Vejledning om EU's transportforordning 256/93 (EØF)

Bilag 4: Klassificering af affald som grønt, orange og rødt

3 lister
OECD-systemet inddeler affald bestemt til nyttiggørelse på 3 lister - den grønne, orange og røde. Klassificeringen af affald på én af de 3 lister afgøres på baggrund af specifikke kriterier, såsom affaldets fysiske og kemiske egenskaber, affaldets farlige karakteristika og endelig den behandling (nyttiggørelse) af affaldet, som er påkrævet. Kun affald på orange og rød liste samt det affald, der ikke er optaget på nogen af listerne skal anmeldes.

Grønne liste
Affaldet på den grønne liste besidder ingen af de egenskaber, der gør affald farligt.

Orange liste
Affaldet på den orange liste udgøres dels af affald, der besidder en eller flere af de egenskaber, der gør affald farligt (fx. olie, opløsningsmidler, haloner, syre mv.), og dels af affald, hvor affaldstransporten ønskes anmeldt og kontrolleret af hensyn til de øvrige kriterier.

Røde liste
Affaldet på den røde liste udgøres af farligt affald, der er så farligt/problematisk, at det skal følge en skærpet procedure.

Ulistet
Affald som ikke er opført på nogen af de tre lister skal anmeldes.. Overførslen følger rød procedure.

Review-Mechanism
Der er etableret en særlig "Review-Mechanism", som er det forum i OECD, hvor listerne revideres. I dette forum er OECD’s regeringer repræsenteret, og det er regeringerne, som foreslår ændringer i listerne. Enhver - organisationer, NGO’er m.fl. - kan også foreslå ændringer til listerne. I disse tilfælde kan dog kun de forslag fremsættes, som nyder støtte af den pågældende regering.

Ændringer vedtages ved enstemmighed.

OECD’s affalds-lister er en del af forordningen, og når OECD ændrer listerne skal forordningen ændres tilsvarende.

EU kan beslutte at klassificere en affaldstype anderledes end OECD eller klassificere affaldstyper, som endnu ikke er blevet klassificeret. Disse opføres på et særligt bilag IIA til forordningen.

Tilpasning af EU’s lister til OECD’s samt opførelse af affald på bilag IIA foregår i EU’s Technical Adaption Committée (TAC) og vedtages med kvalificeret flertal som en kommissionsbeslutning. Den senest vedtagne udgave er fra 24. november 1999 og indeholder dels bilag II, III og IV, som vedrører grøn, orange og rød liste og dels bilag V, som vedrører affald til nyttiggørelse, som det er forbudt at eksportere til ikke OECD-lande.

Affaldet skal kunne indplaceres entydigt under een af de i listerne anførte affaldstyper. Består affaldet fx. af en blanding af 2 affaldstyper, der hver især er nævnt særskilt på den grønne liste (fx. papir og plast), kan affaldet ikke entydigt placeres under een affaldstype og kan derfor ikke transporteres efter proceduren for affald på den grønne liste.

Herudover yder forordet eller "indgangen" til listerne vejledning i, hvad der tillægges vægt ved indplacering af affald på listerne.

Forordet til den grønne liste er formuleret, som følger:

"Uanset om affald er medtaget på denne liste eller ej, må affald af denne art ikke transporteres som hørende under den grønne liste, hvis det er forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at

1. risici i forbindelse med affaldet er øget tilstrækkeligt til, at det bør medtages på den orange eller den røde liste eller
2. genvinding af affaldet på en miljømæssigt forsvarlig måde hindres."

Ad a)

Der refereres her til kriterierne i forbindelse med placering af affaldstyper på OECDs lister. Som eksempler på affaldstyper, der er nævnt på den grønne liste, men som kan være forurenet med andre materialer i en sådan udstrækning, at det bør medtages på den orange eller den røde liste, kan nævnes nogle former for brugte katalysatorer, brugt aktiv kul og brugte klude.

Ad b)

Ved miljømæssig forsvarlig, må der i denne sammenhæng forstås, at affaldet ikke må indeholde andet affald, der nødvendiggør en sortering eller anden forbehandling af affaldet, forinden affaldet kan materialegenvindes.

Tilsvarende skal affald på den orange liste i henhold til forordet til denne liste i nogle tilfælde betragtes som affald på den røde liste.

Koden er 2 bogstaver og 3 cifre.

Første bogstav angiver farven på listen G (green), A (amber) og R (red). Andet bogstav følger alfabetisk de hovedgrupper affaldet er opdelt i efter materialetype eller branche. Grøn; GA-GO, orange; AA-AD og rød; RA-RC. D.v.s., at listen består af 22 hovedgrupper.

Under hver af de 22 hovedgrupper kan affaldet være opdelt i op til 3 niveauer. Første niveau er nummereret efter titalssystemet (10, 20, 30 osv.), andet niveau er underopdelt efter en’erne (11, 12, 13 osv.). Tredje niveau er angivet med en bjælke; "-".

Det er vigtigt at affaldstypen passer til overskrifterne /beskrivelserne på alle niveauer.

Overskrifterne på de 22 hovedkategorier er ikke omfattet af listerne.

Flere affaldstyper er endvidere angivet med en kode, der består af bogstaverne "ex" og 4 eller 6 cifre. Disse kodenumre er fra det harmoniserede varebeskrivelse- og kodningssystem under Toldsamarbejdsrådet og skal ikke anvendes ved anmeldelse mv. af transporter.

Ved afgørelse af, om affaldsoverførslen skal anmeldes, er det tilstrækkeligt at se om affaldet er nævnt på den grønne liste.

Såfremt affaldet skal anmeldes, er det af hensyn til udfyldelse af anmeldelsesformularen nødvendigt at afklare, dels om der skal anvendes orange eller rød procedure, dels om affaldet findes på listerne, idet affaldskoden skal anføres på anmeldelsesformularen.

Ingen anmeldelse:

• grønt affald

Anmeldelse:

• rødt affald

• orange affald

• forurenet grønt affald (ingen kode - beskrivelse)

• blandinger af grønt affald (ingen kode - beskrivelse)

• affald ikke nævnt i den røde, orange eller grønne liste (ingen kode - beskrivelse)

Affald kan i nogle tilfælde placeres under 2 affaldstyper, idet listen dels anvender en materialetilgang (fx. AC 210 Ikke-halogenerede opløsningsmidler) og dels en brancheindgang (fx. AD 010 Affald fra fremstilling og tilberedning af farmaceutiske produkter).

Da materialeindgangen vurderes at være mest præcis og informativ, skal der tages udgangspunkt i materialetilgangen, hvor det er muligt.

Såfremt materialetilgangen er at finde på den grønne liste (fx.GO 030 Deaktiveret svampemycelium fra fremstilling af penicillin til brug i foder), men brancheindgangen er at finde på den orange liste (AD 010 Affald fra fremstilling af og tilberedning af farmaceutiske produkter), klassificeres affaldet som værende grønt.

Erfaringsmæssigt er der nogle affaldstyper, der i højere grad end andre kan være vanskelige at indplacere på listerne. I det følgende gennemgås nogle af disse udvalgte affaldstyper. Gennemgangen har dels til formål at bidrage til en afklaring af de enkelte affaldstyper, men kan også anvendes til at give en forståelse for systematikken ved anvendelse af listerne. Affaldstyper, der ikke giver anledning til tvivl om indplaceringen, er således ikke medtaget.

I det følgende gennemgås:

• Skrot, (inkl. fodnoten)
• Restprodukter fra affaldsforbrænding
• Træ
• Gødning
• Elektroniske og elektriske produkter
• Motorkøretøjer
• Slagger fra fremstilling af jern og stål
• Papir/affald fra papirfremstilling
• Katalysatorer

4.5 Uenighed om klassificering af affald

Der er adskillige eksempler på, at myndighederne er uenige om klassificering af en given affaldstype.

De sager, der giver størst anledning til vanskeligheder, er dem hvor eksportøren har ment, at affaldet var grønt og derfor eksporteret uden tilladelse, men hvor det efterfølgende viser sig, at affaldet rent faktisk er orange eller rødt.

Forordningen giver ikke retningslinier for, hvordan sådanne sager skal løses, og det er derfor op til medlemslandene selv at søge at løse disse konflikter ved bilaterale drøftelser og aftaler.

Tyskland
Miljøstyrelsen har i sager, der involverer de tyske delstater aftalt, at uenigheden først søges løst ved at Miljøstyrelsen og den relevante tyske komptente myndighed søger af afklare uenigheden. Lykkes dette ikke "løftes" sagen op på Forbundsstatsniveau, og drøftelserne foregår da mellem Miljøstyrelsen og det tyske miljøministerium. Kan disse parter heller ikke blive enige indbringes sagen for EU-Kommissionen, som derefter foreslår en klassificering, der drøftes og eventuelt vedtages i Technical Adaption Committée (TAC).

Reviderede lister
Listerne over grønt, orange og rødt affald revideres løbende. Det anbefales derfor, at man retter henvendelse til Miljøstyrelsen for at forhøre sig, om der er sket ændring af listerne for så vidt angår det affald, man agter at importere eller eksportere.

AFFALDSTYPER

GA Metalskrot

Til affald uden spredningsrisiko henregnes under ingen omstændigheder affald i form af pulver, slam, støv samt faste emner, der indeholder bundet farligt væskeaffald (f.eks. batterier, delvist fyldte beholdere)

Dette betyder, at metalskrabespåner, aske, pulver, støv, filterstøv, slam, skum, urenheder etc. generelt ikke kan henregnes under kategorien GA på den grønne liste.

Affald fra smeltning, støbning og raffinering af metaller er, hvis de er opført på den grønne liste, at finde i kategori GB eller GC.

Ved metal forstås udelukkende metal, der foreligger i metalform (men ikke forbindelser såsom salte, oxider, etc.).

Klassificeringen følger i afsnit GA det metal, der påtænkes nyttiggjort. For at kunne blive klassificeret som affald og skrot af f.eks. molybdæn, er det således nødvendigt, at der skal ske en nyttiggørelse af affaldets indhold af molybdæn. Tilstedeværelsen af molybdæn er således ikke i sig selv tilstrækkeligt, til at blive omfattet af den grønne liste. Såfremt der er tale om legeringer, hvor et eller flere af metallerne nyttiggøres, placeres affaldet på listen i forhold til det metalindhold, der repræsenterer den største værdi, når behandlingsomkostningerne er fratrukket.

Metalskrot må ikke være forurenet med kulbrinter (f.eks. mineralsk olie) i en sådan grad, at det repræsenterer farligt affald.

Radioaktivt affald er ikke omfattet af forordningen og følger i stedet de særlige bestemmelser der gælder herfor.

GA 030 ex 7112 90 Andre ædelmetaller, f.eks. sølv

Affald med ædelmetaller opført på den grønne liste må ikke indeholde kviksølv.

• Demonterede elektroder fra sølv-zink-akkumulatorer, bestående af sølvoxider/sølv.

