Håndbog i produktorienteret miljøarbejde 4. Produktorientering i praksis4.1 Produktorientering bygger på dialog , samarbejde og
miljøforbedringer i produktkæden Når I har fået et overblik over de væsentligste miljøpåvirkninger i jeres produkters livscyklus og afklaret jeres formål med og forventninger til produktindsatsen, er det tid til at omsætte viden og beslutninger i praksis. Og dermed indarbejde livscyklustankegangen i miljøarbejdet. Dette kapitel sætter fokus på to hovedindsatsområder: den eksterne med samarbejdet i produktkæden (afsnit 4.1) og den interne, som handler om hvordan de enkelte funktioner i virksomheden kan produktorientere miljøindsatsen (afsnit 4.2). I afsnit 4.1: Produktorientering bygger på dialog, samarbejde og miljøforbedringer i produktkæden er 3 relationer fremhævet:
I afsnit 4.2, som handler om de interne muligheder, gennemgår håndbogen de enkelte funktioner i virksomheden for sig og peger på metoder, som disse kan bruge. Figur 4.1 på side 87 giver et overblik over metoder til de forskellige funktioner. 4.1 Produktorientering bygger på dialog, samarbejde og miljøforbedringer i produktkæden Produktkæden, det vil sige forløbet fra råvarerne bliver udvundet, bearbejdet til
delemner og efterhånden sat sammen til det færdige produkt, er grundlæggende for hele
produktorienteringen. De vigtigste aktører, som I har størst mulighed for at påvirke og
samarbejde med, er jeres umiddelbare kunder og leverandører. De led i produktkæden, der
ligger længere væk, er i de fleste tilfælde vanskeligere at have en tæt dialog med, og
det koster ressourcer at få alle led med.
Hvis I bruger eller har brugt en del ressourcer på miljøforbedringer, kan I opleve, at I har større miljøviden end kunderne og/eller leverandørerne. Det vil kræve en ekstra indsats at overbevise dem om fordelene ved en større samlet indsats. Inden I går i gang med at kontakte kunder og/eller leverandører er der nogle "hjemmeopgaver", som I med fordel kan løse først:
Det er naturligt at have fokus på miljø- og arbejdsmiljøforbedringer i egen produktion, og stadig flere virksomheder stiller krav til især leverandørerne for at kunne reducere deres egne interne miljø- og arbejdsmiljøbelastninger. Ud fra en livscyklustankegang er der imidlertid et par centrale overvejelser. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at jeres egne miljøforbedringer ikke skaber miljøproblemer i andre led i produktkæden. For det andet bør I overveje, hvordan I kan gøre det lettere for jeres leverandører, kunder, affalds bortskaffere m.fl. at tage miljøhensyn og opnå miljøforbedringer. Hvis I samtidig selv kan opnå miljøforbedringer eller andre fordele, er det kun endnu bedre.
Når I har gjort "hjemmearbejdet" kan I tage stilling til, om det er kunder, leverandører, transportører – eller dem alle tre, I vil fokusere på. 4.1.1 Dialog og samarbejde med kunderne Mulighederne for påvirkning eller samarbejde med kunderne afhænger selvfølgelig af, hvilket forhold, I har til dem. Nedenfor er der sat fokus på nogle typer kunder, men der kan selvfølgelig være andre. Yderligere inspiration til at indarbejde miljøspørgsmål i samarbejdet med kunderne kan fås i Miljøstyrelsens håndbog "Miljødialog med kunder" (se referenceliste). Den vejleder i, hvordan I kan udvælge de rette kunder til miljødialog , identificere kundebehov og evaluere dialogen med kunderne. 4.1.1.1 Industrielle kunder Hvis jeres væsentlige kunder er andre virksomheder, kan I tage udgangspunkt i, om det er kunderne eller jer selv, der bestemmer produktets design og funktion. Hvis kunderne "dikterer", hvordan produktet skal se ud, kan I undersøge, om den funktion, som jeres produkt skal opfylde, kan klares på en anden måde – f.eks. ved at I designer/producerer anderledes eller at kunden anvender produktet på en måde, der er mindre miljøbelastende. Et par eksempler:
Som eksemplerne viser, er der fordele for begge parter i samarbejdet. I Henkel-Ecolab/Berendsen samarbejdet har Berendsen (kunden) fået reduceret mængden af vaskemidler på vaskeriet, mens HenkelEcolab har udvidet forretningsområdet inden for udvikling og levering af doseringsudstyr. Hos C.C. Jensen og deres aftager vil fordelene for begge parter handle om reduktion af ressourceforbruget, både i forhold til råvaren stål og i tilknytning til bearbejdning af den færdige skibsskrue. Endvidere betyder den lavere vægt, at brændstofforbruget ved transpor t fra C.C. Jensen til kunden bliver mindre. Hvis I selv designer produktet, bør I også i denne situation undersøge, hvordan kunderne bruger produktet, og om I kan være med til at reducere miljøbelastningerne i forbindelse med brugen.
En anden vigtig mulighed er produktudvikling og –tilpasning, hvor I selv systematisk vurderer mulighederne for at anvende mindre miljøbelastende materialer og i det hele taget arbejder for at reducere miljøbelastningerne i produktets samlede livscyklus. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4.2.3 Produktudvikling. Også her er kundernes behov og ønsker en parameter, som bør med i udviklingsarbejdet. På det industrielle marked er nogle kunder normalt vigtigere end andre, og med disse kunder kan der opbygges tætte relationer over årene, eventuelt i form af egentligt udviklingssamarbejde. For den produktorienterede miljøindsats betyder det, at I har muligheder for at opnå både miljøgevinster og markedsfordele. Med udvalgte kunder kan I f.eks. opbygge en fælles viden om miljøpåvirkninger i produktets livsforløb, og et fælles datagrundlag, som I kan bruge til at opstille produktkædebaserede mål med tilhørende nøgletal og indikatorer.
4.1.1.2 Offentlige indkøbere Hvis offentlige institutioner er blandt jeres væsentlige kunder, vil I ofte have et mindre tæt samarbejde, og måske skal I forholde jer til et større antal kunder. Offentlige indkøbere er en stor gruppe, og der er i de senere år udviklet en del redskaber, som de bruger til at vurdere miljøforholdene fra forskellige typer produkter. Som beskrevet i kapitel 3, drejer det sig for det danske marked blandt andet om "Miljøvejledninger til indkøbere" og diverse checklister, som er udarbejdet af Statens og Kommunernes Indkøbscentral". Selv om jeres produkt( er) ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af konkrete vejledninger, bør I sætte jer ind i typen af de krav, der bliver foreslået i de eksisterende vejledninger. Det giver et godt fingerpeg om, hvilke miljøforhold, der er særligt fokus på, og hvad indkøberne prioriterer i forhold til miljø.
