Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 3. Status og overblik3.1 Livscyklusoverblik Dette kapitel er en vejledning i, hvordan I kan opbygge et beslutningsgrundlag for at kunne prioritere produktindsatsen, samt på basis heraf lægge planer og strategier for det produktorienterede arbejde. Beslutningsgrundlaget består af:
Til sidst i kapitlet (afsnit 3.6) er der forslag til, hvordan I kan lægge planer og strategier for det videre arbejde. Det vil ofte være en god idé at starte med en eller flere produktrelaterede projekter, før I fastlægger den endelige strategi. F.eks. kan dette kapitel i første omgang bruges på et enkelt produkt. Derved kommer I gennem nogle af de centrale overvejelser ved produktorienteret arbejde. Hvis I allerede har besluttet jer for, hvad formålet med produktindsatsen skal være, kan I bruge kapitlet som checkliste. I kan også vende tilbage og gennemgå kapitlet igen, når I har fået nogle projektbaserede erfaringer. Idéen med de enkelte dele af beslutningsgrundlaget kan kort ridses op:
Livscyklus overblikket skal I bruge til at vurdere, hvor de største miljømæssige påvirkninger (og forbedringspotentialer) for jeres produkter ligger og til at sikre, at mulige ændringer i design, sammensætning eller fremstilling af produkterne samlet set fører til mindre miljøbelastninger i produktets livscyklus. Når I har fået et overblik over produktets største miljøpåvirkninger og forbedringspotentialer er næste skridt at forholde jer til, hvilke muligheder I har i forhold til at ændre på produktets design og produktion/ anvendelse. Mulighederne afhænger bl.a. af jeres placering i produktkæden (er I råvare-/halvfabrikata- eller slutproducenter?) og jeres muligheder for at påvirke de forhold, I ikke selv har direkte indflydelse på (f.eks. produktion af råvarer eller bortskaffelsesmønstre). Det er vigtigt at pointere, at denne håndbog kun indeholder de indledende metoder til at skabe et livscyklusoverblik. Dog indeholder Bilag 2 informationer, der kan give et indtryk af, hvilke typer af miljøbelastninger, det kan være relevant at forholde sig til. For lidt mere komplicerede vurderinger efter livscyklusprincippet vil det være nødvendigt at supplere med fremgangsmåde og værktøjer beskrevet i f.eks. 'Håndbog i miljøvurdering af produkter' (se referenceliste).
I mange tilfælde vil motivationen for at arbejde produktorienteret igangsættes af, at I har mødt eller forventer at møde krav, forespørgsler eller for ventninger om dokumentation og/eller forbedringer af produkternes miljøegenskaber fra eksterne parter (i det følgende kaldet "eksterne for ventninger"). Forventningerne kan omhandle direkte og indirekte miljøpåvirkninger og være udformet med mange forskellige hensigter og af forskellige aktører (andre led i produktkæden, myndigheder eller andre eks38 terne interessenter). Forventningerne kan være systematiserede og veldokumenterede eller have karakter af mere eller mindre velovervejede ad hoc (= enkeltstående) forventninger. Livscyklusoverblikket kan I bruge som baggrund for at vurdere, om de forventninger, som omverdenen har til jeres produktindsats, er hensigtsmæssige. Kortlægningen af de eksterne forventninger skal sikre, at jeres indsats stemmer overens med de for ventninger, som markedet, myndighederne eller andre interessenter stiller til jeres produkter. Kendskabet til de eksterne for ventninger åbner samtidig mulighed for at udnytte de markedsfordele, der kan være ved salg af mindre miljøbelastende produkter.
