[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Omkostninger og økonomiske sikkerhedsstillelse ved deponering af affald

3    Omkostninger der ligger til grund for gebyrfastsættelse og sikkerhedsstillelse

3.1    Omkostninger der ligger til grund for deponeringsgebyr

3.1.1 Forudsigelige omkostninger

3.1.2 Uforudsigelige omkostninger

3.2    Sikkerhedsstillelse

3.1           Omkostninger der ligger til grund for deponeringsgebyr

Ifølge Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering af affald skal det sikres, at alle omkostninger ved etablering og drift af et deponeringsanlæg, herunder så vidt muligt omkostninger ved sikkerhedsstillelse og de anslåede omkostninger ved deponeringsanlæggets nedlukning samt efterbehandling i en periode på mindst 30 år, er dækket af den betaling, operatøren forlanger for deponering af affald (deponeringsgebyret).

Med udgangspunkt i de i kapitel 2 anførte scenarier for miljøpåvirkninger kan de forskellige typer af mulige omkostninger, der skal dækkes, opgøres som vist i tabel 3.1

Tabel 3.1

Typer af omkostninger, omfattet af deponeringsgebyr

Størrelsen af de enkelte omkostningstyper samt deres relevans for forskellige kategorier af deponeringsanlæg behandles i det følgende.

Deponeringsanlæg er forskellige, blandt andet med hensyn til deres fysiske udformning og placering i forhold til recipienter mv., med hensyn til krav om monitering og med hensyn til omkostninger i forbindelse med perkolatbortskaffelse. Derfor er der i rapporten angivet variationer ved beløbsfastsættelsen af de enkelte omkostningstyper.

3.1.1       Forudsigelige omkostninger

Etablering mv.  
Omkostninger forbundet med planlægning, arealerhvervelse, anlægsarbejder og anskaffelse af materiel vil være individuelle for det enkelte anlæg. Størrelsen af disse omkostninger vil ikke blive behandlet nærmere. I forbindelse med beregningerne i bilag 1 er der foretaget skøn over værdier for disse poster.

Almindelig drift
Almindelige driftsomkostninger forbundet med deponeringsanlæggets driftsperiode (løn, administration, brændstof, vedligehold mv.). Størrelsen af disse omkostninger vil ikke blive behandlet nærmere. I forbindelse med beregningerne i bilag 1 er der foretaget skøn over værdier for disse poster.

Monitering
Såvel i driftsperioden som i efterbehandlingsperioden skal der foretages løbende perkolat- og grundvandsmonitering i perkolatbrønde på deponeringsanlægget samt i grundvandsboringer uden for anlægget. Moniteringen skal foregå i hele den aktive periode under drift og efter endt deponering, hvor der foregår opsamling af perkolat, indtil deponeringsanlægget kan overgå til passiv drift som følge af, at perkolatets indhold af forureningskomponenter er faldet til et niveau, som kan accepteres i det omgivende miljø. Den aktive periode efter endt deponering kan være kortere eller længere, blandt andet afhængig af affalds- og perkolatsammensætning samt de lokale hydrogeologiske forhold. Det må imidlertid forventes, at perioden typisk strækker sig over 30–50 år. I rapporten er forudsat 5 år for inert affald og 30 år for mineralsk, blandet og farligt affald.

Kun i meget specielle tilfælde vurderes det hensigtsmæssigt at foretage monitering i overfladerecipienter. Normalt vil kontrollen blive udført ved kontrol af det grundvandsmagasin, der har direkte hydraulisk forbindelse til recipienten. I denne forbindelse er der således ikke medregnet særskilte  omkostninger til monitering af overfladerecipienter.

Moniteringsomfanget vil være fastlagt i det enkelte anlægs miljøgodkendelse og kan derfor variere fra anlæg til anlæg. I rapporten er forudsat et omfang, som beskrevet i deponeringsvejledningen /4/. Omfanget og hyppigheden af analyserne varierer for de forskellige kategorier af deponeringsanlæg. På baggrund af typiske analysepriser inkl. konsulentbistand til kommentering og rapportering samt et omfang som angivet i deponeringsvejledningen er de årlige omkostninger opgjort for forskellige kategorier af deponeringsanlæg, som vist i tabel 3.2.

Tabel 3.2
Årlige moniteringsomkostninger for standard deponeringsenheder

Note:

1:        Omfatter 10-20 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 8.000 kr.