Brug tid på at levere den ønskede miljødokumentation for produkterne. Indkøberne har måske kun denne information at forholde sig til, når de skal vælge leverandør. Byg gerne dokumentationen op, så den følger de vejledninger, som indkøberne bruger. I afsnit 4.2.5 Indkøb er der henvisninger til værktøjer, som kan bruges til at inddrage miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål ved indkøb. Hvis I selv er leverandører, bør I forholde jer til, hvordan I kan/vil opfylde de nævnte krav. 4.1.1.3 Detailhandel Den miljøbevidste del af detailhandlen ønsker at forhandle miljømærkede produkter og andre produkter, som er dokumenteret mindre miljøbelastende. Detailhandlen er i sagens natur meget følsom for forbrugernes ønsker og valg, og disse kan ændres fra dag til dag, ikke mindst hvis der kommer mediefokus på et givet produkt. Her er det vigtigt at opbygge en gensidig troværdighed, så de ansvarlige indkøbere har tillid til, at I vil håndtere et eventuelt problem fornuftigt.
Uanset om jeres forhandlerled lægger større eller mindre vægt på miljøspørgsmål, bør I holde jer à jour med markedstendenserne og have et beredskab til at kommunikere med pressen og andre i en eventuel krisesituation. Specielt hvis jeres produkter indeholder stoffer, som kan vise sig at være miljø- eller sundhedsmæssigt betænkelige, også selv om det ikke er dokumenteret på nuværende tidspunkt. Fremgangen for de økologiske produkter og Shell's "lussing" på Brent Spar sagen (dumpning af en udtjent olieboreplatform i Nordsøen) viser, at forbrugerne har stor magt – men også at "magten" i form af efterspørgsel eller mangel på samme ikke nødvendigvis er baseret på miljømæssig viden. 4.1.2 Dialog og samarbejde med leverandørerne Hvis I har eller er ved at opbygge et certificeret miljøledelsessystem, har I/skal I have en eller anden form for struktureret vurdering af leverandørernes miljøpræstation, da indkøb og leverandørstyring indgår som et af elementerne i systemet. Med den viden, som I har fået om produkternes miljøbelastninger i hele livscyklus, bør I vurdere, om det giver anledning til at se nærmere på samarbejdet med nogle af jeres leverandører. Hvis I tidligere har prioriteret at undgå stoffer, som kan give uønskede miljøpåvirkninger i jeres egen produktion, kan I vælge at inddrage forhold i andre faser af livscyklus. F.eks. kan I undersøge, om nogle af de stoffer, som leverandøren anvender i produktet, giver problemer i forbindelse med genanvendelse og bortskaffelse. Eller om produktudvikling hos leverandøren er nøglen til at få nedbragt det samlede produkts energiforbrug i brugsfasen.
Lige som for kunderne bør I udvælge de centrale leverandører, og bruge mest tid på dem. Hvis I ikke allerede er afklaret omkring dette, kan I bruge håndbogen "Miljødialog med leverandører" (se referenceliste). I denne håndbog er opsamlet praktiske erfaringer og anbefalinger fra en lang række miljøcertificerede virksomheder i Danmark. I nærværende håndbogs afsnit 4.2.5:Indkøb er der endvidere eksempler på værktøjer i form af checklister m.m., som kan bruges i samarbejdet med leverandørerne. 4.1.3 Dialog og samarbejde med transportørerne I forbindelse med jeres miljøledelsessystem eller en miljøgodkendelse har I måske allerede forholdt jer til transportørernes miljøbelastninger i form af støj ved til- og frakørsel fra jeres virksomhed eller håndtering af miljøfarlige stoffer. I produkt-/livscyklussammenhæng kan I supplere dette med andre aspekter som:
Dette er mest relevant, hvis I selv står for transporten. Første skridt er så at undersøge jeres transportbehov og normale praksis. Kan transportmængden reduceres, f.eks. ved at ændre på nogle interne rutiner eller ved at planlægge kørslen på en mere rationel måde?
Dernæst bør I vurdere transportformen, dvs. om produkter og materialer fragtes med bil, tog, skib eller fly. Ofte vil det være en blanding. Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken transportform, der er mest eller mindst miljøbelastende. Dog kan man for langdistancetransport som en tommelfingerregel sige, at flytransport er mere miljøbelastende end tog og skib. For biltransport er fyldningsgraden en central parameter. Hvis I skal transportere ét ton én kilometer er det bedre at køre med en fuldt lastet 16-hjuls lastbil med anhænger end en fuldt lastet Ford Transit, fordi miljøbelastningen allokeres til samtlige produkter i bilen. Hvis I kører med en næsten-tom 16-hjuls lastbil, er dette værre end at køre med en næsten-tom Ford Transit. For den eller de valgte transportformer kan I derefter se på mulighederne for at effektivisere brændstofforbruget og nedbringe emissionerne. Hvis I køber transportydelser fra andre virksomheder, bør I styre dette via krav til transportleverandørerne. Bang & Olufsen nævner specifikt transporten i deres livscyklusbaserede miljøpolitik: "Vi vil stille miljøkrav til vore transportører om en høj udnyttelsesgrad og en optimal teknologianvendelse for transportenhederne". Dette bliver i miljøredegørelsen for 1998/99 uddybet med følgende:
Nogle transportører er selv miljøcertificerede og arbejder derfor med at sikre løbende forbedringer. Kontakt evt. disse for at få informationer om, hvor der vil være muligheder for forbedringer, og hvad det kræver af samarbejdet med jer som købere af transportydelser.
Transportområdet med de muligheder, der her er for at nedbringe miljøbelastningerne, er et omfattende emne i sig selv. Nedenstående håndbøger indeholder en række konkrete anbefalinger og checklister:
I nærværende håndbogs afsnit 4.2.8:Logistik er der udvalgte eksempler på nogle af disse værktøjer. 4.2 Hvordan arbejde med produktorientering i virksomhedens forskellige funktioner?
Dermed bliver uddannelse og udveksling af viden og erfaringer meget vigtig. En forståelse for, hvad egne valg og handlinger har af konsekvenser andre steder i livscyklus og i organisationen, er udgangspunktet for at træffe de beslutninger, som samlet set er mest optimale for miljøet - og for aftagerne. Samtidig er det vigtigt at finde en balance. Alle medarbejdere skal ikke nødvendigvis være miljøeksperter. De færreste virksomheder har mulighed for at gøre en stor indsats mange steder på en gang, men uanset hvor I starter, vil medarbejderne i den pågældende funktion have brug for et eller flere værktøjer, der kan støtte dem i at indarbejde livscyklustankegangen og de produktrelaterede miljøhensyn. Med andre ord: hvor, hvornår og hvordan skal miljøhensynene indarbejdes i det daglige arbejde?
