Differentieret tilsyn

3. Projektets metode

Projektet er blevet gennemført i fire faser med delvist tidsmæssigt overlap. Det har været et gennemgående princip, at analyser og konklusioner i videst mulige omfang er gennemdrøftet med alle væsentlige interessenter med henblik på at skabe konsensus om projektets anbefalinger.

Fase 1: Kriterier for inddeling af elitevirksomheder

Indledende er der foretaget en vurdering af danske og europæiske erfaringer inden for området.

I Danmark har Arbejdstilsynet fra 1999 indført en ny tilsynsmetode "Tilpasset tilsyn", som kommer tæt på en model for en Eliteordning inden for det offentlig kontrolsystem. Modellen opererer med en formel niveaudeling af virksomhederne på baggrund af myndighedens konkrete vurdering af:

- Virksomhedens egen indsats for at forbedre miljøet
- Arbejdsmiljøstandarden i virksomheden.

Internationalt er der ikke fundet relevante erfaringer med modeller for Eliteordninger eller differentieret tilsyn inden for miljøområdet. Projektgruppen har i den forbindelse haft tæt kontakt til Miljøstyrelsen samt kontakt til IMPEL - EU Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law.

Efterfølgende erfaringsindsamlingen er det drøftet med Styregruppe og interessenter, hvilke parametre der kan inddrages i vurderingen af virksomhedernes miljøsituation1. Hvor Erhvervsministeriets oprindelige notat om en Eliteordning2 alene fokuserer på virksomhedens styringssystem, blev det i diskussionerne klart, at en inddeling af elitevirksomheder bør baseres på tre parametre:

1. Virksomhedens systematik i miljøarbejdet
2. Virksomhedens åbenhed overfor myndigheden
3. Virksomhedens miljøpræstation

Med udgangspunkt heri er der udarbejdet en række forslag til inddeling af virksomhederne med efterfølgende drøftelse i Styregruppe og med interessenter.

- hvad angår virksomhedens systematik i miljøarbejdet har drøftelserne været centreret omkring spørgsmålet om i hvilket omfang miljøledelse og andre systemer giver en objektiv sikkerhed for, at miljøforholdene er i orden og at der arbejdes på fortsat reduktion af de væsentlige miljøpåvirkninger.
- hvad angår virksomhedens åbenhed overfor samarbejde med myndigheden har drøftelserne været centreret om mulighederne for at opstille objektive og direkte målbare kriterier herfor
- hvad angår virksomhedens miljøpræstation har drøftelserne bl.a. drejet sig om, hvordan overskridelser skal håndteres på elitevirksomheder, og i hvilket omfang man kan tilgodese, at elitevirksomheder ofte arbejder med miljø i et bredere perspektiv end de umiddelbare lokale miljøpåvirkninger

Det er blevet vurderet, i hvilket omfang de tre parametre: systematik, åbenhed overfor samarbejde og miljøpræstation tilgodeses ved forskellige miljøsystemer, herunder EMAS, ISO 14001, ikke-certificeret miljøledelse, ISO 9000, Miljømærker, Green Network deltagelse og Grønne regnskaber.

Fase 2. Vurdering af det eksisterende miljøtilsyn på elitevirksomheder

For at kunne vurdere mulige gevinster ved et differentieret tilsyn og etablering af en Eliteordning er det blevet undersøgt, hvordan elitevirksomheder selv opfatter miljøtilsynet, samt hvor mange ressourcer virksomhederne anvender ved myndighedens tilsyn. Der er foretaget kvalitative interview af 2 -3 timers varighed med 17 virksomheder, som myndigheder har vurderet som progressive på miljøområdet3.

Interviewundersøgelsen har haft fokus på omfanget af virksomhedernes arbejdsmængde og økonomiske udgifter i forbindelse med miljøtilsyn, herunder udførelse af egenkontrol. Undersøgelsen har endvidere fokuseret på, hvilke konkrete effekter, miljøtilsynet særligt på elitevirksomheder afstedkommer, sådan at mulige konsekvenser af et differentieret tilsyn kan vurderes.

