| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Efteruddannelse om grønne indkøb

5. Skitse til efteruddannelse

5.1 Indledning og opsamling
5.1.1 Forslag til prioritering mellem målgrupperne
5.1.2 Målgruppernes behov for efteruddannelse
5.2 Centrale aktører
5.2.1 Centrale beslutningstagere
5.2.2 Centrale indkøbere
5.2.3 Miljøfaglig rådgivning
5.3 Decentrale indkøbere
5.3.1 Indkøbere til den offentlige administration'
5.3.2 Indkøbere ved driften af det offentlige – teknisk personale
5.3.3 Indkøbere til børneinstitutioner og uddannelsessteder
5.3.4 Indkøbere på sygehuse og plejehjem
5.3.5 Indkøbere til kantiner og institutionskøkkener
5.3.6 Indkøbere af IT-udstyr

5.1 Indledning og opsamling

I dette kapitel skitseres mulige efteruddannelsestilbud om grønne indkøb inden for de udpegede målgrupper. Generelt har der blandt de interviewede været meget positiv indstilling til at modtage efteruddannelse og kurser om grønne indkøb.

Det skal nævnes, at den samlede målgruppe for efteruddannelse inden for grønne indkøb vurderes at rumme 45.000 - 50.000 (jf. kapitel 2), og at det inden for dette projekts rammer ikke er muligt at designe specifikke efteruddannelsesprogrammer for så stor en gruppe. Skitserne til efteruddannelse tager afsæt i de behov, der gennem kvalitative telefoninterview er kortlagt i behovsanalysen (kapitel 4) samt udbudet og indholdet i de kurser om grønne indkøb, der er fundet ved screening (kapitel 3).

Forslagene til efteruddannelsesinitiativer består, dels af de ønsker informanterne konkret har haft til kurser og andre efteruddannelsestiltag inden for grønne indkøb, dels af øvrige ideer til kurser og efteruddannelse, som behovsanalysen har afdækket.

Der findes allerede en del hjælpeværktøjer om grønne indkøb, hvorfor et væsentligt element i efteruddannelsesinitiativerne på dette område er at synliggøre og fremme anvendelsen af disse. I den proces er det vigtigt til stadighed at være opmærksom på kvaliteten og brugbarheden af de eksisterende hjælpeværkstøjer.

Det er ikke afgørende for de forskellige målgrupper, hvem der står bag efteruddannelsesinitiativer, blot det er en aktør, der opfattes som en seriøs medspiller.

I afsnit 4.1 er redegjort for, hvorvidt de udtrykte behov er dækket af de kurser, der er fundet ved screeningen. Denne sammenstilling viser, at de temaer, som er afdækket i behovsanalysen, i store træk har været dækket af og dermed indtænkt i udbudet af kurser. Efteruddannelse inden for organisering og samarbejde mellem fx indkøbere og miljøkompetente medarbejdere har dog ikke været dækket af de kortlagte kurser.

Man skal være opmærksom på, at selvom indholdet i de kortlagte kurser matcher de afdækkede behov, så er det ikke ensbetydende med, at behovene dermed er opfyldt. Det er således ikke specielt interessant i et efteruddannelsesperspektiv, at der tidligere har været afholdt kurser inden for aktuelle temaer, ligesom det ikke har bred interesse, at en bestemt kommune afholder konkrete kurser for deres egne institutioner. Bortset fra, at det giver ideer og inspiration til tilrettelæggelsen og organiseringen af kurser.

De interviewede er ikke nødvendigvis repræsentative og fyldestgørende for hele målgruppens behov, og derfor er skitsen suppleret med forslag til den samlede målgruppe ud fra generelle erfaringer om området.

En sammenstilling af de enkelte målgruppers behov i forhold til hinanden er ikke uden vanskeligheder, da det er en afvejning, hvor mange forhold spiller ind. På trods af vanskelighederne er der alligevel forsøgt at give et forslag til en prioritering af indsatsen ud fra, hvor man får mest miljø for pengene. Med i vurderingen er, hvem der har der største behov for viden, organisatorisk placering, hvor man får størst effekt, og hvem der er modne eller parate til efteruddannelse om grønne indkøb.

5.1.1 Forslag til prioritering mellem målgrupperne

Der er foretaget en vurdering og prioritering mellem målgrupperne for at pege på, hvor der umiddelbart er størst behov for at sætte ind med efteruddannelse om grønne indkøb, og hvor man får mest miljø for pengene. Prioriteringen er foretaget på baggrund af kortlægningen af kurser, behovsanalysen samt CASAs generelle erfaringer med grønne indkøb.

I forslaget til prioriteringen er målgrupperne inddelt i 4 kategorier.

1) De grupper, der vurderes at have størst behov for efteruddannelse, er:

	De centrale beslutningstagere
	De centrale indkøbere
	De miljøfaglige medarbejdere

De centrale beslutningstagere er fundamentet for udarbejdelse af grønne indkøbspolitikker (med hjælp fra de centrale indkøbere). De er centrale for prioriteringen af indsatsen på området, herunder også en økonomisk prioritering, og endelig er de ansvarlige for strukturen og organiseringen af området.

De centrale indkøbere er vigtige, da de har et stort indkøbsbudget. De er professionelle indkøbere og samtidig udgør de et bindeled til de decentrale indkøbere også i forhold til grønne indkøb.

De miljøfaglige rådgivere repræsenterer en kompetence, der allerede findes i kommuner/amter, og det er oplagt at bygge bro mellem de tilstedeværende indkøbsfaglige og miljømæssige kompetencer.

