Miljøparametre til miljøindeks for emballageafgifter 8. Diskussion af metode og resultater8 Diskussion af metode og resultater 8.1 MetodeDen anvendte metode bygger på miljøvurdering baseret på en LCA screening efter UMIP metoden og efterfølgende summering af data til miljøprofiler for miljøeffekter, affald og ressourceforbrug. UMIP metoden til miljøvurdering er en dansk udviklet metode, der på alle væsentlige punkter følger den internationale serie af standarder i ISO regi. Ved den anvendte modellering efter UMIP metoden er der ingen miljømæssig forskel på, om der vælges primære eller sekundære råvarer til fremstilling af emballage. Dette forhold kan virke ulogisk, men bygger på følgende forudsætninger:
Accepteres disse forudsætninger, vil det overordnet set være ligegyldigt, om der vælges primære eller sekundære råvarer til fremstilling af emballagen. Forklaringen er, at vælger producent A sekundære råvarer, vil producent B blive nødsaget til at vælge tilsvarende mere primær, og således vil den samlede miljøpåvirkning være uændret. Det er dog vanskeligt at motivere producent A til fortsat at bruge sekundære råvarer, hvis han ikke får nogen godskrivning for det. Det har betydning, hvorledes man vælger at bortskaffe materialerne. Hvis materialerne bortskaffes til genvinding, vil disse kunne fortrænge andet primært materiale, og herved spares ressourcer. Bortskaffes materialet til f.eks. forbrænding, tabes materialet fuldstændigt, og der skal suppleres med primære ressourcer. Disse antagelser diskuteres løbende i LCA kredse, hvor der pågår en stadig udvikling af metoderne til gennemførelse af livscyklusvurdering. Der eksisterer imidlertid andre modeller til godskrivning i forbindelse med brug af sekundære materialer. Det er i nærværende projekt valgt at anvende UMIP's allokering, da metoden er i overensstemmelse med ISO standarden. I modelleringen er der anvendt godskrivning fra forbrænding, således at 75% af energiindholdet i affaldet udnyttes til henholdsvis varme og elektricitet. Det kan diskuteres, om der reelt er tale om en energiudnyttelse på 75% for de enkelte materialer. Der kan således være en usikkerhed forbundet hermed. Det samme gælder den energi (elektricitet), der fortrænges. Andre scenarier vil kunne give et andet resultat. Det vurderes dog, at den anvendte forudsætning med hensyn til energiudnyttelse er realistisk i forhold til den danske strategi for affaldshåndtering og fremtidig etablering af kraftvarmeværker. Sådanne anlæg forventes kun at blive etableret, hvor de kan fortrænge eksisterende kulfyrede kraftvarmeværker. 8.2 Resultater8.2.1 Pap/papirBeregningerne viser, at pap/papir generelt er det mindst miljøbelastende materiale i forhold til de valgte miljøparametre: miljøeffekter, affald og ressourcer. Dette skyldes primært, at materialet er en fornyelig ressource og samtidig CO2 neutral ved forbrænding. Genvinding af pap/papir medfører en lidt større miljøbelastning end forbrænding. Det skyldes især den tidligere nævnte godskrivning af energi ved forbrænding. Derudover er energien til genvinding fremstillet ved brug af flere fossile brændsler end energien til produktion af primær pap/papir, hvor bl.a. træaffald anvendes til el og varme produktion. 8.2.2 GlasBeregningerne for glas viser i lighed med pap/papir en generel lav miljøbelastning. Dog vil affaldshåndtering af glas til forbrænding medføre uhensigtsmæssige affaldsmængder. Glas betragtes som en uudtømmelig ressource. 8.2.3 PlastBeregningerne for plasttyperne HDPE, LDPE, PP og PET viser en miljøbelastning på linie med hinanden og samtidig en middel miljøbelastning sammenlignet med de andre materialer. Det gælder for alle de vurderede miljøparametre. For disse plasttyper er der ikke væsentlig forskel på, om der vælges forbrænding med energiudnyttelse eller genvinding i forhold til miljøeffekter og affald. I forhold til ressourceforbruget vil forbrænding være at foretrække på grund af sparede råolie og naturgas ressourcer. Miljøbelastningen for produktionen afhænger af produktionsmetode. Der ses en variation, primært på grund af variationer i energiforbruget. Hvis der ses på den samlede belastning er fejlen som følge af at regne på gennemsnitsscenarier dog minimal. Beregningerne for EPS viser et højere bidrag til miljøeffekter end de ovenstående plasttyper. Dette skyldes formentlig et stort bidrag fra energiforbrug til ekspandering i materialefasen. I de anvendte data er materialefasen og produktionsfasen imidlertid integreret, så det er svært at afgøre nøjagtigt hvorfor. Beregningerne for PVC (forbrændt) viser markant højere miljøeffekter i forhold til de andre plasttyper. Årsagen hertil er de problematiske stoffer, der dannes ved forbrænding af PVC. Stofferne fjernes fra røggassen men ender som farligt affald. 