|
Efteruddannelse om grønne indkøb 1. Hovedresultater og metode1.1 Undersøgelsens hovedresultater I rapporten bruges betegnelsen grønne indkøb. Det dækker både miljø-, energi- og arbejdsmiljøhensyn i indkøbet. Af sproglige hensyn anvendes ligeledes betegnelsen grønne indkøbspolitikker i stedet for miljø- og energibevidste indkøbspolitikker. Betegnelsen efteruddannelse og kurser er i denne rapport defineret bredt som dækkende over kurser, temadage, seminarer og møder. 1.1 Undersøgelsens hovedresultater 1.1.1 Målgrupper for tilbud om efteruddannelse Der er identificeret 9 relevante målgrupper for kurser om grønne indkøb. Målgrupperne er udpeget på baggrund af deres indflydelse på indkøb og en vurdering, som omfatter indkøbsvolumen, miljømæssig betydning, målgruppens størrelse, indkøbsandel på markedet, eksisterende dokumentation og indkøbets kompleksitet. Der er lagt vægt på at sikre nogen-lunde homogene målgrupper, og derfor er der i vid udstrækning taget udgangspunkt i den faglige identitet hos målgruppen. Den faglige identitet defineres af uddannelse, jobindhold og organisation. Det er endvidere anslået, hvor mange personer, der findes i hver målgruppe. Følgende målgrupper er udpeget:
1.1.2 Kortlægning af kurser om grønne indkøb Ved kortlægningen af kurser om grønne indkøb er der fundet 59 forskellige kurser. 57 af kurserne er gennemført fra 1995 og frem til 1. juni 2000. Der er 9 kurser planlagt til efter 1. juni 2000, heraf er 7 gennemført tidligere. De fleste kurser afholdes lokalt fx for en kommunes/amtskommunes indkøbere eller institutioner samt for større statsinstitutioner. De kommunale kurser gennemføres typisk med oplæg fra kommunens egne folk suppleret med eksterne faglige konsulenter eller succeshistorier fra andre kommuner, institutioner eller lignende. Disse kurser annonceres kun internt og er alene målrettet den konkrete kommunes/amts institutioner og er således ikke frit tilgængeligt for interesserede fra andre kommuner/amter. Mange af de udbudte kurser er rettet mod centrale eller decentrale indkøbere. Enkelte kurser er mere målrettet Agenda 21-kontaktpersoner eller miljømedarbejdere i kommunerne/amtskommunerne, der ofte hjælper de lokale institutioner med deres miljøfaglige indsigt. Der er kun få kurser for beslutningstagerne, der ikke er direkte involveret i indkøb fx topledere og politikere. Indholdet i de afholdte kurser om grønne indkøb spænder fra fokus på miljøkrav til en enkelt produkttype til brede kurser, som omfatter formulering af grøn indkøbspolitik, regler for EU-udbud, forskellige kriterier for miljømærker, brug af rammeaftaler og andre hjælpeværktøjer for grønne indkøb. 1.1.3 Behov for efteruddannelse Analysen af behovene for efteruddannelse blandt målgrupperne viser, at der er stor interesse blandt de fleste aktører for at deltage i kurser om grønne indkøb. Endvidere er der et stort behov for mere viden om grønne indkøb, om end det er forskellige niveauer af viden de forskellige målgrupper efterspørger. Mange peger på behov for konkrete produktvurderingsredskaber samt kurser, hvor man gennemgår, hvilke krav man som indkøber kan og bør stille om miljøforhold. Men flere udtrykker også ønske om kurser med generel information om grønne indkøb. De interviewede understreger, at kurser om grønne indkøb skal målrettes til hverdagen for indkøberne, og at kurserne derfor bør tilrettelægges i forhold til de forskellige institutionstyper. For de indkøbere, der bruger al deres tid på indkøb, betyder længden af kurser og afstanden til kurserne ikke så meget. De kan godt tage en eller flere dage fri til kurser. For de indkøbere, hvor indkøbsfunktionen kun er en mindre del af deres job, er det en fordel med korte kurser fx ½-dags kurser, der foregår lokalt/regionalt. Tiden er en væsentlig barriere for deltagelse på kurser. Det er særligt en barriere for de grupper af indkøbere, der ikke er fuldtidsbeskæftiget med indkøb. En anden væsentlig barriere er prisen for kurserne. Det er især de decentrale indkøbere, der har vanskeligt ved at finde de