2) De grupper, som dernæst vurderes at have behov for efteruddannelse, er:

	IT-indkøbere
	Det tekniske personale
	Sygehusindkøbere

IT indkøb er omsætningsmæssigt et meget stort område, og det ser ikke ud til at blive mindre med årene. De interviewede har stort set ingen viden om grønne indkøb. I tråd med den generelle produktindsats på elektronikområdet, vil det være oplagt at tilbyde IT indkøbere efteruddannelse om miljø.

Det tekniske personale, som står for nybyggeri og bygningsvedligeholdelse, har et stort behov for opbygning af en miljømæssig kompetence. Grønne indkøb har stort set ikke været et tema for denne gruppe. Det er igen store beløb, der omsættes for, og mange forebyggende miljøtiltag kan indtænkes i bl.a. byggeriets projektfase.

Indkøbere på sygehuse står ligeledes med store budgetter. Her er der i høj grad udviklet grønne indkøbspolitikker og handlingsplaner. Implementering af grønne indkøb er i gang, men processen har brug for yderligere input.

3) Den tredje gruppe i prioriteringen er:

Indkøbere til børneinstitutioner og uddannelsessteder

Selv om det i mange tilfælde ikke er de store budgetter, hver enkelt indkøber administrerer, er de vigtige i samspillet med Agenda 21 arbejdet i kommunen. De spiller desuden en vigtig pædagogisk rolle over for børn og unge samt deres forældre, og de kan formidle nogle miljømæssige betragtninger og værdier videre den vej.

4) Den fjerde gruppe i prioriteringen er de øvrige decentrale indkøbere:

	Indkøbere til administrationen af det offentlige
	Indkøbere til kantiner og institutionskøkkener
	Indkøbere til plejehjem

At de tre grupper er placeret i den lavest prioriterede gruppe skal ikke opfattes som, at de ikke er relevante at tilbyde efteruddannelse, men de er blot ikke de mest nødvendige at tage fat i, hvis man hurtigt vil opnå en stor miljøgevinst.

Indkøberne til den offentlige administration står som oftest med mindre budgetter, og kun en lille del af deres jobfunktion er indkøb, hvorfor de har begrænset tid.

Indkøbere til kantiner og institutionskøkkener fortæller, at der allerede er et stort udbud af efteruddannelsestilbud og kurser inden for deres felt. Deres ønske er ikke, at der tilbydes flere kurser, men at de eksisterende synliggøres, samt at der afsættes de nødvendige ressourcer til, at medarbejderne kan deltage på kurserne.

Indkøberne til plejehjemmene har begrænset tid til indkøb, og de har oftest forholdsvis begrænsede budgetter. Indkøberne på plejehjemmene kan være underlagt eller indgå i et samarbejde med sygehusene, hvorved de indirekte kan komme i betragtning i kategori 2.

5.1.2 Målgruppernes behov for efteruddannelse

På baggrund af behovsanalysen er 10 overordnede temaer for efteruddannelse blevet udskilt. Temaerne er sammenfatninger for en række mere detaljerede emner.

I det efterfølgende skema er skitseret, hvilke af efteruddannelsestemaerne der kan have relevans for hver af målgrupperne.

Efter skemaet følger en kort præsentation af, hvad der kan ligge i de 10 skitserede temaer. Temaerne for efteruddannelse er generelt konstrueret og i visse tilfælde delvist overlappende.

Skema 5.1  Se her!
Relevante temaer for efteruddannelse til de udpegede målgrupper

Tema 1) Den miljømæssige udfordring

Formålet er at tydeliggøre, hvordan grønne indkøb er en nøgle til miljøforbedringer samt at relatere grønne indkøb til andre miljøpolitiske initiativer.
Fx:

	Gode eksempler, hvor grønne indkøb har medvirket til forandringer hos leverandørerne og i miljøbelastningen.
	Hvordan spiller grønne indkøb sammen med andre initiativer på miljøområdet?
	Hvorfor skal det offentlige gå forrest?

Tema 2) National politik og indsats

Formålet er at give et indblik i, hvordan grønne indkøb indgår i den nationale miljøpolitik, og præsentere, hvor langt man er nået i stat, amt og kommune.
Fx:

	Hvad er historien og hensigten bag initiativerne om grønne indkøb?
	Hvad er den nationale strategi inden for grønne indkøb, og hvad er status i stat, amt og kommuner?

Tema 3) Udformning af en grøn indkøbspolitik

Formålet er at ruste deltagerne til at deltage i en proces omkring formulering af en grøn indkøbspolitik eller til revidering af en eksisterende indkøbspolitik.
Fx:

	Hvordan bliver en grøn indkøbspolitik til?
	Hvem skal inddrages, hvad kan indholdet være, og hvad indebærer det i praksis?
	Hvordan revideres en eksisterende grøn indkøbspolitik til at indeholde nye mål?
	Økonomisk prioritering af grønne indkøb og efteruddannelse.

Tema 4 ) Overordnet organisering

Formålet er at synliggøre, hvordan grønne indkøb integreres i den eksisterende indkøbsstruktur. En grøn indkøbsstrategi må tilrettelægges i forhold til, hvordan indkøbene er organiseret (centrale indkøb, decentrale indkøb, koordinerede decentrale indkøb).
Fx:

	Kortlægning af hvem der har indkøbskompetence, og hvordan de kan inddrages i planlægning og gennemførsel af en grøn indkøbspolitik og strategi.
	Hvorvidt er den eksisterende indkøbsstruktur hensigtsmæssig i forhold til grønne indkøb?

