| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Økologisk håndtering af spildevand

2. Beskrivelse af systemer til økologisk håndtering af spildevand

2.1 Indledning

I dette afsnit gives en kort beskrivelse af mulighederne for økologisk håndtering af spildevand. Det er forsøgt at systematisere de forskellige systemer, og derefter beskrive dem. I systematiseringen anvendes begreberne "system" og "komponent".

Et "system" er sammensat af flere komponenter og repræsenterer en samlet løsning på bortskaffelsen af spildevand. Et system kan fx være et komposteringssystem, og komponenterne i dette system kan være et kloset og en kompostbeholder.

I figur. 2.1 er vist en oversigt over hvilke systemer, der vil blive beskrevet i det følgende.

Den økologiske håndtering af spildevand er meget ofte hæftet sammen med brug af alternative klosetter, fx klosetter der bruger mindre skyllevandsmængder end de normale 6 liter, eller som sorterer urin fra fæces. I figur 2.2 er der derfor vist en oversigt over hvilke klosettyper, der kan indgå i et økologisk system.

Endelig består alle systemer af forskellige komponenter, der hver har deres faste funktion i det samlede anlæg. En oversigt over hvilke komponenter, der indgår i de beskrevne økologiske systemer, er vist i figur 2.3.

2.2 Systemer uden afløb

I systemer uden afløb opsamles både urin og fækalier direkte i tilknytning til klosettet, og indholdet komposteres. Det "grå spildevand", dvs. spildevand fra køkken, bad og vask, håndteres separat. Det kan nedsives, ledes til samletank eller udledes til kloak.

2.2.1 Biologiske klosetter

I biologiske klosetter opsamles både fækalier og urin i en beholder direkte under klosettet, der ikke er vandskyllende. I beholderen skal der derefter ske en kompostering af indholdet.

Komposteringsprocessen hæmmes, hvis der er et stort indhold af væske. Derfor findes der også komposteringssystemer, hvor klosettet er indrettet til urinsortering (se under afsnit 4). Urinen ledes her til en separat beholder/samletank, og kun fæces ledes til kompostbeholderen.

2.3 Systemer med afløb

I systemer med afløb transporteres spildevandet enten til opsamling, kompostering, nedsivning eller til kloak. Transporten kan ske ved gravitation (vandet løber af sig selv), ved tryk (overtryk/mere end 1 atmosfære i ledninger) eller ved vakuum (undertryk/sug, mindre end 1 atmosfære i ledninger).

I systemer med afløb er det som regel udformningen af klosettet, der har betydning for systemets funktion.

Figur 2.1
Opdeling af systemer til økologisk håndtering af spildevand. Der kan forekomme varianter, hvor spildevandet ledes til minirenseanlæg, rodzoneanlæg, sandfilter eller pileanlæg (afløbsfri bassinanlæg).

Figur 2.2
Oversigt over klosettyper, der indgår i systemer til økologisk håndtering af spildevand.

Figur 2.3
Oversigt over komponenter, der kan indgå i et system til økologisk håndtering af spildevand.

2.3.1 Gravitationssystemer

Afløbssystemet består af kloset med lille skyllevandsmængde (mindre end 6 liter). Afløbet fra kloset ledes sammen med de øvrige afløb fra husholdningen til samletank, nedsivning eller til kloak. I et sådan system består de økologiske tiltag i vandbesparelser.

Fra klosettet ledes afløbet til en separator, der adskiller væske og faste stoffer. I separatoren tvinges vandstrømmen ud langs separatorens sider, hvor der er anbragt et filter. Væsken løber gennem filteret, mens de faste stoffer bliver i midten og kan ledes til en kompostbeholder. Væsken kan sammen med det øvrige spildevand fra huset, ledes til samletank, nedsivningsanlæg eller kloak.

I urinsorterende systemer sker sorteringen i skålen i et vandskyllende kloset (se afsnit 4.1.2). Urinen ledes til en separat beholder/samletank. Fækalier og skyllevand kan ledes til kompostbeholder, samletank, nedsivningsanlæg eller kloak. Håndtering af det øvrige husspildevand kan ske sammen med fækaliedelen.

Urinaler fås både med vandskyl og uden vandskyl. Der markedsføres desuden urinaler til brug for kvinder.

2.3.2 Tryksystemer

Et hovedafløbssystem, hvor der er overtryk i hovedledningerne, kaldes ofte et tryksat system. Transporten i hovedledningssystemet sker ved hjælp af pumper, der skaber overtryk. Fra hver parcel samles spildevandet i en pumpebrønd, der er anbragt før tilslutningen til hovedledningen. Pumpen er forsynet med roterende knive, der findeler faste stoffer i spildevandet. Dermed kan dimensionerne på samleledningerne/hovedledningerne sættes ned til ø 40-50 mm mod normalt ø 110 mm. Ledningerne kan lægges uden fald, da pumpen transporterer vandet. Systemet er et alternativ til lokale løsninger i det åbne land, og kan være et attraktivt alternativ for bebyggelser, der ligger i beskyttelsesområder for vandindvinding. I sådanne områder er nedsivning ikke tilladt. Afløbsinstallationerne i husene kan være normale afløbsinstallationer.