Nedenfor er udvalgte funktioner gennemgået, med vægt på en kort beskrivelse af deres handlemuligheder og forslag til værktøjer i form af checklister og lignende. I nogle tilfælde er værktøjerne "klippet" fra andre kilder, og der vil så være henvisning dertil. I disse tilfælde bør I anskaffe de oprindelige publikationer, så I får det samlede materiale.Værktøjerne er til inspiration, det er op til jer selv (typisk via samarbejde mellem miljøfunktionen og den funktion, som skal bruge værktøjet) at udvikle eller tilpasse jeres eget. Oversigten (figur 4.1) på næste side viser, hvilke værktøjer, der vil være egnede til de forskellige funktioner, og hvilke afsnit i håndbogen, der handler om de enkelte funktioner.
4.2.1 Ledelsen skal inddrages meget aktivt Overordnet set er ledelsens opgave at fastlægge jeres miljøstrategi og prioriteringer, fordele ansvar og ressourcer ud fra dette og sørge for, at organisationen som sådan er rustet til at løfte opgaverne. Det gælder også for produktorienteringen, hvor ledelsens rolle er specielt vigtig, fordi det handler om at koordinere og prioritere på tværs af organisationen. Ledelsen skal med andre ord forholde sig til, om de eksisterende informationsstrømme og beslutninger fungerer effektivt i forhold til den produktrettede indsats. Manglende koordinering kan have store konsekvenser ud over selve miljøarbejdet, som eksemplet nedenfor viser.
Den produktorienterede miljøstrategi er også langt mere synlig på markedet i forhold til leverandører, kunder og forbrugere end traditionel miljøledelse. Ledelsen skal derfor aktivt tage stilling til, hvilken profil virksomheden skal have, og hvor stor betydning miljøforhold skal have i jeres samarbejde med især kunder og leverandører. For at sikre den nødvendige gennemslagskraft, skal den produktorienterede politik og hensigtserklæringer omsættes til konkrete mål, som ledelsen skal følge op på, og dette kan indarbejdes i miljøledelsessystemet, hvis I har et. De produktorienterede miljømål kan både være direkte relateret til selve produktet – f.eks. udfasning af et pro –88 blematisk stof i produktet - og til andre områder af jeres aktiviteter, f.eks. miljøhensyn indarbejdet ved x% af indkøbene til administrationen. Det er vigtigt at tænke på tværs i organisationen, så miljømålene bliver suppleret af andre mål. Hvis f.eks. I fastlægger et mål for udvikling af et mindre miljøbelastende produkt, bør der i salgsafdelingen være et mål for, hvor meget af det nye produkt, der skal sælges. Med andre ord skal ansvaret for at opnå miljømålene bredes ud i organisationen, men det bør ske på en måde, som sikrer, at der er fornuftige succeskriterier forbundet med ansvaret.
Erfaringerne viser, at ledelsens opbakning og synlige prioritering af miljøindsatsen er en forudsætning for at opnå tilfredsstillende resultater. Ud over at ledelsen i mange forskellige sammenhænge bør give udtryk for prioriteringerne – ikke mindst i form af at sikre de nødvendige ressourcer til at løfte de ønskede opgaver – kan I arbejde med organisatoriske mål til fremme af indsatsen. Hvis I ikke allerede arbejder med sådanne mål i jeres miljøarbejde, kan I benytte lejligheden til at gøre det, når I indarbejder produktorienteringen. Mange flere medarbejdere får miljø med ind i dagligdagen, og derfor er det ekstra vigtigt at sikre motivation og effektivitet. Nedenstående eksempler på organisatoriske mål er til inspiration.
4.2.2 Miljøfunktionen skifter rolle Miljømedarbejderen/den miljøansvarlige har i et traditionelt miljøledelsessystem naturlig fokus på, hvad der foregår i produktionen og i de funktioner, der umiddelbart er knyttet til denne. Den viden, der indsamles udefra, handler meget ofte om myndighedskrav og enkelte andre interessenters krav. De(n) miljøansvarlige vil også ofte have opgaver med at motivere og "uddanne" kollegerne, foretage konkrete miljøvurderinger og holde ledelsen orienteret – og meget andet. Mange af disse opgaver vil være de samme, når I arbejder produktorienteret, men der vil komme nye dimensioner til. Dels naturligvis hele det miljømæssige livscyklusperspektiv, som de miljøansvarlige skal blive fortrolige med og formidle videre til kollegerne. Dels støtte til mange forskellige funktioner med nye værktøjer og sikring af koordinering af indsatsen mellem afdelingerne. Men ikke mindst vil de miljøansvarlige få en anden rolle over for ledelsen. Når miljøperspektivet breder sig ud over virksomhedens egne rammer, vil ledelsen have brug for vurderinger, der rækker længere end tidligere. Det betyder, at de miljøansvarlige også skal tænke markedsstrategisk, organisatorisk m.m. – eller i det mindste forstå at alliere sig med andre, som kan bidrage med denne viden. For at opnå den nødvendige gennemslagskraft i ledelsen, skal de miljøansvarlige favne både bredde og miljøfaglig dybde. Det er noget af en udfordring, som I bør tage seriøst! Som nævnt tidligere skal alle medarbejdere ikke være miljøspecialister. Men det er vigtigt, at I afklarer, hvilken viden den enkelte medarbejder selv skal have (f.eks. et overordnet kendskab til produkternes miljøpåvirkninger i livsforløbet) eller er forpligtet til at opsøge (f.eks. miljømæssige konsekvenser af de valg, som medarbejderen træffer). I bør opbygge tilstrækkelig viden til at kunne foretage de tilbagevendende vurderinger og beslutninger, mens komplicerede engangsvurderinger som f.eks. vurdering af miljøpåvirkningerne ved de kemikalier, I anvender, kan købes hos eksterne eksperter. Brug evt. også eksterne eksperter hvis jeres eget videngrundlag ikke er tilstrækkeligt. Men det er en god idé at tage udgangspunkt i jeres egen viden først. Det øger chancen for gode praktiske løsninger, som den enkelte medarbejder kan bruge, fordi han selv har været med til at finde løsningen. Hvis I bruger eksperter, bør I sikre at den viden, som de tilfører jer, bliver forankret i virksomheden, så I selv kan tage over.
4.2.3 Produktudvikling For de virksomheder, der selv produktudvikler, er det et "must" at inddrage miljøhensyn i produktudviklingen.Via materialevalg og sammensætninger fastlægges en meget stor del af produktets senere funktion og de miljøbelastninger, der er forbundet med brugen og bortskaffelsen. Derfor er det her, de bedste muligheder er for at nedbringe miljøbelastningerne fra produkterne. Hvis I ikke selv produktudvikler, kan I i stedet for søge indflydelse ved at stille ønsker, krav eller forslag om produktet og dets miljøforhold til den eller de virksomheder i produktkæden, hvor produktudviklingen foregår.