Kortlægning af interne behov og muligheder består dels af at afklare, om der internt i virksomheden er funktioner, der har specifikke behov/ønsker i relation til produktorienteringen og dels om den nødvendige miljømæssige ekspertise er til rådighed. 3.1 Livscyklusoverblik Når I skal i gang med at opbygge viden om jeres produkters livsforløb, er det vigtigt, at I starter med at skabe et overblik og først derefter søger efter mere detaljerede oplysninger, hvis der er behov for det. Hvis ikke overblikket er på plads, kan I hurtigt bruge mange ressourcer på at indhente data, der ikke nødvendigvis gør jer meget klogere på produktets miljøpåvirkninger og forbedringsmuligheder. Eller som ikke svarer til den beslutning, der skal tages. Har I allerede foretaget en livscyklusvurdering af et eller flere pro dukter, kan I gå direkte videre til vurdering af mulige indsatsområder i afsnit 3.2. 3.1.1 Valg af produkt Hvis I producerer mange forskellige typer af produkter, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge et "kom-i-gang" produkt som case. Erfaringerne herfra kan så efterfølgende bruges på de øvrige produkter. Der kan være mange begrundelser for at udvælge et bestemt produkt. Eksempler på sådanne er:
3.1.2 Overblik over livscyklus og miljøpåvirkninger Håndbogens værktøj 1 i Del B indeholder en vejledning, der kan bruges til at skabe
det nødvendige overblik over et produkts ydelse og funktion, livsforløb og
miljøpåvirkningerne knyttet til dette.
På basis at denne viden skal I forsøge at vurdere, hvor de største miljøpåvirkninger og forbedringsmuligheder for jeres produkter ligger. Værktøj 1 indeholder ikke en egentlig miljøvurdering af produkterne. Hvis det er nødvendigt med en mere detaljeret vurdering (se Værktøj 1) kan I anvende fremgangsmåde og værktøjer beskrevet i 'Håndbog i miljøvurdering af produkter' (se referenceliste).
3.1.3 Tidsforbrug til opstart og overblik At det er svært at skaffe data om den del af produkternes livsforløb, der ligger udenfor virksomheden, er en af de barrierer, man oftest vil støde på under arbejdet med livscyklusvurderinger. Ved at udarbejde et livscyklusoverblik får I en fornemmelse af, hvor stort et arbejde dataindsamlingen er og er derfor godt rustet til at planlægge det videre arbejde. Den tid, I skal bruge til at udarbejde et overblik, afhænger i høj grad af, hvilken viden om produkternes miljøforhold, I allerede har i virksomheden, og hvilke muligheder I har for at supplere jeres viden, f.eks. via brancheorganisationer, leverandører og andre samarbejdspartnere. Samtidig vil tidsforbruget i høj grad afhænge af medarbejdernes ekspertise/ viden om miljøspørgsmål og produktorienteret arbejde, samt af hvor komplicerede jeres produkter er. For at undgå at opgaven "løber af sporet" er det vigtigt, at I sørger for en god afgrænsning og med mellemrum stopper op og vurderer, hvad I har nået og hvad I evt. mangler.
Når I har anvendt værktøj 1 i Del B første gang, eller hvis I allerede har ekspertise om LCA-tankegangen i huset, vil et indledende overblik, som det I kan få via Værktøj 1, formentlig tage omkring 1-2 uger med mindre produktet er særligt kompliceret. I skal dog være opmærksomme på, at der er forskel på arbejdstid og kalendertid. Selvom selve arbejdstiden for et livscyklusoverblik er et par uger kan selve projektet tage væsentligt længere tid, da det ofte er tidskrævende at fremskaffe oplysninger, specielt fra leverandører. 3.2 Mulige indsatsområder På basis af overblikket skabt i 3.1, kan I nu kortlægge mulige indsatsområder for produktrettede miljøforbedringer. Indledningsvist handler det om dokumentation, da det ofte vil være forudsætningen for at gå i dialog med kunder og andre interessenter om produkternes miljøpåvirkninger. 