• Guldstøv.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste

• KVIKSØLV SOM METAL OG BESTANDDEL I LEGERINGER AF METALLER MED KVIKSØLV (AMALGAMER) – se orange liste AA 100

• ÆDELMETALHOLDIGT GALVANISK SLAM SAMT ANODESLAM OG SØLVBATTERIER – se orange liste AA 120, AA 160, AA 100 eller AA 180

• UAGTET DERES HØJE VÆRDI FALDER FLYDENDE GULD ELLER CYANIDBADE INDEHOLDENDE ANDRE ÆDELMETALLER UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER IND UNDER AFFALD OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE – se orange liste AA 150, AA 040

• ASKE FRA FORBRÆNDING AF TRYKTE KREDSLØB (PRINTPLADER) – Se orange liste AA 161

• ASKE FRA FORBRÆNDING AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162

• ASKE, SLAM, STØV OG ANDRE RESTPRODUKTER AF ÆDELMETALLER – se orange liste AA 160

GA 120-420 Affald og skrot af andre metaller end jern og legeringer heraf (for jern og stål se GA 430)

Anmærkning: Den såkaldte shredder-fraktion uden indhold af jern, som omfatter aluminium, kobber, messing, zink, jern, rustfrit stål samt hårde plaststoffer, gummi, glas, sten og tekstiler (hidrørende fra ophugning af autovrag etc.), og som for mere end 50%’s vedkommende kan bestå af andet end metal, er p.t. ikke udtrykkeligt nævnt i nogen af listerne i EU-Forordningen om Grænseoverskridende Overførsel af Affald, hvorfor denne fraktion i henhold til Artikel 10 i den nævnte Forordning er undergivet de for affald opført på den røde liste gældende kontrolbestemmelser.

Affald, der består af legeringer, klassificeres efter det metal, der skal nyttiggøres. Såfremt flere metaller i en legering nyttiggøres, vælges det metal i affaldet, der repræsenterer den største værdi.

GA 120 7404 00 Affald og skrot af kobber

• Skrot af blank kobbertråd og blandet kobbertråd (med andele af fortinnet eller blandet fortinnet loddemetal, kobbertrådsafklip, tungt kobberskrot (såsom stanseskrot uden belægning, kobberpladeskrot, strømførende skinner etc.), kobberkølere og dele til samme.

• Blandet kobberskrot (uden belægning), let kobberskrot (såsom tagrender, kobberplader, afløbsrør, kedler, gennemstrømningsvandvarmere etc.) og kobberspåner.

• KOBBERASKE- OG SKRABESPÅNER, DIV. KOBBERHOLDIGE RESTPRODUKTER (filterkager) – se orange liste AA 040

• GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

• SLIBEPULVER; DER ER FORURENET MED OLIE – se orange liste AA 040

• KOBBERRAFFINERINGSMATERIALE BESTÅENDE AF KOBBERHOLDIGT SKUM, SLIBESPÅNER, ASKE, JERNHOLDIGT MESSING OG RESTPRODUKTER – se Orange Liste AA 040

• SLAM, DER OPSTÅR, NÅR KOBBER TRÆKKES OP, OG SOM I HOVEDSAGEN BESTÅR AF KOBBERPULVER BLANDET MED DE VED OPTRÆKNINGEN ANVENDTE SMØREMIDLER – se orange liste AA 040

• KOBBERFORBINDELSER SÅSOM KOBBERSALTE

• Rødgods og bronceaffald:

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Rødgodsskrot (maskinlejer, ventiler etc.), rødgodsspåner, bronzefiltre, haner og tappe etc.

• RØDGODSRESTPRODUKTER (ASKE, SLAGGE, SKRABESPÅNER) – se orange liste AA 040

• Messing

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Messingaffald og –spåner. Messinglodde-/smeltetråd.

Messingrør og skrot af messing. Messingpatronhylstre (må ikke indeholde eksplosive stoffer) og fyrværkerihylstre. Messing og let skrot af messing, messingkølere, kobber-messingkølere.

• MESSINGRESTPRODUKTER, SKRABESPÅNER OG ASKE – se orange liste AA 040

GA 130 7503 00 Affald og skrot af nikkel

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Nikkelskrot (plade-, rør-, stangmateriale).
Monelskrot og –spåner (= nikkel/kobber-legering med spor af jern, mangan, kulstof, silicium), loddede monelemner og –plader
Kobber/nikkelskrot (rør-, plademateriale)
Nysølvskrot (legeringer af kobber, nikkel og tin med spor af bly, tin og jern)

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste

• BATTERIER (NIKKEL/CADMIUM-, NIKKEL/JERN-, NIKKEL/NIKKELHYDRID-BATTERIER) HHV. NIKKELPLADER (NIKKELANODER ELLER –KATODER), DEMONTERET FRA BATTERIER, DA DISSE IKKE UDELUKKENDE ER AF METAL – se orange liste AA 180

• RANEY-NIKKELKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (hhv. tillige Grøn Liste GC 060)

• NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE – se AB 080

• NIKKELSTØV ELLER NIKKELPULVER, NIKKELFORBINDELSER (SALTE, OXIDER) – se AA 070

• NIKKELHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

• NIKKELHOLDIG SLAGGE – se orange liste AA 070 eller AB 010

GA 140 76 02 00 Affald og skrot af aluminium

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Tråd- og pladeskrot, valset aluminium f.eks. fra adskilt/neddelt køkkenudstyr

Øl- og sodavandsdåser uden indhold af stål, uden flaskekapsler og urenheder samt uden bly, sorteret

Litografiplader af aluminium (uden farve)

Alu-folie uden indhold af foliestrimler eller radarfolie

Skrot fra aluminiumlegeringer og aluminiumstempler

Udsorteret aluminiumsskrot f.eks. fra ophuggede biler og flyvemaskiner

Støbegodsskrot af aluminium, aluminiumspåner

Aluminium/kobberradiatorer, såfremt tømt og rengjort

Aluminiumgrater og –støberester af samme art hidrørende fra trykstøbning

Endvidere cylinderblokke efter fjernelse af olie

• ALUMINIUMSKRABESPÅNER/-SKUM MED FARLIGE EGENSKABER (SE TILLIGE GB 030) – Se orange liste AA 110

• SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 050 og AA 110

• KUGLEMØLLESTØV HIDRØRENDE FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER - se orange liste AA 110

• ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100

• KABLER MED ALUMINIUM INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER

GA 150 78 02 00 Affald og skrot af bly

Eksempler på affald opført på grøn liste

Blyrør, støbegodsemner, rør (rene), folier, plader, inddækningsbly

Blylegeringer:

Loddemateriale af bly (tin-/blylegeringer)

Lettersettyper i metal

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste

• BLYAKKUMULATORER (SYREHOLDIGE ELLER TØMTE) SAMT ELEKTRODER FRA SÅDANNE – se orange liste AA 170 eller AA 180

• BLYFORBINDELSER (BLYPIGMENTER) – se orange liste AA 030

• BLYSTØV, BLYSLAM, BLYSLAGGE- OG -SKRABESPÅNER – se orange liste AA 030

• KABLER MED BLY INDEHOLDENDE ELLER OMVIKLET MED OLIE- ELLER TJÆREHOLDIGE MATERIALER

GA 160 7902 00 Affald og skrot af zink

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Skrot af zinkplade (stanseskrot, låg), støbegodsemner, -plader og –blokke af zink

Skrot af zinklegeringer

Skrot af zinkanoder fra zink-luft batterier af zink

• ZINKASKE OG –STØV – se orange liste AA 020

• PNEUMATISK-HYDRAULISKE AKKUMULATORER AF ZINK SOM HELHED (NIKKELKATODE) – se orange liste AA 180

• ZINK-SALMIAKSKRABESPÅNER/ASKE/SLAGGE (AMMONIAKLUGT) – se orange liste AA 020

GA 170 8002 00 Affald og skrot af tin

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Hårdtin (bordservice og sifon-beholdere), tinrør, tinblokke

Hvidgods med højt tinindhold

Loddetin (klassificering under punkt GA 150 "Affald og skrot af bly" på den grønne liste ville være mulig)

Anmærkning: tantalholdig tinslagge (med et indhold af tin under 0,5%) er opført på den grønne liste (se GB 050).

• TINSKRABESPÅNER, TINSLAGGE, ØVRIGE RESTPRODUKTER (FILTERKAGER, STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste (AA 070)

Anvendelsesområde:

De vigtigste anvendelsesområder for wolfram findes inden for el- og elektronikindustrien (glødetråde til elektriske pærer, katoder, tændrørselektroder), højtemperaturteknologi (varmeelementer for højtemparatursovne). Dyser til raketter for fast brændstof.

Wolframkarbidhårdmetal anvendes til fremstilling af skære- og drejeværktøjer for metalforarbejdning. Wolframlegeringer anvendes til elektriske kontakter (wolfram-sølv eller wolfram-kobber), wolfram-rhenium som termoelement.

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Affald fra hårdmetaller og drejestål for høje hastigheder (wolframkarbid). Fejlpartier af sintrede metaller, der ikke opfylder de foreskrevne specifikationer. Slibeskiveskrot uden farlige forurenende stoffer.

Wolframkarbid klassificeres under GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)" (kompositmaterialer af metal og keramik) på den grønne liste.

• WOLFRAMATER OG ANDRE WOLFRAMFORBINDELSER END DE NÆVNTE KARBIDER - se evt. orange liste AA 070 eller AB 010

• RESTER AF ELPÆRER INDEHOLDENDE WOLFRAM, SLAM- se evt. orange liste AA 070 eller AB 010

GA 190 ex 8102 91 Affald og skrot af molybdæn

Anvendelsesområde:

I overvejende grad til kontakter og elektroder, varmevekslere for alkalismeltning, dyser til rumfartsindustrien, hedeflader med varmeskjold.

Endvidere anvendes molybdæn til sprøjtemetallisering og vakuummetallisering samt inden for støberiteknik.

Langt den største del anvendes dog ved forædling af stål (superlegeringer). Molybdænsilicid anvendes til tråde i modstandsvarmelementer for højtemperaturovne og dele af gasturbiner og sinterovne. Såfremt molybdænsilicid ikke er forurenet med toksiske stoffer, er anmeldelse ikke påkrævet.

Under ferro-titankarbid forstås specialhårdmetaller på basis af titankarbid, molybdæn og nikkel, der anvendes til cermotherm-foringer.

Molybdænlegeringer (nikkel-molybdæn, nikkel-krom-molybdæn) anvendes inden for fremstilling af udstyr og apparatur til den kemiske industri og som højtemperaturmateriale.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• MOLYBDÆNHOLDIGE OVNFORINGER – se orange liste AA 070

• MOLYBDÆNFORBINDELSER, SLAM – se orange liste A 070

GA 200 ex 8103 10 Affald og skrot af tantal

Anvendelsesområde:

Hårdmetalindustrien (tantalkarbid til skæreværktøjer)

Valsede produkter af tantal. Tråd. Plader. Rør forarbejdes ved svejsning og andre metoder til alle former for udstyr og apparater (f.eks. varmevekslere).