Ud over at opnå miljøforbedringer, viser erfaringerne, at besparelser, kvalitetsforbedringer, bedre kontakt med markedet og større kundetilfredshed kan være positive sideeffekter ved at arbejde systematisk med miljøhensyn ved produktudvikling. Hvis I fremstiller varige forbrugsgoder, produktionsudstyr eller lignende med høj værditilvækst, hvor I selv har kontrol over produktudviklingen, og hvor der er veldefinerede distributionskanaler og eventuelt tilbagetagningsordninger, har I mange muligheder. Hvis I producerer til private forbrugere kan forholdene være noget mere diffuse. Blandt andet er det et noget større arbejde at afklare forbrugerønsker, og langt de fleste køberes overvejelser om miljø er langt mindre systematiske end professionelle indkøberes. I nogle tilfælde flyttes omkostningerne i produktets levetid, så selve udviklingsfasen og lanceringen af det nye produkt bliver dyrere – især hvis I skal investere i nyt udstyr for at producere det nye produkt. Til gengæld bliver det måske billigere at bruge og bortskaffe produkterne, hvilket kan betyde større salg. Det kræver således accept fra ledelsen og en klar politik med mål for, hvad I ønsker at opnå. Netop dette betyder, at der er en oplagt kobling mellem produktudvikling og miljøledelse, hvor fastlæggelse af mål for løbende forbedringer også omfatter mål for produktforbedringer. 4.2.3.1 Alle produkter kan forbedres Uanset hvilke typer produkter, der er tale om, er der nogle muligheder, som det altid er relevant at undersøge, for at reducere produkternes miljøbelastning - se nedenstående tommelfingerregler. En sådan liste frister til at tage fat i hver enkelt problemstilling for sig, men hvis I vælger en skridt for skridt løsning, skal I være opmærksomme på at undgå suboptimeringer. Dvs. undgå at I opnår forbedringer ét sted, men skaber endnu større problemer et andet sted. Tabel 4.2
4.2.3.2 Værktøjer til brug ved miljøhensyn i produktudvikling
Derudover kan I udarbejde lister over acceptable og uacceptable stoffer og checklister med spørgsmål, som produktudvikleren altid skal overveje. Tag f.eks. udgangspunkt i ovenstående oversigt fra WICE (tabel 4.2) og suppler med emner, der er relevante for jeres egne produkttyper. I kan også vælge at nedsætte et team, som skal være "djævelens advokater" og stille kritiske spørgsmål til produktudviklernes forslag , ligesom I kan opstille scoresystemer og miljøbaserede kriterier for, hvornår et nyt produkt er acceptabelt. Det er oplagt at inddrage livscyklusvurderinger i produktudviklingen, så I får tænkt miljøbelastningerne i alle faser af produktets livsforløb igennem. Her kan I starte med at opstille et miljømæssigt idealkoncept for produktet i de forskellige faser og så ud fra det undersøge de reelle muligheder og alternativer. I figur 4.3 er vist et eksempel på prioriterede idealkrav for et siddemøbel. Idealkravene er prioriteret, så rengøring, reparation og bortskaffelse helst skal være unødvendig eller som det næstbedste alternativ skal minimeres. Figur 4.3
Kilde:Bearbejdet fra Institut for Produktudvikling, seminarer for industrielle designere,1998. Til støtte for arbejdet med at inddrage miljøhensyn ved produktudvikling, er der udarbejdet pc-baserede analyseværktøjer,som kan sætte tal på omfanget af miljøbelastningerne, men de forudsætter, at I har en vis mængde data til rådighed. Disse værktøjer er derfor lettest at anvende, hvis I har et eksisterende produkt, som I kan sammenligne ændringerne med. Desuden skal resultaterne altid bruges med forsigtighed, fordi en del af de data, der er bygget ind i pcværktøjerne er gennemsnitstal for forskellige processer og dermed ikke specifikke for netop jeres produkt. I Danmark er de mest anvendte værktøjer LCV, som er udviklet i forbindelse med UMIP projektet og SimaPro, som er udviklet af Pré i Holland (se Bilag 1 i del C). UMIP (Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter) er en omfattende metode, og for virksomheder uden kendskab til LCA og detaljerede miljøvurderinger kan den være svær at komme i gang med. For at lette anvendelsen er metoden forenklet og beskrevet i "Håndbog i miljøvurdering af produkter" (se referenceliste), som på flere områder supplerer nærværende håndbogs anbefalinger. 4.2.3.3 Faserne i produktudvikling Udvikling af nye produkter "fra bunden" omfatter normalt en række faser fra idé over udvikling af produktkoncept og detaljering til lancering på markedet, f.eks. som vist i eksemplet fra Grundfos.
I de tidlige faser er frihedsgraderne store, til gengæld er informationerne kvalitative og ikke særlig detaljerede. Specielt hvis der er tale om helt nye produktkoncepter, hvor I ikke kan sammenligne direkte med "gamle" produkter. Senere i processen er der bedre mulighed for at skaffe kvantitative oplysninger, også om de potentielle miljøbelastninger. Her er handlemulighederne til gengæld mere begrænsede, og det betyder, at det bliver sværere at ændre grundlæggende ved produktet. Med andre ord: tænk miljøhensynene ind så tidligt som muligt, især hvis I stiler efter større og mere gennemgribende ændringer. 4.2.3.4 Ambitionsniveauet Hvor omfattende produktforbedringsindsatsen skal være, er et valg, som I må tage. For de fleste virksomheder er det naturligt at starte med gradvise forbedringer for at indarbejde miljøviden og metoder. Og på dette niveau kan I langt hen ad vejen selv styre både indsats og konsekvenser. Meget omfattende, "bæredygtige" miljøforbedringer kan derimod kræve en fuldstændig omdefinering ikke bare af produktet, men også af det behov, som produktet dækker og dermed af forbrugsmønstrene. Ligeledes kan det være, at infrastrukturen i samfundet og den måde, som virksomheder samarbejder på, skal være anderledes for at kunne opfylde vore behov på nye, bæredygtige måder. Sådanne meget omfattende løsninger kan næppe klares af én virksomhed alene – her er samarbejdet i produktkæden og med andre interessenter i produktets forskellige livscyklusfaser en nødvendighed. Omfanget af produktudviklingen kan som det fremgår af efterfølgende oversigt inddeles i 4 niveauer, som afspejler rækkevidden af indsatsen og produktændringerne. Figur 4.4
(Kilde:Stevels, 1997,Stevels ogVan der Wel,1998) Niveau 1, som er startpunktet for de fleste virksomheder, handler om justeringer og mindre ændringer, f.eks. substitution af visse stoffer. Arbejdet foregår hos jer selv, og produktet bevarer sin oprindelige funktion og kan bruges, som det plejer. Typiske værktøjer for produktudviklerne er +/- lister over anbefalede henholdsvis uønskede stoffer og enkle tommelfingerregler, f.eks. som nævnt i den tidligere oversigt.Vær dog opmærksom på, at sådanne værktøjer ikke giver miljøforbedringer af sig selv. Både Grundfos og Coloplast har f.eks. erfaret, at det er nødvendigt med et tæt samspil mellem produktudviklere og miljøeksperter, fordi miljøvurderinger ofte er komplicerede at gennemføre.
