav som virksomheden har stillet til leverandørerne |
- |
Antal afvigelser fra procedurer og instruktioner fordelt på
medarbejderne og ledelsen |
? |
Antal af korrigerende handlinger fordelt på medarbejdere og
ledelse |
? |
Hyppighed af miljørevisioner
Hyppighed af miljøpræstationsvurdering |
-
Dette projekt |
Økonomisk præstation |
|
Omkostninger som er forbundet med produk-
tionens eller produkternes miljømæssige aspekter |
? |
Tilbagebetalingstid på miljøforbedringstiltag |
? |
Besparelser opnået gennem mindre ressourceforbrug eller
genanvendelse af spild |
+ |
Penge afsat til miljøforpligtelser i det årlige budget |
+ |
Relationer til lokalsamfundet |
Antal henvendelser, herunder klager, omkring virksomhedens
forhold |
? |
Antal gange virksomheden har været i pressen omkring
miljøforhold |
? |
Procent/antal af anlægsområder som der foretages
miljørapportering for |
? |
3.2 Driftsindikatorer (OPI)
Materialer |
|
Forbrug af råvarer og hjælpestoffer pr. produktionsenhed |
Måles i dette projekt |
Forbrug af bearbejdede, genanvendte eller gen-
brugte materialer |
- |
Mængde af kasseret eller genbrugt emballage pr.
produktionsenhed |
Måles i dette projekt ? |
Mængde af hjælpestoffer til genanvendelse eller genbrug |
- |
Mængde af råvarer som bliver genanvendt i
produktionsprocessen |
? |
Vand mængde pr. produktionsenhed |
Måles i dette projekt |
Mængde af recirkuleret vand |
? |
Mængde af farlige stoffer brugt i produktionsprocessen |
- |
Energi |
Forbrug af energi pr. år eller pr. produktionsenhed |
Måles i dette projekt |
Forbrug af energi pr. udført service eller kunde |
do |
Forbrug fordelt på energiforsyning/form |
do |
Mængde af overskudsenergi fra biprodukter eller processer |
? |
Mængde af energienheder sparet på grund af indførelse af
energibesparende programmer |
? |
Tjenesteydelser |
Mængde af farlige stoffer brugt af
leverandører/entreprenører |
- |
Mængde af rengøringsmidler brugt af
leverandører/entreprenører |
- |
Mængde af genanvendelige og genbrugelige råvarer og
hjælpestoffer brugt af leverandører/entreprenører |
- |
Mængde og type affald produceret af
leverandører/entreprenører |
- |
Indretning og udstyr |
Antal udstyr bestående af dele som er lette at skille ad,
genanvende og genbruge |
+ |
Antal driftstimer pr. år for et specifikt udstyr |
+ |
Antal nødsituationer (f.eks. eksplosioner) eller situationer
med unormal drift (f.eks. nedlukning) pr. år |
? |
Samlet jordareal brugt til produktionsrelaterede formål |
+ |
Gennemsnitligt brændstofforbrug til køretøjer internt på
anlægsområdet |
+ |
Antal køretøjer i vognparken med mindre forurenede
teknologier (f.eks. katalysatorer) |
? |
Antal timer brugt på forebyggende vedligeholdelse af udstyr
pr. år |
? |
Forsyninger og leverancer |
Gennemsnitligt brændstofforbrug til køretøjer uden for
anlægsområdet |
+ |
Antal fragtleverancer pr. dag opdelt efter transporttype |
+ |
Antal forretningsrejser sparet væk på grund af brug af
andre kommunikationsmidler |
? |
Antal forretningsrejser opdelt efter transporttype |
? |
Produkter |
Antal produkter introduceret på markedet med reducerede
farlige egenskaber |
+ (reduceret energi-
forbrug v. fremstilling) |
Antal produkter der kan genanvendes eller genbruges |
Visse transport-
emballager (paller) |
Procentdel af produktets indhold som kan genanvendes eller
genbruges |
+ |
Kassationsprocent |
+ |
Antal biproduktenheder genereret pr. produktionsenhed |
? |
Antal energienheder forbrugt i løbet af produktets levetid |
+ |
Produktets levetid |
meget lang (over 50 år) |
Antal produkter med vejledning vedr. miljøforsvarlig brug og
bortskaffelse |
? |
Servicevirksomheder |
Forbrug af rengøringsmidler pr. kvadratmeter (for
rengøringsvirksomhed) |
- |
Forbrug af brændstof totalt (for en transportvirksomhed ) |
- |
Mængde materialer anvendt i servicekontrakter |
- |
Affald |
Affaldsmængde pr. år eller pr. produktionsenhed |
+ kortlægges i dette projekt ? |
Mængde af farligt, genanvendeligt eller genbrugeligt affald
produceret pr. år |
? |
Samlet affaldsmængde til bortskaffelse |
+ |
Affaldsmængde oplagret på virksomheden |
? |
Mængde af anmeldelsespligtigt affald |
- |
Affaldsmængde omdannet til genanvendeligt materiale pr. år |
? |
Mængde af farligt affald elimineret ved stofsubstitution |
- |
Emissioner til luft |
Mængde af specifikke emissioner pr år |
+ |
Mængde af specifikke emissioner pr produktionsenhed |
+ |
Mængde af spildenergi frigivet til luften |
? |
Mængde af ozonlagsnedbrydende stoffer emitteret |
0 |
Mængde af drivhusgasser emitteret |
+ |
Emissioner til jord og vand |
Mængde af specifikt materiale udledt til vand pr. år |
? |
Mængde af specifikt materiale udledt til vand pr.