3.2.1 Dokumentation Dokumentation skaber ikke miljøforbedringer i sig selv, men det er grundlag for at udpege indsatsområder og det har p.t. stor signalværdi til omverdenen at kunne dokumentere sine miljø- og arbejdsmiljøbelastninger. På nogle markeder er det således af afgørende betydning at kunne dokumentere produkternes miljøbelastninger. Miljømærke kriterier (se værktøj 2 i Del B) og miljøvejledninger til indkøbere (se værktøj 3 i Del B) er eksempler på, hvilke miljøforhold ved produkterne, I kan blive stillet overfor at skulle dokumentere. Nogle virksomheder vælger at udarbejde dokumentation for deres produkters miljøbelastninger i form af miljøvaredeklarationer. Der findes flere forskellige tilgange til, hvordan en miljøvaredeklaration kan udarbejdes (se værktøj 4 i Del B). Hvordan I skal udarbejde jeres dokumentation, og hvor mange ressourcer I skal afsætte til at indsamle data, afhænger i høj grad af, hvilken type produktindsats I vælger at arbejde med. 3.2.2 Miljøforbedringsmuligheder Der er forskellige muligheder for at forbedre et produkts miljøpræstation. Jo større viden I har om jeres produkter, jo flere af disse muligheder vil I kunne få øje på. Et produkts samlede miljøpåvirkninger kan reduceres ved at:
3.2.2.1 Produktion,transport,brug og bortskaffelse For nogle produkter kan der være store miljøforbedringer forbundet med at ændre produktionsmetoder, transport/logistik eller brugs- og bortskaffelsesmønstre. Hvis overblikket over produktets livsforløb viser, at der er væsentlige miljøbelastninger knyttet til egen produktion, er det naturligt at koncentrere indsatsen her. Viser overblikket, at der er store miljøpåvirkninger forbundet med brug og bortskaffelse, må I overveje, hvordan I kan påvirke jeres kunder og/eller forbrugerne til at ændre adfærd. Nogle af de muligheder, der er for at påvirke brugs- eller bortskaffelsesmønstrene er at udarbejde brugsanvisninger, der indeholder vejledning i "miljøvenlig brug", at inddrage hensynet til miljøet i salgs- og servicesituationer, eller at oprette returordninger for produkt og/eller emballage. Hvilke muligheder I har, afhænger af jeres position i leverandørkæden og en række andre faktorer (se afsnit 3.2.3). Transport kan i nogle tilfælde udgøre en væsentlig miljøbelastning. I de tilfælde bør I overveje muligheder for optimering af logistikken; f.eks. ved at køre med fuldt læs hver gang (se afsnit 4.2.8). 3.2.2.2 Ændring af produktet Hvis I vil foretage en ændring af ét eller flere af produktets indholdsstoffer/ komponenter eller ændre produktets design, er det en forudsætning, at I har viden nok om livsforløbet til at kunne vurdere, om ændringen fører til en samlet reduktion af produktets miljøpåvirkninger. Det er derfor nødvendigt at have overblik over alle de dele af livsforløbet, som ændringen kan påvirke. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en decideret livscyklusvurdering for at vurdere, om en ændring i produktets sam48 mensætning eller design reducerer eller forøger den samlede miljøbelastning, mens der i andre tilfælde ikke er tvivl.Værktøj 1 og Bilag 1 introducerer arbejdet med livscyklusvurderinger. 3.2.2.3 Udvikling af nye produkter Arbejdet med at reducere et produkts miljøbelastninger kan føre til udviklingen af et "nyt" produkt eller et nyt koncept, der kan levere den samme ydelse som det gamle produkt.
Uanset om I vælger at arbejde med at ændre brugs- og bortskaffelsesmønstre, substitution af farlige stoffer i jeres produkter eller en helt anden type indsats, skal I altid huske at planlægge, hvordan indsatsen skal dokumenteres. 3.2.3 Overvej jeres placering i produktkæden Jeres placering i produktkæden kan i høj grad have indflydelse på jeres muligheder for at foretage/påvirke miljøforbedringer. Som leverandør vil man ofte have svært ved at foretage væsentlige ændringer uden et meget tæt samarbejde med aftagerne. Produktionen foregår typisk efter givne specifikationer, som det tager tid at ændre. Som slutproducent har man derimod ofte stor indflydelse på produktudformningen, således at man f.eks. kan designe et produkt, så miljøbelastning i brugs- og bortskaffelsesfasen minimeres. For nogle produkter kan dette yderligere optimeres ved at udarbejde vejledninger i korrekt brug og bortskaffelse. Slutproducenter kan også typisk påvirke sine leverandører.
Når I overvejer jeres aktionsmuligheder, er det vigtigt, at I ikke lader jer begrænse (alt for meget) af, hvordan "verden ser ud i dag", og hvad I umiddelbart tror, I kan eller ikke kan opnå indflydelse på. 3.2.4 Konklusion på muligheder
Som opsamling på dette afsnit bør I beskrive 5-10 muligheder for at mindske jeres produkters miljøbelastning væsentligt, herunder evt. idéer til at udvikle nye produkter. Medtag også muligheder, hvor I ikke umiddelbart kan overskue om det vil give forbedringer. I disse tilfælde kan I senere foretage nærmere undersøgelser, f.eks. i form af mere detaljerede livscyklusvurderinger. 3.3 Kortlægning af de eksterne forventninger til produkterne Eksterne forventninger kan direkte påvirke jeres muligheder for at afsætte jeres produkter, nu eller på sigt. Derfor er det vigtigt, at I opbygger et overblik over forventningerne og forholder jer til dem.
Som virksomhed kan I have to principielt forskellige strategier overfor de eksterne for ventninger:
I praksis vil de fleste virksomheder ligge et sted imellem disse yderpunkter. Af konkurrencemæssige årsager kan det være yderst risikabelt at forholde sig passivt overfor de eksterne for ventninger. Det kan med andre ord være for sent at reagere, når det direkte krav kommer. På den anden side kan det i nogle situationer være svært og/eller for ressourcekrævende at være på forkant med alle potentielle krav. Det er derfor vigtigt, at I finder et passende niveau for indsatsen. Når I kortlægger forventningerne bør I forholde jer til:
3.3.1 Interessent analyse Dette afsnit indeholder en præsentation af nogle af de produktrettede forventninger, I kan blive stillet overfor. Formålet med afsnittet er at give jer inspiration til at foretage en systematisk gennemgang af de eksterne forventninger til jeres produkter. Figur 3.1 viser en oversigt over mulige interessenter, der kan bruges som checkliste ved kortlægning af de eksterne forventninger. Figur 3.1Virksomhedensinteressenter på miljøområdet.
Denne håndbog indeholder ikke en komplet interessentanalyse, men fokuserer på produktrelaterede forventninger og det vil i første omgang sige de nære led i produktionskæden; kunder og leverandører. Desuden er myndigheder samt miljø- og forbrugerorganisationer nævnt, fordi de ofte har en del krav og ønsker til produkterne. 3.3.2 Kunder Forventninger fra kunder kan være systematiske og velovervejede, men I kan også komme ud for ad hoc forventninger, der ikke virker særligt velovervejede og måske ikke er rimelige eller relevante for jeres produkter (se i øvrigt afsnit 3.4). Der kan være stor variation i, hvad kunderne lægger vægt på hos jeres produkter. Ofte vil forventningerne være koncentreret om:
I afsnit 4.2.6.2 er der en vejledning til udformning af en spørgeguide til afdækning af kundeønsker.
3.3.2.1 Det Grønne Indkøbsnet Forventningerne kan også komme fra sammenslutninger af kunder. Et eksempel på dette er Statens og Kommunernes Indkøbsservice's "Det Grønne Indkøbsnet", der på vegne af de offentlige indkøbere stiller miljørelaterede for ventninger til leverandørerne af en række produkter. Forventningerne tager udgangspunkt i miljø- og energimærkekriterierne samt miljøvejledningerne fra Miljøstyrelsen. Mere information kan findes på Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S's hjemmeside: www.ski.dk. Miljøhensynene hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice bliver indarbejdet som krav, eller brugt til prioritering i forbindelse med prækvalifikation af leverandører til rammeaftaler. Målet hos Indkøbsservice er, at de på sigt vil indarbejde miljøhensyn i alle de rammeaftaler de indgår. 3.3.2.2 Kundernes for ventninger kan kræve mange ressourcer Det kan kræve mange ressourcer at leve op til de forventninger, kunderne stiller om miljødokumentation og miljøforbedringer. Ved at indlede en dialog med jeres kunder om hvilke forventninger, som I vil/kan blive mødt med i fremtiden, kan I planlægge jeres indsats efter dette, og på den måde søge at reducere tidsforbruget. 3.3.2.3 Samarbejde med kunderne om miljøbelastningerne Et aktivt samarbejde med jeres kunder omkring produkternes miljø-belastninger kan styrke og gavne forholdet. Ved at samarbejde, vil I samtidig kunne opnå en vis indflydelse på, hvilke forventninger I bliver stillet overfor.
3.3.3 Leverandører Jeres leverandører er nøglen til viden om og reduktion af alle de miljøpåvirkninger, der ligger forud for jeres egen produktion. Desuden kan viden om indholdsstoffer af bl.a. kemikalier og halvfabrikata, som kan have stor indflydelse på produkternes samlede miljøbelastning, skaffes fra leverandørerne. Derfor vil arbejdet med reduktion af produkternes miljøpåvirkninger nødvendigvis føre til en eller anden form for krav til eller samarbejde med leverandørerne.
Det kan føles som en stor overvindelse at skulle stille krav om miljø-dokumentation eller miljøforbedringer oven i de krav, I allerede stiller til pris, kvalitet og leveringssikkerhed m.m. Så længe jeres krav er gennemtænkte, og I er åbne for en dialog, vil viser erfaringerne at samarbejdet med leverandørerne ofte udvikler sig positivt. Hvis jeres leverandører selv arbejder med livscyklustankegangen, kan I også ad den vej møde forespørgsler om dokumentation og/eller reduktion af de miljøpåvirkninger, der ligger i jeres del af livsforløbet. 3.3.4 Lokale og centrale myndigheder Forventninger fra de centrale miljømyndigheder, Miljø- og Energiministeriet, til virksomhedens produkter har traditionelt været udformet som lovkrav, men indenfor de seneste år er der iværksat en række ini56 tiativer, der har til formål at styrke udviklingen og afsætningen af mindre miljøbelastende produkter. Nedenfor beskrives de initiativer fra Miljø- og Energiministeriet, som I bør forholde jer til som producenter. Det er dog stadigt langt fra alle brancher og produktgrupper, der er omfattet af initiativerne. 3.3.4.1 Miljø- og energimærker Miljømærkeordningerne, Svanen og Blomsten, har til formål at hjælpe forbrugere med at vælge mindre miljøbelastende varer. EU har sideløbende med dette indført obligatorisk energimærkning for de vigtigste husholdningsapparater. Værktøj 2 indeholder en beskrivelse af miljømærkeordningerne. 3.3.4.2 Miljøvejledninger Miljøstyrelsen har udarbejdet og udarbejder løbende en serie indkøbsvejledninger, kaldet miljøvejledninger, i serien "Bedre miljø gennem indkøb - Miljøvejledning om...".Værktøj 3 i Del B indeholder en beskrivelse af miljøvejledningerne, herunder en beskrivelse af, hvordan vejledningerne kan bruges af producerende virksomheder. 3.3.4.3 Listen over uønskede stoffer "Listen over uønskede stoffer" er udarbejdet som et signal til forhandlere, producenter, produktudviklere og andre aktører om, hvilke kemiske stoffer, der på sigt bør udfases eller hvis anvendelse bør begrænses. At et stof er medtaget på listen betyder ikke, at Miljøstyrelsen påtænker at forbyde brugen af stoffet, men at der fra Styrelsens side vil være fokus på at få nedbragt anvendelsen.
