| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

2. Sammenstilling af miljømæssige resultater

For hver af de af projektet omfattede 16 kommuner er der foretaget opgørelser af indsamlede mængder for henholdsvis restaffald (dagrenovation minus papir og glas), der afhentes ved husstanden, og indsamlede mængder papir og glas.

Kommunerne er anmodet om at oplyse mængdemæssige data fra de sidste 5-10 år, men dette har kun i få tilfælde været muligt. I nogle kommuner har medarbejderen kun været beskæftiget med affaldsområdet i en kortere årrække, og historie og detaljer bag mængdeoplysninger længere tilbage, end den enkelte medarbejder har været ansat, forefindes ikke.

Derudover var det projektets intention at inddrage mængder indsamlet via storskraldsindsamling (afhentet hos den enkelte husstand eller afleveret på genbrugsplads). Det er imidlertid ikke muligt for alle kommunernes vedkommende at isolere den mængde, der på genbrugspladserne stammer fra private husstande, idet erhverv i udstrakt grad også har mulighed for at aflevere materialer på genbrugspladserne, ligesom der er forskel på opgørelsesmetoderne kommunerne imellem.

I det følgende er der foretaget en sammenstilling af resultater fra henholdsvis kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner.

2.1 Vægtbaserede indsamlingssystemer

I Tabel 2.1 er oplysninger om indsamlede mængder samlet parvis for kommune med vægtbaseret indsamlingssystem og referencekommune.

Tabel 2.1
Antal kg indsamlet pr. husstand i 1999 samt indsamlingseffektivitet for papir og glas

Som det fremgår af Tabel 2.1, er der generelt tale om en mindre mængde indsamlet restaffald fra kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end fra referencekommunerne.

I gennemsnit for de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer udgør den indsamlede mængde restaffald 325 kg pr. husstand i 1999, mens den indsamlede mængde ved de 5 referencekommuner udgør 729 kg pr. husstand.

Der kan registreres en højere indsamlingseffektivitet for papir og pap i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i de tilhørende referencekommuner.

Der kan også registreres en forskel i indsamlingseffektivitet imellem de enkelte kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer. Indsamlingseffektiviteten udgør fra i 1999 49% i Bogense Kommune til 93% i Lemvig Kommune.

I referencekommunerne Høng, Thisted og Slangerup er indsamlingseffektiviteten lavere i 1999 (ca. 45%-75%) end i de tilhørende kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer. I referencekommunerne Nørre Rangstrup og Ølstykke ligger indsamlingseffektiviteterne også lavere end i de tilhørende kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, men forskellen er her mindre (ca. 15%-20%).

For glassets vedkommende ligger indsamlingseffektiviteten hos kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og hos referencekommunerne nogenlunde på niveau. Dog er indsamlingseffektiviteten i et tilfælde højere i kommunen med vægtbaseret indsamlingssystem end i referencekommunen, mens der i et andet tilfælde er tale om, at indsamlingseffektiviteten er højest i referencekommunen.

Potentialerne, der ligger til grund for beregning af indsamlingseffektiviteten for papir, er kommunespecifikke. Potentialer varierer fra 135,3 kg pr. husstand pr. år i Stubbekøbing Kommune til 185,3 kg pr. husstand pr. år i Slangerup Kommune.

Potentialerne, der ligger til grund for beregning af indsamlingseffektiviteten for glas, er landstal. Det må forventes, at der er væsentlige udsving i potentialerne kommunerne imellem (geografisk beliggenhed, indkøbsvaner, livsstil etc.).

Der foreligger glaspotentialer på amtsniveau¹¹, men disse potentialeopgørelser er ca. 20 år gamle, og det er i stedet for valgt at anvende den seneste justering af glaspotentialerne, som alene omhandler landspotentialer. Der er således for samtlige kommuner anvendt et glaspotentiale på 44,2 kg pr. husstand pr. år¹⁰.

I 2 af kommunerne (Bogense Kommune og Slangerup Kommune) er den indsamlede mængde glas noget højere end i de øvrige kommuner, og indsamlingseffektiviteten er her med de anvendte potentialer
over 100%¹².

Sammenstilles de indsamlede mængder restaffald, papir og pap samt glas for henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommuner (Tabel 2.2), fremkommer der en forskel i indsamlede mængder på 359 kg pr. husstand pr. år.

Denne forskel kan der ud fra de efterfølgende mængdemæssige sammenstillinger i de enkelte kommuner ikke redegøres for.

Årsagerne til denne forskel i indsamlede mængder kan dels være, at der er tale om forskellig adfærd i de to grupper af kommuner, og dels at der i mængderne indsamlet i referencekommunerne indgår andet affald end dagrenovation (fx erhvervsaffald).