økonomiske ressourcer. Det er dog et område med store forskelle. Indkøbere på sygehusene nævner beløb på 300-500 kroner pr. medarbejder pr. år til efteruddannelse, mens IT-indkøbere angiver, at de har op til 50.000 kroner pr. medarbejder pr. år. Et vigtigt udbytte ved deltagelse i kurser er skabelsen af netværk, som kan bruges i det videre arbejde med grønne indkøb. Erfaringen er, at udnyttelsen af eksisterende netværk både tiltrækker deltagere til kurset og styrker det videre arbejde efter kurset. Mange peger på, at deltagelse i kurser giver nye ideer og inspiration til udvikling af jobbet og dem selv. Det er dog de færreste steder, der arbejdes med egentlige uddannelsesplaner, men det drøftes i nogle tilfælde ved medarbejderudviklingssamtaler. Der er generelt stor villighed til at engagere sig i grønne indkøb, og der er enighed blandt de interviewede om vigtigheden af politisk opbakning til arbejdet. De fleste anbefaler, at tilbud om efteruddannelse og kurser rettes direkte til indkøberen eller institutionerne via mail eller brev. Det er ikke afgørende for de forskellige målgrupper, hvem der står bag efteruddannelsesinitiativerne, blot det er en aktør, der opfattes som en seriøs medspiller. Resultatet af behovsanalysen er omsat i kapitel 5, som skitserer mulige efteruddannelsesinitiativer inden for hver målgruppe samt i bilag 2, som er et idekatalog over kursusforslag for hver målgruppe. 1.1.4 Sammenfatning af udbud af kurser og behov for kurser Ved en sammenligning af de kursustilbud, der er fundet i forhold til de behov, som er udtrykt hos de respektive målgrupper, kan man overordnet sige, at indholdet i kurserne stort matcher de behov, der er udtrykt. Der er efterlyst nogle temaer, som mere handler om organisering og samspil med andre medarbejdere, som man ikke hidtil har været opmærksom på, og så er der ønsker om mere produktspecifikke kurser. Ser man på økonomien, så er over halvdelen af de fundne kurser gratis for deltagerne. Det stemmer godt overens med, at mange - særligt de decentrale indkøbere - udtrykker, at prisen er en barriere, dels fordi efteruddannelses-budgetterne er små, dels fordi de prioriterer efteruddannelse inden for deres specifikke faglige områder, fx pædagogik, omsorg og IT, højere. De øvrige kurser koster fra 150 kroner til over 10.000 kroner. De dyre kurser er det dog relativt få, der har mulighed for at deltage i. Længden af kurserne harmonerer ikke ideelt med de ønsker, der er kommet til udtryk i behovsanalysen. En stor del af særligt de decentrale indkøbere, der ikke er fuldtidsbeskæftiget med indkøb, ønsker kortere kursusforløb, gerne 2-3 timer, som bedre kan tilpasses med arbejdet. En meget stor del af de omfattede kurser er heldags eller over et længere forløb, dvs. mindst 2 dage eller flere halve dage eller et længere uddannelsesforløb på op til 16 eller 26 uger. 1.1.5 Prioritering af iværksættelsen af kurser På baggrund af kortlægningen af kurser og behovsanalysen har CASA skitseret, hvilke målgrupper der tilsyneladende er størst behov for at iværksætte efteruddannelse over for. 1) De grupper, der vurderes at have størst behov for efteruddannelse, er: De centrale beslutningstagere 2) De grupper, som dernæst vurderes at have behov for efteruddannelse, er: IT indkøbere 3) Den tredje gruppe i prioriteringen er: Indkøbere til børneinstitutioner og skoler 4) Den fjerde gruppe i prioriteringen er de øvrige decentrale indkøbere: Indkøbere til administrationen af det offentlige Prioriteringen skal ikke ses som et udtryk for, at der ikke er behov for efteruddannelse for de grupper, der ikke er prioriteret højest. Det skal ses som en vurdering af, hvor man hurtigst kan opnå en væsentlig effekt, og hvor man får mest miljø for pengene. Begrundelserne for prioriteringen findes i afsnit 5.1.1 Forslag til prioritering mellem målgrupperne. 