Tantallegeringer øger sejhed, slidstyrke og varmebestandighed for specialstål.

Tantal anvendes i hovedsagen til kondensatorer til oplagring og frigivelse af elektricitet. I kondensatorer anvendes tantal som tråd, folie, pulver eller overtræk.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Tantalkarbid klassificeres på samme måde som wolframkarbid under GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)".

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• TANTALFORBINDELSER (salte)

• TANTALSLAM

GA 210 8104 20 Affald og skrot af magnesium (undtagen det i AA 190 anførte)

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Valse- og trækaffald af magnesiumlegeringer (plader, rør, stangmateriale, optrækningsskrot, støbegodsskrot, kabinetter, rene motordele, rene magnesiumgraveringsplader

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• MAGNESIUMSLIBESPÅNER, MAGNESIUMFILSPÅNER, MAGNESIUMSTØV OG -PULVER, DER FORELIGGER I REAKTIV PYROFORISK FORM OG KLASSIFICERES SOM FARLIGT GODS (ADR/RID-BESTEMMELSERNE) og/ELLER FARLIGT AFFALD. AFFALD OG SKROT AF MAGNESIUM, SOM ER BRÆNDBART ELLER SELVANTÆNDELIGT ELLER SOM VED KONTAKT MED VAND UDVIKLER BRÆNDBARE GASSER I FARLIGE MÆNGDER - se orange liste AA 190

• MAGNESIUMSALTSLAGGE – se orange liste AB 010 eller AA 070

• MAGNESIUMHOLDIGT SLAM (OXIDER, HYDROXIDER) – se orange liste AA 070

GA 220 ex 8105 10 Affald og skrot af kobolt

Anvendelsesområde:

Kobolt anvendes i overvejende grad som legeringsmetal og i form af en koboltforbindelse. Koboltstål falder ind under begrebet: legeret stål.

Anvendelsen af kobolt i magnetiske materialer har fortsat stor betydning (permanent magnetiske legeringer). Materialet kan demonteres fra højttalere, jævnstrømsmotorer, generatorer, måleinstrumenter (opmærksomheden skal her henledes på GC 010 og GC 020).

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• BRUGTE, FORURENEDE KOBOLTBASEREDE KATALYSATORER (F.EKS. FRA AFSVOVLING AF OLIEDESTILLATER ELLER TIL FREMSTILLING AF BENZIN MED HØJT OKTANTAL (MOLYBDÆN-KOBOLT-FORBINDELSER) – se orange liste AB 080 (eller evt. GC 060)

• KOBOLTSALTE, KOBOLTFORBINDELSER – se orange liste AA 070

• KOBOLTHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

• KOBOLTSTØV, -PULVER OG –ASKE – se orange liste AA 070

• KOBOLTSLAGGE – se orange liste AB 010

GA 230 ex 8106 00 Affald og skrot af vismut

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Legeringer med lavt smeltepunkt (Woods metal, smeltepunkt 60 grader C, letsmelteligt Rose metal, smeltepunkt 94 grader C)

Vismut som metal kan anvendes som varmevekslere i reaktorer eller som halvledere (vismut af høj renhed).

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• LUFTBÅRET STØV FRA PRIMÆRBEHANDLING VED UDVINDING AF BLY OG KOBBER (HOVEDKILDE TIL VISMUT) – se orange liste AA 070

GA 240 ex 8107 10 Affald og skrot af cadmium

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Fast cadmiumskrot i stykker

For cadmiumbelagt skrot følger klassificeringen den position, der omhandler det respektive skrot, der er cadmiumbelagt.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• CADMIUMHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080

• CADMIUMPIGMENTER OG CADMIUMSTABILISATORER – se orange liste AA 070 (eller AD 070)

• CADMIUMHOLDIGT STØV, ASKE, SLAM, SKRABESPÅNER – se orange liste AA 070

• CADMIUMHOLDIG SLAGGE – se orange liste AB 010

• CADMIUMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

• NIKKEL/CADMIUM-BATTERIER OG DEMONTEREDE CADMIUMELEMENTER FRA AKKUMULATORER- se orange liste AA 180

GA 250 ex 8108 10 Affald og skrot af titan

Anvendelsesområde:

Metallet titan anvendes inden for luftfart og rumfart. Af andre anvendelsesområder kan nævnes som trykbeholdere, rør til den kemiske industri, pacemakers og kunstige led inden for medicinalsektoren og som hårdmetal (titankarbid). Endvidere som legeringstilsætning til aluminium og jern (ferrotitan, titanaluminium).

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Titankarbid klassificeres ligesom wolframkarbid under pos. GF 020 "Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)".

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• TITANMETALAFFALD MED ET BETYDELIGT INDHOLD AF IKKE METALLISKE URENHEDER

• TITANFORBINDELSER SÅSOM TITANOXID

GA 260 ex 8109 10 Affald og skrot af zirkon

Anvendelsesområde:

I overvejende grad inden for kernekraftindustrien som rørforingsmateriale og til brændselselementer. Legeringer (zircaloy) med tin og små mængder jern, krom, nikkel) i reaktorer. Anvendes endvidere til udstyr og apparatur i den kemiske industri (alkoholdestillationsapparatur, spredere) som gettermateriale i vakuumrør, som tilsætning til stål og som pulver i faste raketbrændstoffer.

Zirkonsilikat til fremstilling af finkeramiske isoleringsmaterialer og ildfast materiale for høje temperaturer.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ZIRKONBASEREDE POLERE- OG SLIBEMATERIALER

• STØBESAND – se orange liste AB 070

• KNUSTE VAKUUMRØR MED BELÆGNINGER

• LUMINISCERENDE STOFFER – se orange liste AD 070

• ZIRKONAFFALD I SPREDBAR FORM (STØV, PULVER, SLAM) – se orange liste AA 070

GA 270 ex 8110 00 Affald og skrot af antimon

Anvendelsesområde:

Antimon anvendes inden for halvlederteknologi og som bestanddel i legeringer. I form af oxid forarbejdes det til pigmenter/farver.

Vigtigste anvendelsesområde er til fremstilling af hårdbly, en legering med 5-12% antimon i blyet. Hårdbly anvendes til fremstilling af batterier og ammunition til håndskydevåben.

• ANTIMONSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070

• BLYBATTERIER OG ELEKTRODER FRA DISSE – se orange liste AA 170 og 180

• ANTIMONFORBINDELSER (SALTE), PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070

GA 280 8111 00 Affald og skrot af mangan

Anvendelsesområde:

Mangan anvendes typisk til forædling af stål og som legeringsmetal. Af egentlige manganlegeringer kan nævnes permanent magneter (med aluminium og antimon), ferromangan og silico-mangan. Anvendes ved maskin- og værktøjskonstruktion til fjedre, ventiler etc.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Ferromangan

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• TØRBATTERIER OG ZINK/MANGANDIOXID-BATTERIER – se orange liste AA 180

• GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

• MANGANSTØV, PULVER, SLAM – se orange liste AA 070

• MANGANSALTE (MANGANATER, PERMANGANATER)

GA 290 ex 8112 11 Affald og skrot af beryllium

Anvendelsesområde:

Anvendelsesområderne er som følge af de høje udgifter, der er forbundet med udvinding af metallet, begrænsede. Vigtigste anvendelsesområde er inden for kernekraftteknologi, hvor det benyttes som neutronreflektor og som bestanddel i neutronkilder. Anvendelsesområder herudover: konstruktion af letvægtskomponenter (rumfarts- og flyteknologi), vinduer i røntgenrør. Større betydning har beryllium som legeringsbestanddel i kobber-, kobolt- og jernlegeringer. Et berylliumindhold på 1-2,5% i kobber bevirker, at hærdning af legeringen er mulig uden at reducere den elektriske ledningsevne (kontaktfjedre af berylliumbronze).

Berylliumoxid er velegnet til el-anvendelsesformål (elektriske isolatorer)

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Metallisk berylliumskrot i fast form (ikke radioaktivt forurenet).

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• BERYLLIUM OG BERYLLIUMOXIDER I SPREDBAR FORM (SOM OPTAGES I LUNGERNE HHV. KAN INHALERES) F.EKS. SOM STØV, PULVER – se orange liste AA 070

For så vidt angår radioaktivt forurenet skrot følges de særlige regler herfor.

Anmærkning: Beryllium og berylliumoxidstøv betragtes som værende særligt giftigt. Carcinogeniciteten (den kræftfremkaldende egenskab) er påvist i diverse dyreforsøg.

GA 300 ex 8112 20 affald og skrot af krom

Anvendelsesområde:

Krom anvendes som pletteringsmateriale og til fremstilling af varmebestandige eller rustfri stålkvaliteter. Legeringer med nikkel anvendes som varmemodstande.

Endvidere som ferrokrom (anvendes til forædling af stål) samt i speciallegeringer til elektroniske formål.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• SKROT FRA OVNFORINGER (ILDFASTE BEKLÆDNINGER AF KROMMAGNESIT) – se orange liste AA 070

• KROMSALTE (kromater)

• KROMSYRE OG KROMSVOVLSYRE – se orange liste AD 110

• KROMHOLDIGT STØV, ASKE, PULVER – se orange liste AA 070

• KROMHOLDIGT GALVANISK SLAM – se orange liste AA 120

GA 310 ex 8112 30 Affald og skrot af germanium

Anvendelsesområde:

Germaniumskrot i egentlig forstand forekommer i hovedsagen i affald på infrarød-teknologi-området. Der er her tale om praktisk talt rent germanium, som direkte kan genvindes. Et andet anvendelsesområde er inden for elektronik (transistorer, dioder). Zinkgermanater og magnesiumgermanater findes i blandinger af luminiscerende stoffer.

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Rene germaniumkomponenter (uden kabinetter) fra elektronikindustrien og infrarød-teknologi-området.

Letmetalskrot.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• AFFALD FRA LYSSTOFRØR, MED BELÆGNINGER OG LUMINISCERENDE STOFFER

• LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070

• RESTPRODUKTER FRA SMELTNING AF ZINK SAMT FLYVEASKE (HOVEDKILDE TIL GERMANIUM) – se orange liste AA 070

GA 320 ex 8112 40 Affald og skrot af vanadium

Anvendelsesområde:

I overvejende grad inden for jern- og stålindustrien i form af ferrolegeringer. Titan-aluminium-vanadiumlegeringer anvendes inden for fly- og rumfartsindustrien.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Ferrovanadin

Anmærkning: Vanadiumslagge, se Grøn Liste, pos. GC 070 "Slagge fra jern- eller stålproduktion (herunder lavtlegerede stålkvaliteter) bortset fra slagge, som er fremstillet på en sådan måde, at både nationale og relevante internationale krav og standarder er opfyldt", idet denne position ifølge en fodnote tillige finder anvendelse på slaggemateriale, der benyttes som basismateriale for titan- og vanadiumproduktion.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• FORURENEDE VANADIUM-KATALYSATORER (F.EKS. FRA HYDRERING AF UMÆTTEDE KULBRINTER TIL PARAFFIN) – se orange liste AB 080

• VANADATER SOM OXIDATIONSKATALYSATORER – se orange liste AB 080 (evt. tillige GC 060)

• VANADIUMSALTE

• VANADIUMHOLDIGT STØV OG ASKE – se orange liste AA 060

• VANADIUMHOLDIG ASKE FRA OLIEFYRING – se orange liste AA 070 eller AA 060 hhv. AB 010

GA 330 ex 8112 91 Affald og skrot af hafnium

Anvendelsesområde:

Hafnium anvendes inden for kernekraftteknologi (materiale til udstyr for oparbejdning af brændselsstoffer), endvidere til elektroder i rør. Tråd i blitzlamper. Legeringsbestanddel i superlegeringer.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Hafniumkarbid er med held anvendt som substitutionsmateriale for tantalkarbid i hårdmetaller – se tillige Grøn Liste GF 020

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• HAFNIUMAFFALD SÅSOM ASKE, STØV – se orange liste AA 070

For så vidt angår radioaktivt forurenet hafniumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor.

