Afprøvning af zoneringsmetoder

2. Forudsætninger og afgrænsninger

2.1 Forudsætning for rapport
2.1.1 Drikkevandsudvalgets betænkning
2.1.2 Formål med zonering
2.2 Afgrænsning af rapport
2.3 Udgangspunktet for zoneringen er Regionplan 1997

2.1 Forudsætning for rapport

Ifølge Regeringens 10-punktsplan er målsætningen at vores drikkevandsforsyning skal baseres på rent grundvand, som kan anvendes efter simpel vandbehandling.

Med 'rent grundvand' menes at grundvandet skal overholde grænseværdier for drikkevand, evt. efter simpel vandbehandling. Koncentrationen af naturligt forekommende stoffer skal overholde drikkevandskravet. For miljøfremmede stoffer gælder at de som udgangspunkt ikke må forekomme i grundvandet, dvs. koncentrationen skal være under detektionsgrænsen. Der tilstræbes en bæredygtig udnyttelse af grundvandsmagasinet, så der også på lang sigt kan hentes 'rent' grundvand fra magasinet.

Af regeringens 10-punktsprogram til beskyttelse af grundvand og drikkevand fremgår, at amterne skal udpege områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse områder skal indgå i de reviderede regionplaner, som træder i kraft i 1997. Der skal efterfølgende ske en yderligere kortlægning, således at særlige beskyttelsesforanstaltninger kan målrettes mod særligt sårbare zoner.

2.1.1 Drikkevandsudvalgets betænkning

I Drikkevandsudvalgets betænkning anbefales: “at det sikres, at der ud over den generelle indsats er de nødvendige virkemidler til rådighed til den påkrævede ekstra beskyttelse af områder med særlige drikkevandsinteresser samt af indvindingsområder uden for disse, som det efter en konkret vurdering findes hensigtsmæssigt at give en særlig prioritet. Fordelen ved denne løsning er, at man både sikrer den nuværende decentrale struktur i det omfang, det er hensigtsmæssigt ud fra en teknisk/økonomisk betragtning, og sikrer, at der så vidt muligt er velbeskyttede områder med en god vandkvalitet i reserve til at erstatte de indvindingsområder, som forurenes.” (Miljøstyrelsen, 1997).

Omkring planlægning af grundvandsbeskyttelsen hedder det i drikkevandsudvalgets betænkning: “Prioriteringen i regionplanen skal i princippet omfatte hele amtet og indeholde en opgørelse over alle de områder, hvor der er behov for at iværksætte en indsats. Derudover skal planen indeholde en angivelse af prioriteringen af områderne og herunder angive tidsrammer for udarbejdelse af detaljerede indsatsplaner og iværksættelse af den faktiske indsats. Planen skal omfatte alle typer af forureningskilder. Planen skal også angive de områder i amtet, der er følsomme over for nitrat og/eller pesticider, kortlagt på baggrund af ensartede og objektive kriterier.”

Ved nitratfølsomme indvindingsområder forstås ifølge Drikkevandsudvalgets betænkning nitratfølsomme dele af områder med særlige drikkevandsinteresser, samt de indvindingsoplande til vandværker uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, som er nitratpåvirkede. Målsætningen for beskyttelsen af disse grundvandsmagasiner, skal være et nitratindhold på under 25 mg nitrat pr. l. Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder vil der på grund af variationer i den geologiske beskyttelse og i arealanvendelsen ofte kun være behov for særlig regulering af den nuværende arealanvendelse på en vis del af arealet.

Med hensyn til pesticider er det drikkevandsudvalgets opfattelse: “at det vil være en ekstra sikkerhed at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i særligt følsomme områder, men udvalget finder ikke, at der på nuværende tidspunkt findes et tilstrækkeligt sagligt grundlag for at indføre generelle regler om sådanne forbud eller begrænsninger. For at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider, må der gennemføres en følsomhedskortlægning (zonering). Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes i indsatsplanen for området. I det omfang det ikke er muligt at realisere indsatsplanen ved frivillige aftaler, kan det være nødvendigt at pålægge tvungne restriktioner, jf. proceduren for restriktioner over for nitrat.”