2:        Omfatter 10-20 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 9.000 kr.

3:        Omfatter 10-20 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 10.000 kr.

4:        Omfatter 5-10 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 8.000 kr.

5:        Omfatter 5-10 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 9.000 kr.

6:        Omfatter 5-10 prøver pr. år, pris pr. prøve: ca. 10.000 kr.  

7:        Skønnet omfang

Perkolatbortskaffelse
Såvel i driftsperioden som i efterbehandlingsperioden, hvor der foregår opsamling af perkolat, skal der påregnes omkostninger til bortskaffelse af perkolat. Perkolatet kan enten bortskaffes ved direkte udledning til et rensningsanlæg eller ved transport i tankvogn til et kloakanlæg eller rensningsanlæg.

Opsamling og bortskaffelse af perkolat vil foregå i hele deponeringsanlæggets aktive periode

Prisen på bortskaffelse af perkolat er forudsat at udgøre ca. 15 kr./m³ ved direkte udledning og ca. 50 kr./m³ ved transport i tankvogn.

Perkolatmængden fra en standard deponeringsenhed er forudsat at udgøre 5.000 m³ pr. år, ud fra en årlig netto nedbørsmængde på 250 mm.

I rapporten er således generelt indregnet omkostninger til perkolatbortskaffelse i driftsperioden på 75-250.000 kr. pr. år.

Det forudsættes, at perkolatdannelsen reduceres til ca. det halve i efterbehandlingsperioden, idet der vil ske en vis overfladeafstrømning fra slutafdækningen afhængigt af de topografiske forhold, der vil ske en øget fordampning fra beplantning, og idet slutafdækningens relativt lave permea­bilitet vil reducere infiltrationen af nedbør. Ligeledes vil perkolatets sammensætning blive svagere med tiden. Der er derfor generelt forudsat omkostninger til perkolatbortskaffelse i efterbehandlingsperioden på 25-100.000 kr. pr. år.

Der er ikke forudsat omkostninger til perkolatbortskaffelse for enheder for inert affald – hverken i driftsperioden eller i efterbehandlingsperioden. Dette skyldes, at perkolatet umiddelbart bør kunne accepteres i omgivelserne.

Nedlukning
Efter endt deponering skal et deponeringsanlæg nedlukkes i henhold til anlæggets miljøgodkendelse. I praksis vil der ofte ske en løbende nedlukning, i takt med at dele af en deponeringsenhed opfyldes til den forudsatte højde

I rapporten er forudsat, at nedlukningen foretages i løbet af en relativ kortvarig periode efter endt deponering. I omkostningsoverslaget for nedlukning er indregnet en slutafdækning med henblik på efterfølgende anvendelse af arealet til dyrkningsformål. Der er således forudsat en slutafdækning bestående af et øvre vækstlag på ca. 0,2 meter muld, herunder et 0,8 meter nedre vækstlag og nederst ca. 0,15 meter rodspærre. Det er endvidere forudsat, at deponeringsenheden efterfølgende beplantes og/eller tilsås med græs.

Prisen på den beskrevne slutafdækning vil typisk udgøre 150-200 kr./m², svarende til 3-4 mio. kr. for en standard deponeringsenhed.

Diverse miljømæssige driftsomkostninger
Foruden de ovennævnte specifikke omkostninger må der påregnes en række omkostninger i forbindelse med drift og vedligeholdelse af perkolat­opsamlingssystem mv. Disse omkostninger vil optræde i hele anlæggets aktive periode. 

De årlige driftsomkostninger skønnes at udgøre ca. 50-150.000 kr. for en standard deponeringsenhed.

Samlede årlige forudsigelige omkostninger
På baggrund af ovenstående forudsætninger kan de samlede forudsigelige omkostninger for standard deponeringsenheder i henholdsvis driftsperioden, ved nedlukning og i efterbehandlingsperioden opgøres som anført i følgende tabel 3.3

Tabel 3.3
Årlige forudsigelige omkostninger

Note:
1:                Nedlukningsomkostninger betragtes her som en engangsudgift

Totale forudsigelige omkostninger
Med henblik på beregning af størrelsen af de totale forudsigelige omkostninger er forudsat følgende:

De totale forudsigelige omkostninger kan opgøres, som vist i tabel 3.4. 

