Afprøvning af zoneringsmetoder

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Rapportens indhold

1.1 Baggrund

I forbindelse med amternes udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser er der behov for en zoneopdelt grundvandsbeskyttelse i disse områder med henblik på at gøre oprydnings- og beskyttelsesindsatsen så effektiv som mulig (Miljøstyrelsen, 1995a). Derudover kan der være behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger i indvindingsområder uden for områder med særlige drikkevandsinteresser.

I projektet "Zoneopdelt grundvandsbeskyttelse" blev der udarbejdet et koncept for en zonering i områder med særlige drikkevandsinteresser (Miljøstyrelsen, 1995b). Konceptet omfattede udpegning af fysisk og hygiejnisk zone ud fra afstandskrav samt særligt 'sårbare' beskyttelseszoner, eventuelt defineret med udgangspunkt i en stofspecifik beskyttelsesstrategi. I forbindelse med udarbejdelse af en vejledning for zonering er der blevet arbejdet videre med dette zoneringskonceptet, så det består af følgende zoner:

De metoder der i dag anvendes til afgrænsning af vandværkers indvindingsområder er forbundet med store usikkerheder (Miljøstyrelsen, 1995c). Især under mere heterogene hydrogeologiske forhold som er herskende i store dele af landet, vil en afgrænsning af indvindingszone eller sårbarhedszone, kræve et godt kendskab til de geologiske og hydrauliske forhold i dæklag og grundvandsmagasinerne.

Nye værktøjer til at indsamle supplerende geologisk viden under visse geologiske forhold, er udviklet (Miljøstyrelsen, 1995d). Men det første skridt i en praktisk zonering af et grundvandsopland er en samlet analyse af den hydrogeologiske ramme bestående af opstilling af en geologisk model og vurdering af grundvandets strømningsmønster og hastighed (Miljøstyrelsen, 1995e).

Den øgede indvinding fra dybereliggende grundvandsmagasiner, som følge af den stigende forurening af de øvre magasiner, medfører en række problemer i relation til en zonering. Dels er datagrundlaget ofte meget begrænset som følge af et mere begrænset antal dybe boringer, og dels er de nye metoder til geofysik kortlægning ofte begrænset til de øverste 20-30 meters jordlag. Det manglende datagrundlag kan medføre stor usikkerhed i zoneringen, selvom der eventuelt anvendes grundvandsmodeller.

Ved indvinding fra overfladenære såvel som fra dybe magasiner er der i forbindelse med zonering behov for en vurdering af hvor man kan anvende en simpel tilgang og hvor modelværktøjer bør anvendes.

1.2 Formål

Formålet med projektet er at udarbejde en eksempelsamling til illustration af de faglige problemstillinger i forbindelse med den praktiske afgrænsning af beskyttelseszoner under forskellige hydrogeologiske og indvindingstekniske forhold samt forskellige arealbelastningstyper, herunder at belyse metodevalget (simpel eller modelbaseret) med udgangspunkt i hydrogeologiske tolkningsmodeller for udvalgte områder og det eksisterende datagrundlag.

Projektet skal nærmere afklare og belyse usikkerheder ved anvendelse af simple metoder i forhold til modelbaserede, herunder belyse arealmæssige (og dermed økonomiske) konsekvenser ved de forskellige metoder for det samlede areal som skal zoneres. Nødvendige udgifter (tidsforbruget) i forbindelse med typisk zonering af et indvindingsopland ved henholdsvis en modelbaseret tilgang og en mere simpel tilgang vurderes i forhold til de arealrelaterede udgifter der er knyttet til zonerede områder.

1.3 Rapportens indhold

I rapporten vurderes hvilke zoneringsprincipper det vil være hensigtsmæssigt at anvende på regionalt niveau (områder med særlige drikkevandsinteresser) og på lokalt niveau (indvindingsoplande til kildepladser) til en nærmere afgrænsning af beskyttelseszoner under forskellige hydrogeologiske forhold. Afgrænsningen af beskyttelseszoner vil ske med udgangspunkt i de hydrogeologiske og forureningsspecifikke forhold.

Betydningen af foretrukne transportveje  gennem jordlagene (præferentiel strømning), glacialtektonisk variabilitet samt de naturlige geokemiske forhold er i korthed omtalt i rapporten bl.a. med referencer til resultater af Det Strategiske Miljøforskningsprogram (Grundvandsgruppen, 1997).

I kapitel 2 resumeres baggrund og forudsætninger for zoneringen med udgangspunkt i regeringens 10-punkts program, hensigter i forhold til depotoprydning og grundvandsbeskyttelse beskrives kort, Regionplan 97 og klassificeringen resumeres ligesom der redegøres for terminologien.

I kapitel 3 foretages en beskrivelse af hvilke elementer der børe være indeholdt i en hydrogeologiske tolkningsmodel (eller den konceptuelle model) af det naturlige grundvandssystem og det geokemiske miljø.

I kapitel 4 beskrives forskellige zoneringsmetoder baseret på grundvandets trykforhold, den arealdistribuerede grundvandsdannelse, transporttid, stofspecifikke forhold mm

Kapitel 5 giver en yderst kortfattet introduktion til afgrænsning af indvindingsoplande.

Kapitel 6 skitserer en stokastisk baseret zonering.