En forskel i positiv adfærd kan være, at husstandene i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer hjemmekomposterer en større andel af den vegetabilske del af dagrenovationen end husstandene i referencekommunerne. Der kan også være tale om en forskel i den mængde eller antallet af de fraktioner, der afleveres til genanvendelse på genbrugspladserne.

Derudover kan der være tale om en ulovlig negativ adfærd, hvis der afleveres restaffald på genbrugspladserne i fx fraktionen "småt brændbart", afbrændes restaffald i fx olietønder eller fastbrændselfyr eller henstilles restaffald på rastepladser og lignende.

Det er imidlertid i nærværende projekt ikke muligt at kvantificere omfanget af disse bortskaffelsesmåder.

Tabel 2.2
gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand i 1999

2.1.1 Tinglev Kommune og Nørre Rangstrup Kommune

Tabel 2.3 Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført i Tinglev Kommune 1. januar 1992.

For begge kommuner gælder, at der i mængden restaffald også indgår dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

For hverken Tinglev Kommune eller Nørre Rangstrup Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, eller hvor mange virksomheder og institutioner der indgår i ordningen. Nørre Rangstrup Kommune skønner dog, at ca. 10% af mængden restaffald er dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

Som det fremgår af Tabel 2.3, er der en meget stor forskel i indsamlede mængder fra genbrugspladserne i de 2 kommuner. Den indsamlede mængde fra Genbrugspladserne i Nørre Rangstrup Kommune er ca. dobbelt så stor som den indsamlede mængde fra genbrugspladsen i Tinglev Kommune.

I Tinglev Kommune må erhverv ikke benytte genbrugspladsen. I Nørre Rangstrup Kommune blev der pr. 1. juni 1999 indført en erhvervsordning, der medfører, at erhverv kan aflevere mindre mængder (svarende til, hvad der kan være på en almindelig trailer) genbrugelige materialer på kommunens 2 største genbrugspladser. Virksomhederne køber et klippekort til genbrugspladsen. Tidligere kunne erhvervsvirksomheder benytte alle 5 genbrugspladser mod betaling (vægten af det afleverede materiale blev skønnet).

Indsamlingseffektiviteten for papir og pap udgjorde i 1999 i Tinglev Kommune 78% (potentiale 157,4 kg) og i Nørre Rangstrup Kommune 66% (potentiale 159,8 kg).

Indsamlingseffektiviteten for papir er i Nørre Rangstrup Kommune væsentligt højere end i de øvrige referencekommuner til kommuner med vægbaserede indsamlingssystemer. Årsagen hertil kan eventuelt være, at kommunen har et volumenbaseret indsamlingssystem. I den ene af de to kommuner, der indgår i nærværende projekt som kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer, er der registreret en højere indsamlingseffektivitet end i referencekommunen.

Endvidere er der i Nørre Rangstrup Kommune tale om et indsamlingssystem for papir, der ligger meget tæt op ad indsamlingssystemet i Tinglev Kommune, hvilket ikke er tilfældet for alle kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner.

Derudover kan andre forhold, som fx omfanget af informationsindsatsen, etablering af vaner, etc. spille ind.

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 81% i Tinglev Kommune og 72% i Nørre Rangstrup Kommune.

2.1.2 Nørre Snede Kommune og Høng Kommune

Tabel 2.4  Se her!
Mængde i kg pr. husstand

Det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført i Nørre Snede Kommune 1. oktober 1993. I 1993, hvor det vægtbaserede indsamlingssystem kun fungerede de sidste 3 måneder af året, blev der indsamlet i alt 378 kg pr. husstand, mens der i 1999 blev indsamlet 318 kg pr. husstand, hvilket medfører en forskel på 60 kg pr. husstand.

I mængden i alt (organisk og rest) indgår også dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

Den organiske fraktion i Høng Kommune omfatter alene vegetabilsk affald, og fraktionen må ifølge sorteringskriterierne gerne indeholde haveaffald.

For hverken Nørre Snede Kommune eller Høng Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, eller hvor mange virksomheder og institutioner der indgår i ordningen.

Den er meget stor forskel på den indsamlede mængde på genbrugsplads i henholdsvis Høng Kommune og Nørre Snede Kommune.

I Nørre Snede Kommune må erhverv gerne benytte genbrugspladsen med en begrænsning på køretøjer op til 3.500 kg (undtaget fra denne vægtgrænse er jordfyld og grenaffald). I Høng Kommune måtte erhverv indtil 1. januar 2000 officielt ikke benytte genbrugspladsen.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Nørre Snede Kommune 55% (potentiale 146,5 kg) og 29% (potentiale 163,9 kg) i Høng Kommune.

Indsamlingssystemet for papir er forskelligt i Nørre Snede Kommune og Høng Kommune. I Nørre Snede Kommune er der tale om en bringeordning til containere (167 husstande pr. opstillingssted) og genbrugsplads samt en henteordning forestået af frivillige organisationer. I Høng Kommune er der alene tale om en bringeordning til genbrugsplads samt en henteordning forestået af frivillige organisationer.

