[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Omkostninger og økonomiske sikkerhedsstillelse ved deponering af affald

5    Gebyrfastsættelse og betalingsstrømme i puljeordning

5.1    Gebyrfastsættelse for en standard deponeringsenhed

5.1.1 Inert affald

5.1.2 Mineralsk affald

5.1.3 Blandet affald

5.1.4 Farligt affald

5.1.5 Samlet vurdering

5.2    Betalingsstrømme i puljeordning

5.2.1 Puljeordning til dækning af forudsigelige omkostninger

5.2.2 Puljeordning til dækning af uforudsigelige omkostninger

I dette kapitel er foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser af kravet om sikkerhedsstillelse.

I afsnit 5.1 er det analyseret, hvilke konsekvenser sikkerhedsstillelsen vil have for de enkelte deponeringsenheder, specielt med hensyn til gebyrniveau og omfanget af sikkerhedsstillelse. Denne analyse tager udgangspunkt i omkostninger for en standard deponeringsenhed med et areal på 2 ha og et affaldsvolumen på 200.000 m³.

I afsnit 5.2 gives et samlet overblik over de samlede betalingsstrømme i en puljeordning. Dette gøres for en 40-årig periode med baggrund i det i dag kendte deponeringsmønster og en prognose for det fremtidige deponeringsbehov.

5.1           Gebyrfastsættelse for en standard deponeringsenhed

Beregningerne i dette afsnit er, i modsætning til beregningerne i afsnit 3, der er baseret på en statisk betragtning, foretaget under den forudsætning, at indtægter og omkostninger fordeler sig over tiden.

Der er foretaget økonomiske beregninger af omkostningerne forbundet med at drive en standard deponeringsenhed, således er en eventuel driftsherregevinst ikke indregnet. Såfremt dette skulle gøres, ville det omkostningerne ved den almindelige drift af deponeringsenheden, men ikke ændre de principielle beregninger af de foreslåede indbetalinger til sikkerhedsstillelse i puljeordning.

Af hensyn til den lange tidshorisont for betalingsstrømmene er alle beregningerne foretaget i faste priser (basisniveau 2000). Beregningerne tager udgangspunkt i de omkostninger, der er præsenteret i kapitel 3. Beregninger samt beregningsforudsætninger er præsenteret i bilag 1.

Eventuelle ekstraomkostninger på deponeringsanlægget som følge af kravet om karakterisering af affaldet ifølge direktivets bilag 2 er ikke medtaget i beregningerne.

Beregningerne baserer sig på en økonomisk model for en standard deponeringsenhed med følgende ”livscyklus”:

·        Enheden anlægges i år 1

·        Driftsperiode år 1-10

·        Nedlukning af enheden år 10

·        Efterbehandling år 10 til 40 (for inert affald dog år 10 til 15)

Omkostningerne ved at drive en standard deponeringsenhed kan opdeles i følgende 6 hovedkategorier:

1.      Anlæg af enheden (inkl. planlægning, miljøundersøgelser, godkendelser mv.)

2.      Ordinær drift i driftsperioden (løn, hjælpestoffer, administration mv.)

3.      Monitering og perkolatbehandling i driftsperioden

4.      Forudsigelige omkostninger til nedlukning

5.      Forudsigelige omkostninger til monitering og perkolatbehandling i 

6.   Bidrag til dækning af uforudsigelige omkostninger.

Den økonomiske model, som er præsenteret i bilag 1, beregner deponerings­gebyret (kr./ton), således at de samlede indtægter i driftsperioden netop dækker de ovenfor angivne omkostninger.

I bilag 1 er der gennemført beregninger over de økonomiske konsekvenser for hver af de 4 kategorier:

1.      Deponeringsenhed for inert affald

2.      Deponeringsenhed for mineralsk affald

3.      Deponeringsenhed for blandet affald

4.      Deponeringsenhed for farligt affald 

for at anskueliggøre omfanget af de gebyrændringer, som vil være konsekvensen af et krav om sikkerhedsstillelse i form af en puljeordning.

Det har ikke været muligt at anslå omfanget af de hensættelser, der i dag foretages til forudsigelige omkostninger til nedlukning og efterbehandling samt til uforudsigelige omkostninger. I beregningerne er der derfor taget udgangspunkt i, at der ikke foretages hensættelser til nedlukning, efterbehandling og uforudsigelige omkostninger i dag. De beregnede stigninger i deponeringsgebyret må derfor anses for at være maksimalværdier.