1.2 Metode 1.2.1 Udpegning af målgrupper Målgrupper for efteruddannelse om grønne indkøb er udpeget på baggrund af erfaringer om grønne indkøb. I vurderingen er der taget hensyn til indkøbsvolumen, miljømæssig betydning og dokumentation, målgruppens størrelse, indkøbsandel på markedet og indkøbets kompleksitet. I vurderingen er medtaget erfaringer fra tidligere projekter og undersøgelser, bl.a. "Status for miljøbevidste indkøb i staten" (Sørensen, 1998), "Status for miljøbevidste indkøb i kommuner og amter" (Kommunernes Landsforening, 1999), "Grønne indkøb i amter og kommuner" (Weidling, 1992) samt sammenfatning af forprojektet "Dokumentation af offentlige grønne indkøb" (KPMG, 1999). Endvidere er gennemført interview med nogle centrale indkøbschefer i statslige institutioner, amter og kommuner. Endelig er der i vurderingen og udpegningen af målgrupperne indgået de materialer, som især Miljø-styrelsen har udarbejdet som hjælpeværktøjer for grønne indkøb. Til fastlæggelsen af størrelserne af de enkelte målgrupper er brugt en række statistiske materialer bl.a. data fra Indkøbs Service og antal medlemmer i forhold til et samlet skøn over antallet af potentielle indkøbere samt materialer fra Danmarks Statistik. 1.2.2 Screening af kurser om grønne indkøb Der er foretaget en screening af udbudet af kurser om grønne indkøb, som har været tilbudt indkøberne og de andre aktuelle aktører. Screeningen er foregået gennem kontakt til en lang række nøgleorganisationer fx Indkøbs Service, IKA, MIOS, KL osv. Desuden er der taget kontakt til en række centrale kommuner, der har arbejdet meget med grønne indkøb samt en række konsulentfirmaer. Der er sendt e-mail til samtlige grønne guider og Agenda 21-kontaktpersoner i kommuner og amter. Alle er blevet bedt om at fortælle om deres kendskab til planlagte og tidligere afholdte kurser, seminarer, møderækker m.v. om grønne indkøb. 1.2.3 Gennemførelse af behovsanalysen Behovsanalysen, som afdækker målgruppernes behov, omfatter kendskab til og erfaringer med grønne indkøb, kendskab til redskaber, behov for efteruddannelse og deres ressourcer (tid og økonomi) og muligheder for at deltage i efteruddannelse samt hvilke typer af kurser eller efteruddannelsestilbud, som de har positive erfaringer med. Behovsanalysen er gennemført som kvalitative interview med 4-6 personer inden for hver målgruppe. Der er gennemført i alt 38 interview. Kvalitative interview er en anvendelig metode til at få klarhed over behovet for viden og kompetence hos en målgruppe, da et manglende behov oftest ikke er erkendt af målgruppen selv. Begrænsning ved kvalitative interview er dog, at man er nødt til at afgrænse analysen til en mindre del af målgruppen. 1.2.4 Skitse til efteruddannelse om grønne indkøb Skitserne til efteruddannelse er opstillet på baggrund af de behov og ønsker, som er kommet til udtryk i behovsanalysen samt ideer og erfaringer fra screening af kurser om grønne indkøb. 1.3 Rapportens opbygning I kapitel 2 redegøres for hvor mange indkøbere og andre aktører, der har indflydelse på anvendelsen af det offentlige indkøbsbudget. Desuden udpeges mulige målgrupper for efteruddannelse om grønne indkøb i det offentlige. Kapitel 3 indeholder screeningen af kurser, der tilbydes og har været tilbudt om grønne indkøb, samt hvilke målgrupper de er og har været rettet mod i henhold til udpegningen i kapitel 2. I kapitel 4 redegøres for behovsanalyse, som belyser erfaringerne med grønne indkøb for hver målgruppe samt peger på, hvilke behov der er for efteruddannelse og kompetenceudvikling hos indkøberne og de andre aktører inden for grønne indkøb. I kapitel 5 er opstillet forslag til efteruddannelsesinitiativer inden for de forskellige målgrupper, der er udpeget i kapitel 2. De mulige ideer skitseres med brede penselstrøg, og de skal opfattes som inspiration inden en endelig udformning af tilbud om efteruddannelse. Sidst i rapporten findes en ordliste, som redegør for de anvendte forkortelser. Der er endvidere en litteraturliste og liste over institutionstyper for de medvirkende i de kvalitative interview i behovsanalysen. Bilag 1 er en beskrivelse af alle de kurser, som er fundet ved screeningen, mens bilag 2 er et idekatalog over forslag til kurser for hver målgruppe. |