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 59% i Nørre Snede Kommune og 52% i Høng Kommune.

2.1.3 Lemvig Kommune og Thisted Kommune

Tabel 2.5  Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført i Lemvig Kommune 1. juli 1998.

Der kan registreres et fald i den indsamlede mængde restaffald (dagrenovation minus papir og glas) fra 1997 til 1998, hvor indsamlingssystemet blev indført midt i året, og igen i 1999, hvor det vægtbaserede indsamlingssystem har fungeret et helt år. Samtidig kan der registreres en stigning i den indsamlede mængde papir og pap.

Den samlede mængde dagrenovation inkl. papir, pap og glas udgjorde i 1997 (før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem) i alt 676 kg pr. husstand. I 1999 (første hele år med vægtbaseret indsamlingssystem) udgjorde den samlede mængde dagrenovation i alt 547 kg; dvs. en reduktion på 129 kg pr. husstand. Mængden indsamlet via genbrugsplads stiger ikke tilsvarende i perioden. Tillægges mængden indsamlet via genbrugsplads, fremkommer en mængde på 836 kg i 1997 og 710 kg i 1999, hvilket medfører en difference på 126 kg pr. husstand. Det kan ikke opgøres, i hvilket omfang denne mængde på 126 kg i 1999 hjemmekomposteres og/eller bortskaffes ulovligt.

Ifølge den gennemførte spørgeskemaundersøgelse (se kapitel 6) er der flere borgere i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne, der oplyser, at de hjemmekomposterer frugt- og grøntsagsrester.

Den difference i mængde, der hjemmekomposteres i henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, er ud fra spørgeskemabesvarelserne beregnet til at udgøre gennemsnitligt 80 kg pr. år.

Andelen, der i besvarelserne fra husstande i Lemvig Kommune oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester, ligger imidlertid over gennemsnittet, og det er således sandsynligt, at mere end 80 kg af differencen på 126 kg udgøres af hjemmekompostering.

I Lemvig Kommune udgjorde den indsamlede mængde restaffald allerede før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem en mindre mængde end i referencekommunen.

I mængden restaffald indgår også dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

For hverken Lemvig Kommune eller Thisted Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, eller hvor mange virksomheder og institutioner der indgår i ordningen.

Som det fremgår af Tabel 2.8, er der meget stor forskel i de indsamlede mængder fra genbrugspladserne i de to kommuner. Den indsamlede mængde fra Thisted Kommune er næsten 5 gange så stor som den indsamlede mængde fra genbrugspladsen i Lemvig Kommune.

I Lemvig Kommune må erhverv ikke benytte genbrugspladsen. I Thisted Kommune kan erhverv benytte genbrugspladsen i begrænset omfang, idet virksomheder må aflevere kølemøbler og elektronikaffald.

Indsamlingseffektiviteten for papir og pap udgjorde i 1999 i Lemvig Kommune 93% (potentiale 138,3 kg) og 22% i Thisted Kommune (potentiale 142,8 kg).

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 81% i Lemvig Kommune og 59% i Thisted Kommune.

2.1.4 Bogense Kommune og Ølstykke Kommune

Tabel 2 .6  Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført i Bogense Kommune i januar 1993. I mængden i alt (organisk og rest) indgår også dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

For Bogense Kommunes vedkommende er det ikke muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, eller hvor mange virksomheder og institutioner der indgår i ordningen.

For Ølstykke Kommunes vedkommende oplyser kommunen, at den mængde, der er angivet som usorteret affald, stammer fra ca. 50 erhvervsvirksomheder, mens der i opgørelsen i alt (organisk og rest) indgår affald fra ca. 40 institutioner. I ovenstående opgørelse er disse mængder indregnet som dagrenovation fra husstande.

I Bogense Kommune åbnede genbrugspladsen i maj måned 1999. Indtil da havde husstandene mulighed for at aflevere genanvendelige materialer på en containerplads placeret i udkanten af kommunen. Erhverv må gerne benytte genbrugspladsen.

I Ølstykke Kommune må mindre erhvervsvirksomheder aflevere op til 2 tons på genbrugspladsen pr. år.

Som det fremgår af Tabel 2.1, skete der i Bogense Kommune en kraftig stigning i den samlede affaldsmængde, da genbrugspladsen åbnede i 1999. Det kan ikke afgøres, hvorvidt denne stigning udgøres af affald fra erhverv.

Til trods for stigningen i samlet affaldsmængde på genbrugspladsen i Bogense Kommune i 1999 udgør denne mængde kun 1/3 af mængden indsamlet på genbrugsplads i Ølstykke Kommune.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Bogense Kommune 49% (potentiale 167,7 kg) og 39% i Ølstykke Kommune.