Tema 5) Intern organisering af arbejdet

Formålet er at få omsat tanke til handling gennem udarbejdelse af handlingsplaner. Desuden at tydeliggøre at grønne indkøb er et fælles projekt mellem alle medarbejdere.
Fx:

	Hvem gør hvad hvornår. Udpegning af målsætninger og indsatser.
	Hvordan motiveres relevante medarbejdere til "et ejerskab" af opgaven med grønne indkøb?
	Formidling af indkøbspolitikkens mål og indhold.
	Hvordan spiller grønne indkøb sammen med andre miljøinitiativer fx miljøstyring, energistyring, Agenda 21 arbejde?

Tema 6) Muligheder for samarbejdspartnere

Formålet er at stimulere deltagerne til at trække på de vidensmæssige ressourcer, der omgiver dem, samt udnytte de netværk, de allerede indgår i, til gensidig erfaringsudveksling. Der tænkes på samarbejde i alle processer fra formulering af en grøn indkøbspolitik til de konkrete produktvurderinger.
Fx:

	Hvilke samarbejdspartnere kan der trækkes på såvel internt som eksternt (fx kommunens miljømedarbejdere eller tværkommunale samarbejder)?
	Hvor finder man vidensmæssige og økonomiske ressourcer? Samarbejde om grønne indkøb i eksisterende netværk.

Tema 7) Udbudsregler i forbindelse med grønne indkøb

Formålet er at præsentere EUs udbudsregler, og hvilke miljøkrav man må stille.
Fx:

	Hvordan inddrages miljøhensyn i EU udbud, og hvad siger reglerne på området?
	Hvad fortæller erfaringerne om miljøkrav i EU udbud?

Tema 8) Generelle redskaber til grønne indkøb

Formålet er at præsentere nogle generelle redskaber, som det indledningsvis er godt at kende til, når man praktiserer grønne indkøb.
Fx:

	Hvilke redskaber findes, og hvordan finder man dem?
	Søgning på Internettet samt brug af skriftlige materialer.

Tema 9) Redskaber til vurdering af produkter og producenter

Formålet er at præsentere nogle produktspecifikke eksempler på, hvordan man indhenter data om produkternes miljøbelastning. Desuden at hjælpe deltagerne til at foretage prioriteringer i en købssituation ud fra indhentede oplysninger.
Fx:

	Hvem har de produktspecifikke oplysninger ud over leverandørerne?
	Hvem stiller miljøkriterier til produkterne, og hvordan bruger man kriterierne?
	Hvordan afvejes pærer og æbler?
	Eksempler på pointsystemer.

Tema 10) Dokumentation af grønne indkøb

Formålet er at hjælpe deltagerne med at dokumentere miljøeffekten ved grønne indkøb.
Fx:

	Hvordan måles effekten af grønne indkøb?
	Hvordan afrapporteres resultaterne?

5.2 Centrale aktører

De 4 interviewede centrale beslutningstagere efterlyste ikke umiddelbart selv viden. Der er dog alligevel områder, som er oplagte at gribe fat i. Der var blandt de interviewede bred enighed om betydningen af en grøn indkøbspolitik. De var enige om, at det er et redskab til at signalere, at grønne indkøb tages alvorligt, og at en formuleret politik stimulerer det decentrale niveau til at iværksætte initiativer på området.

For centrale beslutningstagere i kommuner og amter, der ikke har en grøn indkøbspolitik, vil det være relevant at få grønne indkøb og grønne indkøbspolitikker på dagsordenen. Det er en vanskelig målgruppe at fange, da emnet må formodes at være lavt prioriteret i disse kommuner og amter. Grønne indkøb sættes derfor på kommunernes og amternes dagsorden gennem opfordringer fra KL og Amtsrådsforeningen. I den forbindelse ville et tilbud om processen omkring formulering af en grøn indkøbspolitik være relevant.

For denne målgruppe er det endvidere relevant at sætte fokus på, hvordan erhvervspolitikken og miljøpolitikken positivt kan spille sammen, herunder hvordan grønne indkøb kan gøres til en integreret del af kommuners og amters øvrige arbejde i forhold til virksomheders miljøforhold samt i forhold til kommunernes og amternes egen miljøindsats.

I KLs undersøgelse nævnes en tendens til, at kommuner og amter ikke ønsker at være "bagud" i forhold til andre kommuner/amter (KL 1999, s. 20) . Set i det lys er erfaringsudvekling fra kommuner/amter, der er kommet langt et frugtbart middel til at stimulere andre kommuner og amter til at gå i gang. Formen kunne være en konference, hvor de centrale beslutningstagere kan hente inspiration fra andres erfaringer og møde ligesindede i pauserne.

For kommuner, amter og statsinstitutioner, der allerede har en grøn indkøbspolitik, er det relevant at diskutere, hvordan politikken prioriteres økonomisk. Hvad er realiserbart inden for de eksisterende budgetter, hvad koster omlægningsprocessen, hvordan trækker man på gratis/billige ressourcer?

Kommuner, der har fuldstændigt decentraliserede indkøb, har sværere ved at stille miljøkrav. Det er tilfældet for 34% af kommunerne og 25% af amterne (KL, 1999). Det er ikke et område, der har været tilbundsgående undersøgt i denne rapport, men flere informanter nævner, at det vanskeliggør gennemførelsen af grønne indkøb. Når der ikke er fælles koordinering af indkøbene, skal alle indkøbere lave parallelle miljøvurderinger, hvilket giver en større opgave for den enkelte indkøber og en samlet større arbejdsbelastning for kommunen eller amtet som helhed. En mulighed kunne være at informere kommuner og amter, der har decentralt indkøb, om de miljømæssige og økonomiske fordele ved centralt koordinerede indkøb.