 “Formålet med ovennævnte kortlægning er at påvise bl.a. de arealer, hvor der er behov for en ændret arealanvendelse. Den nødvendige og tilstrækkelige detaljeringsgrad vil afhænge af de lokale geologiske forhold.” Drikkevandsudvalget understreger: “at det tilvejebragte dokumentationsgrundlag skal være tilstrækkeligt til, at eventuelle nødvendige myndighedsbeslutninger over for borgerne kan træffes, f.eks. beslutninger om at pålægge dyrkningsrestriktioner eller ekspropriation i forbindelse med afværgeforanstaltninger over for depoter” (Miljøstyrelsen, 1997).

2.1.2 Formål med zonering

Det overordnede formål med udpegningen af områder med særlige drikkevandsinteresser og med en zonering af disse eller zonering inden for oplande til vandværker beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser er at sikre en kvalitet af grundvandet som fortsat gør det egnet til produktion af drikkevand (uden brug af avanceret vandbehandling). Målet er at:

• Den nuværende grundvandskvalitet opretholdes eller forbedres

• Beskyttelsesindsats og oprydning optimeres

Et grundprincip kunne være at miljøfremmede stoffer som anvendes på arealer (f.eks. pesticider) ikke må kunne udvaskes til grundvandet i målelige koncentrationer i et givent område. Kravet til godkendelsen af pesticider er i dag at koncentrationen er maksimalt 0,1 mikrogram/l i det vand som forlader rodzonen. Med den nuværende godkendelsespraksis er det derfor muligt at man i visse områder vil konstatere pesticider (aktivstoffet og eller dets metabolitter) under grænseværdien men på op til 0,1 mikrogram/l i vandfasen.

Hvis man derfor ønsker at have grundvand fri for pesticider, kan der være behov for at etablere supplerende beskyttelseszoner på baggrund af en mere konkret vurdering i forhold til et områdes sårbarhed. Etablering af sådanne beskyttelseszoner kan ske ved frivillige aftaler. I det omfang det ikke er muligt at realisere etableringen af beskyttelseszoner ved frivillige aftaler, kan det være nødvendigt at pålægge tvungne restriktioner. Da dette ikke er muligt med det nuværende lovgrundlag, har drikkevandsudvalget anbefalet at der tilvejebringes hjemmel til - mod kompensation til de berørte jordejere - at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder (Miljøstyrelsen, 1997).

En konkret vurdering af grundvandets sårbarhed indebærer følgende forhold:

1. grundvandsmagasinets naturlige beskyttelse,

2. risikoen for udvaskning af de enkelte stoffer til grundvandsmagasinet som følge af sædskifte og doseringspraksis og
   de enkelte stoffers transport og omsætnings karakteristika.

Det enkelte grundvandsmagasin udgør udgangspunktet for en konkret zonering. Vurderinger af den naturlige beskyttelse omfatter:

1. rodzonen og umættet zone og

2. vrige dæklag over grundvandsmagasinet evt. indeholdende sekundære magasiner.

2.2 Afgrænsning af rapport

De her behandlede zoneringsmetoder er rettet mod flade-, linie- og punktkildeforurening på eller tæt på terrænoverfladen. Konkrete og detaljerede forslag til tilladte belastninger med forskellige forurenende stoffer i forskellige beskyttelseszoner behandles ikke, ligesom forringelse af den naturlige grundvandskvalitet ved overudnyttelse ikke berøres.

Der er foretaget følgende yderligere afgrænsning af problemstillingen således at (kun) følgende forhold søges behandlet, med hovedvægten lagt på punkt 1 og 3:

1. håndtering af nuværende grundvandstruende aktiviteter (fladekilder)
2. oprydning af fortidens synder (punktkilder)
3. planlægning af fremtidig arealanvendelse og håndtering af ulykker

ad 1: Nuværende grundvandstruende arealanvendelse er i landbrugsområder anvendelse af kvælstofgødninger og pesticider samt nedbrydningsprodukter af disse. Lokalt kan også sur nedbør og tungmetalbelastning være problematisk, ligesom byområder, veje, jernbaner mm. medfører potentielle grundvandstrusler.

ad 2: Hvordan opnås mest rent grundvand for de afsatte midler til oprydning, under forudsætning af ønsket om bæredygtig udnyttelse af grundvandsmagasinet:

• prioritering af oprydning af forureningskilder med udgangspunkt i transporttid, transport- og nedbrydningsegenskaber samt ressourcens størrelse og betydning

• nuværende affaldsdeponeringsanlæg og industrigrunde forudsættes håndteret med eksisterende godkendelsesprocedure mm

ad 3: I den fysiske planlægning (regionplanlægning) er der visse muligheder for fremover at forhindre grundvandstruende aktiviteter i områder med særlige drikkevandsinteresser. Dette kan f.eks. gælde ved udlægning af byområder, placering af trafikanlæg eller ved placering af skovrejsningsområder med henblik på grundvandsbeskyttelse.