Bogense Kommune er den af de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, der har den laveste indsamlingseffektivitet for papir og pap.

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 120% i Bogense Kommune og 41% i Ølstykke Kommune. Den høje indsamlingseffektivitet for glas i Bogense Kommune kan skyldes, at der indsamles en del glas fra turister (sommerhusområde og marina).

2.1.5 Tølløse Kommune og Slangerup Kommune

Tabel 2.7 Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Det vægtbaserede indsamlingssystem blev indført i Tølløse Kommune i 1993.

I mængden "i alt (organisk og rest)" indgår også dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner.

For Tølløse Kommunes vedkommende er det ikke muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, eller hvor mange virksomheder og institutioner der indgår i ordningen.

For Slangerup Kommunes vedkommende udgør mængden af dagrenovationslignende affald fra erhverv i 1999 115 tons, svarende til 37 kg pr. husstand (usorteret affald). I ovenstående opgørelse er denne mængde indregnet som dagrenovation fra husstande³¹.

Der er i alt i 1999 indsamlet 40% mere affald i Slangerup Kommune end i Tølløse Kommune, mens mængden indsamlet via genbrugsplads ligger nogenlunde på niveau i de to kommuner.

Genbrugspladserne i Tølløse Kommune må benyttes af erhvervsvirksomheder med mindre mængder affald. Kommunen skønner, at ca. 100 virksomheder benytter genbrugspladserne, og at affaldsmængden herfra udgør 10-15% af den samlede affaldsmængde på genbrugspladserne.

I Slangerup Kommune må genbrugspladsen også gerne benyttes af erhvervsvirksomheder. Kommunen skønner, at 20% af det samlede affald og 50% af det farlige affald, der modtages på genbrugspladsen, stammer fra erhverv. I affaldsmængderne fra genbrugspladsen indgår i et vist omfang bygge- og anlægsaffald fra fyldplads.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Tølløse Kommune 84% (potentiale 146,8 kg) og i Slangerup Kommune 46% (potentiale 185,3 kg).

I Tølløse Kommune er der en meget høj opstillingstæthed for papircontainere (48 husstande pr. opstillingssted). Opstillingstætheden er lavere i Slangerup Kommune (206 husstande pr. opstillingssted).

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 93% i Tølløse Kommune og 163% i Slangerup Kommune. Slangerup Kommune antager, at den høje indsamlingseffektivitet for glas skyldes, at potentialet er estimeret for lavt.

I Tabel 2.1 er oplysninger om indsamlede mængder samlet parvis for kommune med volumenbaseret indsamlingssystem og referencekommune.

Tabel  2.8
Antal kg indsamlet pr. husstand i 1999 samt indsamlingseffektivitet for papir og glas

Som det fremgår af Tabel 2.8, er der også her tale om en mindre mængde indsamlet restaffald fra de 2 kommuner med volumendifferentierede indsamlingssystemer end fra referencekommunerne. For Juelsminde Kommunes vedkommende er der tale om en væsentligt mindre mængde restaffald end for referencekommunens vedkommende (Odder Kommune), mens forskellen i indsamlet mængde restaffald i Suså Kommune og referencekommunen (Rønnede Kommune) er meget begrænset.

I gennemsnit for de 2 kommuner med volumenbaseret indsamlingssystem udgør den indsamlede mængde restaffald 552 kg pr. husstand i 1999, mens den indsamlede mængde ved de 2 referencekommuner udgør 660 kg. Til den gennemsnitlige indsamlede mængde restaffald for referencekommuner skal bemærkes, at der kun er tale om 2 kommuner, og at det (som ovenfor nævnt) stort set kun er i det ene tilfælde, at der er forskel på den indsamlede restaffaldsmængde mellem kommunen med volumenbaseret indsamlingssystem og referencekommunen.

I den ene af de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer kan der registreres en højere indsamlingseffektivitet for papir og pap end i den tilhørende referencekommune. Det samme gør sig gældende for glas.

I den anden kommune med volumenbaseret indsamlingssystem er indsamlingseffektiviteten for både papir og glas imidlertid lavere end i referencekommunen.

Ovenstående forhold medfører, at vurderinger ud fra gennemsnitsberegninger for henholdsvis restaffald og indsamlingseffektivitet for papir og glas i forbindelse med de 2 kommuner med volumendifferentierede indsamlingssystemer og de 2 referencekommuner ikke er mulige.

Der kan ikke på baggrund af opgørelser af indsamlede mængder fra de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og tilhørende referencekommuner siges, at volumenbaserede indsamlingssystemer medfører en øget genanvendelse (papir, pap, glas samt hjemmekompostering).