Behovsanalysen har vist, at der ofte er stor afstand mellem miljø og indkøbsafdelingen. Det problem kunne være interessant at rejse for de centrale beslutningstagere, således kunne de give opbakning til og stimulere et samarbejde mellem tilstedeværende kompetencer i kommuner, amter og statsinstitutioner.

De største barrierer for at få deltagere i denne målgruppe til at benytte efteruddannelsestilbud er tiden og aktualiseringen. Der er selvsagt mange andre politiske områder på dagsordenen, og grønne indkøb skal kæmpe med disse om opmærksomheden. Det er særligt de mindre kommuner, der ikke har en miljøbevidst indkøbspolitik, og det er samtidigt særligt i disse kommuner, det kan være svært at finde ressourcer og interesse i deltagelse i miljørelaterede kurser. Formidlingen kan derfor med fordel være skriftlig til denne målgruppe.

I forhold til at signalere nødvendigheden og aktualiseringen af temaet vil det givet være et godt udgangspunkt, at Miljøstyrelsen, Energistyrelsen, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen står bag efteruddannelsesinitiativerne for denne målgruppe.

5.2.2 Centrale indkøbere

De 6 interviewede centrale indkøbere efterlyste viden og erfaringer om opbygning af samarbejder med de eksisterende miljøkompetencer og med fx de byggetekniske afdelinger i kommunen/amtet/statsinstitutionen. De efterlyste metoder til at finde de produktspecifikke miljøkrav samt til vurdering af leverandørernes miljøoplysninger. For nogle er efteruddannelse om miljøkrav ved EU-udbud nødvendigt, da det forekommer uoverskueligt. Endelig var der et ønske om større kendskab til elektroniske indkøb, hvilke muligheder og fordele de kan give i forhold til grønne indkøb.

Niveauet blandt de centrale indkøbere er meget forskelligt, og det vil med efteruddannelse for centrale indkøbere være nødvendigt at tilgodese flere niveauer. F.eks. vil der i kommuner og amter, der ikke har vedtaget en grøn indkøbspolitik formentlig være behov for efteruddannelse, der kan understøtte processen omkring formulering og iværksættelse af en grøn indkøbspolitik.

De kommuner og amter, der i flere år har haft en grøn indkøbspolitik, skal stimuleres på andre områder fx til evaluering og dokumentation af de grønne indkøb. Hvis man har plukket de lavest hængende frugter, hvordan bliver de så endnu grønnere, hvordan får man de decentrale indkøbere med i processen?

Konferenceformen vil som efteruddannelsesinitiativ være særligt velegnet til de centrale indkøbere, blandt andet fordi de interviewede efterlyser udveksling af viden gennem konkrete eksempler og gennem etablering af netværk. Der peges på behov for erfa-grupper fx til samarbejdsprojekter med store leverandører.

Konferenceformen kan dække flere målgrupper fx miljøkoordinatorer/ miljømedarbejdere og større decentrale indkøbere og kan afholdes regionalt eller landsdækkende. De interviewede havde ingen præferencer med hensyn til antallet af deltagere. Den kan tilrettelægges som en stor konference med et antal parallelle workshop så flere niveauer dækkes eller som en mindre lokal/-regional konference.

De centrale indkøbere kan med fordel være omfattet af efteruddannelsetilbud rettes mod centrale beslutningstagere.

Det er ikke afgørende for denne målgruppe, hvem der står bag efteruddannelsesinitiativerne.

Konferencen og øvrige kurser kan med fordel tilrettelægges og annonceres i samarbejde med diverse indkøbsfaglige og grønne netværk, fx IKA, Sammenslutningen af Indkøbschefer i Storkøbenhavn, Green Network, Alssundssamarbejdet, AMERFA og SINERFA.

Der er for de fleste indkøbere ikke de store økonomiske problemer med at få bevilget kurser og efteruddannelse. Der er ikke blevet angivet et prisniveau, det skal holdes inden for.

5.2.3 Miljøfaglig rådgivning

Gennem de 4 interview med miljømedarbejdere/Agenda 21-koordinatorer er der udtrykt ønske om efteruddannelsestilbud om metoder og systematikker til vurdering af leverandørers miljøoplysninger samt specifikke miljøkrav inden for bestemte produktgrupper.

En af de interviewede har erfaring med at arrangere møder om miljøbevidst indkøb for kommunens forvaltning. I den sammenhæng efterlyser hun en liste over oplægsholdere, der kan holde foredrag om miljø og indkøb. Fx som Teknologirådets liste over foredragsholdere inden for en lang række områder.

Miljømedarbejderne eller koordinatorerne er oplagte at bruge som bindeled til de decentrale indkøbere. De skal formidle budskabet om grønne indkøb til de decentrale indkøbere gennem hjælp til selvhjælp. Det kan fx ske ved, at miljømedarbejderne arrangerer møder, udarbejder informationsmateriale, systematiserer arbejdet med grønne indkøb, står til rådighed med "hot-line" om miljø og indkøb. Det er derfor nødvendigt at miljømedarbejderne rustes til at klare disse opgaver.

Det er ikke kun for de decentrale indkøbere, at miljømedarbejderne kan spille en vigtig funktion. I samarbejdet med de centrale indkøbere om grønne indkøb, er de også oplagte sparringspartnere.