Tabel 3.4
Totale forudsigelige omkostninger

Note:
1:        Det er her forudsat, at ejeren af deponeringsanlægget ikke skal bekoste evt. 

2:        For enheder med inert affald forudsættes en 5 års efterbehandlingsperiode.

3.1.2       Uforudsigelige omkostninger

Skader under anlægsarbejdet
Uforudsigelige skader, der opstår under anlægsarbejder, antages i denne sammenhæng at være dækket via forsikringer tegnet af entreprenør eller bygherre, som det er normalt i forbindelse med større anlægsarbejder.

Omkostninger af denne art er derfor medregnet i fastsættelsen af deponeringsgebyret i forbindelse med opgørelse af de samlede anlægsomkostninger.

Beregningerne af de øvrige, gennemsnitlige uforudsigelige omkostninger i dette afsnit er udført ved anvendelse af sandsynligheder for forekomst af forskellige miljøpåvirkninger, som anført i tabel 2.4.

Brand i affaldet
Brand i blandet affald og/eller mellemdeponeret brændbart affald vil kunne forekomme ved selvantændelse som følge af en udtørring af affaldet og en temperaturstigning i affaldet som følge af affaldets nedbrydning.

En brand kan medføre skader af varierende omfang på selve deponeringsanlægget og på anlæggets materiel. Det er i rapporten forudsat, at omkostningerne som følge af en brand beløber sig til 200–300.000 kr.

Eksplosion
Gaseksplosioner kan forekomme såvel på enheder med blandet affald, som i omgivelserne i forbindelse med udsivende deponigas. Udsivning af gas kan principielt forekomme såvel i driftsperioden som i efterbehandlingsperioden.

En række af de deponeringsanlæg, som i dag er i drift, er forsynet med systemer til opsamling af gas. Ligeledes vil det for fremtidige enheder for affald med et væsentligt organisk indhold være et krav, at sådanne systemer etableres. Risikoen for ulykker ved eksplosion af deponigas anses således for minimal. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der også i fremtiden under uheldige omstændigheder kan forekomme sådanne ulykker.

Følgerne af en gaseksplosion på deponeringsanlægget eller i omgivelserne kan være såvel materielle skader på bygninger eller ejendomme som personskader.

Skader på en deponeringsenhed forventes kun at kunne optræde i enhedens driftsperiode. Efter nedlukning og retablering anses gaseksplosioner og skader i denne forbindelse for usandsynlige.

Skader i omgivelserne forventes kun at kunne optræde inden for en afstand på maksimalt 500 meter fra deponeringsanlæggets skel. Gas vil kunne ophobes i lukkede rum og vil under uheldige omstændigheder kunne foranledige en eksplosion.

I rapporten antages et sådant ”standard uheld” at medføre følgende erstatningskrav over for ejeren af deponeringsanlægget:

·        Materiel skade (ødelagt hus):                        0,5 - 1,0 mio. kr.

·        Personskadeerstatning:                                 2,5 - 4,0 mio. kr.

·        I alt:                                                             3,0 - 5,0 mio. kr.

Vegetationsskader
I teorien kan udsivende gas fra enheder med blandet affald medføre vegetationsskader på tilstødende marker. Udsivning af gas kan principielt forekomme såvel i driftsperioden som i efterbehandlingsperioden. En sådan hændelse vil kunne medføre erstatningsansvar for afgrødetab.

Sandsynligheden anslås til at være af samme størrelsesorden som for gaseksplosioner, som beskrevet ovenfor. Erstatningsbeløbet vil være væsentligt mindre end ved gaseksplosioner. I rapporten antages en typisk størrelse af erstatningen på 50.000 kr.

Forurening af overfladevand
Ved konstateret forurening af overfladevand skal der gennemføres en undersøgelse af årsagen. Undersøgelsen kan resultere i, at der skal foretages anlægsmæssige ændringer på deponeringsenheden til imødegåelse af fortsat perkolatudslip. Endvidere kan det komme på tale at iværksætte en afværgeforanstaltning over for forurenet grundvand, som strømmer til og forurener en overfladerecipient.

Afværgeforanstaltningen kan f.eks. bestå i en afværgepumpning, hvor der pumpes forurenet grundvand fra en eller flere boringer. Der vil i forbindelse med en afværgepumpning være omkostninger til drift af afværgeanlæg, bortskaffelse eller rensning af forurenet grundvand, monitering samt rådgivning og afrapportering.