GA 340 – Indium

Anvendelsesområde:

I hovedsagen i legeringer (bly-indiumlegeringer i lejebøsninger fra automobil- og stationære dieselmotorer), i lysstofrør (indiumoxid-belægning øger refleksionen af de varme infrarøde stråler og giver større lysudbytte). Som legeringskomponent i cadmium-indium-sølv-legeringer til reaktorkontrolstave, i materialer til blødlodning og i ferromagnetiske komponenter på højfrekvensteknologi-området, som halvledere inden for elektronikken og i materialer til blødlodning i siliciumhalvledere samt letsmeltelige legeringer (indium, vismut, tin, bly).

Affald fra den metalforarbejdende industri er velegnet til recycling-formål.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Loddemetal af indium (f.eks. indium/tinlegeringer)

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• INDIUMFORBINDELSER (SALTE) – se orange liste AA 070

• LUMINISCERENDE STOFFER (PIGMENTER) – se orange liste AD 070

For så vidt angår radioaktvt forurenet indiumaffald, følges de særlige bestemmelser herfor.

GA 350 – Niobium (columbium)

Anvendelsesområde:

Hårdmetaller (niobkarbid) og nioblegeringer (superlegeringer og superledere). Rent niob kan anvendes til beklædningsmateriale til atomdrevne undervandsbåde og satellitter. Af anvendelsesområder herudover kan nævnes legeringer med memory (fjedre til styringsformål).

GA 360 – Rhenium

Anvendelsesformål:

Rhenium er et tungmetal med højt smeltepunkt. Det anvendes i første række som tilsætning til molybdæn-, nikkel- og wolframlegeringer, som katalysator på det petrokemiske område samt til glødetråde og termoelementer. Metallisk rhenium anvendes i et vist omfang inden for den elektroniske industri. Endvidere er fyldepennespidser fremstillet af rhenium.

GA 370 – Gallium

Anvendelsesområde:

98% af alt gallium forarbejdes i den elektroniske industri som donorelement og bestanddel af (tri-valente)-halvledere (GaAs, etc.). Anvendes endvidere i gallium loddematerialer og som superleder med niob og nikkel.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Som "galliumskrot" i egentlig forstand forekommer kun fyld til termometre og varmbade (flydende i området fra 30 til 2250 grader Celcius) i metalform.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• AFFALD FRA GALLIUMLODDEMATERIALE (GALLIUMARSENID-AMALGAMER TIL LODNING AF HALVLEDERE) – se orange liste AA 100

• GALLIUMARSENID – se orange liste AA 090

GA 400 ex 2804 90 Affald og skrot af selen

Anvendelsesområder:

Hovedanvendelsesområdet for selen er til xerografiske kopieringsprocesser i glasindustrien og inden for halvlederteknologi; selenforbindelser anvendes ligeledes til pigmentindustrien.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• SELENFORBINDELSER, PIGMENTER – se orange liste AA 070 eller AD 070

• SLAM, STØV (LUFTBÅRET STØV), PULVER – se orange liste AA 070

• FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE KOPIERINGSMASKINER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG PATRON MED TONER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. I VISSE KOPIERINGSMASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090.

GA 410 ex 2804 50 Affald og skrot af tellur

Anvendelsesområde:

Anvendes som halvledere i den elektroniske industri, endvidere som legeringskomponent i kabelbly, i kobber til forbedring af bearbejdeligheden ved spåntagning, som ferrotellur ved produktion af stål og i den kemiske industri til produktion af katalysatorer eller pigmenter.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Tellurhærdet bly (se endvidere GA 150)

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• STØV, PULVER, SLAM, ASKE – se orange liste AA 070

• LITHIUM-TELLUR BATTERIER – se orange liste AA 180

GA 420 ex 2805 30 affald og skrot af sjældne jordarters metaller

Sjældne jordarters metaller eller lanthanoider omfatter følgende grundstoffer:

Lanthanium, cerium, praseodynium, neodymium, samarium = cerium gruppe; europium, gadolinium, terbium = terbium gruppe; dysprosium, holmium, erbium, thulium ytterbium, lutetium = erbium gruppe.

Sjældne jordarters metaller er grå eller gullige i farven og kan let trækkes op og valses. Sjældne jordarters metaller reagerer meget langsomt med tør luft (bortset fra europium) og ilt.

OBS: SJÆLDNE JORDARTERS METALOXIDER ER IKKE OPFØRT PÅ DEN GRØNNE LISTE.

LANTHANOIDER

Anvendelsesområder: forbedring af de mekaniske egenskaber for stål; lanthanium (La), cerium (Ce), praseodynium (Pr), samarium (Sm) benyttes som komponent i kulbue elektroder (studiebelysning); Ce, Pr og neodymium (Nd) anvendes til specialglas og linser; endvidere til fosforglans i billedrør (Eu, Gd); Sm, Eu, dysprosium (Dy), Gd benyttes til instrumenter til kontrol af atomreaktor brændselsstave, katalysatorer til råolieraffinaderier, kontroludstyr til bilers udstødning, som katalysatorer i selvrensende ovne (Ce) og som permanent magneter.

CERIUM
Cerium, som er det vigtigste metal i denne gruppe, er et gråt metal, der er lidt hårdere end bly, og som frembringer gnister, når det gnides mod en ru overflade.

Ren cerium anvendes som gettermateriale med henblik på opnåelse af højt vakuum. Legeringer af cerium og mischmetal med jern (cerium jern), der indeholder mindst 5 – 40% jern og kalium samt silicium anvendes til gnist-metal til lightere. Til permanent magnetiske materialer anvendes legeringer af cerium mischmetal med kobolt. Cerium metal benyttes endvidere som katalysator for syntetisk olie, til krakningsprocesser og ved fremstillingen af plast. Oxiderne indgår endvidere som komponenter i tændstifter og selvrensende ovne. Ce indgår som komponent i jern- og aluminiumlegeringer og anvendes til katalysatorer og atomreaktormateriale.

DYSPROSIUM
Højt smeltepunkt ved 1409 grader Celsius. Produceres normalt som oxid. Verdensproduktionen ligger på omkring 50 tons om året. Det anvendes inden for reaktor-teknologi (keramisk materiale til beskyttelse mod strålefare), da det har et stort tværsnitsareal for indfangning termiske neutroner.

Metallet anvendes næppe på noget område til industrielle formål, men finder anvendelse inden for kernekraftteknologien.

ERBIUM
Erbium findes i handelen som mischmetal og sjældent som metal af en renhed på 99 – 99,9%. Det anvendes som bestanddel af legeringer, inden for kernekraftteknologien og inden for glas- og emalje-industrien.

EUROPIUM
Europium er det mest reaktive af alle lanthanoider. Det ilter omgående i luft. Grundet dets store tværsnitsareal for indfangning af neutroner er det velegnet til brug i keramiske materialer med henblik på beskyttelse mod strålingsfare inden for kernekraftteknologien.

Den fosforiserende effekt under indflydelse af bestråling udnyttes til fluorescerende lysstofrør og TV-skærme samt kviksølvdamplamper. Legeringer med kobolt og nikkel benyttes til fremstilling af permanent magneter. Europium benyttes endvidere i lasere.

GADOLINIUM
Stabilt i tør luft, oxiderer i fugtig luft, reagerer langsomt med vand.

Den samlede produktion af gadolinium på verdensplan udgør ca. 150 tons. Gadolinium (Gd) benyttes til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. Optræder ofte som mischmetal. Benyttes i højtemperatur legeringer til magneter, superledere og elektroniske komponenter.

HOLMIUM
Benyttes til indfarvning af glas, fosforiserende virkning ved UV-, røntgen- og elektronbestråling. Benyttes i lysstofrør. Dets magnetiske egenskaber er usædvanlige.

LANTHAN
Lanthan (La) dækkes i luft med et tyndt beskyttende oxidlag. Lanthan har høj reaktionsevne og angribes straks af vand. Grundstoffet og dets forbindelser er svagt giftigt.

Anvendes til fremstilling af optisk glas, fremstilling af magneter, i legeringer, som tilsætningsstof i intensive lyskilder.

LUTETIUM
Anvendes til lysstofrør og farvefjernsyn og som katalysator i olieindustrien.

NEODYM
Neodym (Nd) kan vanskeligt adskilles fra Praseodym (Pr). Mischmetallet kan fås i handelen.

Anvendes i metallurgien: Forbedring af materialeegenskaberne for manganlegeringer, fremstilling af permanent magneter med Co og Ni. Endvidere som emaljefarvestof og til astronomiske absorbtionsfiltre.

PRASEODYM
Metallet er kendetegnet ved en karakteristisk gullig farve. Produktion på verdensplan ca. 500 tons/år. Anvendes til permanent magneter, intermetalliske forbindelser med kobolt. Oxidet anvendes hovedsageligt til elektroder i lysbueanlæg og til indfarvning af glas.

SAMARIUM
Samarium (Sa) opviser stort tværsnitsareal for indfangning af neutroner.

Anvendes til fremstilling af permanent magneter, samarium-kobolt legeringer er almindeligt anvendt til permanent magneter. Benyttes endvidere til keramiske materialer til beskyttelse mod strålingsfare. 
Mischmetaller fås i handelen.
Samarium (Sm) forbrænder i luft allerede ved temperaturer over 150 grader Celcius.

SCANDIUM
Scandium (Sc) opviser lignende egenskaber som sjældne jordarters metaller og forekommer sammen med disse som mineral.
Anvendes til fremstilling af laserstave.

TERBIUM
Indgår som bestanddel i cerium-mischmetaller.

Anvendes til permanent magneter, relativt stabilt i luft, benyttes i lasere og til luminescerende stoffer.

THULIUM
Relativt stabilt i tør luft, men skal beskyttes mod fugtighed. Som følge af den høje pris kun tinge udbredelse, anvendes f.eks. i ferritforbindelser inden for elektronik-industrien.

YTTERBIUM
Findes i handelen som mischmetal, angribes langsomt af vand. Anvendes som halvledere og legeringsbestanddel i rustfrit stål.