Potentialerne, der ligger til grund for beregning af indsamlingseffektiviteten for papir, er kommunespecifikke, mens potentialerne, der ligger til grund for beregning af indsamlingseffektiviteten for glas, er landstal.

2.2.1 Juelsminde Kommune og Odder Kommune

Tabel 2.9 Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Juelsminde Kommune indførte volumenbaseret afregning i oktober 1997.

Der kan registreres en mindre nedgang i den indsamlede mængde restaffald i 1998 (som er det første hele år med volumenbaseret indsamlingssystem) i forhold til 1996 (som er det sidste hele år inden indførelse af det volumenbaserede indsamlingssystem). Samtidig kan der registreres en øget mængde indsamlet papir og pap samt glas. Faldet i indsamlet mængde restaffald er ikke fastholdt i 1999.

I mængderne for dagrenovation indgår også dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder og institutioner.

Der er stort set ikke forskel på de samlede indsamlede mængder affald i de to kommuner.

Når den indsamlede mængde dagrenovation, inkl. papir, pap og glas, sammenholdes, ses en forskel på ca. 100 kg pr. husstand pr. år. Denne forskel udlignes imidlertid, når den samlede mængde (inkl. storskrald og haveaffald) sammenholdes.

For hverken Odder Kommunes eller Juelsminde Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, men Odder Kommune oplyser, at der indgår 116 virksomheder og institutioner i ordningen.

I Juelsminde Kommune har mindre erhvervsvirksomheder adgang til genbrugspladsen mod betaling (50-100 kr. pr. læs).

I Odder Kommune kan mindre erhvervsdrivende frit benytte genbrugspladsen.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Juelsminde Kommune 57% (potentiale 152,1 kg) og i Odder Kommune 20% (potentiale 182,3 kg).

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 93% i Juelsminde Kommune og 18% i Odder Kommune.

Tabel 2.10 Se her!
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Suså Kommune indførte volumenbaseret afregning i 1995.

For Suså Kommunes vedkommende registreres et fald i den indsamlede mængde restaffald fra 1994 til 1996. Der sker igen en stigning i den indsamlede mængde restaffald i 1997 og 1998, dog uden at mængden når niveauet fra 1994.

I mængderne for dagrenovation indgår også dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder og institutioner.

For hverken Suså Kommunes eller Rønnede Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, men begge kommuner oplyser, at det er beskedne mængder i forhold til den samlede mængde.

I Suså Kommune må mindre erhvervsvirksomheder kun i begrænset omfang bruge genbrugspladsen, og der føres kontrol hermed. I Rønnede Kommune må mindre erhvervsvirksomheder gerne benytte genbrugspladsen.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Suså Kommune 65% (potentiale 184,7 kg) og i Rønnede Kommune 70% (potentiale 166,5 kg).

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 86% i Suså Kommune og 115% i Rønnede Kommune.

2.3 Hjemmekomposteringssystemer

Af Tabel 2.11 fremgår oplysninger om indsamlede mængder fra henholdsvis kommunen, hvor der gives et nedslag i renovationsgebyret ved anskaffelse af hjemmekomposteringsbeholder, og referencekommunen.

Tabel 2.11
Antal kg indsamlet pr. husstand i 1999 samt indsamlingseffektivitet for papir og glas

Som det fremgår af Tabel 2.11, er der stort set ingen forskel på den mængde restaffald der indsamles i kommunen, der giver et nedslag i renovationsgebyret ved anskaffelse af hjemmekomposteringsbeholder, og referencekommunen. Den indsamlede mængde er en smule lavere i referencekommunen.

I begge kommuner forestår kommunen salg af hjemmekomposteringsbeholdere. Der er i Nørre Alslev Kommune ca. 900 husstande, der har købt en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen og dermed fået et nedslg i renovationsgebyret. I Stubbekøbing Kommune har ca. 180 husstande købt en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen.

Indsamlingseffektiviteten er både for papir og glas højere i referencekommunen end i kommunen, der yder et nedslag i renovationsgebyret ved anskaffelse af hjemmekomposteringsbeholder.

2.3.1 Nørre Alslev Kommune og Stubbekøbing Kommune

Tabel 2.12
Indsamlet mængde i kg pr. husstand

Nørre Alslev Kommune indførte nedslag for hjemmekompostering i 1995, og der kan fra 1994 til 1998 og 1999 registreres et fald i den indsamlede mængde restaffald. Restaffaldsmængden falder dog blot til samme niveau som i referencekommunen, hvor der ikke ydes et nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering.

I mængderne for dagrenovation indgår også dagrenovationslignende affald fra erhvervsvirksomheder og institutioner.

For hverken Nørre Alslev Kommunes eller Stubbekøbing Kommunes vedkommende er det muligt at angive, hvor store mængder dagrenovationslignende affald der stammer fra erhverv, men Stubbekøbing Kommune oplyser, at der indgår 22 virksomheder og institutioner i ordningen.

