| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt

3. Baggrund

3.1 Definitioner

3.1.1 Jord, jordkvalitetskriterier, afskæringskriterier, rådgivningsinterval

I Miljøstyrelsens Vejledning vedrørende rådgivning af beboere på let forurenet jord (Miljøstyrelsen 2000) anvendes to typer af toksikologisk baserede grænseværdier for de enkelte stoffer; jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier:

Arealer, hvor jordkvalitetskriterierne er overholdt, kan benyttes frit og uindskrænket af alle mennesker, det vil sige selv ved meget følsom arealanvendelse.

Afskæringskriterier angiver for arealer med meget følsom arealanvendelse det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden.

Rådgivningsintervallet er intervallet mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Her kan jorden kun anvendes under visse forudsætninger.

De gældende kriterier er vist i tabel 3.1.

Tabel 3.1
Humantoksikologiske jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier for jord (Miljøstyrelsen 2000).

* Summen af PAH-forbindelserne: Fluoranthen, benzo(b+j+k)fluoranthen, benzo(a)pyren, dibenzo(a,h)anthracen og indeno(1,2,3-cd)pyren.

3.1.2 Fødevarer, overvågningsværdier, grænseværdier, Overvågningssystemet

I Bekendtgørelse nr. 57 af 22/01/1999 om visse forureninger i fødevarer fra Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri (1999) er der fastsat maksimalgrænseværdier for indholdet af bly, cadmium, kviksølv og tin i fødevarer (herunder grøntsager og frugt), der skal sælges.

Fødevarer, der indeholder det pågældende stof i højere koncentrationer end maksimalgrænseværdien, må ikke sælges.

For de fleste stoffer og varetyper er der desuden såkaldte overvågningsværdier. Det skal tilstræbes, at indholdet af stofferne i fødevarerne er lavere end overvågningsværdierne.

For bly og cadmium er sådanne værdier fastsat for forskellige typer grøntsager og "frugt" som en samlegruppe (tabel 3.2)

I tabel 3.2 er de ved fødevare-bekendtgørelsen fastsatte værdier listet sammen med angivelse af laveste og højeste koncentration af de pågældende stoffer, der blev fundet i prøver fra københavnske kolonihaver i 1996-98 (se afsnit 3.3).

Tabel 3.2
Maksimalgrænseværdier og overvågningsværdier for indhold af bly og cadmium i grøntsager og frugt ifølge Bekendtgørelse nr. 57 af 22/01/1999 om visse forureninger i fødevarer. Til sammenligning er opgivet højeste og laveste koncentration af stofferne, der er fundet i prøver fra kolonihaver på stærkt forurenet jord i København 1996-98 (afsnit 3.3).

-: Der er ikke fastsat nogen værdi
*: Denne koncentration er bestemt i en enkelt prøve af rødbede. Blandt de øvrige prøver var maksimum 0,079 mg/kg.

Fødevaredirektoratet gennemfører løbende overvågning af indholdet af bl.a. tungmetaller i fødevarer, der kan købes i forretningerne. Denne overvågning er baseret på indsamling af stikprøver af en række forskellige fødevarer, og har fundet sted gennem en årrække. Resultaterne publiceres jævnligt under overskriften "Overvågningssystemet" (Jørgensen et al. 2000). Dette datamateriale giver bl.a. et sammenligningsgrundlag til vurdering af, hvorvidt fundne koncentrationer af metaller i f.eks. afgrøder, der er høstet på forurenet jord, adskiller sig fra, hvad forbrugerne ellers kan blive udsat for.

3.2 Gældende rådgivningsregler

Ved undersøgelsernes igangsættelse frarådede Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 2000) indtagelse af alle typer frugt og grøntsager, der var dyrket i forurenet jord, hvor koncentrationen af et eller flere af stofferne er over jordkvalitetskriteriet. Grundlaget for denne vejledning var estimater (Miljøstyrelsen 1996a) af optagelse og opkoncentrering af benzo(a)pyren og tungmetaller i planter. De omtalte estimater var baseret på meget konservative forudsætninger (dvs. der var anvendt det absolut "værst tænkelige tilfælde"), og de gav derfor begrænsede muligheder for en realistisk vurdering. På den baggrund ønskedes indholdet af metaller og PAH-forbindelser i hyppigt dyrkede typer grøntsager undersøgt under forhold, der findes på forurenede grunde.

