| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder 

3. Registreringer og målinger

1. Supplerende forklaring om registreringer og målinger

Nøgletal er et redskab til at sammenligne miljøbelastninger fra forskellige transport-aktiviteter, samt sammenligne miljøbelastningen over tiden. Nøgletallene udarbejdes på grundlag af indsamlede data (modulet registreringer og målinger indeholder værktøjer til indsamling af data til nøgletal).

I skrevne stund findes der ingen standardiserede nøgletal for transportbranchen.

Derfor er det op til den enkelte virksomhed at vælge hvilke nøgletal, der kan sætte fokus på virksomhedens miljømæssige forhold. Ved valg af nøgletal, skal det overvejes hvilken information man ønsker de skal give. Der er ingen krav iISO 14001, som siger hvilke nøgletal, der skal opgives, hvorfor det er muligt at vælge netop dem, der passer til virksomheden.

Det vanskelige ved defineringen af nøgletallene er, at finde nogle sammenhæng i virksomheden, der har miljømæssig betydning. Km/l er et gammelkendt nøgletal, der tydeligt viser hvor god brændstoføkonomi et køretøj har. Ton/km vil ligeledes give et godt billede af hvor stor udnyttelse der er af det enkelte køretøj – men denne beregning er lidt svær.

Når der defineres nøgletal, må det også erkendes, at der kan være nogle nøgletal, som vil være meget gode at styre efter, men som vil være svære – måske umulige – at skaffe data om til registreringssystemet.

Ved transport vil den absolut største miljøpåvirkning ske som følge af brændstofforbruget. Derfor er det også det vigtigste element i nøgletallene, da det kan give en indikation af hvor effektiv kørsel, der bliver udført.

Der er mere information om luftforurening i slutningen af dette dokument.

Ved værkstedet er interessen tilknyttet materialeforbruget i forbindelse med reparation af køretøjer. Det vil sige, at interessen samler sig om at få foretaget relevante registreringer som f.eks. forbrug af motorolie, dæk, batterier m.m.. Med kendskab til det aktuelle forbrug af materialer til reparation, kan der efterfølgende foretages handlinger som kan mindske forbruget eller der kan gennemføres produktskift til produkter der er mere miljøvenlige.

Ved vognvask vil det være specielt relevant at se på materialeforbruget i forbindelse med vask. Det vil sige, forbrug af vaskemiddel og vand. Ligeledes er det interessant om der bliver deponerede olieholdig slam fra olieudskilleren, da det er et væsentligt element i miljøbelastningen ved bilvask.

Nøgletallene for bygninger omhandler el-, vand- og varmeforbrug.

Elforbruget kan være svært at sætte i forhold til aktivitet, da meget af energien bruges under alle omstændigheder. Nøgletallet bruges til at vurdere elforbrugets størrelse. Når der sker adfærdsændringer og foretages besparelsestiltag i virksomheden, kan ændringerne i elforbruget ses på virksomhedens nøgletal.

Det samme gør sig gældende for varme- og vandforbrug.

Til sikring af et godt arbejdsmiljø, kan det være en fordel at se udviklingen i arbejdsskader. Forudsætningen er dog, at der bliver lavet en systematisk registrering af arbejdsmiljøforhold, samt at der er en interesse for at forbedre arbejdsmiljøet – med deraf reduktion af arbejdsskader.

Ved transport af farligt gods, vil det ligeledes være interessant at se på hvor ofte/sjældent transportøren er involveret i uheld, da det kan indikere hvor sikker transporten er. Der kunne evt. også blive set på hvordan uddannelsesniveauet i virksomheden er, for derved at sikre kvalificerede chauffører til transporterne.

Sortering og genanvendelse af affaldet fra virksomheden vil reducere den mængde affald, som skal forbrændes eller deponeres. En sortering af affaldet kan i visse tilfælde give en besparelse for virksomheden – i andre tilfælde vil det være en udgift. Prisforskellen afhænger af, hvilken ordning virksomheden har i forvejen, og hvilke regler der gælder i den kommune virksomheden ligger i.

Hvis det skal lykkes, at sortere affaldet og genanvende så meget som muligt, er det vigtigt, at alle medarbejdere er informeret om, hvordan affaldet skal behandles. Hvis sorteringen af affaldet er tilstrækkelig omhyggelig, kan man opnå, at store dele af affaldet kan genanvendes.

Forbrænding af dieselolie og kulstofholdige brændsler i øvrigt medfører dannelse af CO₂ og andre luftforurenende stoffer, hvoraf nogle er skadelige. Mængde og art af disse stoffer afhænger af mængde og kvalitet af det brugte brændstof, forbrændingsteknik, end-of-pipe-teknologi (røggasrenser, filter og katalysator) samt af andre faktorer som temperatur, vedligeholdelsesstand, hastighed, vindretning og -hastighed mv.

En ren forbrænding af dieselolie og benzin i ren ilt ville udelukkende resultere i dannelse af energi, CO₂ og rent vand. Men i praksis foregår forbrænding altid ufuldstændigt, og der dannes kulilte (CO), uforbrændt kulbrinte (HC) samt andre organiske forbindelser. Kvælstof fra luften suges ind i cylinderen og iltes til kvælstofilte (NOx), og dieselmotorer udleder svovlilte og partikler.