KLs status for miljøbevidst indkøbspolitik i kommuner og amter 1997/1998 viser, at kun 36 kommuner (svarende til 14% af besvarelserne) har et samarbejde mellem indkøbere og miljømedarbejdere i kommunen. Konkrete eksempler på hvorledes et samarbejde organiseres kunne være et element i et efteruddannelsestilbud.

Flere af de interviewede har haft stort udbytte af at samarbejde med indkøbere. De har derved fået indsigt i indkøberens betingelser og muligheder for at virke på miljøområdet.

Miljørådgiverne er en målgruppe, der er vant til at deltage i kurser, seminarer og konferencer. De fleste kan både afsætte tid og midler af til det. Varigheden kunne derfor være af 1-2 dage efter behov.

Det er også en målgruppe, der er vant til og fortrolig med at lære gennem skriftlige materialer. Ved konferencer og kurser, der understøttes af skriftlige materialer, kan der således gives plads til opbygning og pleje af netværk fx gennem workshop.

Kurserne kunne afholdes tværkommunalt/amtsligt. Visse af kurserne/ modulerne kunne med fordel tilbydes både miljømedarbejderne og de centrale indkøbere.

Generelt er de interviewede ikke underlagt stramme budgetter for efteruddannelse. Det er for størstedelens vedkommende ikke en barriere. Dog nævner en af informanterne, at der er en grænse. Det er fx ikke muligt at deltage i de dyre kurser, der koster 7000-8000 kroner for to dage.

5.3 Decentrale indkøbere

5.3.1 Indkøbere til den offentlige administration

Gennem de 4 interview med indkøbere til den offentlige administration er der udtrykt ønske om efteruddannelse om generelle metoder til at finde de mindst miljøbelastende produkter.

Der efterlyses et katalog, som præsenterer et samlet overblik over kursus-tilbud vedrørende grønne indkøb. Der eksisterer allerede en mulighed for at melde kurser ind i under Grønt IndkøbsNet, og en markedsføring samt øget brug af denne annonceringsform kunne dække behovet.

Da grønne indkøb er et område, som indkøberne i denne gruppe ikke har de store erfaringer med, er det vanskeligt for dem selv at pege på områder, hvor de mangler uddannelse. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er et behov.

Efteruddannelsestilbud til denne gruppe kan indeholde elementer om, hvordan man kommer godt i gang med grønne indkøb, hvordan man gør, når man skal stille miljøkrav. Der er ligeledes behov for elementer om miljøvurdering af relevante produktgrupper fx papir, kontorartikler og kontorinventar. Hvordan kommer man lettest omkring miljøarbejdet ved brug af miljømærker og miljøvejledninger.

Et vigtigt aspekt for denne gruppe er også, hvordan man får kollegaerne med, da ændrede vaner og systemer blandt brugerne kan være halvdelen af miljøforbedringerne.

Form

Da det er en meget stor målgruppe (anslået til at rumme 15.000 indkøbere, kapitel 2), kan man med fordel afholde regionale kurser specifikt inden for indkøbere til offentlig administration. Således kan kurserne målrettes de oplysninger og produktgrupper, der er relevante for denne gruppe af indkøbere.

Det er en meget sammensat målgruppe. Nogen har akademisk baggrund, andre en håndværksmæssig. Nogen er vant til kursusaktivitet og stillesiddende arbejde, hvor andre er meget praktisk orienteret i deres arbejdsfunktion. De korte fyraftensmøder på 2-3 timer er der god erfaring med blandt flere af de interviewede. Det harmonerer godt med, at de interviewede samtidigt understreger vigtigheden af, at kurserne er regionalt forankret. Transporten til kurserne bliver derved begrænset.

De nævnte uddannelsesbudgetter for de interviewede er på 3000-5000 kroner pr. medarbejder årligt. Flere oplever økonomien som en begrænsning for hvilke kurser, og hvor ofte man deltager i efteruddannelse. Særligt i den sidste halvdel af året kan det være vanskeligt at få bevilget et kursus.

Det indkøbsmæssige er kun en mindre del af målgruppens jobfunktion, og kurser om grønne indkøb skal derfor konkurrere med mange andre fagrelevante kurser.

Der er generelt et stort ønske inden for denne målgruppe om at få mere viden om miljø og energi. Størstedelen af de interviewede havde ingen erfaringer med kurser om grønne indkøb, selv om de kunne se det oplagte i at få mere viden på dette område. Det, som de allerede gør for miljøet, er baseret på "sund fornuft".

Efteruddannelse for denne målgruppe kan passende tage udgangspunkt i hvor og hvordan skal man starte, og hvordan arbejder man med grønne indkøb og drift i det offentlige, hvor finder man fx de miljø- og energimærkede produkter. Særligt ved nybyggeri og ved større vedligeholdelsesarbejder er der behov for efteruddannelsestilbud om, hvordan man ved EU udbud stiller miljøkrav.

Indkøbere i denne målgruppe kan desuden rumme elementer om, hvordan man laver energiregnskaber, samt fokus på hvordan energibevidste indkøb kan udmøntes konkret fx henvisning til Elsparefondens A-politik.

Viden om miljøhensyn og energibesparelser er generelt ikke så stor i denne målgruppe, og man kunne udbyde mange relevante kurser. Informanterne mangler generelt viden om miljø- og energirigtig projektering, miljøkrav ved nybyggeri, herunder valg af metoder og materialer. Efteruddannelse for denne målgruppe bør også omfatte andre produktspecifikke elementer fx omkring miljøbevidst rengøring, hvordan stiller man krav til miljø og arbejdsmiljø ved udlicitering, samt miljøbevidst vedligeholdelse af udendørs arealer.