Beregningen af deponeringsgebyret inkl. affaldsafgift (for farligt affald dog uden affaldsafgift) er foretaget ud fra den forudsætning, at deponeringsenheden skal være gældfri ved udløbet af efterbehandlingsperioden (år 40).

Det er forudsat i beregningerne, at der kan opnås en forrentning af den hensatte kapital på 1 % p.a. (realforrentning), hvilket må betragtes som en konservativ vurdering.

Det er ikke i beregningerne vurderet nærmere, hvordan den opsparede kapital forventes anbragt. Derfor er der heller ikke foretaget nærmere analyser af rentens indflydelse på indbetalingens størrelse, ligesom det heller ikke er vurderet, i hvilket omfang afkastet af kapitalen vil blive beskattet.

Det er i beregningerne forudsat, at en eventuel uforudsigelig miljøpåvirkning vil indtræffe samtidig med nedlukning.

5.1.1       Inert affald

På baggrund af beregningerne i bilag 1 kan de økonomiske konsekvenser for deponeringsgebyret inkl. affaldsafgift opgøres, som vist i tabel 5.1.

Tabel 5.1
Ændring i deponeringsgebyr inkl. affaldsafgift, inert affald

1.        Bilag 1 beregning 1A

2.        Bilag 1 difference beregning  1A og 1B

3.        Bilag 1 difference beregning  1B og 1C

4.        Bilag 1 difference beregning  1C og 1D

Den opsparing, der skal være til stede i år 10 efter en deponeringsenheds ned­lukning til dækning af forudsigelige omkostninger i efterbehandlings­perioden, er i bilag 1 tabel 1D beregnet til ca. 1,3 millioner kroner (år 2000 værdi).

5.1.2       Mineralsk affald

På baggrund af beregningerne i bilag 1 kan de økonomiske konsekvenser for deponeringsgebyret inkl. affaldsafgift opgøres, som vist i tabel 5.2.

Tabel 5.2
Ændring i deponeringsgebyr inkl. affaldsafgift, mineralsk affald

1.Bilag 1 beregning 2A

2.Bilag 1 difference beregning 2A og 2B

3.Bilag 1 difference beregning 2B og 2C

4 Bilag 1 difference beregning 2C og 2D

Den opsparing, der skal være til stede i år 10 efter en deponeringsenheds ned­lukning til dækning af forudsigelige omkostninger i efterbehandlings­perioden, er i bilag 1 tabel 2D beregnet til ca. 6,3 millioner kroner (år 2000 værdi).

5.1.3       Blandet affald

På baggrund af beregningerne i bilag 1 kan de økonomiske konsekvenser for deponeringsgebyret inklusive affaldsafgift opgøres, som vist i tabel 5.3.

Tabel 5.3
Ændring i deponeringsgebyr inkl. affaldsafgift, blandet affald

1. Bilag 1 beregning 3A

2. Bilag 1 difference beregning 3A og 3B

3. Bilag 1 difference beregning 3B og 3C

4. Bilag 1 difference beregning 3C og 3D

Den opsparing, der skal være til stede i år 10 efter en deponeringsenheds ned­lukning til dækning af forudsigelige omkostninger i efterbehandlings­perioden, er i bilag 1 tabel 3D beregnet til ca. 6,5 millioner kroner (år 2000 værdi).

5.1.4       Farligt affald

På baggrund af beregningerne i bilag 1 kan de økonomiske konsekvenser for deponeringsgebyret opgøres, som vist i tabel 5.4. Der betales ikke affaldsafgift ved deponering af farligt affald.

Det skal understreges, at omkostningerne til anlæg og drift af en deponeringsenhed er opstillet i overensstemmelse med direktivets krav til indretning af en sådan enhed. Det kan ikke afvises, at der vil optræde ekstraomkostninger i forbindelse med modtagelse og sortering af affaldet, som der ikke er taget højde for i disse beregninger. Sådanne omkostninger vil alene berøre posten ”anlæg og drift” og ikke berøre hensættelsen til nedlukning, efterbehandling eller uforudsigelige omkostninger.

Tabel 5.4
Ændring i deponeringsgebyr, farligt affald

1. Bilag 1 beregning 4A

2. Bilag 1 difference beregning 4A og 4B

3. Bilag 1 difference beregning 4B og 4C

4. Bilag 1 difference beregning 4C og 4D

Den opsparing, der skal være til stede i år 10 efter en deponeringsenheds ned­lukning til dækning af forudsigelige omkostninger i efterbehandlings­perioden, er i bilag 1 tabel 4D beregnet til ca. 7,4 millioner kroner (år 2000 værdi).