På niveau 2 går I produktet mere efter i sømmene, hvilket kan føre til ændringer også i den måde, som produktet bliver produceret og brugt på. Grundliggende er det dog stadig det samme produkt. Fordi ændringerne er større kan det være nødvendigt at gennemføre dem i samarbejde med f.eks. leverandører eller kunder. Som støtte i arbejdet vil I have brug for mere detaljerede værktøjer, f.eks. pcbaserede værktøjer til livscyklusvurderinger (UMIP, SimaPro eller andre, se håndbogens Værktøj 1 for flere oplysninger). På niveau 3 vil I undersøge, om brugernes behov kan opfyldes på helt andre måder end med det eksisterende produkt. Her er det ikke tilstrækkeligt at bruge miljøvurderingsværktøjer, idet produktets grundliggende funktion, brugernes måde at anvende det på, infrastrukturen i det samlede livsforløb og muligvis i samfundet og flere andre forhold også skal vurderes. Niveau 4, som svarer til at omsætte bæredygtighedstankerne i praksis, er en yderligere udvikling fra niveau 3 og vil rumme egentlige teknologiske og organisatoriske kvantespring. Dette niveau er på nuværende tidspunkt mere teoretisk end praktisk. Hvis I ikke har erfaringer med at inddrage miljøhensyn i produktudviklingen, bør I starte på niveau 1 med at udarbejde enkle checklister og uddanne produktudviklerne – evt. i form af "på-jobbettræning", hvor en miljøekspert er direkte involveret i diskussioner og beslutninger. Ved en indsats ud over niveau 1 bør I aktivt inddrage andre dele af organisationen fra starten, f.eks. via en tværgående arbejdsg ruppe, så deres viden, ønsker og forbehold kommer med før det er for sent – eller meget dyrere – at ændre noget. Ved at nedsætte en tværgående arbejdsgruppe er I med til at synliggøre produktudviklingsarbejdet, og flere personer/funktioner er nu engageret i at opsamle og formidle viden, som kan bruges i udvikling af nye produkter og koncepter. F.eks. er det vigtigt at de økonomiske analyser også bliver set i et livscyklusperspektiv, dvs. at konsekvenserne for andre led i produktkæden, for brugerne og for samfundet bliver vurderet. Bliver produktet dyrere eller billigere at anvende og bortskaffe? Hvordan er forsyningshorisonten for råvarerne, og vil det påvirke prisudviklingen? Blot for at nævne nogle få spørgsmål. 4.2.4 Produktionen Det er i sagens natur vigtigt at få produktionsafdelingen med i udviklingsforløbet, så de forslag der bliver diskuteret ikke viser sig at være umulige at gennemføre, når produktet fremstilles. En del virksomheder har ikke en selvstændig produktudviklingsfunktion. Her foregår den nødvendige og ønskede tilpasning og udvikling i produktionen. Specielt ordreproducerende virksomheder kan bruge en del af de anbefalinger, der er i ovenstående afsnit om produktudvikling med den begrænsning, at selve processen kræver en tæt dialog med kunderne. En anden vigtig funktion for produktionen i den produktorienterede indsats er at fremskaffe data per produceret enhed og/eller per funktionel enhed. Dette kan være en stor udfordring, fordi de tilgængelige data f.eks. om energiforbrug og emissioner er opgjort for produktionen som helhed og ikke for det enkelte produkt. I "Miljøprojekt nr. 488, 1999" fra Miljøstyrelsen (se referenceliste) er der eksempler på, hvordan virksomheden Teknos Schou, som producerer metalmaling, har indsamlet og bearbejdet data fra produktionen til brug for en livscyklusvurdering. 4.2.5 Indkøb Indkøbernes funktion er at skaffe de rigtige varer til den rigtige kvalitet og pris. Derudover bør varerne være miljøeffektive ved at få mere ud af mindre, dvs. bidrage til større værdiforøgelse med mindre miljøbelastning, og dette behøver ikke at være i modstrid med kvalitetseller priskravene. Indkøberne kan desuden være involveret i at vurdere leverandørerne og deres præstationer og i at etablere udvidede relationer til og samarbejde med udvalgte leverandører. I det følgende er indkøb og leverandørstyring behandlet hver for sig, men i praksis er der et vist overlap. Indkøb fokuserer på selve produkterne, mens leverandørstyringen handler om, hvor gode/troværdige leverandørerne er, når det drejer sig om miljøspørgsmål. 4.2.5.1 Indkøb til egne produkter og produktion Ved indkøb bør I skelne mellem de råvarer m.m., som indgår direkte i jeres produkter eller i produktionen af dem – og øvrige produkter som kontormaterialer, møbler m.m.. I forhold til miljøprofilen for jeres egne produkter, er den første g ruppe den vigtigste, men ændringer i form af indkøb af alternative, mindre miljøbelastende materialer m.m. kan ikke besluttes af indkøberne alene. Produktudviklere, produktionsansvarlige og miljøansvarlige bør i fællesskab vurdere mulighederne, fordi det er vigtigt at sikre, at produkterne stadig fungerer efter hensigten og lever op til kundernes behov og forventninger. Mulighederne for at ændre praksis er især knyttet til udvikling af nye eller tilpasning af eksisterende produkter.
Indkøbernes rolle vil især være at specificere de krav, der skal stilles til leverandørerne og de indkøbte produkter samt undersøge de eventuelle konsekvenser for pris, leveringssikkerhed m.m. For at gøre det, har indkøberne dels brug for klare retningslinjer for, hvad det er, de skal finde ud af, og dels at opbygge miljøviden. Lige som produktudviklerne har indkøberne i arbejdet også brug for tæt parløb med blandt andet miljøeksperter, som kan være med til at vurdere de alternativer, som indkøberne finder frem til. Uanset hvilke produkter, I efterspørger, bør I altid vurdere behovet for indkøbet og se på, hvilken funktion, I skal have opfyldt med produktet. Jo mindre I skal købe ind, jo mere sparer I både af miljøbelastninger og økonomi.
4.2.5.2 Øvrige indkøb Ved den anden type indkøb, som ikke på samme måde er centrale for jeres egne produkter eller produktion – f.eks. pc-ere til kontoret, er der større fleksibilitet. Her kan indkøberne – evt. sammen med den miljøansvarlige – selv undersøge og indkøbe mindre miljøbelastende alternativer. Og dette er en vigtig funktion, fordi jeres efterspørgsel er med til at sikre markedet for mindre miljøbelastende produkter. Nedenfor har vi omtalt nogle udvalgte værktøjer og kilder, hvor I kan hente mere information.