I Nørre Alslev Kommune må mindre erhvervsvirksomheder gerne benytte genbrugspladsen.

I Stubbekøbing Kommune kan mindre erhvervsvirksomheder frit benytte genbrugspladsen til genanvendelige materialer, men skal betale for at aflevere andet affald. Betalingen er indført i 1998 og har fået mængden af brokker til at falde fra 389 tons i 1998 til 72 tons i 1999.

Indsamlingseffektiviteten for papir udgjorde i 1999 i Nørre Alslev Kommune 46% (potentiale 137,0 kg) og i Stubbekøbing Kommune 64% (potentiale 135,3 kg).

Indsamlingseffektiviteten for glas (husholdningsglas og flasker) udgjorde i 1999 63% i Nørre Alslev Kommune og 86% i Stubbekøbing Kommune.

2.4 gebyrdifferentierede indsamlingssystemer

Af Tabel 2.1 og Tabel 2.2 fremgår de indsamlede mængder restaffald samt de indsamlede mængder papir, pap og glas for henholdsvis kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner.

Tabel 2.13 Se her!
Kg pr. husstand i 1999 fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer

Tabel 2.14  Se her!
Kg pr. husstand i 1999 fra referencekommuner

Som det fremgår af Tabel 2.13 og Tabel 2.14 er den indsamlede mængde restaffald mindre i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne.

Der indsamles i gennemsnit 325 kg restaffald pr. husstand pr. år i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og 729 kg restaffald pr. husstand pr. år i de tilhørende referencekommuner.

De vægtbaserede indsamlingssystemer er for Tinglev Kommunes vedkommende indført i 1992, for Nørre Snede, Bogense og Tølløse Kommunes vedkommende i 1993 og for Lemvig Kommunes vedkommende i 1998.

I Lemvig Kommune blev det vægtbaserede indsamlingssystem indført 1. juli 1998, og den indsamlede mængde restaffald er opgjort til følgende:

Den indsamlede mængde restaffald i tons for hele kommunen udgjorde i de 4 kvartaler i 1998 og 1999 følgende:

I Lemvig Kommune udgjorde den indsamlede mængde restaffald allerede før indførelse af det vægtbaserede indsamlingssystem en mindre mængde end i referencekommunen.

Forskellen i indsamlet mængde restaffald er mindre mellem volumenbaserede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner end for kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og tilhørende referencekommuner.

Som det fremgår af afsnit 2.2, er vurderinger af gennemsnitlige indsamlede mængder for de 2 referencekommuner til kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer ikke mulige, idet det stort set kun er ved den ene kommune (og referencekommune), der er forskel i indsamlede mængder. Ved denne kommune er forskellen på indsamlede mængder så stor, at det slår igennem ved en gennemsnitsberegning for de to kommuner, og gennemsnitsberegningen bliver herved misvisende for de faktiske forhold.

Der kan ikke på baggrund af opgørelser af indsamlede mængder fra de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og tilhørende referencekommuner siges, at volumenbaserede indsamlingssystemer medfører en øget genanvendelse (papir, pap, glas samt hjemmekompostering).

For den kommune, hvor der gives et nedslag i renovationsgebyret, hvis husstandene anskaffer en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen, kan der ikke registreres en mindre indsamlet mængde restaffald end hos referencekommunen. Indsamlingseffektiviteten for både papir og glas er hos referencekommunen højere end i kommunen, der giver et nedslag i renovationsgebyret, hvis husstandene hjemmekomposterer.

I det følgende opstilles forskelle i indsamlede mængder (mellem kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommunerne) i forhold til indsamling af genanvendelige materialer, hjemmekompostering, genbrugspladser og ulovlig eller uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald.

Her skal indledningsvis henvises de fire forbehold, der er knyttet til metoden (sammenstilling af data fra kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommuner), og som fremgår af kapitel 7 samt kapitlet Sammenfatning og konklusioner.

2.4.1 Genanvendelige mængder

Indsamlede mængder papir, pap og glas fremgår for de enkelte kommuner af Tabel 2.15

Tabel 2.15 Se her!
Papir, pap og glas indsamlet i 1999 (kg pr. husstand)

I kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer ses der en højere indsamlingseffektivitet for papir og pap end hos referencekommunerne. Det samme gør sig gældende for den ene af de to kommuner med volumenbaseret indsamlingssystem, mens det omvendte er tilfældet for den anden kommune og for kommunen, der yder nedslag i renovationsgebyret ved hjemmekompostering.

Indsamlingseffektiviteten for papir og pap udgør i de vægtbaserede indsamlingssystemer i gennemsnit 71% mod 41% i de tilhørende referencekommuner.

For de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer udgør indsamlingseffektiviteten for papir og pap 61%.

Gennemsnitligt indsamles 87% af glaspotentialet i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer mod 77% i de tilhørende referencekommuner.

For de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer udgør indsamlingseffektiviteten for glas 89%.

For både papirets og glassets vedkommende ligger indsamlingseffektiviteten for kommunen, der giver et nedslag i renovationsgebyret til husstande, der anskaffer en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen, lavere end for referencekommunen.

Af Tabel 2.16 fremgår de gennemsnitligt indsamlede mængder restaffald samt papir, pap og glas i 1999.

Gennemsnitsberegninger for referencekommunerne til de to kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer er i Tabel 2.16 suppleret med opgørelserne for hver af de to referencekommuner.

Som det fremgår af opgørelsen er der meget stor forskel på den indsamlede restaffaldsmængde i de to referencekommuner til kommunerne med volumenbaserede indsamlingssystemer. Når de indsamlede mængder papir, pap og glas inkluderes i opgørelser ligger mængden i alt imidlertid på niveau i de to referencekommuner

Tabel 2.16
Restaffald, papir/pap og glas indsamlet i 1999 (kg pr. husstand)

2.4.2 Hjemmekompostering

Hjemmekompostering er tilladt i samtlige 16 kommuner, der er omfattet af nærværende projekt.

I 2 af de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer sælger kommunen hjemmekomposteringsbeholdere til specialpris, og i yderligere 2 af de 5 kommuner har kommunen også tidligere gjort dette.

I 1 af referencekommunerne sælges hjemmekomposteringsbeholdere til specialpris, og i en anden referencekommune er der udleveret hjemmekomposteringsbeholdere til husstande i landzone (husstande i byzone er omfattet af indsamling af organisk affald til central kompostering). De øvrige 3 referencekommuner beskæftiger sig ikke med salg eller udlevering af hjemmekomposteringsbeholdere.

I den ene af de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer er der udleveret hjemmekomposteringsbeholdere til samtlige husstande, mens den anden kommune hverken udleverer eller sælger hjemmekomposteringsbeholdere. I referencekommunerne sælger den ene kommune beholdere til specialpris, mens dette ikke er tilfældet i den anden.

Både kommunen, der yder et nedslag i renovationsgebyret, hvis husstandene køber en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen, og referencekommunen sælger beholdere til specialpris.

2.4.2.1 Vægtbaserede indsamlingssystemer

Den foretagne spørgeskemaundersøgelse (se kapitel 6) viser, at en større andel af husstandene i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer i forhold til de tilhørende referencekommuner oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. 59% i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester, mens den tilsvarende andel i referencekommunerne er 21%. Derudover er der i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer i alt 13% der fordeler sig på svarmulighederne "Mere end halvdelen", "Ca. halvdelen" og "Mindre end halvdelen". Den tilsvarende andel hos referencekommunerne udgør 16%.

Forudsættes det, at 59% af det vegetabilsk madaffald hjemmekomposteres i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og 21% i referencekommunerne, svarer dette til henholdsvis 124 kg pr. husstand pr. år og 44 kg pr. husstand pr. år³⁶.

Disse 124 kg og 44 kg må betragtes som et maksimum, idet der ikke nødvendigvis er tale om, at der komposteres 59%/21% af frugt- og grøntsagsrester, når 59%/21% i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. Endvidere er den organiske fraktion, der spørges til i spørgeskemaundersøgelsen (frugt- og grøntsagsrester), mindre end den fraktion, der anvendes i Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994.

Af Tabel 2.17 fremgår den gennemsnitlige affaldsmængde inkl. hjemmekompostering opgjort for henholdsvis kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Tabel 2.17
Gennemsnitlig affaldsmængde opgjort i kg pr. husstand for 1999 inkl. hjemmekompostering

Da resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ikke viser, at der er forskel på indkøbsvaner hos husstande i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne, må det antages, at der i gennemsnit produceres den samme mængde affald hos husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer som hos husstande i referencekommunerne, og der fremkommer således en difference i indsamlet affaldsmængde på 279 kg, som det ikke i nærværende projekt er muligt at gøre rede for.

Det kan med stor statistisk sikkerhed³⁷ afvises, at forskellene mellem kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og referencekommunerne for så vidt angår restaffaldsmængderne og de indsamlede mængder papir og glas skyldes tilfældige fejl og måleusikkerheder. Derimod kan det ikke med sikkerhed siges, hvorfor forskellene er opstået.

Forskellene kan skyldes gebyrsystemet. Spørgeskemaundersøgelsen og informationer fra amterne tyder på, at større mængder hjemmekomposteres, afbrændes i private fyr, og placeres på ureglementerede steder såsom i skraldespande på rastepladser i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne, men det har ikke været muligt at opgøre de nøjagtige mængder, som bortskaffes på disse måder. Det er heller ikke afdækket, hvor meget der afleveres på genbrugspladser, endsige hvor meget af dette der retteligt bør afleveres her.