Flere af de interviewede i bygge- og teknikafdelingerne har videregående uddannelser bag sig, og de er vant til at bruge kurser og konferencer. De udtrykker, at de er parat til at afsætte tid til et kursus over flere dage, hvis det har tilstrækkelig relevans. Deres medarbejdere har derimod behov for kortere arrangementer fx af en halv dags varighed.

Annoncering kunne foregå gennem byggetekniske tidskrifter, miljø- og energitidskrifter (3 af de interviewede læser miljøtidskrifter) eller elektronisk pr. e-mail.

Amternes energichefer mødes i Amternes Energigruppe, som kunne inddrages i en planlægningsfase.

De fleste af de interviewede er chefer, og har ikke umiddelbart haft en økonomisk begrænsning på deres kurser. En nævner at kursusbudgettet til medarbejderne i afdelingen er på ca. 3500 kroner om året pr. ansat.

De interviewede i denne målgruppe har behov for både brede orienterende kurser om grønne indkøb, hvordan griber man det an og mere produkt- eller temaspecifikke tilbud. De temaspecifikke elementer kan handle om miljøvurdering af udvalgte produktgrupper fx legeredskaber, rengøringsartikler, bleer, papir, kontorartikler, skolemøbler, skrive- og malerartikler og møbler. Omkring de temaorienterede elementer har de interviewede ønsker om indhold, der række noget ud over emnet grønne indkøb fx natur- og miljøforståelse eller etik om forbrug og indkøb. Målgruppen arbejder med børn, og de er dermed opmærksomme på, at de både holdnings- og adfærdsmæssigt udgør et "forbillede" i forhold til børnenes udvikling og deres forståelse for natur og miljø.

I såvel et bredt orienterende kursus som i de produktspecifikke kurser er det dog helt centralt, at kurserne er snævert knyttet til hverdagen i institutionerne. Produktinformationen skal derfor være konkret, omkring hvordan man vælger det miljømæssigt bedste produkt.

Efteruddannelse målrettet denne gruppe kan indeholde elementer om, hvordan man kommer i gang med grønne indkøb, og hvordan man stiller miljøkrav. En arbejdsplan for indførelse af grønne indkøb vil være et nyttigt instrument, således at institutionerne ikke mister overblikket og lysten. Et vigtigt aspekt er omstilling til økologisk køkkendrift, og særligt for børneinstitutionerne kan det være relevant, hvordan man selv dyrker og passer en økologisk urte- og køkkenhave.

De interviewede i denne gruppe bruger kun ca. 1-5 timer om ugen på indkøb. Det betyder, at det vil være en stor mundfuld at iværksætte miljø-bevidste indkøb på alle områder i institutionerne. Med et tilbud, hvor man laver en plan for indførelsen, synliggør man, at det er helt i orden, at indførelsen sker etapevis. Hvis en kommune fx indtænker en fælles efteruddannelsesplan for institutionerne kan man tilrettelægge et forløb, der kan tilfredsstille behovene i institutionerne Samtidig kan det været et godt udgangspunkt for at skabe sparring og samarbejde institutionerne imellem.

Dette er et område, hvor det vil være oplagt og hensigtsmæssigt, at kommunerne tilrettelægger efteruddannelse for medarbejderne. Målgruppen er kendetegnet af små institutioner. Kommunerne kan bruge egne folk som undervisere, konsulenter eller personer med erfaringer fra andre kommuner til kurserne.

Kommunerne kan for de mindre institutioner samle deltagere fra flere institutioner i lokalområdet (evt. hele kommunen) til et fælles kursus. Det vil give mulighed for at etablere eller udbygge lokale netværk, og kommunerne vil kunne opbygge et samarbejde fx i forhold til arbejdet med Agenda 21 i kommunen. Det vil være naturligt at involvere kommunens miljø- og/eller indkøbsafdeling, Agenda 21-medarbejdere, naturvejledere eller grønne guider som bindeled til institutionerne i forbindelse med efteruddannelsesinitiativer for denne målgruppe.

Formen skal baseres på, at målgruppen har meget lidt tid og ressourcer til efteruddannelse. Gruppen prioriterer i høj grad efteruddannelse i forhold til deres faglige arbejdsfelt, hvorfor det er væsentligt at sammentænke de grønne indkøb med faglige temaer.

De interviewede peger selv på korte kurser fx fyraftensmøder eller halvdagsarrangementer. Med lokale arrangementer begrænser man transporten.

Gruppen peger på betydningen af, at to fra samme institution er af sted på samme kurser. Det vil bedst passe sammen med fyraftensmøder. Samtidig vil fyraftensmøder give mulighed for at forældrebestyrelsemedlemmer evt. også kan deltage. Bestyrelsesmedlemmer er ofte meget engageret i børneinstitutioner og skoler, og dette kan også ses som et led i at integrere tankerne bag Agenda 21.

Som kompensation for, at institutionerne har få midler, og som led i Agenda 21-arbejdet, kan kommunerne også opfordre til og evt. hjælpe med etableringen af kontakt til andre, der kan bistå med hjælp på dette område. Her tænkes på et samarbejde med fx universiteter, højere læreanstalter og evt. gymnasier om deltagelse i projekter.

Denne målgruppe har få midler til efteruddannelse, og de prioriterer i høj grad deres midler inden for deres faglige områder. Det betyder, at prisen for deltagelse i kurser om grønne indkøb skal være meget lille – gerne et gratis tilbud til institutionerne fra kommunen.

