Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder 4. Handlingsplaner1. Supplerende forklaring til handlingsplanerHandlingsplaner fremkommer i naturlig forlængelse af registreringer og målinger, som er blevet igangsat af politikker og mål. Politikker og mål danner rammen for virksomhedens overordnede miljøstyring. Det vil så være handlingsplanerne, der skal sikre, at den opstillede ramme bliver fyldt ud. Derfor vil handlingsplaner løbende skulle revurderes, da der til stadighed er mål, der er blevet opfyldt. På denne måde kan en handlingsplan opfattes som en huskeseddel over de opgaver, der skal udføres i den kommende tid. Typisk vil handlingsplanerne have en tidshorisont på under et år. Hvis det ikke er muligt at holde horisonten under et år, bør handlingsplanen opdeles i flere mindre handlingsplaner. Ved opdeling i flere mindre handlingsplaner, sikres det, at overblikket nemmere bevares, da opgaverne i handlingsplanen er mindre. Handlingsplanerne vil derfor være et dagligt arbejdsredskab, hvorved det er muligt løbende at følge virksomhedens udvikling. Gennem aktiv brug af handlingsplaner både på kort og lang sigt vil vi systematisk arbejde på at forbedre vor konkurrencesituation og reducere vor miljøbelastning. |