Hvis I ønsker at arbejde systematisk med at inddrage miljøhensyn ved indkøb, så start med en enkelt produktgruppe, hvor I opbygger erfaringer. Vælg gerne en produktkategori, som er synlig for mange ansatte, eller hvor der er store miljøgevinster, f.eks. inden for kontordrift eller rengøring. Start med at vurdere behovet og stille få, enkle spørgsmål til produkterne og leverandørernes miljøforhold – det er vigtigt, at I er i stand til at bruge de svar, som I får. Ud fra ønsket om at styrke efterspørgslen efter mindre miljøbelastende produkter, som bruges af mange, er der i de senere år udarbejdet forskellige vejledninger, checklister og andet rettet mod (især offentlige) indkøbere. I Danmark er det dels Miljøstyrelsens "Miljøvejledninger til offentlige indkøbere" og dels Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI)'s checklister. Miljøvejledningerne kan skaffes gratis fra Miljøbutikken (tlf. 33 95 40 00) eller hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk. SKI's checklister og anbefalinger findes på nettet på adressen www.ski.dk . Hvis der findes miljøvejledninger for (nogle af) de produkter, I køber, er det hensigtsmæssigt at bruge disse vejledninger. Ensartede krav til både præstation og dokumentation gør livet lettere for leverandørerne, og så behøver I ikke selv at foretage miljøvurderinger af produkterne. På samme måde bør I købe miljømærkede produkter (Svanen eller EU's blomst), for de produkter, hvor der er miljømærker. En oversigt over disse produktgrupper findes på www.ecolabel.dk . Hvis produktet er energiforbrugende i brugsfasen, bør I undersøge, om der findes energimærker for produktgruppen. På SKI's hjemmeside er der et overblik over diverse mærker, og hvor de bruges. Hvis I ønsker at inddrage arbejdsmiljøforhold i forbindelse med indkøb, har Arbejdstilsynet støttet udarbejdelse af vejledninger i arbejdsmiljørigtige indkøb og brug af kontorborde, kontorstole, gulvbelægninger og belysning. Vejledningerne - sammen med en kort baggrundsrapport om arbejdsmiljørigtige indkøb - findes efter aftale med Arbejdstilsynet på www.dk-teknik.dk . Arbejdstilsynet har ligele105 des støttet udarbejdelse af vejledninger for indkøb og brug af kontormaskiner: "Standardiserede tests og vejledning i installering og indkøb" samt "Hvor skal skabet stå – indretning". Disse vejledninger findes på www.teknologisk.dk/1026 henholdsvis /755. Hvis I ønsker en alternativ indsats i forhold til indkøb, har GRIPsenter i Norge udarbejdet vejledninger med mange spørgsmål, pointsystemer og økonomiberegninger. Materialet kan hentes på www.grip.no. 4.2.5.3 Miljøvurdering af leverandører Såfremt I via produktudvikling eller på anden vis har defineret nogle konkrete områder, hvor det er vigtigt, at jeres leverandører handler på en bestemt måde, skal I selvklart specificere disse krav over for leverandørerne og sikre den fornødne dokumentation. Det kan f.eks. være leverandørernes brug af uønskede stoffer eller processer.
Jeres egen miljøprofil bliver i et eller andet omfang påvirket af leverandørernes miljøprofil. Desuden er det ofte en fordel for langvarige leverandør-kundeforhold, at leverandørerne bliver stadigt bedre og kan følge både jeres og jeres kunders/slutbrugeres behov.
I kan og bør ikke vende hver en sten i forhold til leverandørernes miljøpåvirkninger, men I kan spørge om enkelte ting, som kan give et fingerpeg om, hvorvidt leverandørerne arbejder aktivt med miljøforbedringer, f.eks. om leverandørerne har en miljøpolitik, udarbejder grønne regnskaber, er miljøcertificeret eller fastlægger mål for forbedring af miljøindsatsen. I håndbogen "Miljødialog med leverandører" (se referencelisten) er der en række eksempler på forhold, det kan være relevant at spørge om. De kilder, der er nævnt under indkøb, indeholder også enkle spørgsmål til afklaring af leverandørernes miljøforhold. Også i forhold til leverandørstyringen er det bedst at starte i det små og så videreudvikle systemet efterhånden. Det kan være vanskeligt for leverandørerne at skaffe den ønskede dokumentation, hvis de ikke har et miljøledelsessystem eller tilsvarende systematisk, dokumenteret miljøindsats. Hos Grundfos startede de derfor med at indkalde leverandørerne til seminarer, hvor de blev informeret om Grundfos' forventninger til dem.
4.2.5.4 Brug af spørgeskemaer Det er oplagt at bruge et spørgeskema til at stille spørgsmål til jeres leverandører. Spørgeskemaer bliver dog let for generelle, hvis I stiller de samme spørgsmål til alle leverandører. Og dermed får svarene relativt lille værdi. Hvis I vælger at bruge et spørgeskema, bør I overveje:
Omfanget af spørgeskemaet bør afhænge af, hvad I bruger svarene til. Bruges svarene aktivt til at vurdere leverandørernes miljøpræstation, er det vigtigt, at leverandørerne har mulighed for at nuancere deres svar. Vil I blot sende et signal om jeres fokusområder i miljøarbejdet, er en god tommelfingerregel, at spørgeskemaet kun fylder en enkelt A4-side. Brdr. Hartmann har længe haft fokus på leverandørernes miljø-præstationer og har fundet frem til nedenstående model, som er ambitiøs, men alligevel enkel at håndtere både for virksomheden og for leverandørerne.
4.2.5.5 Praktisk støtte til leverandørerne I bør også tage stilling til, hvilke tidsmæssige ressourcer, I vil bruge på det miljørelaterede samarbejde med leverandørerne.Vil I f.eks. bruge tid på at holde leverandørerne informeret om nye tiltag og støtte dem i deres egne afklaringer? Dette kan være specielt vigtigt, hvis jeres leverandører er meget små, og ikke selv har ressourcer til at følge med eller opbygge dokumentationssystemer.