Som tidligere nævnt, vil forurening af overfladevand fra en deponeringsenhed med inert affald være ringe. Ofte vil denne miljøbelastning således være acceptabel i deponeringsanlæggets omgivelser.

I tabel 3.5 er anført skønnede omkostningsniveauer for de nævnte tiltag

Tabel 3.5
Omkostningsniveauer for afhjælpning af forurening af overfladevand

Forurening af grundvand
Et konstateret perkolatudslip skyldes normalt lækager i en deponeringsenheds membransystem. Lækager kan være mere eller mindre diffuse. I sådanne tilfælde er det i praksis umuligt at reparere en skade, idet skaden ikke kan lokaliseres til et afgrænset område, og da udbedring ville indebære fjernelse af alt deponeret affald og udskiftning eller forbedring af hele enhedens bundmembran.

Hvor bundmembranen udgøres af en polymermembran, kan skader i heldigste fald lokaliseres til et afgrænset område på deponeringsenheden. Dette forudsætter dog veldefinerede hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget samt tilstedeværelsen af et fintmasket net af moniteringsboringer. Alternativt kan der på nyere deponeringsenheder være etableret et system for lækagedetektering i forbindelse med anlæg af enheden. I sådanne tilfælde kan reparationer af membranen foretages efter bortgravning af alt deponeret affald i det område, hvor lækagen er identificeret. Der er dog kun få eksempler på reparationer af membraner på opfyldte deponeringsenheder, idet chancen for at gennemføre en sådan operation med succes som oftest er for lille, sammenholdt med omkostningerne og de tekniske og miljømæssige problemer, som operationen indebærer. Endvidere vil der ofte være sket et langvarigt og omfattende perkolatudslip, før skaden opdages. Dette perkolatudslip udgør således fortsat en trussel for det omgivende miljø i en lang periode, selvom membranen eventuelt repareres.

Omkostninger til reparation af membransystemer mv. er således ikke behandlet nærmere i denne sammenhæng.

Ved konstatering af perkolatudslip skal der gennemføres en undersøgelse, hvor perkolatfanen afgrænses, og hvor der udarbejdes en risikovurdering over for grundvandet. Risikovurderingen kan munde ud i, at der skal iværksættes en afværgeforanstaltning over for perkolatforureningen.

Afværgeforanstaltningen kan f.eks. bestå i en afværgepumpning, hvor der pumpes forurenet grundvand fra en eller flere boringer. Der vil i forbindelse med en afværgepumpning være omkostninger til drift af afværgeanlæg, bortskaffelse eller rensning af forurenet grundvand, monitering samt rådgivning og afrapportering.

I specielle situationer, hvor et drikkevandsreservoir er forurenet med perkolat med koncentrationer af miljøfremmede stoffer over drikkevandskrav til følge, eller hvor en afværgeforanstaltning vil være uforholdsmæssig dyr i forhold til størrelsen og betydningen af en drikkevandsindvinding, kan det komme på tale at lukke og eventuelt flytte en eller flere indvindingsboringer. Dette vil medføre omkostninger til etablering af nye vandforsyningsboringer, vandbehandlingsanlæg, omlægning af forsyningsnet og sløjfning af de boringer, der tages ud af drift.

Som tidligere nævnt, bør miljøbelastningen fra perkolatudslip fra deponeringsenheder for inert affald være acceptabel i omgivelserne, da stofafgivelsen fra inert affald som udgangspunkt skal være meget lav.

I tabel 3.6 er omkostningsniveauerne for de enkelte punkter opgjort.

Tabel 3.6
Omkostningsniveauer for afhjælpning af grundvandsforurening

Samlede uforudsigelige omkostninger
På baggrund af ovenstående antagelser kan de samlede uforudsigelige omkostninger på skadestidspunktet for standard deponeringsenheder opgøres som anført i tabel 3.7. De gennemsnitlige omkostninger pr. deponeringsenhed er beregnet på grundlag af sandsynlighederne præsenteret i afsnit 2, tabel 2.3.