Endelig er det undersøgt, i hvilket omfang virksomhederne finder, at tilsynet allerede i dag tilrettelægges efter virksomhedens samlede miljøsituation.

Parallelt med virksomhedsinterviewene er der gennemført interviews med de respektive tilsynsmyndigheder for de 17 virksomheder samt yderligere 11 myndigheder, der deltor i en særlig workshop om Eliteordningen. Her er der ligeledes lagt vægt på at afdække ressourceforbruget ved tilsynet samt på at belyse muligheder for nye former for tilsyn, der kunne give et mere dynamisk samarbejde4.

Fase 3. Forslag til Eliteordning

På baggrund af fase 1 og 2 er opstillet en model for en Eliteordning, herunder kriterier for inddeling af listevirksomheder i fire kategorier.

Kriterier og model er diskuteret på en workshop med en række repræsentanter for kommuner, amter og miljøcentre. En tilrettet model er derpå drøftet med Styregruppen og efterfølgende med de respektive organisationer i Styregruppen, der har ønsket dette. Resultatet af disse drøftelser har været, at Styregruppen ikke ønsker at anbefale en formel eliteordning (se herom i afsnit 5). En skitse over det gennemdrøftede forslag er vedlagt som bilag 4.

Som alternativ til en formaliseret model har der i Styregruppen været enighed om, at der skulle opstilles forslag til en række tiltag, der giver myndighederne mulighed for at tilgodese elitevirksomhederne med en anerkendelse af den selvstændige miljøindsats.

Fase 4. Konsekvensvurdering

På baggrund af de gennemførte interviews med miljømyndigheder og virksomheder, workshop for miljømyndigheder, interviews med organisationer, samt diskussioner i arbejdsgruppe og Styregruppe, er der foretaget en vurdering af de administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af de opstillede tiltag til styrkelse af det graduerede tilsyn.

Der er herunder foretaget en vurdering af mulighederne for at omfordele arbejdsopgaver mellem tilsyn, virksomheder og certificeringsorganer.

Kommentarer til metode

Projektets metode er indledende drøftet med formandsskabet for projektet og løbende tilrettet i samarbejde med Styregruppen.

Indsamlingen af information til projektet bygger i vidt omfang på kvalitative interviews med de direkte interessenter inden for området - virksomheder og myndigheder. Alle interviews med såvel virksomheder som myndigheder er foregået under fuld anonymitet. Det er tilstræbt at kvalificere grundlaget for projektet ved åbent at drøfte interessenternes forskellige politiske interesser i arbejdsgrupper, workshops og Styregruppe.

Som supplement til interviewene er der gennemgået en række tilsynsrapporter og tilsynsnotater, hvilket har kunnet bidrage til at understøtte interessenternes udsagn.

Såvel virksomheder som tilsynsførende har formuleret et nuanceret - men relativt enslydende - syn på situationer og årsagssammenhænge. Bedømt ud fra den relativt begrænsede variation i besvarelserne fremstår antallet af respondenter som tilstrækkeligt.

Det har været konsulenternes opgave at uddrage fællesnævnere fra de indhentede informationer - og bearbejde disse som grundlag for konklusioner og anbefalinger. Dette er sket i overvejende enighed med deltagerne i workshop og Styregruppe, idet dog Dansk Industri har ønsket at udtale sig særskilt om to af de foreslåede virkemidler til det differentierede tilsyn.

1Styregruppen for projektet besluttede på sit første møde, at en eventuel eliteordning kun skal omhandle godkendelsespligtige virksomheder.

2 "En "eliteordning for virksomheder". Erhvervsministeriet d. 6. august 1999.

3 Spørgeguide til virksomhederne er vedlagt som bilag 1.

4 Spørgeguide til myndighederne er vedlagt som bilag 2.