En måde man kan få deltagerne med på kurset, vil være gennem direkte henvendelse til institutionerne at indbyde til kurserne og her signalere, at det er et prioriteret område for kommunen.

5.3.4 Indkøbere på sygehuse og plejehjem

Sygehusene og plejehjem er medtaget som en fælles målgruppe, fordi det er samme typer af produkter, som man anvender i de to institutionstyper. Men de interviewede i denne målgruppe har forskellige muligheder for deltagelse i efteruddannelse.

Indkøberne på de sygehuse, vi har været i kontakt med, er fuldtidsbeskæftiget med indkøb uanset sygehuset størrelse, der spænder fra 450 ansatte til 2200-2300 ansatte. Dette er ikke tilfældet for indkøberen på plejehjemmet med ca. 60 ansatte, hvor lederen bruger 8-10 timer om ugen på indkøb. Indkøberne på sygehusene har derfor bedre muligheder for at bruge tiden på efteruddannelse.

Indkøbsbudgetter på sygehusene er tilsvarende væsentligt større end for plejehjemmet. Det betyder, at man nok skal tænke kortere forløb for indkøberne på plejehjem, der helst deltager i halvdagsmøder.

Indkøberne på de 3 sygehuse er underlagt en indkøbspolitik, mens der for plejehjemmet er formuleret en miljøpolitik, der også omfatter retningsliner vedrørende indkøb. Det betyder, at alle de interviewede i et vist omfang har arbejdet med grønne indkøb. De indgår ligeledes alle i et indkøbssamarbejde med andre institutioner, og for sygehusene er samarbejdet systematiseret i de respektive amter.

Omkring behov og ønsker har de interviewede efterlyst kurser både med generel information om grønne indkøb og brug af værktøjer, herunder miljømærker og miljøvejledninger. En peger på krav til leverandørerne, gerne hvor man får en tjekliste for alle produkter. To nævner specifikt plast som en produkttype, hvor der er behov for større viden og efteruddannelse.

Ingen nævner køkkener, fordi de enten her allerede har gjort en indsats, eller fordi deres indkøbsfunktion kører selvstændigt. For forslag vedrørende køkkendriften henvises til det særskilte afsnit om indkøbere til kantiner og institutionskøkkener. På nogle sygehuse vil indkøberne måske også stå med opgaver inden for bygningsvedligeholdelse og udenomsarealer. Her henvises til efteruddannelsesinitiativer under afsnittet for det tekniske personale.

Forslag til efteruddannelsestilbud for denne målgruppe rummer temaer som; de næste skridt – handlingsplaner og implementering af grønne indkøb; hjælperedskaber til grønne indkøb – miljømærker, miljøvejledninger og Grønt IndkøbsNet; hvordan stiller man miljøkrav til bestemte produktgrupper, fx plast/PVC, papir, kontorartikler, hjælperedskaber, artikler til personlig hygiejne og rengøringsprodukter – gerne suppleret med tjeklister, man efterfølgende kan bruge i arbejdet og endelig metoder og systematikker til vurdering af leverandørernes miljøoplysninger.

En måde at gennemføre efteruddannelse på trods små budgetter er interne kurser, som institutionerne selv står for. Det foregår i et vist omfang allerede på sygehusene, og det vil være mest relevant for de større institutioner. Et relevant kursus i den forbindelse kan være omkring miljøadfærd. Det kan ses i sammenhæng med, at det som for de øvrige målgrupper er vigtigt at relatere efteruddannelsetilbudene til indkøbernes hverdag, herunder opbakningen og samarbejdet med kollegaer.

Nogle sygehuse er involveret i EU udbud enten alene eller i deres indkøbsfællesskaber. Det vil derfor være relevant med et efteruddannelsetilbud, der kan hjælpe de indkøbere, hvor det er aktuelt.

Formen skal som tidligere nævnt nok være forskellig for hhv. indkøbere for sygehuse og plejehjem. Indkøberne fra sygehusene, som er fuldtidsbeskæftiget med indkøb, kan godt afsætte tid til et kursus over én eller flere dage, mens indkøberne fra plejehjem anbefaler halvdagsmøder, der bedre kan tilpasses arbejdet, hvorfor det heller ikke må være for langt væk.

Kurser for indkøbere fra sygehuse kunne være landsdækkende eller et fælleskursus for sygehusene i et eller flere amter, mens kurser for plejehjem kunne være for alle plejehjem i en kommune eller måske et samarbejde i et amt.

Ingen i denne målgruppe har haft særlige ønsker til formen, men påpeger dog, at de har gode erfaringer med kurser, der har et længere forløb. Det taler for et 1 eller flerdages arrangement for indkøbere fra sygehuse, og for fx et forløb med en eftermiddag om måneden for indkøbere fra plejehjem.

Indkøberne fra sygehusene er i forvejen alle i netværk i amternes regi, og betydningen af netværket understreges af flere. Det er derfor vigtigt, at kurserne tilrettelægges således, at de styrker netværkene, men samtidig kan der være mulighed for at give ny inspiration fra, hvordan de grønne indkøb praktiseres på andre sygehuse.

De fleste peger på, at deltagerantallet ikke skal være for stort – gerne i størrelsesorden fra ca. 12 til 30 deltagere. Det kan tilfredsstilles enten ved at lave en større en konference, hvor der indgår workshop eller ved at arrangere mindre kurser med færre deltagere fx ved kurser for et enkelt amt eller et samarbejde mellem to eller tre amter.