Tabel 3.7
Niveauer for samlede uforudsigelige omkostninger på skadestidspunktet (inkl. investeringer)

På baggrund af ovenstående antagelser kan de samlede uforudsigelige omkostninger til drift af afværgeforanstaltninger (pumper mv.) for standard deponeringsenheder opgøres som anført i tabel 3.8. De gennemsnitlige omkostninger pr. deponeringsenhed er beregnet på grundlag af sandsynlighederne præsenteret i afsnit 2, tabel 2.3.

Tabel 3.8
Niveauer for samlede årlige uforudsigelige driftsomkostninger efter skadestidspunktet

Vægtede gennemsnitlige uforudsigelige omkostninger pr. ton affald
Ligesom ved beregning af forudsigelige omkostninger i afsnit 3.2.1 forudsættes her, at en standard deponeringsenhed har et volumen på 200.000 m³, svarende til følgende affaldsindhold ved forskellige rumvægte:

·        Inert affald:                            300.000 tons

·        Mineralsk affald:                    300.000 tons

·        Blandet affald:                        160.000 tons

·        Farligt affald:                          300.000 tons

Varigheden af driftsperioden for afværgeforanstaltninger over for forurenet grundvand samt for forurenet overfladevand forudsættes at være 30 år. Herefter kan de gennemsnitlige uforudsigelige omkostninger pr. ton affald beregnes til de i tabel 3.9 anførte størrelser.

Tabel 3.9
Gennemsnitlige uforudsigelige omkostninger pr. ton affald

3.1.3       Beregnede omkostninger sammenlignet med gældende deponeringsgebyrer

I afsnit 3.1.1 og 3.1.2 er størrelsesordenen af de forudsigelige og uforudsigelige omkostninger beregnet for forskellige kategorier af deponeringsenheder. I det følgende foretages en sammenligning af de beregnede omkostninger og de i Danmark gældende typiske deponeringsgebyrer for forskellige affaldskategorier.

Tabel 3.10
Beregnede omkostninger og typiske gældende deponeringsgebyrer

1: Ekskl. affaldsafgift (375 kr./ton)
2: Deponering af uorganisk affald på Kommunekemi’s deponeringsanlæg. 

Som det fremgår af tabel 3.10, udgør de beregnede forudsigelige omkostninger en betydelig del af de typiske deponeringsgebyrer for inert, mineralsk og blandet affald, hvilket ikke i sig selv er et problem, idet de forudsigelige omkostninger jo netop bør være medregnet ved fastsættelsen af deponeringsgebyrerne. Som det endvidere ses, er dette ikke tilfældet for farligt affald, hvor deponeringsgebyret, der betales i dag, ligger mellem 700 og 1.100 kr.

Endvidere ses det, at de uforudsigelige omkostninger er nærmest ubetydelige i forhold til de typiske deponeringsgebyrer.

3.2           Sikkerhedsstillelse

I forhold til de samlede omkostninger, der skal medregnes ved beregning af deponeringsgebyret, er det kun en del, for hvilke der skal stilles sikkerhed.

Omkostninger, som nødvendigvis må afholdes for overhovedet at kunne indrette og drive et deponeringsanlæg (etablering, løn, administration, brændstof, vedligehold mv.), medregnes ikke i sikkerhedsstilllelsen.

Tabel 3.11
Typer af omkostninger omfattet af sikkerhedsstillelse

Tabel 3.11 angiver samtlige omkostninger, der skal medregnes ved fastsættelsen af deponeringsgebyret, som opkræves ved deponering af affald, jf. tabel 3.1. De skraverede felter i tabel 3.11 angiver, hvilke omkostninger der skal indregnes ved fastsættelsen af sikkerhedsstillelsen.

Omkostninger, der skal indregnes i sikkerhedsstillelsen, er:

Forudsigelige omkostninger:

·        Omkostninger til nedlukning samt kontrol og forebyggelse af miljøpåvirkninger, som optræder i efterbehandlingsperioden.

Uforudsigelige omkostninger:

·        Omkostninger til afhjælpning af skader på et deponeringsanlægs miljøbeskyttende systemer samt følgevirkninger af sådanne skader på personer, ejendomme og det omgivende miljø fra det øjeblik 1. læs affald modtages på anlægget.

Sikkerheden omfatter således såvel forudsigelige omkostninger under nedlukning og efterbehandling samt uforudsigelige omkostninger i drifts­perioden, under nedlukning og i efterbehandlingsperioden.
 

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]