Men andre muligheder (fx en mere nøjagtig registrering af affaldsmængderne og deres kilder (herunder fx erhvervsaffald, der ikke mere indgår i den indsamlede mængde dagrenovation) og/eller et højere serviceniveau i genanvendelsessystemerne i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer) kan heller ikke entydigt afvises.

2.4.2.2 Volumenbaserede indsamlingssystemer og hjemmekomposteringssystem

Der er ikke gennemført spørgeskemaundersøgelse hos de 2 kommuner med volumenbaserede indsamlingssystemer og kommunen, der giver nedslag i renovationsgebyret, hvis husstandene køber en hjemmekomposteringsbeholder via kommunen. Det kan derfor ikke beregnes, hvor store mængder affald der hjemmekomposteres i disse kommuner.

2.4.3 Genbrugspladser

Det har været projektets intention at inddrage mængder indsamlet via storskraldsindsamling (afhentet hos den enkelte husstand eller afleveret på genbrugsplads).

Det har imidlertid vist sig, at det ikke er muligt for alle kommunernes vedkommende at isolere den mængde, der på genbrugspladserne stammer fra private husstande, idet erhverv i udstrakt grad også har mulighed for at aflevere materialer på genbrugspladserne, ligesom der er forskel på afleveringsmulighederne og opgørelsesmetoderne kommunerne imellem.

Kommunernes regler for erhvervs og institutioners anvendelse af genbrugspladserne strækker sig fra, at erhverv ikke må aflevere materialer på genbrugspladserne, og der holdes nøje øje med, at det ikke sker, over at erhverv og institutioner ikke officielt må anvende genbrugspladserne, til at erhverv og institutioner gerne må anvende genbrugspladserne.

Det er derfor ikke muligt at sige, i hvilket omfang den ud fra Tabel 2.17 konstaterede difference i affaldsmængde stammer fra affald, der afleveres på genbrugspladser.

2.4.4 Ulovlig bortskaffelse af affald

I den foretagne spørgeskemaundersøgelse (se kapitel 6) er husstandene blev stillet over for en række udsagn, hvor de har kunnet afkrydse rubrikkerne "enig", "nærmest enig", "hverken/eller", "nærmest uenig", "uenig" og "ved ikke".

Et af disse udsagn lyder således: "Jeg oplever ofte, at affald er hensat på rastepladser og lignende steder". Væsentligt flere husstande i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer end i referencekommunerne har afkrydset rubrikken "enig".

Der er rettet henvendelse til amter, hvor der er identificeret kommuner, der har vægtbaseret indsamlingssystem; i alt 19 kommuner i 7 amter. Stort set alle amternes vejvæsner oplyser, at problemer med affald på rastepladser er større i kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer end i kommuner, der ikke har et sådant afregningssystem.

Amterne oplyser, at de finder mange former for affald på rastepladser (storskrald, haveaffald og lignende), men at der primært er tale om dagrenovation, og at det er mængden af dagrenovation, der stiger, når kommuner overgår til vægtdifferentierede indsamlingssystemer. Affaldet placeres typisk i sorte affaldssække, der stilles ved siden af det opsamlingsmateriel, der er på rastepladsen. En affaldskategori, som flere amter nævner i forbindelse med kommuner med vægtdifferentierede indsamlingssystemer, er bleer.

Nogle amter oplyser, at de omgående har kunnet registrere, når en kommune har skiftet til vægtbaseret indsamlingssystem. I nogle kommuner er mængden af affald på rastepladser og veje efter en periode faldet igen, om end ikke til det tidligere niveau.

Ud over amter er der også taget kontakt til beredskabscheferne i de 5 kommuner med vægtbaserede indsamlingssystemer, der indgår i projektet. I 2 af kommunerne er man bekendt med, at borgere afbrænder affald. I begge tilfælde skyldes opmærksomheden på afbrændinger, at borgere klager over røglugten. I den ene kommune er der primært observeret afbrændinger i olietønder; i den anden er det først og fremmest afbrænding i halm- eller fastbrændselsfyr. Begge kommuner følger op på røgklager ved at tjekke mængden af affald, der indvejes på de pågældende adresser. Herved konstateres ofte, at der afleveres en væsentligt mindre affaldsmængde end gennemsnitligt i kommunen. I nogle tilfælde afleverer husstandene slet ikke affald.

Der er endvidere rettet henvendelser til en række skovfogeder i statsskove og private skove. Resultatet af disse henvendelser har været, at henstillet affald primært er et problem ved parkeringspladser. I nogle tilfælde er der observeret stigende affaldsmængder, efter at en kommune er gået over til vægtbaseret indsamlingssystem.