Differentieret tilsyn
4. Miljøtilsyn, status
| 4.1 | Direkte tilsyn |
| 4.2 | Indirekte tilsyn |
| 4.3 | Virksomhedsnetværk |
| 4.4 | Ressourcer på tilsyn |
| 4.5 | Differentieret tilsyn |
Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 65 og 66 skal kommuner og amter føre tilsyn med, at de love og regler, der er fastsat i loven, overholdes.
Loven stiller ikke nærmere krav til tilsynets tilrettelæggelse, omfang og gennemførelse, men det fremgår af bemærkninger til loven, samt af Miljøstyrelsens vejledning om tilsyn med virksomheder (Tilsynsvejledningen), at tilsynsmyndigheden har pligt til at føre et aktivt og opsøgende tilsyn, hvis tilrettelæggelse og omfang skal være udtryk for ansvarlig administration af loven.
I Tilsynsvejledningen er det anført, at det aktive tilsyn skal sikre:
 | at forurening fra virksomheder, anlæg og lignende, der ikke er reguleret af tilladelser, godkendelser eller påbud, ikke giver anledning til uønskede miljøeffekter eller risiko herfor |
| at fornødne tilladelser og godkendelser indhentes som forudsat i miljøbeskyttelsesloven |
| at meddelte tilladelser, godkendelser og påbud overholdes |
| at alle relevante sager om forurening kommer til behandling og afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens regler herom. |
I den gode tilsynspraksis indgår, at tilsynet løbende drøfter følgende forhold med virksomheden:
| - | Udvikling i virksomhedens produktion. Er der indført nye stoffer og materialer, produktionsanlæg og udstyr? Har der været produktionssvigt eller andre uregelmæssigheder i den forløbne periode? |
| - | Virksomhedens egenkontrol. Hvordan er egenkontrollen forløbet? Er den tids svarende? Er der behov for justeringer? Hvad er resultaterne? Er der behov for revision af programmet? |
| - | Lovgivning. Myndigheden orienterer om relevant ny og kommende lovgivning og regler. |
| - | Lokalområdets miljøforhold. Myndigheden orienterer om de lokale prioriteringer og indsatsområder. Endvidere informeres der om data fra recipienter, som virksomheden udleder til, hvis der er relevante undersøgelser herfra. |
Miljøtilsyn foretages ved direkte tilsyn på stedet eller indirekte tilsyn ved gennemgang af fremsendte data, rapporter mv.
4.1 Direkte tilsyn
Det direkte tilsyn sker ved, at den tilsynsførende besigtiger hele eller dele af virksomheden i følge med virksomhedens repræsentant.
Der kan ikke generelt fastslås nogen passende frekvens for besigtigelse af en virksomhed. Tilsynsvejledningen angiver, at antallet af tilsyn bør afhænge af virksomhedens miljøbelastning eller risiko herfor, dens egenkontrol og dens indstilling til miljøforhold.
Miljøministeren har i 1997 indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, ifølge hvilken Miljøstyrelsen vil tage skridt til dialog med den pågældende tilsynsmyndighed om omfanget og tilrettelæggelsen af miljøtilsynet, hvis:
| - | under 50% af listevirksomhederne er blevet tilset i løbet af det pågældende år |
| - | under 50% af virksomheder omfattet af anmelde- eller branchebekendtgørelser er blevet tilset i løbet af det pågældende eller det foregående år |
| - | under 50% af landbrug med erhvervsmæssig dyrehold er blevet tilset i løbet af de sidste tre år regnet fra det pågældende år (og at alle svinebrug med en opbevaringskapacitet svarende til fra 6 til 9 måneders gødningsproduktion ikke er blevet tilset inden for den samme periode). |
Tilsynsmyndighederne skal altså besigtige de godkendelsespligtige virksomheder, som må anses for at være de mest miljøbetydende, oftere end de øvrige virksomheder. Minimumsaftalen fastsætter dog kun minimumsfrekvenser som et gennemsnit af den pågældende virksomhedstype inden for den enkelte kommune. Der er således mulighed for at variere indsatsen betydeligt, sådan at nogle virksomheder sjældent besigtiges, mens andre besigtiges ofte. Generelt bør der fastsættes højere tilsynsfrekvens på virksomheder med betydelig miljøbelastning end på virksomheder med lav miljøbelastning
Miljøstyrelsen understreger, at overholdelse af minimumsfrekvenserne ikke i sig selv er udtryk for et godt tilsyn, og de bør derfor ikke alene lægges til grund ved tilrettelæggelsen af kommunens tilsynsindsats. Tilsynsindsatsen i forhold til virksomheder og landbrug bør tage udgangspunkt i de lokale miljømæssige problemer.
4.2 Indirekte tilsyn
Det indirekte tilsyn består i at vurdere de registreringer og måledata, som egenkontrollen frembringer, og i fornødent omfang at håndhæve vilkårsoverskridelser.
Det indirekte tilsyn sker ved, at myndigheden gennemgår virksomhedens egenkontrol, som er virksomhedens egen kontrol med, at den overholder de drifts- og produktionsvilkår, som miljømyndigheden har fastsat. Egenkontrollen gennemføres ved prøveudtagninger, direkte målinger eller registreringer i virksomheden.
Miljøstyrelsens fagspecifikke vejledninger (luft, spildevand, støj mv.) indeholder - i relation til omfanget og typen af de forurenende stoffer, der emitteres - forslag til omfanget af egenkontrol i form af prøveudtagninger og målinger. Der tilstræbes en proportional sammenhæng mellem omfanget af egenkontrollen og virksomhedens forurening. I sidste ende er det dog myndighedens vurdering, hvilket omfang egenkontrollen skal have, bl.a. kan virksomhedens organisation og evne til at udføre egenkontrollen spille ind.
Omfanget og typen af virksomhedens egenkontrol vil til enhver tid kunne revideres, såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for at opnå et bedre tilsyn.
4.3 Virksomhedsnetværk
Som en del af miljømyndighedernes vejledende og informerende indsats har en række amter og kommuner de senere år etableret netværkssamarbejder med (nogle af) de virksomheder, de fører tilsyn med.
Typisk afholdes der inden for et netværk 4-6 møder årligt med oplæg om forskellige områder med relation til virksomhedernes miljøarbejde. Netværkene kan have meget varierende opbygning, organisation og omfang af forpligtelser, strækkende sig fra det løse netværk med enkelte fyraftensmøder til det meget formelle netværk med krav om grønt regnskab, miljøledelsesprocedurer mv.
4.4 Ressourcer på tilsyn
Amter og kommuner fører tilsammen tilsyn med knap 7.000 godkendelsespligtige virksomheder, hvor de 4.150 hører under kommunerne. Heri er ikke medregnet de 400 godkendelsespligtige landbrug, som kommunerne også fører tilsyn med.
Årligt indberetter amter og kommuner en række oplysninger om deres tilsyns- og godkendelsesarbejde til Miljøstyrelsen. Af indberetningerne for 1998 fremgår det, at amter og kommuner anvendte i alt ca. 240 årsværk på tilsyn med godkendelsespligtige virksomheder ud af en samlet tilsynsindsats med virksomheder på ca. 800 årsværk.
I alt blev der i 1998 gennemført 7.400 tilsyn på 4.000 godkendelsespligtige virksomheder. I knap 2.000 tilfælde medførte tilsynet en reaktion fra tilsynsmyndigheden, enten i form af påbud, forbud, indskærpelse, henstilling eller (i sjældne tilfælde) politianmeldelse. Det svarer til, at gennemsnitligt 25% af tilsynene medførte en reaktion fra myndigheden.
4.5 Differentieret tilsyn
I Tilsynsvejledningen påpeges det, at prioriteringen af tilsyn ikke alene bør tage udgangspunkt i virksomhedens formelle indplacering i miljøbeskyttelsesloven, fx "listevirksomhed" eller "anmeldevirksomhed". Vejledningen skitserer med nedenstående skema en metode til tilrettelæggelse af et differentieret tilsyn:
Miljøpositiv virksomhed |
Almindelig virksomhed |
Miljønegativ virksomhed |
Myndigheden kan samarbejde med virksomheden om (eller bidrage til) at opstille en miljøhandlingsplan for virksomhedens yderligere reduktion af miljøpåvirkningen Hvis ikke virksomheden allerede er i gang med miljøledelse, kan den opfordres til at overveje et sådan system. Der føres stikprøvetilsyn (dvs. uden faste intervaller eller alene vedr. udvalgte tilsynspunkter) med henblik på at kontrollere, om virksomheden fortsat er på forkant med miljøkravene. |
Der gennemføres sædvanligt tilsyn med fastlagte tidsintervaller. Der tilstræbes forhandlingsløsninger på eventuelle problemer. Virksomheden kan opfordres til at overveje miljøledelse. Såfremt omfanget af virksomhedens miljøbelastning er begrænset, kan det overvejs at reducere tilsynet til stikprøvetilsyn. |
Der føres intensivt tilsyn med fastlagte intervaller og mindst et tilsyn om året. Kommunens tilsynsarbejde vil i højere grad tage udgangspunkt i myndighedsanvendelse. |
Skitse til metode til tilrettelæggelse af differentieret tilsyn
Nogle - men langt fra alle - kommuner og amter tager i dag hensyn til virksomhedens miljømæssige forhold, når tilsynsindsatsen planlægges og prioriteres. Dette giver sig udslag i et mere dialog- og vejledningspræget tilsyn overfor miljøpositive virksomheder med henblik på at få disse virksomheder til at arbejde forebyggende med miljøforhold.
Den differentierede indsats medfører erfaringsmæssigt ikke en samlet reduktion i indsatsen over for disse virksomheder. Den tid, der er sparet ved færre kontroller, anvendes ofte til en mere omfattende dialog med virksomhederne. Fordelene ved det differentierede tilsyn skal således primært ses i, at virksomheder, der er miljømæssigt på forkant, tilbydes en alternativ og fremsynet indsats fra miljømyndigheden.