8.2.4 HvidblikMiljøbelastningerne for hvidblik er domineret af det store bidrag fra affaldsmængderne. Den primære kilde til dette afgørende bidrag er jernholdig slagge fra ovnene, som er klassificeret som farligt affald i datamaterialet, der stammer fra tyske stålværker. Miljøprofilen for henholdsvis miljøeffekter og ressourceforbrug er ikke væsentlige og i øvrigt på linie med de fleste plasttyper. 8.2.5 AluminiumBeregningerne for aluminium (forbrændt) viser miljøeffekter på højde med PVC og for affald på højde med hvidblik. Bidragene til miljøbelastningerne er relativt store for miljøprofilen for affald. For bidraget fra miljøeffekterne er materialefasen afgørende, formentlig pga. det høje energiforbrug til fremstilling af aluminium. I scenariet for affaldshåndtering antages det, at aluminium brænder ved den lave godstykkelse og dermed giver et bidrag til energiudnyttelse. Følsomhedsvurderingen viser, at denne forskel er af mindre betydning for det samlede billede. 8.3 UsikkerhedMiljøprofilerne for emballagerne er opstillet udfra LCA-screninger af de enkelte materialer. Beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. foranlediget af følgende forhold:
Skal miljøprofilerne udgøre en væsentlig del af grundlaget for emballageafgiften, vil det af hensyn til valg af allokering være nødvendigt at se på genvindingsmarked for de enkelte materialer, og få belyst om det er designet eller efterspørgslen, som styrer indsamlingen og markedet for sekundære materialer eller måske manglende teknologi til genvinding. Til LCA beregningerne er anvendt data fra UMIP-databasen suppleret med energitillæg for produktion af emballage, samt ændret scenario for energigodskrivning ved forbrænding. Data i UMIP- databasen er hovedsageligt baseret på referencedata fra 1991 - 1993 for de i dette projekts indgående materialer, processer og energiscenarier. Usikkerheden for brugen af disse data er ikke nærmere undersøgt, men det formodes, at der med de anvendte data er regnet på worst case, da der gerne skulle være sket en reduktion og ikke en stigning i miljøpåvirkningerne relateret til materialer og processer siden 1993. Energiscenarierne stammer væsentligst fra 1990 og 1992. Der er således anvendt lige "gamle" data for de forskellige scenarier, så fejlen her anses for at være gennemgående for alle scenarierne. Scenarierne er således behandlet ens. De i UMIP indgående beregningsfaktorer til fx. normalisering og vægtning er ligeledes omkring 10 år gamle. Dette medfører en systematisk fejl for alle scenarierne. Såfremt der er sket væsentlig indbyrdes ændringer i forsyningshorisonter for ressourcerne, eller blandt de forskellige miljøeffektpotentialer, i de politiske målsætninger eller for fremstilling og borstkaffelse af de vurderede materialer, kan dette give anledning til en indbyrdes forskydning blandt de vurderede emballagers miljøprofiler. Der er gennemgående regnet med en kvalitetsforringelse på 20% for plastmaterialerne, yderligere er der regnet med et produktions tillæg på 1 kWh, og der er anvendt samme genvindingsproces for alle plasttyperne, hvilket kan medføre en usikkerhed. Dette medvirker til, at der ikke er så stor forskel på resultaterne for plastmaterialerne. Vurdering af toksicitet er ikke omfattet af vurderingen. Usikkerheden herfor vurderes umiddelbart at være begrænset, idet energiforbruget er en dominerende parameter ved alle produkterne. Der indgår desuden ikke væsentlige mængder kemikalier i materialerne. Endvidere tages der forbehold over for de fejl og mangler, som måtte være i den anvendte betaversion, 2.11 af UMIP PC-værktøjet.
|
|||