|
Differentieret tilsyn 5. Differentieret tilsyn
Det foreliggende projekt har afdækket et behov for, at miljømyndighederne anlægger en mere harmoniseret tilgang til at støtte de virksomheder, der er længst fremme på miljøområdet. Virksomhederne efterspørger en mere differentieret tilsynsform, sådan at deres egenindsats belønnes, og myndighederne kan opnå miljømæssige fordele ved at indgå i mere dialog og samarbejde omkring fortsat forbedring af virksomhedernes miljøforhold. På sigt er der spændende miljømæssige perspektiver i at fokusere på samarbejde og forebyggelse frem for på kontrol af faste vilkår. Der lægges derfor i dette kapitel og i kapitel 6 op til, at miljømyndigheden i øget omfang vurderer de enkelte virksomheders miljømæssige forhold og differentierer tilsynet herefter. 5.1 Fordele ved differentieret tilsynFordelene ved det differentierede tilsyn er talrige:
5.1.1 Ressourcer og økonomiInterviewundersøgelsen viser, at myndighederne ofte anvender lige så mange ressourcer på elitevirksomhederne som på de øvrige virksomheder5. Dette skyldes særligt to forhold:
En grundig planlægning og tilrettelæggelse af det differentierede tilsyn burde dog kunne betyde, at:
Afhængig af, hvilke virkemidler den enkelte myndighed vil tage i anvendelse, kan det være vanskeligt særligt for små tilsynsenheder at gennemføre det differentierede tilsyn uden supplerende træning. Den gennemførte reorganisering af det kommunale miljøtilsynsapparat, som har ført til dannelse af en række større miljøcentre over hele landet, giver her gode muligheder for, at også tilsynet i de mindste kommuner kan tilrettelægges differentieret. I kapitel 6 redegøres for en række virkemidler og værktøjer til det differentierede tilsyn. 5.2 Differentieret tilsyn - formelt eller uformelt systemEt væsentligt element i projektet har været at afklare, om der skulle lægges op til et formelt eller et uformelt system for differentieret tilsyn. Fordele – formelt system Ved et formelt system opstilles en model, hvis rammer (og virkemidler) alle landets tilsynsenheder forpligtes til at arbejde under. Fordelen ved et formelt system er primært, at det sikrer virksomhederne et ensartet, gennemskueligt tilsyn landet over. Yderligere fordele ved et formelt system er, at:
Ulemper - formelt system
I en afvejning af fordele og ulemper vurderes det ikke formålstjenligt at etablere en formel ordning for differentieret tilsyn. Det kan derimod anbefales at støtte miljømyndighederne i at styrke det differentierede tilsyn på alle virksomheder, fx gennem incitament til en målrettet efteruddannelse. I et uformelt system kan det differentierede tilsyn gennemføres inden for miljøbeskyttelseslovens eksisterende regler og uden ekstra administration. 5.3 Vurdering af virksomhedernes miljømæssige forholdDet differentierede tilsyn bygger på myndighedens vurdering af den enkelte virksomheds samlede miljøforhold. For at kunne tilpasse tilsynet til den enkelte virksomhed kan virksomhederne vurderes ud fra tre parametre:
5.3.1 Systematik i miljøarbejdet En række virksomheder arbejder i dag aktivt med at styre og forbedre deres miljøforhold ved opbygning af et miljøledelsessystem, fx efter de internationalt anerkendte EMAS og ISO14001 systemer. Ofte er disse virksomheder miljømæssigt på forkant af udviklingen og har en bedre miljøpræstation, end loven foreskriver. På disse virksomheder foretages med faste intervaller en revision af virksomhedens miljøsystem, herunder en vurdering af miljøpræstationen i forhold til såvel virksomhedens mål som myndighedens krav. Denne revision gennemføres både internt af virksomheden selv og af eksterne auditorer. Også virksomheder uden EMAS eller ISO 14001 kan have opbygget en række procedurer til at sikre virksomhedens miljøforhold. Da der ikke gennemføres en ekstern, uvildig revision af procedurerne i disse virksomheder, kan det være vanskeligt for den tilsynsførende at gennemskue omfanget af sådanne systemer og af deres forankring i organisationen. 