I Miljøstyrelsen håndbog "Miljødialog med leverandører" (se referenceliste) kan I få yderligere anbefalinger og eksempler på samarbejdet med leverandørerne. 4.2.5.6 Tag arbejdsmiljøforholdene med Hvis I vil inddrage leverandørernes arbejdsmiljøforhold, kan I bruge værktøjet "Virksomheders arbejdsmiljøprofil", som henvender sig til både indkøbere og leverandører. Værktøjet, som er udviklet for Arbejdstilsynet, findes på www.dk-teknik.dk . Hver virksomhed kan selv gennemgå sit arbejdsmiljø fra A til Z og dokumentere resultatet overfor bl.a. kunderne i form af en profil af virksomhedens arbejdsmiljø. Profilen omfatter følgende 7 områder: Ergonomi, støj, børn & unge, kemi, indeklima, ulykker og psykisk arbejdsmiljø. Ved hjælp af værktøjet gennemgås både de belastninger, der er, og det forebyggende arbejde, som er gennemført. Indkøberne kan opfordre leverandørerne til at bruge værktøjet og fremsende den arbejdsmiljøprofil, som er resultatet. Dermed kan I få et godt indtryk af arbejdsmiljøforholdene og –indsatsen hos leverandørerne. 4.2.6 Salg og markedsføring I dette afsnit er der skelnet mellem salgs- og markedsføringsfunktionerne på følgende måde:
I praksis er der et naturligt overlap, f.eks. kan de enkelte sælgere via deres oplysninger om enkelte kunder bidrage til, at markedsføring får et samlet overblik. Når de to funktioner er adskilt, er det for at tydeliggøre de muligheder, der er i hver af dem, og dermed også de værktøjer, som de har brug for.
Det betyder, at de har brug for et tæt samarbejde med de(n) miljøansvarlige, og gerne nogle systematiske metoder, de kan følge til at indarbejde miljøhensyn i deres arbejde. Nedenfor er der eksempler på sådanne værktøjer. 4.2.6.1 Markedsføringsfunktionens muligheder Markedsføringsfunktionens muligheder er:
Netop fordi efterspørgslen har en meget stor betydning for, i hvilketomfang det er attraktivt at udvikle renere produkter, har enhver virksomhed brug for at markedsføre de miljømæssige fremskridt. For at undgå misbrug af miljøargumenter og dermed vildlede forbrugerne, har forbrugerombudsmanden udarbejdet en vejledning, hvori det bliver præciseret, hvad god miljømarkedsføring er og hvilken dokumentation, der skal være bag. Vejledningen findes på www.fs.dk. Vejledningen bygger på grundprincippet i markedsføringsloven (§2), nemlig at "Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres." Vejledningens centrale anbefalinger er: 1. Undersøg om der er særlige markedsføringsregler i speciallove, f.eks. kemikaliebekendtgørelsen 2. Fremskaf dokumentation for, hvordan produktet påvirker miljøet 3. Fremfør baggrunden for miljøargumentet tydeligt 4. Bedøm helhedsindtrykket 5. Undersøg fakta på forhånd 6. Generaliser ikke uden oplysninger om produktets hele livscyklus 7. Sammenlign jævnbyrdige forhold Hvis I ønsker at bruge miljøargumenter aktivt i markedsføringen, er det en god idé at lade en uafhængig ekspert gennemgå jeres dokumentation". Vejledningens centrale anbefalinger er:
Hvis I ønsker at bruge miljøargumenter aktivt i markedsføringen, er det en god idé at lade en uafhængig ekspert gennemgå jeres dokumentation.
Når I planlægger, hvordan I vil bruge miljøforholdene på markedet, kan I se på sammenhængen mellem jeres produkters miljøbelastning og markedsmulighederne. Figuren på næste side er en meget forenklet skitse af virkeligheden, men den kan bruges til at illustrere nogle sammenhænge mellem miljøbelastning, markedspotentiale og valg af strategi – og dermed indgå i ledelsens afklaringer. Evt. i form af et ledergruppeseminar, hvor alle de funktionsansvarlige deltager og kan videregive deres erfaringer og synspunkter. Figur 4.5Fastlæggelse af miljøstrategien
Citeret fra EEA's LCA guidebook s. 39 (se referenceliste) "Lav"miljøbelastning Hvis I ved eller for venter, at jeres produkt har en lav miljøbelastning i forhold til lignende produkter på markedet, er det første skridt at sørge for, at I kan dokumentere dette. Mange virksomheder vælger at ansøge om et miljømærke, (hvis det er muligt) eller at udarbejde en miljøvaredeklaration, hvis produktets miljøprofil skal bruges i forbindelse med markedsføring. Efterspørgsel eksisterer Indenfor nogle produktgrupper, bl.a. papir, trykkeriydelser og hårde hvidevarer er der opbygget et marked for mindre miljøbelastende produkter. Markedet for mindre miljøbelastende papir og trykkeriydelser er primært igangsat af de offentlige indkøberes efterspørgsel. Markedet for mindre miljøbelastende hårde hvidevarer er opstået ved en kombination af, at EU har indført obligatorisk energimærkning af hårde hvidevarer, så forbrugerne har mulighed for at skelne mellem produkternes miljøpræstation – også ud fra ønsket om at spare penge på elektricitetsregningen. Selv om jeres produkter svarer til efterspørgslen, og I har dokumentationen parat, kan det være nødvendigt at markedsføre produkternes miljøegenskaber for at udnytte markedets muligheder. Ingen efterspørgsel Markedet for mindre miljøbelastende produkter er dog stadig begrænset til meget få produktgrupper. Indenfor alle andre produktgrupper er det nødvendigt at skabe et marked for mindre miljøbelastende produkter, før I kan opnå markedsfordele. Erfaringerne viser, at markedet ikke opstår af sig selv, det er nødvendigt at arbejde aktivt for at skabe det. "Høj"miljøbelastning Hvis I har produkter med en relativt "høj" miljøbelastning, afhænger det af markedets krav og jeres produkts position, om det kan betale sig at arbejde med at reducere produktets miljøbelastninger, eller om det ville være mere hensigtsmæssigt at satse på at inddrage miljøhensyn i udviklingen af nye produkter og udfase de gamle i takt med, at nye og miljømæssigt "bedre" produkter kan tage over. Et overblik ud fra ovenstående figur kan indgå i ledelsens beslutninger om den miljøstrategi, som I skal følge. 4.2.6.2 Sælgernes muligheder Set ud fra en miljøvinkel har sælgerne især følgende muligheder:
Mange sælgere oplever barrierer i forhold til at bruge miljøargumenter over for kunderne. Langt hen ad vejen handler det om viden og uddannelse – både af sælgerne og af kunderne. Miljøstyrelsen håndbog "Miljødialog med kunderne" (se referenceliste) belyser barriererne og indeholder forslag til, hvordan de kan overvindes. F.eks. at lade en miljømedarbejder tage med sælgerne på besøg hos kunderne, især hvis det er kunder, som I har gode relationer til, og hvor I ønsker at få miljødimensionen med.