3.3.4.4 Produktpaneler og brancherettet indsats Der er nedsat produktpaneler for tre områder – elektronik, tekstil og godstransport – som der vil blive særligt fokus på i de kommende år. Panelerne består af interessenter for de nævnte brancher og skal vejlede og komme med idéer til produktrettede aktiviteter. Desuden vil Miljøstyrelsen i løbet af 2000 støtte igangsættelse af en brancheindsats inden for følgende 8 brancher:
3.3.4.5 Miljøstyrelsens hjemmeside Miljøstyrelsens hjemmeside ( www.mst.dk ) indeholder en beskrivelse af initiativerne på produktområdet (under fagområder, renere teknologi og produkter), herunder miljømærker, -vejledninger, -deklarationer, produktpaneler, samt hvilke muligheder der er for at opnå øko58 nomisk støtte fra Miljøstyrelsen til arbejdet. Derudover indeholder siden oplysninger om, hvad der foregår inden for LCAområdet. 3.3.4.6 Energioplysningen Energioplysningens hjemmeside (www.energioplysningen.dk) indeholder bl.a. information om støttemuligheder i relation til energibesparelser, samt information om, hvordan man kan få svar på energispørgsmål. 3.3.4.7 Reguleringens betydning I takt med at der kommer større fokus på produkternes miljøbelastninger, vil der i stigende grad blive reguleret på området.
Hvis I ønsker et indblik i fremtidens regulering eller i reguleringen af jeres eksportmarkeder, kan det være en god idé at starte med at kontakte jeres brancheforening. De fleste brancheforeninger følger med i, hvilke politiske initiativer, der kan få betydning for deres medlemsvirksomheder. En anden mulighed er at følge med på EU's hjemmeside www.europa.eu.inc/com. 3.3.4.8 Regulering på eksportmarkederne Produktkravene på eksportmarkederne kan være mere omfattende end dem, I møder på hjemmemarkedet. Et eksempel på dette er Sverige, hvor de offentlige indkøbere ofte stiller krav til dokumentation af produkternes miljøpåvirkninger før de godkender en leverandør.
Det kan ofte være svært at skaffe overblik over krav og udvikling på eksportmarkederne. I bør derfor overveje, hvordan I kan inddrage forhandlerleddet i at fremskaffe den nødvendige information. 3.3.5 Forbruger- og miljøorganisationer Der findes en række forbrugerorganisationer, der arbejder for at udbrede kendskabet til og øge afsætningen af mindre sundheds- og miljøbelastende produkter. Forbrugerorganisationerne har ofte størst fokus på sundhed og sikkerhed i forbindelse med brugen af produkterne. Grøn Information ( www.greeninfo.dk ) er et uafhængigt informationscenter om miljø og forbrug. Grøn Information udgiver bl.a. pjecer med gode råd til forbrugerne om, hvilke kemiske stoffer og materialer de skal søge at undgå i kosmetik, til babypleje og meget andet. Af andre forbrugerorganisationer kan nævnes Grønne familier (www.gronnefamilier.dk), Forbrugerrådet (www.forbrugerraadet.dk), Forbrugerstyrelsen (www.fs.dk) og Astma & Allergiforbundet (www.astma-allergi.dk). Miljøorganisationerne udvælger ofte en problemstilling og gør dette til et tema for en kampagne i form af en række aktioner og/eller debatindlæg i aviser eller andre medier. Af produktrettede kampagner kan nævnes Greenpeaces kampagne mod gensplejsede fødevarer (www.greenpeace.dk). Noah (www.noah.dk) og Danmarks Naturfredningsforening (www.dn.dk) er andre miljøorganisationer, der bidrager væsentligt til debatten. Forbruger- og miljøorganisationerne udgiver ofte et medlemsblad, der beskriver deres aktiviteter. Mange organisationer har ligeledes en hjemmeside, hvor I kan hente oplysninger om deres aktiviteter. 3.4 Vurdering af de eksterne forventninger Når I har overblik over de eksterne for ventninger, er det vigtigt, at I forholder jer til, om de er relevante og hensigtsmæssige for jeres produkter og herefter foretager en samlet vurdering af, hvor stor indflydelse forventningerne har og kan få på jeres muligheder for at afsætte produkterne. Forventninger fra kunder, myndigheder og andre interessenter vil ofte være baseret på miljømæssige overvejelser, der er foretaget for en produktgruppe. Det betyder, at der kan være forventninger, der ikke er relevante - eller umulige at opfylde for jeres specifikke produkt( er). Der kan også være forventninger, der konflikter med jeres øvrige miljøarbejde.