Alle lægger vægt på, at kurserne præsenteres ved personlige e-mails eller e-mails til indkøbsafdelinger. De fleste vil dog også se en annoncering af kurserne ved præsentation i fx fagblade.

Alle nævner, at et kursus ikke må være for dyrt. Kursusbudgetterne for denne målgruppe er meget lave. En af de interviewede – der er chef for indkøbsafdelingen – kan betale op til et par tusind kroner for et kursus, mens de øvrige nævner kursusbeløb på 300-500 kroner pr. medarbejder pr. år. For sygehusdeltagerne er transporten ikke et problem, selvom det naturligvis gerne må være inden for en rimelig kort afstand.

Kursusbudgettet for plejehjemmet, der er omfattet af undersøgelsen, er også kun på 300-500 kroner for hver medarbejder. Selvom lederen nogenlunde selv kan bestemme, hvorvidt hun vil deltage i et kursus, så skal det helst ikke koste over 1.000 kroner.

De interviewede har stor erfaring med brug af efteruddannelse og kurser om grønne indkøb og omkring økologi i køkkenet. De har alle været spydspidser inden for økologiske køkkener og miljøvenlig køkkendrift. De interviewede er på den måde ikke repræsentative for vidensniveauet og -behovet i andre køkkener. Derfor er det nødvendigt at skelne mellem to niveauer: Dem der ikke er begyndt, og dem der har været gennem en omlægningsproces. Der er flest i den første gruppe i forhold til hele målgruppen.

Der findes allerede et bredt udbud af efteruddannelsestilbud og kurser til denne gruppe, da der i branchen har været stor fokus på brug af økologiske fødevarer. Der er ingen grund til at planlægge kurser, der allerede eksisterer. Derfor vil denne kursusskitse rette sig mod korte motiverende oplæg eller "peptalks", der kan få ansporet køkkenchefer og medarbejdere (inkl. serveringspersonalet) til økologisk drift og miljøstyring. Derefter kan de eksisterende kurser benyttes.

For dem, der ikke tidligere har arbejdet systematisk med grønne indkøb, kan efteruddannelsestilbud omfatte en række temaer som omlægning til økologisk køkken, fokus på råvarer, maskiner, nye arbejdsrutiner og menuer, mad og kvalitet, hvad betyder økologisk mad for ernæringen? hvordan giver økologisk mad kvalitet i arbejdet? Hvor finder man mere information? hvem tilbyder kurser og hvilke finansieringsmuligheder findes?

For dem, der allerede er godt i gang og har omlagt til økologiske køkkener, kan efteruddannelsestilbud omfatte information om energi- og miljøstyring i køkkener samt miljøvurdering af non-food indkøb fx plastposer, hårde hvidevarer, kantineudstyr osv.

Det er generelt et problem i køkkener at undvære de manglende hænder, når medarbejderne sendes på kursus. Rotationsordning, hvor ledige efteruddannes og sættes ind, er en løsningsmodel for de længerevarende kursusforløb.

En anden løsning kan være at afholde korte kurser af 2-3 timers varighed, fx som fyraftensmøder om eftermiddagen. De kunne med fordel arrangeres kommunevis eller amtsvis for kommunens/amtets køkkener.

Det understreges af de interviewede, at det skal være praksisorienterede kurser for medarbejderne i køkkenerne. Gerne med nogle "hjemmeopgaver", så undervisningen bliver relateret til deres arbejde.

Der er mange foreninger, organisationer og netværk, der kan samarbejdes med i uddannelsesmæssig sammenhæng (og som allerede er aktive inden for økologien): Økonomaforeningen, Kantineledernes Landsforbund, Hotel- og Restaurationsskolen, de tekniske skoler, Økologisk Oplysningsforbund og Grønt Uddannelsescenter.

Der er meget små kursusbudgetter til rådighed i de fleste køkkener. Der nævnes beløb på 500-1.500 kroner pr. medarbejder. Det er vigtigt at kurserne er billige eller gratis for denne målgruppe.

5.3.6 Indkøbere af IT-udstyr

Generelt har de interviewede IT-indkøbere kun få erfaringer med at stille miljøkrav i deres indkøb. Tre af de fire interviewede ville gerne have flere informationer om at stille miljøkrav i deres indkøb. De havde ingen forudsætninger i forvejen og kendte heller ikke miljøvejledningerne.

Efteruddannelsestilbud for IT-indkøbere bør indeholde elementer om, hvordan man kommer i gang med grønne indkøb, og hvordan man stiller miljøkrav til IT-udstyr, herunder redskaber til produktsammenligninger. Hvordan får man hjælp til grønne indkøb, fx produktinformationer om grønne indkøb på Internettet. Et brugbart værktøj kan være en liste over de billigste miljømærkede IT-produkter på markedet tilsvarende El-sparefondens liste over billigste A-mærkede hårde hvidevarer. Der er i interviewene givet eksempler på, at Elsparefondens liste anvendes af offentlige indkøbere.

Form

De fleste mente, at det ville være mest passende med korte fyaftensmøder. Det blev nævnt at de skulle afholdes lokalt/regionalt. En direkte tilsendt kursusinvitation pr. e-mail er en oplagt kanal til annoncering til denne gruppe.

Generelt er denne målgruppe velorienteret om Internettet, og det vil være oplagt at foretage formidling af grønne indkøb og reklamere for efteruddannelseskurser via Internettet.

Økonomi

For de interviewede ligger uddannelsesbudgetterne på mellem 15.000 og 50.000 kroner om året pr. medarbejder. Efteruddannelse bruges meget i branchen, og de store beløb dækker en lang række af IT-faglige kurser.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |