Økologisk håndtering af spildevand 1. Forord
Denne rapport "Økologisk håndtering af spildevand" indgår i forskningsprojekter igangsat af Miljøstyrelsen under "Aktionsplan til fremme af økologisk byggeri og byfornyelse", tema 3. Projektet er udført af Rørcentret, Teknologisk Institut, og arbejdet har været fulgt af en følgegruppe bestående af følgende medlemmer:
1.1 ProjektgrundlagFormålet med projektet er gennem indsamling og bearbejdning af litteratur at kunne give et overblik over de tekniske muligheder for økologisk håndtering af spildevand. Sikkerhed, sundhed, hygiejne og komfort ligger til grund for de løsninger, der anvendes til traditionel håndtering af spildevand. Det er vigtigt, at der ikke gives køb på disse hensyn, når der udvikles økologiske systemer. Specielt når der arbejdes med betingelser for godkendelse af systemer og komponenter, skal der tages hensyn til sikkerhed, sundhed, hygiejne og komfort. Rapporten indeholder en oversigt over hvilke tekniske muligheder, der er for økologisk håndtering af spildevand. De enkelte systemer og komponenter beskrives. Der angives regler for projektering, og både positive og negative driftserfaringer beskrives. Rapporten indeholder desuden et antal datablade for økologiske systemer og komponenter. I databladene beskrives egenskaberne for systemerne og installationsstedet (bygning og omgivelser). 1.2 MålgrupperMyndigheder, planlæggere, bygherrer, projekterende og udførende, der arbejder med økologisk nybyggeri og renovering af ældre byggeri, hvor afløbsinstallationer ønskes udført efter økologiske principper. Myndighederne vil bl.a. kunne anvende resultaterne i forbindelse med ændring af regler og standarder og ved udarbejdelse af prøvnings- og godkendelsesbetingelser for systemer af denne art. En sekundær, men vigtig målgruppe er producenter, der arbejder med eller planlægger at arbejde med produkter inden for den økologiske del af afløbsinstallationsområdet. 1.3 LovgrundlagSelv om en del af de økologiske systemer er nye, er de principielt omfattet af den gældende lovgivning fra By- og Boligministeriet og fra Miljøstyrelsen. Vand- og afløbssystemerne skal således være i overensstemmelse med de relevante bekendtgørelser, der er udarbejdet under Miljøloven. Både vand- og afløbssystemer skal ligeledes opfylde kravene i Bygningsreglementerne (Bygningsregelment BR95 og Bygningsreglement for småhuse BR-S98). Afløbsinstallationer skal opfylde kravene i DS 432, Norm for afløbsinstallationer, og vandinstallationer skal opfylde kravene i DS 439, Norm for vandinstallationer. Arbejdet med vand- og afløbsinstallationer skal desuden udføres af autoriserede mestre. |