Har I gennemgået værktøj 1, har I et grundlag for at imødekomme forventningerne eller gå i dialog med interessenterne om eventuelle uhensigtsmæssige krav. 3.4.1 Vurder forventningerne i forhold til produktets ydelse I enhver dialog omkring jeres produkters miljøbelastning er det vigtigt at inddrage kvalitative parametre, der beskriver produktets funktion og effektivitet. 1 liter maling er ikke bare 1 liter maling. Der kan være stor forskel på mængden af opløsningsmidler, dækkeevnen, holdbarheden og meget andet. Miljøbelastningerne fra produktet skal altid vurderes i forhold til produktets funktionelle enhed (f.eks. 1 m 2 væg dækket med maling i fem år).Værktøj 1 i Del B indeholder en beskrivelse af denne problematik.
Baggrunden for de forventninger, der er til virksomhedens produkter bør ligeledes vurderes. Hvilke antagelser bygger forventningerne på? Er de veldokumenterede? 3.4.2 Overblik over produktkrav Som grundlag for at udarbejde målsætning og handlingsplan kan det være en hjælp at kommentere de enkelte forventninger m.h.t. tekniske og ressourcemæssige forhold - herunder om det vil være nødvendigt at tilkalde ekstern ekspertise for at kunne efterleve kravene til f.eks. måling eller testning.
3.4.3 Overblik over øvrige forhold Andre forhold fra interessentanalysen, der på sigt kan påvirke produktion, brug, bortskaffelse eller afsætning af jeres produkter, f.eks. mulige lovgivningstiltag, bør ligeledes oplistes og kommenteres. 3.4.4 Samlet vurdering Som opsamling på interessent analysen bør I foretage en samlet vurdering af, hvor stor indflydelse for ventningerne har/kan få på jeres muligheder for at afsætte jeres produkter.
Interessentanalysen og erfaringer fra kundehenvendelser kan i høj grad give
information om tidsperspektivet for at gøre en indsats. Tidsperspektiv for indsats
Generelt vil situationen øverst i figuren (tabt ordre) betyde, at der et akut behov for at gøre en indsats, mens situationen nederst ikke umiddelbart får alarmklokkerne til at ringe, men modsat giver mulighed for en langsigtet og velovervejet produktindsats. 3.4.5 Trusler og muligheder Hvis det er muligt, bør I på nuværende tidspunkt specifikt beskrive (mulige) trusler og potentielle markedsmuligheder forbundet med jeres produkters miljøbelastning. Ofte vil det være to sider af samme sag.
3.5 Interne muligheder Internt i virksomheden skal I have afklaret følgende:
3.5.1 Interne behov og ønsker Det kan være en god idé at undersøge om de forskellige afdelinger/ funktioner har specielle ønsker eller behov for at kunne gennemføre den produktorienterede indsats. Indkøbsafdelingen kan f.eks. have ønske om metoder for bedre at få en miljødialog i gang med leverandørerne og salg og marketing kan have behov for materiale, så de kan fortælle kunderne om jeres produkters totale miljøbelastning. Produktionen kan f.eks. have gavn af et styringsværktøj til opgørelse af de enkelte produkters bidrag til spildevandsudslip eller energiforbrug; oplysninger, som kan bruges ved prisfastsættelse af produkter.