Disse udslip kan virke skadelige på miljøet (global opvarmning og forsuring), og kan lokalt bidrage til skader på planter, dyr og mennesker samt på bygninger og lignende. Samtidig kan f.eks. NOx og HC i stærk sollys danne sekundære forureningsstoffer som eksempelvis ozon.

CO₂ kuldioxid, kultveilte; en farveløs, ikke brændbar luftart. Atmosfærisk luft indeholder ca. 0,03% CO₂ der bl.a. dannes ved forbrænding af kul, benzin, dieselolie mv.

CO₂ er de grønne planters hovednæringsstof, idet CO₂ ved fotosyntese opbygges til kulhydrater (bl.a. som cellulose og stivelse). Tilsvarende mængder CO₂ frigives igen ved ånding, forrådnelse og forgæring af planter og dyr. Det menneskeskabte CO₂-bidrag fra bl.a. forbrændingsmotorer er langt mindre end det CO₂ som dannes i naturlige processer ved skovbrande, biologisk nedbrydning, ånding mv. CO₂ er ikke giftigt, og benyttes bl.a. i sodavands- og ølfremstilling.

Atmosfærens naturlige indhold af bl.a. CO₂ og vanddampe forhindrer en del af jordens infrarøde stråling i at forsvinde ud i verdensrummet. Denne naturlige drivhuseffekt sikrer en energiligevægt på jorden med et fast temperaturniveau. Et øget CO₂ udslip bl.a. fra trafikken menes dog at kunne påvirke drivhuseffekten og føre til globale temperaturstigninger. Højere temperaturer vil kunne ændre vækstbetingelserne på jorden og medføre en afsmeltning af polernes is.

NOx, nitrogenoxider, kvælstofilter; er giftige luftarter. By luftens indhold af kvælstofdioxid (NO₂ ) og ozon kan give luftvejsirritationer og astmareaktioner. NO₂ er et produkt af dels NO, der stammer fra forbrændingen af kul og olieprodukter (bl.a. i bilmotorer), og dels ozon, der bl.a. dannes fra letflygtige kulbrinter (VOC) og kvælstofilter, eller som kommer med vinden fra f.eks. Ruhr-distriktet i Tyskland. Indførelsen af katalysatorer på biler har reduceret by luftens indhold af NO₂.

Et for stort udslip af NOx'er, svovl og ammoniak, stoffer der i luften omdannes til salpetersyre og svovlsyre, O₂ og som falder ned som "syreregn" eller partikler, kan måske skade plantelivet og medføre forsuring og overgødskning (eutrofiering) afvandmiljøet. De senere års trædød og misvækst i Europas skove kan dog ikke udelukkende forklares med sur nedbør og kvælstofmætning.

Transportsektoren udleder næsten halvdelen af det totale danske NOx-udslip, og vejtransporten står for ca. 80% heraf. Lastbiler og busser over 16 tons totalvægt udleder alene godt 6% af det totale danske NOx-udslip.

CO, kuloxid, kulilte; en farve- og lugtløs, meget giftig luftart, der dannes ved ufuldstændig forbrænding af kul og kulstofholdige stoffer, f.eks. i forbrændingsmotorer, forkert betjente kul- og petroleumsovne rov. Kulilteforgiftning reducerer/hindrer blodets ilttransportegenskaber, dvs. medfører åndedrætsproblemer, svimmelhed, hovedpine mv.

CO-udslippet fra dieselmotorer kan reduceres ved en bedre forbrænding i motorerne og til en vis grad ved hjælp af katalysatorer.

HC, kulbrinter; organiske forbindelser, der findes udbredt i naturen. Dieseludstødning indeholder sodpartikler, som er dækket af kulbrinte og svovlsyre samt af rester fra dieselolie og motorolie. Trafikkens kulbrinteudslip består dog hovedsageligt af uforbrændt brændstof, som giver en ubehagelig lugt og kan være sundhedsskadelig.

Flygtige organiske kulbrinter (VOC) indgår sammen med kvælstofilter i dannelsen af den giftige ozon ved jordoverfladen. Desuden kan kræftfremkaldende aromatiske kulbrinter (PAH) enten optræde i dampform eller sidde på overfladen af sod- og støvpartikler fra udstødningen.

HC- og partikeludslippet fra dieselmotorer kan reduceres ved anvendelse af renere brændstoffer og ved motorer med en mere effektiv forbrænding.

En reduktion af dieseloliens aromatindhold mindsker udstødningens indhold af sod. Samtidig fører et mindre svovlindhold i dieselolien til en mindre bestanddel af svovl i sodpartikleme.

Oxiderende katalysatorer forbrænder bl.a. udstødningsgassens HC-indhold. Samtidig reduceres udstødningsgassens lugt. For at undgå dannelse af svovlsyre i katalysatoren ved høje udstødningstemperaturer er det nødvendigt at anvende brændstof med et lavt svovlindhold. I nogle tilfælde anbefales det at montere partikelfiltre i forbindelse med katalysatorer.