For en sælger et det vigtigt at kunne give kunderne hurtige og præcise svar, også på miljøspørgsmål. Derfor er det en god idé at udarbejde oversigter, retningslinjer m.m., og at uddanne sælgerne i at forstå de miljøproblemstillinger, der ligger bag. Nedenfor er skitseret 3 sådanne værktøjer:
1. Spørgeguide til afdækning af kundebehov og hvordan produktet En kunderettet spørgeguide har først og fremmest det formål at afdække, hvordan kunderne bruger jeres produkter, og hvilke miljømæssige konsekvenser det har. Her har I muligheden for at finde ud af, om kunderne oplever reelle miljøproblemer – og ikke mindst forbedringspotentialer, som I kan være med til at forbedre eller udnytte. Desuden er det vigtigt at få et indtryk af kundernes miljømæssige holdninger og hvordan, det kan smitte af på jeres samarbejde. Ved at gå i offensiven i forhold til kunderne kan I samtidig profilere jer stærkt på miljøområdet – hvis I vel at mærke er parate til at tage konsekvenserne af de informationer, som I får. Hvis I ikke ved, hvad I vil bruge oplysningerne til, så lad være med at spørge. Spørgeguiden er specielt egnet over for færre, større kunder, da det kræver tid at bruge den og at følge op på resultaterne. Spørgeguiden er en rettesnor, som I kan gennemføre et interview efter, men gør et stykke hjemmearbejde ved at skaffe mest mulig viden på forhånd. Ligeledes bør I overveje, hvilke fordele I har at tilbyde, og hvad I selv ønsker at få ud af at sætte fokus på miljøet. Med andre ord: Hvor er win-win mulighederne størst? Her er det vigtigt at tænke langsigtet, for det kan være vanskeligt at finde ligeværdige gevinster på meget kort sigt.
Spørgeguiden kan f.eks. omfatte følgende emner, hvoraf nogle kan være fortrolige oplysninger, som det forudsætter stor gensidig tillid, før I kan få.Vi går ud fra, at I allerede har skaffet tilgængelige oplysninger så som miljøpolitik, certificering, grønne regnskaber m.m. om kunderne – ellers start med det. Kundens generelle miljøholdning og indsats:
Brugen af produkterne:
2. Oversigt over hyppige kundespørgsmål – og tilhørende gode svar Hvis I har sælgere, som har tæt kontakt til kunderne, har I gode muligheder for at holde jer orienteret om kundernes interesse for miljøforhold. Ofte bliver sælgerne mødt med en række forskellige spørgsmål, og det kan være en god idé at samle disse spørgsmål sammen systematisk, og så finde gode svar på spørgsmålene. Sæt spørgsmål og svar sammen i en oversigt, som sælgerne kan bruge (og som kan indgå i miljøuddannelse af sælgerne). I kan også lade de mest oplagte spørgsmål og svar indgå i miljørapporter eller andet materiale, som I udleverer til kunderne og andre interessenter.
3. Miljøbrugsanvisning/vejledning om hensigtsmæssig brug og bortskaffelse Hvis jeres produkter har en lang levetid, og der er store miljøpåvirkninger ved brugen eller bortskaffelsen af jeres produkter – og specielt hvis brugernes adfærd har betydning for omfanget – bør I udarbejde miljøbrugsanvisninger, der fortæller brugerne, hvordan de bør håndtere jeres produkt med størst mulig hensyn til miljøet. Der er ikke i dag et fælles koncept for, hvordan en miljøbrugsanvisning skal/bør se ud, men den bør være kort, præcis og letforståelig , så brugeren efter første gennemlæsning forstår, hvad det er han/hun skal gøre og ikke gøre. Sælg eventuelt budskabet sammen med fordele for brugeren, i retning af "Vi har udviklet et bord med en overflade, som er let at holde. Brug kun almindeligt opvaskevand til at holde bordet rent, og lad være med at bruge skrappere rengøringsmidler. Så holder bordet længere og du belaster miljøet mindre". Følgende emner kan være egnede til at tage med i en miljøbrugsanvisning: Brug:
Bortskaffelse:
Hvis brugerne typisk er få (professionelle) kan I supplere brugsanvisningerne med oplæring i korrekt anvendelse. Hands-on er mere effektivt end at læse om det. Hvis produktet bruges af mange (typisk private) kan I overveje at oplære de sælgere/butikspersonale, der har direkte kontakt med de kommende brugere. 4.2.7 Installation og eftersalgs service Hvis installation, service og vedligeholdelse af produkterne indgår i de ydelser, som I sælger til kunderne, har I direkte indflydelse på miljøbelastningerne under brug og til dels bortskaffelse. Dels ved at sørge for optimal indstilling og vedligeholdelse, og dels ved at informere og træne brugerne i hensigtsmæssig brug og bortskaffelse. Et typisk eksempel på dette er kopimaskiner, som normalt lejes eller sælges med løbende service inkluderet. Servicemontøren, som kommer ud til brugerne, kan uddannes i at formidle emner som korrekt bortskaffelse af brugte tonerpatroner - gerne via en tilbagetagningsordning, valg af papirtyper, placering af kopimaskinen for at undgå arbejdsmiljøproblemer, med mere. I forbindelse med service på maskinen kan han checke energiforbruget, så maskinen kører så energieffektivt som muligt, vurdere støjgener og gener fra udledning af ozon, varme mm. Udarbejd eventuelt en checkliste til servicemontøren, og sørg for at han kan svare på relevante spørgsmål fra brugerne – se også forrige afsnit om værktøjer for sælgere. En anden mulighed er at gennemføre et træningsforløb for de kommende brugere i forbindelse med at maskinen/produktet bliver installeret. I den sammenhæng kan de miljømæssige aspekter så tages med. 4.2.8 Logistik Der er transport forbundet med mange faser i et produkts livscyklus, og det kan være svært at få overblik over dem alle. Tag udgangspunkt i de transporter, der starter eller slutter på virksomheden, og som er så omfattende, at de er relevante at arbejde med. I COWI’s manual "Miljøstyring og transport fra 1999" er der hjælp til at kortlægge omfanget af transporten og de tilhørende miljøbelastninger. Samt forslag til forbedringer. Start med at beskrive transporten og omfanget af den: Tabel 4.6
Husk også den "usynlige", ikke-planlagte transport f.eks. ved fejlleveringer, nødreparationer, efterleverancer og lignende. I manualen er der skemaer m.m. til beregning af miljøbelastningen ved de forskellige former for transport. Beskriv også jeres transportbehov, og prøv at gøre det uafhængigt af, hvad I transporterer i dag. Er der mulighed for at transportere mindre mængder eller mere optimalt set ud fra et miljøsynspunkt – men på en måde der fungerer i praksis? Her kan I se på:
- i manualen er der konkrete forslag til forbedringer inden for de nævnte områder. Hvis I køber transportydelser og I derfor beslutter jer for at stille krav til transportleverandørerne, så gør det enkelt og præcist, så det er muligt at dokumentere og leve op til. Foreningen af Danske Eksportvognmænd og Erhvervenes Transportudvalg har formuleret 4 områder, hvor de mener det er realistisk at stille krav til transportørerne:
Yderligere oplysninger, skemaer, metoder m.m. kan findes i de to manualer fra COWI og FDE (se referenceliste).
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