5.3.2 Dialog og samarbejde Myndighedens tillid til en virksomheds miljøarbejde bygger i høj grad på virksomhedens lyst og evne til dialog og samarbejde med myndigheden. Tilliden fremkommer ved, at virksomheden giver myndigheden indsigt i og mulighed for at påvirke virksomhedens miljøarbejde, herunder prioritering af væsentlige miljøpåvirkninger og forbedringsmål i et miljøledelsessystem. På virksomheder med denne åbne holdning til miljøspørgsmål har myndigheden god mulighed for at sikre sig, at virksomhedens miljøarbejde også omfatter de miljøforhold, som myndigheden finder væsentlige, incl. hensyn til de lokale forhold. Virksomhedens samarbejdsvilje giver samtidig bedst mulige sikkerhed for, at myndigheden orienteres i tilfælde af uheld. Den gode dialog giver endvidere mulighed for, at myndigheden kan sikre sig, at miljøarbejdet forankres i virksomheden. 5.3.3 MiljøpræstationHvis tilsynet på de miljøpositive virksomheder skal gennemføres med et minimum af kontrol, skal virksomhederne grundlæggende have styr på deres emissioner og overholde de vilkår, der er stillet. Projektets undersøgelser viser, at der også på mange af de virksomheder, som tilsynsmyndighederne karakteriserer som elitevirksomheder, sker vilkårsoverskridelser - om end sjældent væsentlige. Såfremt virksomheden selv opfanger evt. vilkårsovertrædelser, orienterer myndigheden og umiddelbart iværksætter korrigerende handlinger, behøver sådanne enkeltstående vilkårsovertrædelser ikke være en hindring for, at myndigheden behandler virksomheden som elitevirksomhed. Det kan diskuteres, om vurderingen af virksomhedens miljøpræstation bør tage højde for virksomhedens absolutte miljøpåvirkning. Det er forventeligt, at større virksomheder udleder større mængder forurenende stoffer end mindre (og i øvrigt sammenlignelige) virksomheder, hvilket ikke behøver at stride imod, at virksomheden er miljømæssigt på forkant. Vurderingen af virksomhedens miljøpræstation sker derfor mest rimeligt ud fra en vurdering af, om virksomheden overholder stillede vilkår - som reflekterer det af myndigheden bestemte acceptable forureningsniveau. Vurderingen af virksomheders miljørisici bør være afspejlet i virksomhedernes miljøgodkendelse, fx via indretningskrav eller øgede egenkontrolkrav (således at kravene stiger med risikoen). 5.3.4 Placering ud fra de tre parametre Myndigheden kan ved at vurdere virksomheden i forhold til de tre nævnte parametre vurdere dens miljømæssige status og tilrettelægge tilsynsindsatsen i henhold hertil. I ovenstående skema er angivet eksempler på kriterier for vurdering af virksomhedens samlede miljøforhold. Skemaet læses på den måde, at der ses en trinvis forbedring af miljøforholdene når man bevæger sig opad i kolonnerne. Formuleringen og vægtningen af de enkelte kriterier fastsættes i praksis af den enkelte myndighed. Der er ikke i ovenstående skema fastsat kriterier for, hvornår en virksomhed kan betragtes som en elitevirksomhed, idet skemaet skal læses som et kontinuum af forbedringer af de miljømæssige forhold. Den enkelte myndighed fastsætter egne kriterier for, hvornår forskellige værktøjer (som de, der gennemgås i kapitel 6), kan tages i anvendelse over for en virksomhed. 5 Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser og erfaringer med sagsbehandling af virksomheder med miljøstyring, fx i forbindelse med udarbejdelsen af pjecen "Miljøstyring og miljøgodkendelse - vilkår for samarbejde", Kommunernes Landsforening 1999. |