Miljøparametre til miljøindeks for emballageafgifter

9. Konklusion

9 Konklusion
9.1 Konklusion på metode
9.2 Konklusion på resultater

9.1 Konklusion på metode

Metoden anvendt i dette projekt vurderes at være god til at skabe et overblik over de forskellige emballagematerialers miljøbelastninger. Det er klart, at der direkte ud fra de beregnede miljøprofiler ikke kan fastsættes en afgift men derimod, at miljøprofilerne kan tjene til opstilling af nogle kategorier, hvori emballagetyperne efterfølgende kan placeres.

Anvendelse af en anerkendt metode vurderes afgørende for brugbarheden af resultaterne. Dog bør man holde øje med udviklingen indenfor LCA metoder.

Vægtningen af de opnåede normaliserede værdier for effekter og ressourcer er et følsomt trin i beregningen, idet det forudsætter, at bl.a. klassificeringen af affald er korrekt.

Antagelsen om fortrængning af energi har betydning for de fleste plastmaterialer, pap/papir og aluminium. Det vurderes dog at være en realistisk antagelse i forhold til de politiske udmeldinger på dette område.

Anvendelsen af gennemsnitsscenarier for produktion af plastmaterialer (undtaget EPS) indebærer, at miljøeffekter og affald giver et lidt mindre bidrag. Fejlen varierer i størrelse (5 - 25%) med hensyn til ressourceforbrug, miljøeffekter og affald. For nogle scenarier er variationen således begrænset.

Brugen af sekundære materialer godskrives ikke ved de her gennemførte beregninger, idet det er designet der er afgørende.

Det har ikke inden for projektets rammer været muligt at undersøge størrelsen af usikkerhederne nævnt i kapitel 8. Da der er tale om sammenligninger af en række alternative emballagescenarier, og usikkerheden for resultaterne ikke er kendt, bør der som minimum være 50% forskel mellem to alternativer, for at det kan konkluderes, at det ene alternativ sandsynligvis er miljømæssigt bedre end det andet. Vil man være på den sikre side anbefales, at forskellen er 100%, før der kan træffes en overbevisende konklusion. I de følgende sammenligninger benævnes en forskel mellem to resultater kun som signifikant, hvis differencen mellem resultaterne som minimum er 50% eller derover.

For CO₂-emissionen og de summerede miljøeffektpotentialer og ressourcer er der ingen signifikant forskel mellem scenarierne. Det samme er gældende for affald for emballager af glas og stål samt for PVC, forudsat at PVC emballagen bortskaffes til forbrænding (-p-f/-s-f).

For emballager af HDPE, LDPE, PP, EPS, PET og PS, som sendes til forbrænding (-p-f/-s-f), er der signifikant mindre affald (negativt i profilen) ved anvendelse af EU marginal el. Til gengæld er affaldsmængden signifikant større for de samme emballager, hvis emballagen bortskaffes til genbrug (p-fg/-s-fg). For pap er der signifikant mindre affald ved anvendelse af EU marginal el. Disse udfald skyldes hovedsageligt bidragene i form af farligt affald.

I miljødata for plastgranulaterne er det ikke oplyst, hvor meget elektricitet der er anvendt. Energiforbruget er opgjort i kul, olie, og CO₂ men ikke særskilt for el. Der er oplyst summerede data for el, varme, ressourcer, kemi m.m. Derfor har det ikke været muligt at ændre energiscenario i materialefasen for plastmaterialerne (på nær EPS). Dette kan udgøre en del af årsagen til, at der er forskel på udfaldene i ved brug af EU el. Samtidig skal det bemærkes, at materialefasen udelukkende er baseret på processerne affaldsforbrænding og genvinding.

9.2 Konklusion på resultater

Udfra en overordnet sammenligning blandt de enkelte emballager, fremstår pap og glas emballage med den laveste miljøbelastning. Emballager af HDPE, LDPE, PP, PET og PS bidrager signifikant mere end pap og glas, men ligger samtidig signifikant lavere end aluminium og delvist lavere end EPS, PVC og stål.

EPS og aluminium giver gennemgående de største bidrag til de forskellige vurderede miljøparametre. Bidraget til de summerede ressourcer er ikke markant for aluminium. Det skyldes dog, at ressourcen aluminium ikke indgår som vurderingsparameter. Denne fordel er tillige gældende for stålemballage, hvor forbruget af jernmalm heller ikke indgår.

Resultaterne viser desuden, at genvinding af PVC, EPS, aluminium og til dels hvidblik vil betyde en lavere miljøbelastning med hensyn til miljøeffekter, affald og ressourcer, end hvis materialet forbrændes. For de øvrige plastmaterialer er der ikke tale om denne entydige forskel på, om materialet genvindes eller ej.

For PVC skal det dog bemærkes, at der her er tale om et tænkt regneeksempel, idet PVC teknologisk set ikke kan genanvendes til emballage.

Generelt viser profilerne for de forskellige miljøparametre sig at være energirelaterede.