| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Differentieret tilsyn

2. Konklusioner og anbefalinger

Projektet har skullet afdække mulighederne for at etablere en Eliteordning for særligt miljøprogressive virksomheder (elitevirksomheder), sådan at tilsynet kan gradueres i forhold til virksomhedernes selvstændige miljøindsats. Det har desuden været et mål for projektet at vurdere mulighederne for at reducere kontrolniveauet over for virksomheder, der i forvejen bliver kontrolleret via en certificering.

Virksomhederne

Elitevirksomheder anvender generelt mange ressourcer på deres frivillige miljøarbejde, særligt ved at etablere og vedligeholde et internationalt anerkendt miljøledelsessystem. I forhold hertil er det ressourceforbrug, som virksomheden anvender ved selve myndighedens direkte miljøtilsyn på virksomheden, som regel ubetydeligt, idet der typisk kun gennemføres rutinetilsyn med 1 til 3 års intervaller på disse virksomheder. Et noget større ressourceforbrug forekommer ofte i forbindelse med virksomhedens egenkontrol og afrapportering af denne - afhængig af forureningens art og mængde - men det er stadig begrænset i forhold til ressourceforbruget til det øvrige miljøarbejde.

For virksomhederne er der således ikke nogen nævneværdig økonomisk fordel forbundet med at reducere det direkte tilsyn. Såfremt tilsynet skal varetages fuldt ud af tredje part - det certificerende organ - kan dette betyde en ekstra omkostning for virksomheden.

Imidlertid opfatter certificerede virksomheder det som en unødig byrde, hvis myndighederne gennem tilsynet foretager de samme kontroller som det certificerende selskab. Samtidig kan der være en gevinst at hente ved søge en koordinering af virksomhedernes miljøledelsessystem og myndighedens krav om egenkontrol og afrapportering.

Virksomhederne drager gennemgående fordel af at have et godt samarbejde med myndighederne. Den største fordel ligger i, at myndighederne har kendskab til virksomhederne, hvilket i mange sammenhænge kan fremskynde godkendelsesprocesser og andre sager virksomhed og myndighed imellem. Elitevirksomhederne ønsker derfor ikke at undvære det offentlige miljøtilsyn.

Virksomhederne efterspørger en øget anerkendelse af deres frivillige og omfattende miljøindsats. Der er derfor behov for, at miljømyndighederne i øget omfang differentierer tilsynsindsatsen, sådan at elitevirksomhederne kontrolleres mindre - og tilbydes mere dialog og samarbejde.

Miljømyndighederne

Miljømyndigheden kan fra tid til anden opdage uregulerede problemer eller iagttage overtrædelser af vilkår på elitevirksomheder ved de direkte tilsyn - dog oftest af mindre væsentlig karakter. Et strikt kontrollerende tilsyn på elitevirksomheder kan derfor af virksomhederne opfattes som et unødvendigt irritationsmoment, samtidig med, at det miljømæssige udbytte af kontrollen er begrænset. Der kan således være god grund til at nedbringe kontrollen med elitevirksomhederne. Myndigheden bør som alternativ til den traditionelle kontrol søge dialog og samarbejde, hvorved tilsynet kan bidrage til virksomhedens kontinuerlige miljømæssige fremdrift.

Det er ikke muligt at vurdere den generelle præventive effekt af tilsynet, hvorfor det er vanskeligt at anslå de miljømæssige konsekvenser ved helt at undlade den offentlige kontrol på elitevirksomheder.

En privatisering af tilsynet vil næppe medføre administrative lettelser, idet tidsforbruget til forespørgsler og godkendelser vil vokse, når tilsynsmyndigheden mister den løbende kontakt til virksomhederne. Der kan ikke peges på andre åbenbare samfundsmæssige fordele ved at fjerne tilsynet af elitevirksomheder fra de decentrale myndigheder, det være sig af miljømæssig eller økonomisk art.

Det konkluderes derfor, at der ikke er baggrund for at fjerne det miljømæssige tilsyn med elitevirksomheder fra de decentrale miljømyndigheder for at overlade dette til tredje part - de certificerende organer. Virksomhederne vil ikke spare penge, administrationen vil næppe blive lettet, snarere tværtimod, andre fordele er vanskelige at identificere, og hverken myndigheder eller virksomheder udtrykker ønske om, at miljømyndigheden fratages tilsynsopgaven.

Der vil derimod kunne opnås ressourcemæssige lettelser, hvis miljømyndigheden i øget omfang udnytter resultaterne af den audit, virksomheder med miljøledelse gennemgår med jævne mellemrum. Samtidig bør miljømyndigheden bidrage til, at virksomheden integrerer egenkontrol og miljøledelsessystem mest muligt.

Miljømyndighederne kan opnå betydelige gevinster ved at lægge øget vægt på differentieret tilsyn, hvilket virker som en anerkendelse af virksomhedens forebyggende miljøindsats. Myndigheden kan herved bl.a. bidrage til, at virksomhederne i miljøarbejdet sætter fokus på de større perspektiver.

Differentieret tilsyn gennemføres i dag i nogle kommuner og amter, de færreste steder dog efter en klar systematik. Myndighedens tilrettelæggelse af det differentierede tilsyn bør ske ud fra en vurdering af:

På baggrund af denne vurdering fastsætter myndigheden, hvilke virkemidler, der kan tages i anvendelse overfor den enkelte virksomhed.

Afhængig af, hvilke virkemidler den enkelte myndighed vil tage i anvendelse, kan det være vanskeligt særligt for små tilsynsenheder at gennemføre det differentierede tilsyn uden supplerende træning. Den gennemførte reorganisering af det kommunale miljøtilsynsapparat, som har ført til dannelse af en række større miljøcentre over hele landet, giver her gode muligheder for, at også tilsynet i de mindste kommuner kan tilrettelægges differentieret.

Formelt eller uformelt system

Det har været drøftet og vurderet, hvorvidt der bør indføres en formel Eliteordning - hvormed forstås en formel ordning for differentieret tilsyn, i princippet gældende for alle virksomheder. En ordning, hvor indplaceringen af virksomheder beror på objektive kriterier, og hvor tilsynets virkemidler/værktøjer modsvarer indplaceringen.

I en afvejning af fordele og ulemper kan det efter samråd med de væsentligste interessenter på området ikke anbefales at etablere en formel Eliteordning.

Det anbefales derimod, at de decentrale miljømyndigheder tilrettelægger tilsynet differentieret, uden at der fastlægges bindende centrale kriterier for differentieringen. I forlængelse heraf anbefales det, at miljømyndigheden tager de værktøjer og virkemidler i anvendelse, som myndigheden finder særligt brugbare i den konkrete sammenhæng. I det foreliggende projekt skitseres en række af sådanne virkemidler.

Med henblik på at styrke det differentierede tilsyn og sikre en harmoniseret tilgang til denne opgave landet over, anbefales det endelig, at der udarbejdes en særskilt vejledning og et træningskursus om differentieret tilsyn.

Det er Dansk Industris opfattelse, at der er behov for et grundlag til sammenligning af tilsynsmyndighedernes praksis med behandling af elitevirksomheder. Rapportens forslag om, at der ikke etableres en formel eliteordning, men at der i stedet præsenteres en række værktøjer og virkemidler, kan betyde, at der udvikles meget forskelligartet praksis over landet. DI foreslår derfor, at der etableres et system til benchmarking af tilsynsmyndighedernes præstationer.