2.3 Udgangspunktet for zoneringen er Regionplan 1997

I forbindelse med regionplan 1997 er der foretaget en klassificering af grundvandsressourcen med hensyn til mængde, kvalitet og naturlig beskyttelse. I selve Regionplan 1997 blev udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Zoneopdelt grundvandsbeskyttelse forventes i første omgang gennemført i områder med særlige drikkevandsinteresser men derudover kan der i vandindvindingsoplande til vandværker uden for områder med særlige drikkevandsinteresser foretages en detailkortlægning og zonering af særligt følsomme områder.

Ved vurderingen af grundvandsmagasiners naturlige beskyttelse er der foreslået udarbejdet følgende temakort:

På nuværende tidspunkt er det klart, at samtlige disse temakort ikke vil foreligge i løbet af 1997 for alle amter. Uanset om temakortene foreligger eller ej, må det imidlertid for hvert enkelt drikkevandsområde vurderes hvilke principper der ønskes lagt til grund for en zonering samt om datagrundlaget er tilstrækkeligt til at gennemføre den ønskede metode.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at gennemføre en zonering på et for dårligt grundlag (f.eks. usikre temakort). Indsamling af supplerende data bl.a. ved geofysisk kortlægning, aldersdatering, geokemisk karakterisering, og pejlinger bør grundigt overvejes. Supplerende analyser ved opstilling af geologisk model, vurdering af glacialtektonisk variabilitet og opstilling af grundvandsmodeller til at sammenstille vidensgrundlaget for et område vil i mange tilfælde kan være hensigtsmæssigt og nødvendigt.

Zonering af grundvandsoplande bygger videre på den kortlægning af grundvandsmagasiners naturlige beskyttelse som er gennemført i forbindelse med Regionplan 1997 (Miljøstyrelsen, 1995a). I denne kortlægning er lagt op til 3 beskyttelsesklasser: God beskyttelse, Nogen beskyttelse og Ringe/ingen beskyttelse som gennemføres både med en generel vurdering og med en stofspecifik vurdering. Den stofspecifikke vurdering er ikke gennemført ved overordnet kortlægning på det foreliggende grundlag. I tabel 2.1 er klassificeringen af beskyttelsen illustreret.

Tabel 2.1:   Se her!
Definition af godt beskyttede områder og sårbarhedszoner (jf. Miljøstyrelsen, 1995a)

For mange miljøfremmede stoffer mangler der i dag kvantificerbar viden om deres opførsel i forskellige geologiske miljøer, f.eks. med hensyn til sorption og nedbrydning. I løbet af 5-10 år må dog forventes opbygning af ny viden om en række stoffer, bl.a. bestemte grupper af pesticider. Det er vigtigt at det anvendte zoneringskoncept kan rumme ny viden efterhånden som den opbygges. Som et eksempel på stofspecifik zonering, hvor viden i dag anses for tilgængelig, kan nævnes nitrat og pesticidgruppen fenoxysyrer (se tabel 2.2).

Tabel 2.2:   Se her!
Eksempel på stofspecifik sårbarhedsvurdering for Nitrat og Fenoxysyrer (Miljøstyrelsen, 1995a)

Klasseinddelingen i tabel 2.2 er dels foretaget efter Gravesen et al. (1990), hvor jordarternes reduktionskapacitet overfor nitrat er vurderet, og dels ud fra følgende generelle erfaringer:

     I forbindelse med sårbarhedskortlægninger i amterne har de vigtigste parametre for klassificering af grundvandsmagasinernes sårbarhed været lertykkelse/lerudbredelse evt. kombineret med skelnen mellem frit/artesisk magasin. Lertykkelsen kan f.eks. være bestemt som akkumuleret lertykkelse over filter niveau baseret på boringsoplysninger.

 Som det fremgår af tabel 2.2, er der direkte modstrid mellem god og dårlig beskyttelse for stofgrupperne nitrat og fenoxysyrer. Mens reducerende forhold i lerdæklag på mere end 15 meter giver god beskyttelse for nitrat, forekommer den bedste beskyttelse for fenoxysyrer i områder med oxiderende forhold i dæklag eller umættet zone med en tykkelse over 15 meter.