YTTRIUMYttrium oxiderer vanskeligt i luft og er også modstandsdygtigt over for mange former for syre og lud. På verdensplan andrager produktionen 750 tons.

Anvendes i Co/Ni-permanent magneter, til superledere og som katalysatorer i ethylenpolymerisation.

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Permanent magneter på basis af kobolt/samarium og affald heraf.

Cer-mischmetal

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• SJÆLDNE JORDARTSMETALFORBINDELSER, SJÆLDNE JORDARTSMETALOXIDER – se orange liste AA 070

• AKTIVERET GLAS MED BELÆGNING

• LYSSTOFPIGMENTER (FRA TV-SKÆRME OG GASUDLADNINGSLAMPER – se orange liste AA 070 eller AD 070

• FLYVEASKE OG JERNKROMSTØV, SOM INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AA 070

• SLAGGE, DER INDEHOLDER SJÆLDNE JORDARTSMETALLER – se orange liste AB 010 eller AA 070

Når der er tale om radioaktivt forurenet affald hhv. aktiveret affald (f.eks. promethium, som er radioaktivt og ikke besidder stabile isotoper)(promethium udsender beta-stråler og anvendes i atombatterier og til måling af godstykkelse), følges de særlige bestemmelser herfor.

GA 430 7204 Affald og skrot og Jern

GA 430

Under dette punkt hører endvidere affald og skrot af stål.

• Affald og skrot af støbejern, herunder tillige cylinderblokke, renset for olie.
• Affald og skrot af rustfrit stål samt andet legeret stål (afgørelse af, om der er tale om ulegeret jern- og stålskrot kan ske efter retningslinierne i afsnit 4.1. i Euronorm 20 henholdsvis EN 10 020.
• Affald og skrot af fortinnet jern og stål
• Dreje- og fræsespåner, høvlspåner, slibespåner, savspåner, filspåner samt stanse- og klippeaffald, også bundtet (det er vigtigt at sikre sig, at spånerne i overvejende grad er fri for bore – og slibeolie.
• Andet affald og skrot af jern, som f.eks. tromler tømt for restprodukter, afdryppede, afskrabede (rengjorte med spartel), eller rengjorte med børste.

Såkaldt husholdningsskrot (jernskrot fra husholdninger), som eksempelvis omfatter gamle cykler, radiatorer, jernplader etc, klassificeres som affald opført på grøn liste i det omfang, det ikke er forurenet med farlige stoffer/affald i en sådan grad, at det er af betydning for miljøet.

Skrot af denne type må under ingen omstændigheder indeholde brugt køleudstyr, elektriske produkter, elektronikaffald, olieholdige radiatorer eller asbestholdige akkumulerende natovne og lignende.

• Barrer af omsmeltet skrot
• Brugte jern- og stålskinner

Hvad angår slagger og andet affald fra produktionen af jern og stål se GC 070 og orange liste AA 010.

GB Metalsmeltning

[GB-udgave "spelter"]

Der er her tale om en zinkjernlegering med ca. 90-95% zink. I hovedsagen i plader, uden aske og pulverrester.

GB 020 Zinkslagge (zinkskrabespåner)

Zinkslagge/-skrabespåner er en blanding af zink i metalform, zinkoxid og urenheder, der ved omsmeltning af zink, skrot af zink, messing etc. dannes på overfladen af det smeltede metal.

Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede zinkværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 05 01 og 10 05 02). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er zinkpulver-zinkstøv klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Desuden er flere uorganiske zinkforbindelser klassificeret som farlige af andre årsager f.eks. ætsende. Zinkholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 020.

Engelsk betegnelse: Galvanizing slab zinc top dross

Eksempler på affald opført på grøn liste:

• Galvaniseringsslagge, top, fra Sendzimir-proces, afskummet på overfladen af et kontinuerligt galvaniseringsbad i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester, ikke forbrændt materiale: brudstykker ca. 10%.

• Zinkskrabespåner fra trykstøbning, top, ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker ca. 10%.

Engelsk betegnelse:"Galvanizing slab zinc bottom dross

Eksempler på affald opført på grøn liste:

• alvaniseringsslagge, bund, fra Sendzimir-proces, afskummet fra det materiale, der er aflejret i bunden af karret, i regelmæssige plader, uden aske og pulverrester. Brudstykker ca. 10%.

• Zinkskrabespåner fra trykstøbning, bund,ved kontinuerlig galvanisering, i pladeform, fri for slagge. Brudstykker max. 10%.

Engelsk betegnelse: "Zinc die casting dross"

Eksempel på affald opført på grøn liste:

• Zinktrykgodsskrabespåner/-slagge, aftrukket på overfladen (skum), glatte, af metal og så vidt muligt fri for korrosion eller iltning.

Engelsk betegnelse: "Hot dip galvanizers slab zinc dross (batch)

Eksempel på affald opført på grøn liste:

• Galvaniseringsskrabespåner fra plader og blokke fra varm dypgalvanisering (batch proces) uden jernstykker, brudstykker ca. 10%.

Engelsk betegnelse: "Zink skimmings"

Som nævnt under GB 020 kan finkornet zinkaffald være farligt affald. Dette afgøres bl.a. af andelen af finkornet materiale. Da der er variationer fra proces til proces, er det ikke muligt at give en entydig afklaring af, hvornår zinkslagge er omfattet af henholdsvis GB 025 og AA 020. Det er producentens forpligtigelse i hvert eneste tilfælde at foretage den nødvendige konkrete vurdering samt om nødvendigt fremskaffe dokumentation for vurderingen.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ZINKASKE ELLER ZINKHOLDIGT LUFTBÅRET STØV – se orange liste AA 020 hhv. AB 010

• SKRABESPÅNER FRA PRIMÆR SMELTEMASSE ELLER SEKUNDÆR SMELTEMASSE – se orange liste AA 020

• SÅKALDT ZINKSALMIAKSLAGGE/SKRABESPÅNER/ASKE (FRA VÅDGALVANISERING), INDEHOLDENDE AMMONIUMKLORID (LUGTER AF AMMONIAK) – se orange liste AA 020 eller AB 010

GB 030 Aluminiumsslagge(undtagen slagge, som er brandfarlig eller eller som ved kontakt med vand afgiver brandfarlige gas i farlige mængder)

Slagge og afskummet materiale fra termisk baserede aluminiumsværker er klassificeret som farligt affald (EAK-kode 10 03 03, 10 03 04, 10 03 07, 10 03 08 og 10 03 09). Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 om listen over farlige stoffer er aluminiumspulver klassificeret som farlig, idet det er brandfarligt og fordi det reagerer med vand under dannelse af brandfarlige gasser. Aluminiumsholdigt farligt affald er, hvis det ikke er omfattet af en mere specifik indgang, omfattet af den orange liste - AA 050.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ALUMINIUMSLAGGE, DER OPFYLDER KRITERIERNE FOR KLASSIFICERING SOM "LET ANTÆNDELIG" I HENHOLD TIL ADR/RID-BESTEMMELSERNE OM TRANSPORT AF FARLIGT GODS HHV. LOV OM KEMIKALIER - se orange liste AA 110.

• SLAGGE AF ALUMINIUMSALTE – se orange liste AA 110

• KUGLEMØLLESTØV FRA OPARBEJDNING AF SKRABESPÅNER – se orange liste AA 110

• ALUMINIUMHYDROXID ELLER –OXID – se orange liste AB 090 eller AB 100.

GB 040 ex 2620 90 Slagge fra forarbejdning af ædle metaller og kobber med henblik på videre raffinering

Det understreges, at guld, platinmetaller og sølv stammer fra den industrielle udvinding og raffinering af ædelmetalholdige bly-, kobber- og zinkmalme, etc. Der kan i den forbindelse være tale om bly- og zinkholdig slagge, som fortsat opviser små andele ædelmetaller og kobber. Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre dokumentation (f.eks. i form af analyser), hvoraf det fremgår, at indholdet af tungmetaller ikke forudsætter klassificering som farligt affald.

Slaggen kan være beregnet til udvinding af kobber eller ædelmetaller.

GB 050 Tantalholdig tinslagge med mindre end 0,5% tin

Ved klassificering som affald opført på den grønne liste anbefales det under transport at medføre passende dokumentation (i form af analyser, af hvilke indholdet af tin fremgår).

GC Andet metalholdigt

GC 010 Elektriske komponentsamlinger bestående udelukkende af metaller eller legeringer

Omfattet er elektriske apparater eller dele heraf udelukkende bestående af metaller eller legeringer. Apparatet må med andre ord ikke indeholde plast (f.eks. fra ledninger), glas eller andet ikke-metal. Hele elektriske apparater vil kun i meget sjældent omfang kunne karakteriseres som udelukkende bestående af metaller.

GC 020: Elektronisk skrot (f.eks. printkort, elektroniske komponenter, tråd o.s.v.) og genvundne elektroniske komponenter, som egner sig til genvinding af basismetal og ædelt metal

Der skal her skelnes mellem henholdsvis kasseret elektronisk udstyr og komponenter fra kasseret elektronisk udstyr. Det er alene fraseparerede komponenter, der er omfattet af denne indgang. Det forudsættes endvidere, at komponenterne er sorterede i "rene" læs. Blandinger af f.eks. printkort og tråd kan således ikke transporteres som grønt affald, idet der forudsættes "rene" læs bestående af henholdsvis printkort, tråd eller lignende. Tilsvarende er intakt elektronisk udstyr eller ikke tilstrækkelig adskilt elektronisk udstyr ikke omfattet af den grønne liste.

Eksempler på affald opført på grøn liste:

• Demonterede printplader, der ikke indeholder NiCd- eller kviksølvbatterier, kviksølvholdige kontaktorer, displays eller større elektrolyt- eller PCB-holdige kondensatorer. Ved større kondensatorer forstås kondensatorer på mere end 2 cm³

• Tråd og modstande

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ELEKTRONISK ELLER ELEKTRISK UDSTYR, HEL TILSTAND ELLER IKKE TILSTRÆKKELIG ADSKILT– Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure, f.eks. computere, radioer, fjernsyn o.lign.

• KONDENSATORER, PCB-HOLDIGE – se Rød Liste RA 010

• ELEKTROLYTKONDENSATORER – Art. 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald – Rød Procedure

• BATTERIER, USORTEREDE ELLER SORTEREDE – se orange liste AA 180, f.eks. sølvbatterier, lithiumbatterier

• BATTERIER – se orange liste AA 170 og AA 180, f.eks. blybatterier, nikkel-cadmiumbatterier

• PRINTPLADER, BESTYKKET MED KOMPONENTER, DER INDEHOLDER SKADELIGE STOFFER

• GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDRE FORMER FOR AKTIVERET GLAS – se registrering på orange liste AB 040 ex 7001 00

• (FYSISK INTAKTE) BILLEDRØR AF SAMME TYPE SOM KATODESTRÅLERØR – se orange liste, punkt AB 040

• GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR OG ANDRE KVIKSØLVHOLDIGE LAMPER, SOM SKÅR OG I FYSISK INTAKT FORM – se orange liste AA 100

• LCD (FLYDENDE KRYSTALLER)-DISPLAYS

• KVIKSØLVHOLDIGE KOMPONENTER (F.EKS. KVIKSØLVKONTAKTER) – se orange liste AA 100

• PCB- OG PCT-HOLDIGE ELEKTRISKE DRIFTSMIDLER (F.EKS. TRANSFORMATORER) – se Rød Liste RA 010

• ASBESTAFFALD – se Rød Liste RB 010

• CLORFLUORCARBONER OG ANDRE KØLEMEDIER – se orange liste, f.eks. AC 150 hhv. Art. 10 (Rød Liste), medmindre de er opført på den orange liste

• VARMEOVERFØRINGSOLIER – se orange liste AC 050

• TONERPATRONER, FLYDENDE OG PASTØSE SAMT FARVETONERE MED INDHOLD AF FARLIGE BESTANDDELE – se orange liste AD 090

• LAVTEMPERATUR-FORKOKSEDE KABLER (se rød liste RC 010), FORMALET EL- OG ELEKTRONIKSKROT (incl. ophuggede printplader) – se orange liste AA 160 hhv. Rød Liste (Art. 10), ASKE INDEHOLDENDE ÆDELMETALLER FRA FORBRÆNDING AF PRINTPLADER – se orange liste AA 161

• FOTOKOPIERINGSTROMLER MED SELENFORBINDELSER – VED MINDRE APPARATER UDGØR BILLEDTROMLE, AFSTRYGER OG TONERBEHOLDER EN ENHED, SOM VED TONERSKIFT SKAL UDSKIFTES. PÅ VISSE MASKINER BESTÅR DEN FOTOLEDENDE BELÆGNING AF SELEN, SELEN-TELLUR, SELEN-ARSEN ELLER CADMIUMSULFID. DISSE PATRONER KLASSIFICERES SOM FARLIGT AFFALD – se orange liste AD 090

GC 030 ex 8908 00 skibe, både og andet flydende materiel til ophugning, behørigt tømt for last og materialer hidrørende fra fartøjets drift, som måtte være klassificeret som farlige stoffer eller affald

Flydende materiel af denne type må under ingen omstændigheder indeholde asbest (f.eks. i vægbeklædninger eller isoleringer). Dersom der måtte være tale om asbestforekomst, er klassificering som affald på den røde liste påkrævet.

GC 040 Vrag af motorkøretøjer, tømt for væsker

Vrag af motorkøretøjer klassificeres som affald opført på den grønne liste, når i det mindste følgende væsker eller væskeholdige dele er fjernet:

• brændstof såsom benzin/diesel

• motor-, gear- og differentialeolier, hydraulik- og smøreolier, oliefiltre, olieforurenede luftfiltre og benzinfiltre

• bremsevæsker og kølevæsker med frostbeskyttelsesmiddel

• startbatterier

• kølemiddel fra klimaanlæg

• F-gasanlæg

På den grønne liste medtages endvidere autodele, som ikke repræsenterer farligt affald (autodøre etc.) hhv. i skrotsakse opskårne skrottede biler (uden farlige væsker).

Det understreges, at vrag af motorkøretøjer ikke, selvom de er tømt for væske, kan betragtes som ulegeret jernskrot og derfor altid skal klassificeres under den selvstændige position GC 040.

• VRAG AF AUTOMOBILER OG DELE FRA BRUGTE AUTOMOBILER, DER FORTSAT INDEHOLDER FARLIGE VÆSKER

• BUNDTER AF SKROTTEDE BILER (PRESSET I SKROTPRESSE), HVOR SAMTLIGE VÆSKER IKKE ER FJERNET.

Sådant affald skal i mangel af registrering på den orange liste være undergivet de i henhold til Artikel 10 i Rådets Forordning om Grænseoverskridende Overførsel af Affald (Rød Liste) fastlagte kontrolbestemmelser.

Det anbefales kraftigt at medføre en dokumentation af, at forbehandling har fundet sted ved en autoriseret fagmand (særligt ved transport af pressede skrotbundter, hvor en optisk kontrol af, om betingelserne for affald opført på den grønne liste er overholdt, ikke er mulig).

Et motorkøretøj er omfattet af regler for affald, når det karakteriseres som et vrag. Ethvert motorkøretøj, der falder ind under en af de følgende katagorier, anses som vrag af motorkøretøj:

• Et motorkøretøj der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som ikke med rimelighed kan bringes i lovlig stand, anses som vrag af motorkøretøj.

• Et motorkøretøj, der indføres til skrotning, anses som vrag af motorkøretøj.

• Et motorkøretøj, der på grund af skade eller manglende vedligeholdelse er i en åbenbart ulovlig stand og som indføres med henblik på adskillelse med efterfølgende anvendelse som enkeltdele, anses som vrag af motorkøretøj.

• Et motorkøretøj, der indføres med henblik på afgørelse af, om det skal istandsættes, sælges som enkeltdele eller skrottes, anses som vrag af motorkøretøj, indtil afgørelse om istandsættelse er truffet.

Ved motorkøretøj forstås i denne sammenhæng, ethvert køretøj, der har anvendt fossile brændstoffer (benzin, diesel, gas m.v.) som drivmiddel.

Tilstedeværelsen af gyldig registreringsattest eller nummerplade ændrer ikke ved ovenstående kriterier.

GC 050-60 Brugte katalysatorer, undtagen væsker, der har været brugt som katalysatorer

Alle katalysatorer kan i princippet udgøre farligt affald, afhængigt af, i hvilken proces katalysatoren er anvendt.

Ved klassificering af katalysatorer som affald opført på den grønne liste anbefales det at medføre en erklæring fra teknisk rådgivningscenter eller anden autoriseret myndighed, hvoraf fremgår, at der ikke er tale om farligt affald.

GC 050 Brugte katalysatorer fra flydende katalytisk krakning (FCC) (f.eks. aluminiumoxid og zeolitter)

Affald af denne type gøres kun i få tilfælde til genstand for nyttiggørelse (f.eks. i cementindustrien). Der er i den forbindelse i hovedsagen tale om aluminiumoxid og zeoliter.

• ædelmetaller: guld, sølv
• metaller af platingruppen:ruthenium, rhodium, palladium, osmium, irridum, platin
• overgangsmetaller: scandium, vanadium, mangan, cobalt, kobber, yttrium, niobium, hafnium, wolfram, titan, chrom, jern, nikkel, zink, zirconium, molybden, tantal, rhenium
• lanthanider (sjældne jordarters metaller): lanthan, praseodym, samarium, gadolinium, dysprosium, erbium, ytterbium, cerium, neodym, europium, terbium, holmium, thulium, lutetium

Kviksølv er ikke omfattet af den grønne liste, selv om det i nogle tilfælde betegnes som ædelmetal.

Bemærk: Katalysatorer, der indeholder farlige metalforbindelser, f.eks. nikkel oxid, cobalt oxid, molybdæn trioxid, vanadium pentoxid, er omfattet af orange liste - AB 080 -, hvis indholdet overskrider de gældende grænseværdier for farligt affald.

Eksempler på affald opført på grøn liste:

• ædelmetalkatalysatorer (hydreringskatalysatorer for heterogen katalyse på basis af ædelt metal)

• katalysatorer til motorkøretøjer

• denitreringskatalysatorer (DENOX-katalysatorer) indeholdende ædle metaller, hvis indhold af forurenende stoffer i princippet er ubetydeligt

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• VÆSKER ANVENDT SOM KATALYSATORER (F.EKS. SVOVLSYRE ELLER METALORGANISKE FORBINDELSER) – se orange liste AB 080

• CADMIUM- OG KVIKSØLVHOLDIGE KATALYSATORER – se orange liste AB 080

• NIKKELKATALYSATORER FRA FEDTHYDRERING ELLER AMINSYNTESE - se orange liste AB 080

• KATALYSATORER, DER SOM FØLGE AF DERES BRUG, ER FORURENET I EN GRAD, DER GØR DEM TIL FARLIGT AFFALD

Radioaktive overgangsmetaller (f.eks. promethium, technetium) falder ikke ind under bestemmelserne for affald opført på den grønne liste.

GC 070 ex 2619 00 Slagger fra fremstilling af jern og stål* (herunder lavlegeret stål), bortset fra slagger, som er fremstillet på en sådan måde, at de både opfylder nationale og relevante internationale krav og standarder (*Denne underposition omfatter anvendelsen af sådanne slagger som kilde til titandioxid og vanadium)

Slagge fra jern og stålproduktion der ellers ville være omfattet af GC 070 og som er oparbejdet til en kvalitet, så de efterlever både relevante internationale og danske standarder for den specifikke slaggetype, som f.eks. elektroovnsslagge jf. ABB for betonbroer dec. 1994, er ikke at betragte som affald i relation til forordningens bestemmelser. Opmærksomheden skal henledes på, at disse slagger kan blive betragtet som affald efter anden lovgivning.

Slagge opført på den grønne liste skal overholde de respektive standarder for miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse (f.eks. nyttiggørelse i byggeindustrien).

Med henblik herpå anbefales det at medføre papirer til dokumentation af, at materialet overholder relevante standarder.

Eksempler på affald på grøn liste:

• Slagger af typen ikke-granulerede højovnsslagger (fra fremstilling af råjern ud fra jernmalm), elektroovnsslagger (fra fremstilling af stål ud fra jernskrot) og converterslagger (LD-slagger, BOS-slagger, SM-slagger, d.v.s. slagger fra stålprocesser, der videreforarbejder smeltet råjern til stål.

• Til affald opført på den grønne liste henregnes endvidere basisk slagge hidrørende fra fremstilling af jern og stål, der er egnet til fosfatgødning, f.eks. Thomasslagge. Det ved blæsning af det fosforholdige råjern dannede slaggemateriale er med sit indhold af fosforsyre et værdifuldt gødningsmiddel.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• SLAGGE, HVIS UDVASKNINGSEGENSKABER UDELUKKER EN MILJØMÆSSIGT FORSVARLIG NYTTIGGØRELSE – se orange liste AA 010

• SLAGGE FRA PRODUKTION AF RUSTFRIT STÅL, HØJLEGERET STÅL OG FERROLEGERINGER (LEGERINGER MED KROM; MANGAN; VANADIUM; TITAN MV.) – se orange liste AA 010

• THOMASSLAGGE, DER IKKE VILLE BLIVE GODKENDT SOM GØDNINGSMIDDEL I DANMARK - se orange liste AA 010

• BLÆSEMIDLER – se orange liste AB 130

GC 080 Fræseskel (ferrometal)

Der er her tale om jernoxid (Fe203, Fe304 og FeO hhv. Fe203 og jern). Begrebet fræseskæl er synonymt med begrebet glødeskaller eller smedeskæl. Ved afkøling af jern opvarmet til glødepunktet dannes i fri luft en oxidhinde. Fræseskæl/glødeskaller eller smedeskæl må under ingen omstændigheder være forurenet med farlige stoffer (f.eks. mineralsk olie).

Glødeskaller, der er forurenet med farlige stoffer (f.eks. glødeskaller forurenet med olie) skal opføres på den orange liste under pos. AA 010.

Eksempler på affald på grøn liste:

• Glødeskaller/fræseskæl overvejende bestående af af jernoxid, hidrørende fra valsning af ferrometal. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler malm, er alle partikelfraktioner omfattet af GC 080. Fra anlæg, der hovedsaglig behandler skrot, er det kun den grovkornede fraktion, der er omfattet af GC 080.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• Slam fra afklaringsbassiner fra anlæg der overvejende behandler skrot, hvorved forstås aflejret slam bestående af finkornede glødeskaller, samt tilfælde hvor der er sket sammenblanding med andet slam.

GD Minedrift

GE Glas

GE 010 ex 7001 00 Glasskår og andet glasaffald og –skrot, med undtagelse af glas fra katodestrålerør og andet aktiveret belagt glas

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Til denne gruppe henregnes brugt glas, der kan genbruges.

Affald fra floatglas og glas fra automobiler (lamineret glas) kan indeholde lamineret folie og i visse tilfælde påklæbede varmetråde (baggruder) af sølv. Disse er også omfattet af GE 010.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• GLASAFFALD FRA KATODESTRÅLERØR OG ANDET AKTIVERET GLAS (OGSÅ UDEN PÅKLÆBEDE MATERIALER OG BELÆGNINGER) – se orange liste AB 040

• BILLEDRØR BASERET PÅ KATODESTRÅLERØRSPRINCIPPET (OGSÅ I FYSISK INTAKT FORM) SAMT TERMINALUDSTYR – se orange liste AB 040

• GASUDLADNINGSLAMPER, LYSSTOFRØR, KVIKSØLVDAMPLAMPER ETC. I FYSISK INTAKT FORM OG SOM SKÅR – se orange liste AB 040 eller AA 100

GE 020 Glasfiberaffald

Glasfiberaffald må ikke opvise forurening med farlige stoffer/farligt affald.

Overskriften til afsnit GE er "Glasaffald i ikke-spredbar form". GE 020 omfatter således kun glasfiberaffald i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart.

Eksempel på affald opført på grøn liste:

• Glasuld

GF Keramisk affald

GF 010 Affald af keramiske produkter, som er keramisk brændt efter formgivning, herunder keramiske beholdere (før og efter brug)

Anvendelsesområde:

En del af dette affald anvendes som pulver- og fyld- samt tilslagsmateriale til ildfaste foringer og i metalstøberier.

Affald opført på grøn liste:

Tagsten, mursten og keramiske teglsten

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• OVNFORINGER

GF 020 ex 8113 00 Affald og skrot af sintrede keramiske metaller (cermets)

Cermets består af en keramisk del (som er varmebestandig og har et højt smeltepunkt) og en metaldel, heraf navnet cermet. Den keramiske del består af karbider, oxider og borider etc.

Eksempler på affald på grøn liste:

Hårdmetaller (wolframkarbid etc.)

Metalbaserede keramiske materialer (zirkonkeramik etc.)

GF 030 Keramisk baserede fibre, som ikke er opført under andre positioner

Asbestfibre og keramisk baserede fibre med lignende fysisk-kemiske egenskaber som asbest (se Rød Liste RB 020 hhv. RB 010 Asbestfibre) må under ingen omstændigheder klassificeres som affald opført på den grønne liste, men skal henregnes til affald opført på den Røde Liste.

Overskriften til afsnit GF er "Keramisk affald i ikke-spredbar form". GF 030 omfatter således kun mineraluld/stenuld i plader, skiver, briketter og lignende, hvorimod støvende eller porøst affald ikke er omfattet, idet dette må betragtes som spredbart.

Eksempler på affald opført på grønne liste:

Mineraluld og stenuld.

Stenuld anvendt som vækstmedie i drivhuse er omfattet af GF 030, hvis det ikke indeholder mere rødder og plantenæringsstoffer, end der normalt fremkommer ved traditionel anvendelse af stenuld som vækstmedie i væksthuse.

GG Hovedsageligt uorganisk

GG 010 Delvist raffineret calciumsulfat fremstillet ved afsvovling af røggas (FDG)

Dette punkt omfatter restprodukter fra afsvovling af røggas på kraft- og varmeværker, der forbrænder kul. Kun restprodukt fra vådprocessen (gipsprocessen), hvor flyveasken er forudskilt, er omfattet. Restprodukt fra tørprocesser, d.v.s. hvor røggassen kommer i kontakt med en forstøvet opslemning af kalk i et spraytørringskammer, er ikke omfattet af GC 010. Det tungmetalholdige slam fra vådprocessen er ikke omfattet af den grønne liste.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• GIPS HIDRØRENDE FRA INDUSTRIELLE KEMISKE PROCESSER – se orange liste AB 140

• IKKE RAFFINERET CALCIUMSULFIT OG CALCIUMSULFAT FRA AFSVOVLING AF RØGGAS, f.eks. fra afsvovling af additiver – se orange liste AB 150

GG 020 Affald af gipsplader, som stammer fra nedrivning af bygninger

GG 040 ex 2621 Flyveaske fra kulfyrede kraftværker

Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:

• ASKE OG SLAGGE FRA AFFALDSFORBRÆNDINGS- OG PYROLYSEANLÆG – se orange liste AB 020 eller AB 010

• KULASKE OG -SLAGGE FRA ANDRE TERMISKE PROCESSER – se orange liste AB 010

• ASKE FRA OLIEFYREDE ANLÆG – se orange liste AA 060 eller AB 010

• BUNDASKE FRA VÅDAFSLAGNING

GG 050

GG 050 Anoderester af oliekoks og / eller bitumen

Specialkoks benyttes til fremstilling af Söderberg masse og blokanoder til elektroder, der anvendes i el-metallurgien (aluminium, magnesium, rustfrit stål etc.).

Eksempel på affald opført på grøn liste:

Elektroder fra lysbueovne (f.eks. på stålværker) og fra produktion af aluminium, såfremt disse er renset i henhold til gældende industrispecifikationer.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ANODERESTER FRA ALUMINIUMINDUSTRIEN (HØJT FLUORIDINDHOLD) – se orange liste AA 110

• ANODER FRA KLORALKALI-ELEKTROLYSE – se Rød Liste RC 010

GG 060 ex 2803 Brugt aktivt kul fra drikkevandsbehandling og processer i levnedsmiddelindustri og vitaminproduktion

Hvorvidt brugt aktivt kul er omfattet af den grønne liste, afhænger af de stoffer der er blevet bundet til kullet i forbindelse med brugen.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• BRUGT AKTIVT KUL FRA PROCESSER INDEN FOR DEN UORGANISKE, ORGANISKE OG FARMACEUTISKE INDUSTRI, SPILDEVANDSBEHANDLING, GAS-/RETURLUFTRENSNING OG LIGNENDE ANVENDELSESFORMÅL, SOM FORHINDRER FRIGIVELSE AF FARLIGE SUBSTANSER TIL DET OMGIVENDE MILJØ (F.EKS. AKTIVT KUL FRA RØGGASRENSNING, FRA KEMISKE PROCESSER, DESTILLATIONSANLÆG ETC.)

GG 080 ex 2621 00 Slagge fra kobberfremstilling, kemisk stabiliseret, med højt jernindhold (over 20%) og forarbejdet i henhold til industrielle specifikationer (f.eks. DIN 4301 og DIN 8201), anvendes i første række som byggemateriale og slibemiddel

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• BRUGT SANDBLÆSNINGSMIDDEL – se orange liste AB 130

GG 090 Svovl i fast form

Svovl i fast form, der opstår som affald og ikke er forurenet, falder ind under affald opført på den grønne liste. Sådant svovl kan anvendes på samme måde som råstoffet.

GG 100 Kalksten fra fremstillingen af calciumcyanid (med en pH-værdi under 9)

Der er her tale om udfældet calciumkarbonat.

GG 110 ex 2621 00 Neutraliseret rødt slam fra fremstillingen af alumina

Anvendelsesmuligheder:

Tilslagsmateriale ved vejbygning. Jordforbedringsmiddel. Slaggedanner ved fremstilling af stål, lauta- og luxmasse til rensning af gas

Som bauxit-opløsningsrest er rødt slam et affaldsprodukt ved fremstilling af lerjord, som i det væsentlige består af meget findelte kationiske ledsagestoffer og kiselsyre. Alt efter bauxit-oprindelse har tørret rødt slam følgende sammensætning:

8-12% glødetab. 15-18% Al203. 24-50% Fe203. 3-15% TiO2. 5-20% SiO2. 5-12% Na2O og 1-3% CaO samt et antal mikronæringsstoffer.

Rødt slam er alkalisk og skal neutraliseres for at kunne klassificeres som affald opført på den grønne liste.

GG 120 Natrium-, calcium- og kaliumklorider

Der er her tale om saltaffald.

GG 130 Carborundum (siliciumkarbid)

Denne gruppe omfatter slibemidler, i hovedsagen siliciumkarbid eller aluminater, som ikke må være forurenet med farlige stoffer.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• FORURENEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AB 010

• PHENOLHARPIKSBUNDNE, IKKE UDHÆRDEDE SLIBEMIDLER – se orange liste AC 110

GG 140 Brudstykker af beton

Frasorteret betonaffald klassificeres som affald opført på den grønne liste. Betonaffaldet må indeholde armeringsjern.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ASBESTHOLDIGT BETONAFFALD – se Rød Liste RB 010

• FORURENET BETONAFFALD (F.EKS. FORURENET MED KULBRINTER)

• ASFALTAFFALD, AFFALD FRA BITUMEN TIL VEJBYGNING – se orange liste AC 020

• BLANDET BYGNINGS-/NEDRIVNINGSAFFALD

GG 150 ex 2620 90 Glasaffald indeholdende lithium-tantalium og lithium-niobium

Lithiumniobat anvendes som modulopbygget krystal til laserlys.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• LITHIUMBATTERIER – se orange liste AA 180

GH Hård plast

Ved hård plast skal her forstås plast, der ikke er tilsat blødgørere.

Listen over de på den grønne liste opførte affaldstyper af plast er ikke udtømmende. Det betyder, at også andre former for affald af plast af en og samme slags kan henregnes til affald opført på den grønne liste. Også glasfiberarmeret plastaffald er omfattet af den grønne liste (klassificeres under pos. GH 014).

Generelt kan affald bestående af én plasttype betragtes som affald opført på den grønne liste.

Blandinger af forskellige typer affald af hård plast (f.eks. hidrørende fra affaldssorteringssystemer) skal ligeledes, såfremt materialenyttiggørelse umiddelbart er mulig, betragtes som affald opført på den grønne liste (klassificering under pos. GH 014).