Disse forhold vil I tildels have belyst via interessentanalysen, men kap. 4 giver en g rundig indføring i muligheder for de enkelte funktioners samspil med produktindsatsen. Hvorvidt I vil gennemgå kap. 4 nu eller senere, afhænger af, om I på nuværende tidspunkt ønsker at fastlægge en samlet strategi eller i første omgang vil køre en række projekter (se endvidere afsnit 3.6). Interne behov og muligheder bør løbende vurderes i relation til de aktiviteter, der sættes i gang i forbindelse med det produktorienterede arbejde, f.eks. som reaktion på markedsforespørgsler/krav. 3.5.2 Intern viden Det skal tillige afklares, om der internt i virksomheden er den nødvendige ekspertise til rådighed til gennemførelse af specifikke dele af den produktorienterede indsats, f.eks. i forbindelse med:
Som det ses, vil behovene i stor udstrækning afhænge af medarbejdernes forudsætninger og ønsker samt den specifikke indsats. Også her er det derfor nødvendigt løbende at vurdere behovet for uddannelse af medarbejdere og eventuel inddragelse af ekstern ekspertise. I Kapitel 5.8.2. er der et eksempel på, hvordan produktorientering er indarbejdet i miljøuddannelsesplanen hos APC Denmark. 3.5.3 Konklusion på interne muligheder Beskriv kort, hvilke interne behov og ønsker, hvilke behov for uddannelse/ kompetence, samt evt. behov for ekstern ekspertise til løsning af hele eller dele af opgaven, der er identificeret på nuværende tidspunkt. 3.6 Strategi for det videre arbejde Dette afsnit har til formål at give idéer til, hvordan I kan gribe det videre produktorienterede arbejde an. Den generelle anbefaling er, at I igangsætter en eller flere projektaktiviteter for at indsamle yderligere viden og erfaring, før I lægger en egentlig strategi for arbejdet. 3.6.1 Igangsættelse af projekt(er) I dette kapitel har I indtil videre oparbejdet et erfaringsgrundlag for et eller flere af jeres produkter. Det er oplagt at sætte nogle aktiviteter i gang i relation til disse produkter, da I nu er godt inde i overvejelserne omkring disse. Specielt, hvis der er markedspres på et eller flere produkter kan I starte dér. I har tidligere i kapitlet opbygget viden om:
Hvis I ikke allerede har gjort det, bør I nu samle op på disse aktiviteter, som beskrevet i afsnit 3.2.4 (forbedringsmuligheder), 3.4.4 (eksterne forventninger) og 3.5.3 (interne muligheder).
På basis af ovennævnte erfaringer og konklusioner kan I identificere et eller flere projekter. Projektet/projekterne kan f.eks. fokusere på:
Hvis projektet omhandler flere afdelinger/funktioner, er der hjælp at hente i kap. 4, som bl.a. giver en oversigt over tilgængelige metoder for de enkelte funktioner. Når I har valgt et projekt er det naturligvis vigtigt at lave en handlings/ projektplan, som bl.a. skal indeholde:
Det er som altid vigtigt at lave en realistisk vurdering af nødvendigt ressourceforbrug i form af tid og udlæg. Hvis I producerer flere forskellige produkter er en anden mulig projektidé at gennemgå kap. 3 for yderligere en række produkter. Vælg evt. produkter, der minder om det I allerede har kigget på, så I kan genbruge en del af det arbejde, som I allerede har udført. 3.6.2 Samlet strategi for det produktorienterede arbejde Når I mener, at I har erfaring nok, bør I fastlægge en samlet strategi for det produktorienterede arbejde. Strategien skal som minimum sikre, at I kan imødekomme forventningerne til jeres produkter, så afsætningen ikke trues. Til at vurdere det, kan I hente input fra vurderingen af interessentanalysen (afsnit 3.4.4). Strategien bør ligeledes sikre, at I arbejder mod løbende forbedringer af jeres produkters miljøbelastninger, set i et livscyklusperspektiv. I skal vurdere:
Herefter skal I naturligvis udarbejde en handlingsplan for gennemførelse af strategien.
|
||||||||||||||||||||||||||||||