5.1.5       Samlet vurdering

Stigningen i deponeringsgebyret inkl. affaldsafgift (for inert, mineralsk og blandet affald) kan på baggrund af beregningerne opgøres, som angivet i tabel 5.5. Det skal tilføjes, at denne stigning må forventes at være en maksimalværdi, da nogle af de forudsigelige omkostninger allerede i dag er indregnet i de nuværende deponeringsgebyrer.

Tabel 5.5
Deponeringsgebyrets stigning ved direktivets implementering

Stigningen i deponeringsgebyr inkl. affaldsafgift varierer fra 2 % for en deponeringsenhed for inert affald til 9 % for en enhed for blandet affald.

Deponeringsgebyret for farligt affald (eksklusiv affaldsafgift)er beregnet til at stige med 28 kr./ton.  Stigningen skal dog sættes i relation til de gebyrer, der betales i dag (700-1.100 kr./ton).

5.2           Betalingsstrømme i puljeordning

I dette afsnit  analyseres betalingsstrømmene i en model for sikkerhedsstillelse, hvor sikkerhedsstillelsen foregår ved indbetaling til to puljer.

Sikkerhedsstillelsen deles op i følgende to puljer, som beskrevet i afsnit 4.4.5:

·        Pulje til dækning af forudsigelige omkostninger

·        Pulje til dækning af uforudsigelige omkostninger

De to puljer vil blive opbygget ved, at der foretages indbetalinger pr. ton affald, der deponeres på et deponeringsanlæg tilsluttet puljeordningen. Indbetalingernes størrelse fremgår af tabellerne 5.1 – 5.4 og er sammenfattet i tabel 5.6.

Tabel 5.6
Indbetaling  til puljer

Det ses, at de beregnede forudsigelige omkostninger udgør en betydelig del af de typiske deponeringsgebyrer for inert, mineralsk og blandet affald, hvilket ikke i sig selv er et problem, idet de forudsigelige omkostninger jo netop bør være medregnet ved fastsættelsen af deponeringsgebyrerne. Som det endvidere ses, gælder dette ikke for farligt affald.

5.2.1       Puljeordning til dækning af forudsigelige omkostninger

Puljen for forudsigelige omkostninger er baseret på, at der på de enkelte anlæg foretages en opsparing gennem driftsperioden. Denne opsparing er tilstrækkelig til, at de samlede forudsigelige omkostninger til nedlukning og i efterbehandlingsperioden kan dækkes.

På baggrund af beregningerne i bilag 2 kan betalingsstrømmen i puljen for forudsigelige omkostninger opgøres, som det er vist i figur 1.

Figur 1
Betalingsstrøm i puljen for forudsigelige omkostninger, mio. kr.

Ved nedlukning af deponeringsenheder udbetaler puljen til forudsigelige omkostninger de afholdte omkostninger. Derefter udbetales løbende et beløb, der dækker de årlige omkostninger til efterbehandling, så længe efterbehandling er påkrævet. Udbetalinger fra puljen forudsætter godkendelse af bestyrelsen for puljen. Som det fremgår af figur 1, vil den samlede puljekapital til dækning af forudsigelige omkostninger efter en årrække stabilisere sig på et niveau lige under 1 milliard kr.

5.2.2       Puljeordning til dækning af uforudsigelige omkostninger

Puljen til dækning af uforudsigelige omkostninger er baseret på, at de enkelte anlæg tilsluttet puljen foretager en fælles opsparing gennem driftsperioden.

På baggrund af beregningerne i bilag 2 kan betalingsstrømmen i puljen for uforudsigelige omkostninger opgøres, som det er vist i figur 2.

Figur 2
Betalingsstrøm i puljen for uforudsigelige omkostninger, mio. kr.

Det ses, at puljen relativt hurtigt får opbygget en kapital, der er tilstrækkelig til at imødegå et typisk uheld, sådan som dette er beskrevet i kapitel 3. Som eksempel på et typisk uheld kan anvendes omfanget af de umiddelbare omkostninger forbundet med afhjælpning af en grundvandsforurening, der er fastsat til mellem 1,1 og 4,4 millioner kr.  

Det er i beregningen antaget, at der vil ske en opsparing i puljen, idet det antages, at der ikke forekommer uforudsigelige omkostninger på deponeringsanlæggene i de første 10 driftsår.

Puljen udbetaler beløb til dækning af eventuelle uforudsigelige omkostninger, der måtte opstå for anlæg tilknyttet ordningen.

Indbetalingen til puljen er fastsat således, at puljekapitalen er tilstrækkelig til at afholde de uforudsigelige omkostninger, der statistisk set vil forekomme på landsplan.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]