Affald opført på den grønne liste må ikke være forurenet med andre stoffer i et sådant omfang, at a) den med affaldet forbundne risiko øges, således at der skal ske klassificering på den Orange eller Røde Liste, hhv. at b) en miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse af affaldet bliver umulig. Dette tolkes som, at hvis plasten kan materialegenanvendes direkte uden yderligere vask, rensning eller sortering er den omfattet af den grønne liste. Hvis affaldet indeholder andre bestanddele i et omfang, der nødvendiggør yderligere vask, rensning eller sortering, før materialegenanvendelse er mulig, er det ikke tilstrækkelig sorteret til at være omfattet af den grønne liste.

GH 013 ex 3915 30 Vinylkloridpolymere

PVC-pasta og PVC-separatorer fra blyakkumulatorer falder under ingen omstændigheder ind under affald opført på den grønne liste.

GH 014 ex 3915 90 Polypropylen

Affald fra akkumulatorkabinetter falder ikke ind under affald opført på den grønne liste.

GH 014 ex 3915 90 Polyurethan (uden indhold af CFC-gasser)

Mulige anvendelsesmuligheder:

Anvendelse af afklip som fyldstof. Flokkulering af PU-skum. Tilsætning af bindemidler og sammenpresning til blokke, som kan forarbejdes til tæppeunderlag, gymnastikmåtter, kompositindlæg til automobilsæder og diverse emballageprodukter.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

- POLYURETHANSKUM FRA KØLESKABE OG FRYSERE, SOM INDEHOLDER KLORFLUORCARBONER (CFC) – se orange liste AC 150

GH 014 ex 3915 90 Affald og skrot af acrylglas (syntetisk organisk glas af polymethylmetacrylat PMMA)

Anmærkning:

Acrylplastaffald kan recycles, som følger: Ved 450 grader C depolymeriseres acrylplast, hvorved det monomere MMA (methylmethaacrylat) dannes, som kan kondenseres og genanvendes til produktion af acrylplast eller som råmateriale til fremstilling af dispersionslakker, andre former for lak etc.

Polymethylmetacrylat (plexiglas) anvendes til lampeskærme, ruder til automobiler, modeller etc.

GH 014 ex 3915 90 Polycarbonat

Herunder falder eksempelvis Compact Disc-affald af en og samme type.

GH 015 ex 3915 90 Harpikser og kondensationsprodukter af disse

Der skal under alle omstændigheder være tale om udhærdede harpikser.

Ikke udhærdede harpikser falder under affald opført på den orange liste (AC 090).

GI Papir og pap

Til denne gruppe henregnes gammelt papir og pap, der kan genbruges.

Blandede læs af pap og papir er også omfattet af den grønne liste (GI 014).

Også kompositkarton til drikkevarer ("TETRAPAK"-PRODUKTER) med metal- og/eller plastbelægning falder ind under affald opført på den grønne liste (pos. GI 014 4707 90)

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• OLIE- OG BITUMENIMPRÆGNERET PAPIR, THERMOPAPIR, GENNEMSLAGSPAPIR, KARBONPAPIR

• GENNEMSLAGSPAPIR OG FAXPAPIR SAMT AFFALD FRA FREMSTILLING, FORARBEJDNING OG ANVENDELSE AF REPROGRAFISKE OG FOTOGRAFISKE MATERIALER; DER IKKE ER OPFØRT ANDETSTED ELLER INDEHOLDT I ANDRE POSITIONER; HENREGNES TIL AFFALD OPFØRT PÅ DEN ORANGE LISTE - AD 090.

• AFFALD FRA PAPIRGENVINDINGSINDUSTRI

GJ Tekstil

Sorterede brugte tekstiler, der påtænkes anvendt til sit oprindelige formål repræsenterer produkter og er ikke affald.

GJ 130 ex 6310 Brugte klude af tekstiler

Brugte klude er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, såfremt de ikke har været anvendt til opsugning hhv. optørring af farligt materiale/affald.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• FORURENEDE KLUDE (F.EKS. OLIEFORURENEDE PUDSEKLUDE)

GK Gummi

GK 010 4004 00 Affald, afklip og skrot af gummi (bortset fra hårdgummi) samt granulater deraf

Groft granuleret gummi dannes i første række ved vulkanisering og anvendes til produktion af tekniske produkter af gummi, såsom måtter etc.

GK 020 4012 20 Brugte dæk

Dæk til vulkanisering, energigenvinding og genanvendelse eller videre anvendelse kan klassificeres som affald opført på den grønne liste.

Dæk, der importeres eller eksporteres med henblik på fortsat anvendelse til sit oprindelige formål, er ikke at betragte som værende affald.

GL Kork og træ

For at være "ubehandlet" må affaldet ikke indeholde træ/kork, der indeholder eller er påført imprægneringsmidler, maling, lak lim, folier og lignende. Spånplader kan p.g.a. limindholdet ikke klassificeres som grønt affald, hvorimod stavlimet træ indeholder så lidt lim, at det vurderes at være omfattet af den grønne liste. Affaldet må ikke indeholde andre materialer som f.eks. gips, isoleringsmaterialer, tagplader o.lign. Mindre mængder fastsiddende søm, skuer og hæfter kan accepteres.

Affald af forarbejdet (behandlet) kork og træ er omfattet af den orange liste (AC 170).

Affaldets fysiske form er underordnet, d.v.s. det spiller ingen rolle, om der er tale om hele brædder, savsmuld eller briketter. Det anbefales imidlertid, at medbringe dokumentation for at neddelt træaffald ikke indeholder behandlet træ, idet en umiddelbar visuel inspektion er vanskelig.

GL 010

Eksempler på affald opført på grøn liste:

Ubehandlede træblokke, træspåner og savsmuld (ikke forurenet eller behandlet). Affaldstømmer (ubehandlet), ubehandlet korkaffald.

Affald, der ikke falder ind under affald på grøn liste:

• TRÆAFFALD, DER ER BEHANDLET ELLER FORURENET F.eks. JERNBANESVELLER, EL- OG TELEFONPÆLE

• SAVSPÅNER OG SAVSMULD ANVENDT TIL OPSUGNING AF VÆSKER

• SPÅNPLADER, KRYDSFINÉR OG FIBERPLADER

• BLANDET AFFALD AF SPÅNPLADER OG ANDET TRÆAFFALD (F.EKS. TRÆAFFALD FRA FORARBEJDNING AF LAKERET AFFALDSTRÆ ELLER AFFALDSTRÆ MED BELÆGNING)

GL 020

GL 020 4501 90 Korkaffald, korkskrot og pulveriseret kork

GM Agrofødevareindustri

GM 070 EX 2307 Vinbærme

Det ved den første anstikning af vinen fremkommende, i overvejende grad af bærme og vinsten (kaliumhydrogentartrat og vinsyre) bestående bundfald betegnes også som vinaflejring.

GM 080 ex 2308 Tørrede og steriliserede vegetabilske stoffer og vegetabilsk affald, vegetabilske restprodukter og vegetabilske biprodukter, også i form af pellets, af den art, der anvendes til dyrefoder, som hverken er anført eller indeholdt i andre positioner

Dette punkt omfatter affald fra fødevare- og dyrefoderindustri bestående af "rent" vegetabilsk materiale. Som eksempler kan nævnes nøddeskaller, frugtsten, grøntsaft fra "vridning" af vådt græs. Affaldet må ikke indeholder andre stoffer end dem hidrørende fra dyrkningen.

Degras: Betegnelse for det overskydende tran, der ved garvning af vaskeskind med autoxideret tranolie ikke kan optages i læderet og derfor ved udvaskning med alkali (f.eks. soda-opløsning) udvindes som delvist oxideret affaldsfedtstof og med svovlsyre kan udskilles af emulsionen. Degras, der let emulgerer med vand, anvendes til indfedtning af læder.

Endvidere henregnes blegejord o.lign. som alene har været brugt til rensning af vegetabilsk eller animalsk olie, fedt o.lign. samt lignende slam som værende omfattet af den grønne liste, såfremt det er fremkommet i forbindelse med fremstilling eller forarbejdning af fødevarer.

GM 130 Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, biprodukter undtaget, som opfylder de for mennesker og dyr gældende nationale og internationale krav og standarder

Affald fra landbrugs- og fødevareindustrien, der er godkendt som fodermiddel (f.eks. oliekager), og som opfylder de respektive krav til fodermidler og hygiejne, sidestilles med produkter.

GM 140

GM 140 ex 1500 Affald af animalske og vegetabilske spiseolier og –fedststoffer (f.eks. fritureolie)

De i dette kapitel anførte affaldstyper er undergivet de for affald opført på den grønne liste gældende bestemmelser, dersom de lovligt kan importeres og nyttiggøres. Opmærksomheden skal her henledes på de bestemmelser, der vedrører forebyggelse af overførsel af dyre- og plantesygdomme fra et land til et andet.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• BRUGT SPISEOLIE

Sådant affald klassificeres som affald opført på den orange liste (AD 160 Kommunalt affald eller husholdningsaffald).

• INFEKTIØST AFFALD

GN Garvning og pelsforarbejdning

GN 040 4110 00 Afklip og andet affald af læder, pergament eller ugarvet eller rekonstitueret læder, der ikke er egnet til fremstilling af læderprodukter, læderslam undtaget

Eksempler på affald opført på grøn liste:

• Ruspalt

• Ruspalt anvendes til protein- og gelatineudvinding samt til fremstilling af lim og spaltlæder.
• Sammensætning: Kollagen ca. 25-30%, vand ca. 70-75%, sulfid 0,05-0,5%, kalk ca. 5%.

• Læderlim

• Læderlim anvendes i hovedsagen til fremstilling af talg, foderstoffer og proteinmel.

• Affald af læder, der er garvet med vegetabilske garvestoffer

• Vegetabilske garvestoffer stammer fra bark, blade, galæbler og frugter af diverse planter. I dag anvender man garvestofekstrakter (koncentrater), der kan indeholde op til 20% syntetiske garvestoffer (såkaldte syntaner). De syntetiske garvestoffer er i reglen fremstillet af aldehyder og fenoler, der ved sulfonering er gjort vandopløselige. Af andre syntaner kan nævnes aldehyder (f.eks. formaldehyd og glutaraldehyd).

• Kromlæder (kromfalsspåner) – garvet med trivalente kromsalte

Læder garvet med trivalent krom samt kombinationsgarvet læder (vegetabilsk garvning/kromgarvning) falder ind under affald opført på den grønne liste.

• LÆDERASKE, LÆDERSLAM, LÆDERMEL, LÆDERSTØV – se orange liste AC 180

• SLAM OG ASKE FRA GARVERIER

• LÆDERAFFALD GARVET MED SEKSVALENT KROM

.GO Andet affald

GO 040 Affald af fotografisk film og fotokopier (herunder filmbase og lysfølsom coating), med eller uden indhold af sølv, men uden indhold af sølv på ioniseret form.

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste:

• ASKE AF FOTOGRAFISKE FILM – se orange liste AA 162

GO 050 Engangskameraer uden batterier

Affald, der ikke falder ind under affald opført på grøn liste

• ENGANGSKAMERAER MED BATTERIER – se orange liste AD 130