Figur 2.4
Principskitse af et tryksystem.

Trykafløbsinstallationer er afløbsledninger i bygninger, hvor afløb i et badeværelse (håndvask, brusekabine og kloset) er tilsluttet, og trykket skabes af et lille pumpeanlæg, der er monteret fx bag klosettet. Pumpen er forsynet med roterende knive, der findeler faste stoffer i spildevandet. Dermed kan dimensionen på afløbsledningen nedsættes til 32 mm. Pumpeanlægget pumper spildevandet fra badeværelset op i de eksisterende afløbsledninger. Denne type af trykafløb er kun godkendt til anvendelse i tilfælde, hvor et traditionelt afløbsanlæg ikke kan installeres uden store omkostninger og kun til brug i enkelthusholdninger. Løsningen kan således ikke bruges i forbindelse med hoteller mv.

Figur 2.5
Specielt pumpeanlæg monteret bag kloset.

2.3.3 Vakuumsystemer

I stedet for at transportere vandet med tryk, kan man suge vandet med undertryk ved hjælp af en pumpe.

Vakuumsystemet kan bruges på to forskellige måder. Enten som et internt afløbssystem i en bygning, der i øvrigt har tilslutning til det offentlige afløbssystem, eller som afløb fra et bebygget område uden afløbssystem, hvor spildevandet fra et antal bygninger opsamles og føres til renseanlæg i et kloaknet opbygget efter vakuumprincippet.

Systemet bruges primært til opsamling af spildevand fra klosetter med en meget lille skyllevandsmængde (cirka 1 liter), og hvor spildevandet kan føres i en ledning med lille dimension og uden fald. Til systemet hører et specielt konstrueret kloset, der er forsynet med en ventil, der kun åbner, når der er spildevand, der skal suges væk.

Figur 2.6
Principskitse af et vakuumafløbssystem internt i en bygning. Forneden opsamlings-beholderen, hvor der holdes undertryk ved hjælp af en luftpumpe. Klosettet er tilsluttet direkte til beholderen, mens afløb fra vaske og badekar først føres til en lille opsamlingstank og derfra føres ind i ledningssystemet. Fra et vakuumsystem kan det "sorte" spildevand fra kloset føres til kompostering, mens det "grå" spildevand kan føres til samletank, nedsivningsanlæg eller kloak.

Ligesom det gælder for trykafløbssystemet, anvendes vakuumafløbssystemet fortrinsvis i terræn med vanskelige faldforhold, og i områder med spredt bebyggelse. Et hovedafløbssystem med vakuum er principielt opbygget på samme måde som et tryksystem.

Systemet kan være opbygget, så afløbssystemet i bygningen er udført som en traditionel afløbsinstallation, men spildevandet samles i en brønd (indtagsenhed) uden for bygningen og ledes derefter til hovedkloak. Fra denne brønd suges vandet til det centrale opsamlingssted (vakuumstationen).

Ledningsføringen sker efter et særligt princip, idet der skal skabes et antal såkaldte transportlommer, som vist i figur 2.7. For at en vakuumpumpe skal kunne suge væsken til sig, skal ledningstværsnittet være fuldt. I transportlommerne samler vandet sig og fylder tværsnittet ud. Derefter kan det suges et stykke videre, indtil væsken ikke længere fylder tværsnittet ud. Denne proces gentager sig, til spildevandet når frem til vakuumpumpestationen.

Det er væsentligt, at ledningssystemet er helt tæt. Der bruges normalt PEH-rør, der samles med spejlsvejsning eller elektromuffer. Der anvendes rørdimensioner i området 75-160 mm. Ledningerne skal lægges, så de altid er tomme eller næsten tomme for vand, og i princippet lægges de med fald mod opsamlingsstedet. Dette kan naturligvis ikke altid lade sig gøre, så derfor kan det være nødvendigt at indskyde transportlommer, hvorved afløbsledningen hæves, således at der derfra kan gås videre med fald.

Figur 2.7
Principskitse af vakuumafløbssystem, hvor ledningsføringen med transportlommer er illustreret.

Også til vakuumsystemer findes der urinsorterende klosetter. Urindelen vil normalt fungere uden vakuum, således at urinen ved gravitation ledes til opsamlingsbeholderen, mens afløbet fra fækaliedelen afledes ved vakuum. Den resterende del af systemet vil fungere som beskrevet i det foregående afsnit.