3.3 Metaller, indledende undersøgelser

Miljøkontrollen i Københavns Kommune har tidligere gennemført flere undersøgelser; først en indledende undersøgelse i 1996-97, hvorfra der foreligger resultater af analyser (for cadmium, kobber, krom, nikkel, bly, zink og kviksølv) af 22 jordprøver samt enkelte prøver af frugt, bær og grøntsager fra Haveforeningen Kalvebod i København. Endvidere blev der i 1998 indsamlet prøver af frugter fra samme haveforening, hvorfra der foreligger analyseresultater (for ovennævnte metaller undtagen kviksølv) fra 10 prøver af hyldebær, 9 af pære, 9 af pæreskræl, 10 af æble, 10 af blomme, 8 af brombær og 4 af hasselnød. Resultaterne viste, at bortset fra en enkelt prøve (bly i rødbede), oversteg ingen af de undersøgte prøver de i fødevare-bekendtgørelsen fastsatte grænse- eller overvågningsværdier for bly, cadmium og kviksølv (tabel 3.2 og bilag 7).

For grøntsagernes vedkommende var datamaterialet meget spinkelt, og et dyrkningsforsøg i forurenet jord blev planlagt ved projektets begyndelse.

Resultaterne fra frugtprøverne fra København blev af Fødevaredirektoratet (Petersen 1999) sammenholdt med resultaterne af den løbende overvågning af bl.a. frugt (Jørgensen et al. 2000). Resultatet af sammenligningen, der var baseret på t-test, er vist i tabel 3.3.

Tabel 3.3
Resultatet af Fødevaredirektoratets sammenligning af indhold af tungmetaller i frugt og bær fra København 1998 med resultater af Fødevaredirektoratets Overvågningssystem (OS). Middelværdier. enhed: µg/kg vådvægt (= ng/g vådvægt).

a og b: Tal efterfulgt af forskellige bogstaver angiver, at der er signifikant forskel (P<0,05) for hvert metal og afgrøde.
*: Værdierne, der er brugt til sammenligningen, er fra hele pærer i OSdata, men fra skrællede pærer fra København.

Som det fremgår af tabel 3.3, var forskellene i de fleste tilfælde ret små. De to tilfælde, hvor der var højest indhold i prøver fra København, var bly i blomme og bly i æble. Da bly normalt ikke optages i planter og transporteres til de overjordiske dele, må det anses for sandsynligt, at det målte indhold i frugterne fra København stammer fra atmosfærisk deposition, og altså sidder på overfladen af frugterne. Dette støttes af, at indholdet af bly i pærekød fra forurenet jord i København var på niveau med Fødevaredirektoratets prøver af hele pærer, mens indholdet i pæreskræl generelt lå højere. På baggrund af detaljerede analysedata, der er blevet tilgængelige efter sammenligningen, er gennemsnittene for indhold af cadmium, nikkel og bly i hele pærer fra denne undersøgelse beregnet til henholdsvis 6,0, 53 og 8,4 µg/kg.

De foreliggende resultater gav imidlertid ikke tilstrækkeligt overbevisende dokumentation for, at der ikke er ekstra risiko forbundet med indtagelse af frugt og bær fra forurenet jord. Dette skyldes dels det spinkle datamateriale (højst 10 prøver af hver frugttype), dels, at ikke alle væsentlige typer bær var med i undersøgelsen. Således savnedes både jordbær (der er direkte eksponeret for forurenet jord) og små bær med relativt stor overflade som ribs og solbær (der kan forventes at optage større mængder end større frugter af forureningskomponenter fra støv, der afsættes på frugterne i tørre perioder, eller jordstænk ved kraftig regn). Endvidere blev det påpeget, at undersøgelsen var baseret på prøver fra en enkelt lokalitet, hvorfor det ikke kunne udelukkes, at der gjorde sig særlige forhold gældende for netop denne lokalitet, så resultaterne ikke kunne lægges til grund for en almen vurdering.

Det blev derfor som led i nærværende projekt besluttet at iværksætte en indsamling af frugt og bær fra kolonihaver i Københavnsområdet i vækstsæsonen 1999. Denne undersøgelse blev igangsat i august måned.

3.4 PAH-forbindelser

For PAH-forbindelsernes vedkommende foreligger der jordkvalitetskriterier og afskæringskriterier for jord, men der er ikke fastsat overvågnings- eller grænseværdier for fødevarer, og der er ikke gennemført analyser for disse forbindelser i tidligere prøver fra København eller Overvågningssystemet.

Det blev besluttet at inddrage PAH-forbindelser i såvel grøntsags- som frugtundersøgelserne i nærværende projekt.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |