Økologisk håndtering af spildevand 3. Lovgrundlag
Systemer til håndtering af spildevand er omfattet af den gældende lovgivning. Det gælder således både traditionelle systemer og nyere økologiske systemer. Lovgivningen, der er gældende for spildevandshåndtering, er Byggeloven, Miljøloven og Arbejdsmiljøloven. 3.1 ByggelovenBekendtgørelse om byggelov nr. 359 af 3. juni 1993 indeholder de generelle bestemmelser for byggeriets kvalitet og administration. De nærmere regler er angivet i Bygningsreglementerne. Bygningsreglementerne (Bygningsreglement BR 95 og Bygningsreglement for småhuse BR-S 98) indeholder specifikke krav til byggeriet og også til udformningen af vand- og afløbsinstallationer. Vandinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 439: 2000, Norm for vandinstallationer, og afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432: 2000, Norm for afløbsinstallationer. Både for vand- og afløbsinstallationer stilles der krav om godkendelse af komponenter og materiel. I afløbsnormen er kravene fx:
Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal enten være:
By- og Boligministeriets VA-godkendelser supplerer bygningsreglementerne og skal lægges til grund ved myndighedens behandling af byggesagerne på samme måde som bestemmelserne i bygningsreglementerne, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af godkendelsen. VA-godkendelserne offentliggøres i form af trykte godkendelsesblade. Produkter, som ikke er omfattet af VA-godkendelsesordningen, skal forelægges den stedlige myndighed. Komponenter og systemer til økologisk håndtering af spildevand skal altså principielt være godkendte af By- og Boligministeriet. Der findes for tiden ikke godkendelsesbetingelser for de nyere økologiske systemer, men når/hvis de udarbejdes, kan der udstedes VA-godkendelser som på det øvrige afløbsområde. 3.2 AutorisationslovenJævnfør Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, Lov nr. 206 af 27. marts 2000, skal alt arbejde med vand- og afløbsinstallationer inden for skel udføres af autoriserede mestre. Alt arbejde med afløbsledninger og afløbstanke i jord og under bygning skal udføres af en autoriseret kloakmester. Det gælder både for nyanlæg og ved ændring af eksisterende systemer. Kravet om autorisation gælder både afpropning og sløjfning af ledninger, som ikke længere skal være i brug samt anlæg af nye ledninger. Det eneste arbejde, som ikke er omfattet af kravet om autorisation, er udførelse af nedsivningsanlæg for tagvand fra beboelsesbygninger. Dette arbejde skal naturligvis også udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning, men kan udføres af andre end autoriserede kloakmestre. Arbejde med vandinstallationer og arbejde med afløbsinstallationer i bygninger skal med få undtagelser udføres af en autoriseret VVS-mester. Undtaget fra kravet om anvendelse af autoriseret VVS-mester er for tiden anlæg, hvor en enkelt forbruger har eget drikkevandsforsyningsanlæg samt udskiftning af pakninger, wcer, håndvaske, køkkenvaske, vaske- og opvaskemaskiner inden for eget eje- eller lejemål. Disse anlæg skal, selv om de er undtaget fra kravet om anvendelse af autoriseret mester, også udføres i overensstemmelse med gældende lovgivning og regler. 3.3 MiljølovgivningenLov om miljøbeskyttelse Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 med senere ændringer, fastsætter bestemmelser om at forebygge og bekæmpe forurening. De nærmere regler vedr. spildevandshåndtering er angivet i Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 med senere ændringer om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Kapitel 3 og 4 omhandler beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand. Jævnfør Miljøbeskyttelsesloven skal kommunen give tilladelse til afledning, nedsivning og opsamling af spildevand. For deponering, bortskaffelse eller anvendelse af affaldsprodukter gælder reglerne i:
3.4 ArbejdsmiljølovenLov om arbejdsmiljø. Arbejdsministeriets Lovbekendtgørelse nr. 464 af 18. december 1985 med senere ændringer fastsætter regler med henblik på at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Loven omfatter kun arbejde for en arbejdsgiver og gælder således ikke for private, der selv vil håndtere deres affald. Dog kan der hentes megen nyttig information, krav til arbejdssted, personlige værnemidler mv. Arbejdstilsynet og embedslægerne bør altid kontaktes i forbindelse med godkendelse af større anlæg. |