produktionsenhed |
? |
Mængde af spildenergi udledt til vand |
- |
Mængde af affald sendt til deponering pr. produktionsenhed |
? |
Spildevandsmængde pr. udført service eller kunde |
- |
Andre emissioner |
|
Støj målt på udvalgte lokaliteter |
? |
Mængde af udsendt varme, vibrationer eller lys |
? |
3.3 Tilstandsindikatorer (ECI)
Globale indikatorer |
Bidrag til drivhuseffekten (CO2-ækv.)
Bidrag til nedbrydning af ozonlaget (CFC11-ækv.) |
+
0 |
Regionale og lokale indikatorer |
Luft |
Antal overskridelser af opstillede immissions-
koncentrationer for relevante stoffer på udvalgte lokaliteter |
- |
Bidrag til forsuring (SO2-ækv.)
Bidrag til fotosmog (C2H4-ækv.)
Bidrag til human toksicitet (m3 luft) |
?
?
? |
Vand |
Bidrag til næringssaltbelastningen fra energiproduktion og
spildevandsudledninger (NO3-ækv.)
Bidrag til human toksicitet (m3 vand)
Bidrag til økotoksicitet, kronisk/akut (m3 vand) |
?
?
?
|
Bidrag til indholdet af de i slambekendtgørelsen opstillede
stoffer i slammet på det lokale renseanlæg |
? |
Bidrag til ændringer i grundvandsstandens niveauer |
0 |
Affald |
Bidrag til farligt affald (g)
Bidrag til slagge og aske fra energiproduktion (g)
Bidrag til volumenaffald (g) |
-
?
? |
Andre forhold |
Lugtgener |
- |
Støjgener |
? |
Visuelle indtryk |
? |
4. Konklusion og anbefaling
Resultaterne af afprøvningen af ISO 14031 på Wewers Teglværker kan sammenfattes i
følgende konklusioner og anbefalinger:
- Der er en positiv interesse for at måle miljøpræstationer/miljøindikatorer, og nogle
indikatorer har man i forvejen beskæftiget sig indgående med, ikke mindst
energiforbruget, som udgør virksomhedens dominerende miljørelation.
- Virksomhedens miljøledelsessystem er indbygget i kvalitetsstyringssystemet, men der er
ikke opbygget en større miljøledelsesorganisation, som retfærdiggør løbende målinger
af ledelsesindikatorer som angivet i ISO 14031
- Tilstandsindikatorer er, skønt de er af væsentlig betydning for virksomheden,
vanskelige at påvirke. Der planlægges relativt store investeringer for nedbringelse af
emissioner til luft
- ISO standarden er gennemgået, men den forekommer noget teoretisk i forhold til den
praktiske hverdag
- Det forventes, at Wewers Teglværker vil forsætte med måling af miljøindikatorer på
et eller andet niveau, primært driftsindikatorer, og især energi.
5. Yderligere oplysninger
Eksemplet er udarbejdet af Wewers Teglværker A/S i samråd med Niels Juul Busch fra
Rambøll A/S. Fra Wewers deltog administrerende direktør, Flemming Wewer, direktør Hans
Juel Andersen og teknisk chef Erik Nielsen.
De nævnte personer giver gerne uddybende oplysninger ved henvendelse.
|