| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Differentieret tilsyn

6. Værktøjer til differentieret tilsyn

I indsatsen for at tilrette tilsynet mere præcist til virksomhedernes miljømæssige forhold kan der være behov for at beskrive de værktøjer, myndigheden har til rådighed for det differentierede tilsyn.

Dette kapitel gennemgår en række værktøjer, der er udsprunget af de gennemførte interviews med virksomheder og udviklingsorienterede tilsynsmyndigheder. Hvert af de enkelte tiltag kan bidrage til, at virksomhederne i højere grad oplever at blive behandlet i henhold til deres samlede miljøkarakteristik. Beskrivelserne af værktøjerne er ganske kortfattet, idet det ligger uden for projektets rammer mere detaljeret at redegøre for de virkemidler, myndigheden har til rådighed⁶.

Foruden de værktøjer, som der redegøres nærmere for i dette kapitel, har yderligere tre mulige tiltag været drøftet i projektforløbet:

6.1 Strategisk miljødialog

Som led i det differentierede tilsyn kan miljømyndigheden etablere en "strategisk miljødialog" med elitevirksomheden. Med strategisk miljødialog forstås, at den tilsynsførende drøfter virksomhedens fremadrettede miljøarbejde med beslutningsdygtige personer i virksomheden. En gennemgang af de interesser, som omgiver virksomheden, og en vurdering af virksomhedens miljømæssige status, giver baggrund for den strategiske dialog med drøftelse af virksomhedens miljømæssige visioner, mål og handlingsplaner.

Når der er etableret aftale om strategisk miljødialog, foretages der ikke en detaljeret gennemgang af produktionen og de enkelte anlæg, men i stedet afholdes jævnligt tilbagevendende møder, hvor alle relevante miljøforhold i et vugge-til-grav perspektiv inddrages ud fra målsætningen om en bæredygtig udvikling. Det vil sige, at der også kan drøftes miljøforhold, som ikke normalt indgår i et tilsynsbesøg, fx miljøforhold ved produktets anvendelse og virksomhedens energiforhold.

Endvidere kan der fokuseres på virksomhedens miljøledelsessystem:

Dette tiltag kan kun gennemføres, såfremt virksomheden udtrykker ønsker om at inddrage den tilsynsførende i disse drøftelser.

Et kendetegn for elitevirksomheder er, at de har dokumenteret, at de har styr på deres miljøpåvirkninger. En detaljeret kontrol af hele produktionssystemet er derfor for begge parter en dårlig udnyttelse af ressourcerne - ikke mindst set i relation til, at selv et omfattende tilsyn på en elitevirksomhed typisk ikke fører til iagttagelse af væsentlige vilkårsovertrædelser.

Myndigheden kan have en stor interesse i, at virksomheder arbejder mod at forbedre sig, også udover hvad der kan stilles krav om i godkendelser mv. og særligt i forhold til virksomhedernes påvirkning af lokalområdet. Med en strategisk miljødialog har myndigheden bedre mulighed for at rette fokus på særlige interesseområder.

Virksomheden opnår omvendt, at den kan få en kvalificeret dialog om miljøsystemet og om det forebyggende, fremadrettede miljøarbejde.

Miljømyndigheden kan bidrage til, at elitevirksomhederne prioriterer særlige lokale forhold i deres miljøprogram, ligesom en livscyklustilgang kan sikre, at regionale og globale miljøforhold bliver inddraget i beslutningsgrundlaget. Reduceret rutinetilsyn forventes således ikke at medføre nogen videre miljømæssig effekt.

Dialogen mellem virksomhed og myndighed kan bidrage til nye miljømæssige gevinster. Såfremt der er tale om elitevirksomheder vil der næppe være øget miljømæssig risiko forbundet med, at myndighederne reducerer den direkte kontrol til fordel for den fremadrettede dialog.

Virksomhedens samlede tidsforbrug til kontakten med tilsynsmyndigheden vil ikke ændre sig væsentligt, men virksomheden vil opleve de fremadrettede drøftelser mere konstruktivt end det kontrollerende tilsyn.

Miljømyndighedens tidsforbrug afhænger af flere forhold, bl.a. omfanget af forberedelse til det traditionelle tilsyn og tidsforbruget til afrapportering. Som udgangspunkt vil myndighedens tidsforbrug være uændret, idet der lægges mindre vægt på den detaljerede produktionsgennemgang og på gennemgang af data fra virksomheden, mens der omvendt skal bruges mere tid på gennemgang og vurdering af virksomhedens miljøsystem.

Såfremt miljømyndighederne ikke har erfaring med miljøledelse og umiddelbart er kvalificeret til at indgå i en strategisk miljødialog, kan der være behov for efteruddannelse på dette område.

Den strategiske miljødialog vil ikke medføre øget administration. Ordningen vil kunne gennemføres inden for den eksisterende lovgivning.

6.1.5 Fordele og ulemper

Ulemper

Der vurderes ikke at være ulemper ved en strategisk miljødialog med elitevirksomheder

6.1.6 Styregruppens anbefaling

Styregruppen anbefaler, at tilsynsmyndighederne tager initiativ til at føre en strategisk miljødialog med elitevirksomheder, som viser interesse herfor, og hvor myndigheden finder det passende. Det er virksomhedens valg, om der skal føres en strategisk miljødialog.

6.2 Reduceret kontrollerende miljøtilsyn på elitevirksomheder

De virksomheder, som har miljøledelse i form af ISO 14001 eller EMAS, bliver med jævne mellemrum kontrolleret af et uafhængigt certificeringsorgan. Med dette som udgangspunkt er det en mulighed, at myndigheden reducerer det kontrollerende miljøtilsyn på disse virksomheder.

Virksomheder med miljøledelse efter ISO 14001 eller EMAS bliver auditeret af et eksternt, uvildigt certificeringsfirma. Normalt gennemføres der audit med 6-12 måneders interval, og minimum hvert tredje år skal hele miljøledelsessystemet være omfattet af auditeringen.

En auditering omfatter en række forhold, der ligger uden for miljømyndighedens arbejdsfelt. Udover en bedømmelse af virksomhedens miljøpræstation på (i princippet) alle relevante punkter, foretages således en vurdering af virksomhedens systematik, organisation m.v.

Der er ikke krav om, at vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse skal gennemgås ved en auditering. Ofte udvælges et eller flere af vilkårene som stikprøve på den enkelte audit, hvor virksomheden skal kunne dokumentere overholdelse af vilkår. Ifølge DANAK kan det ikke forventes, at alle virksomhedens vilkår vil blive gennemgået inden for den treårige periode, hvor hele miljøsystemet skal være auditeret. Normalt vil auditeringsfirmaet inden for denne periode rette henvendelse til miljømyndigheden for at høre, om der er verserende miljøsager på virksomheden.

Langt hovedparten af tilsynet med disse virksomheder er bygget op om egenkontrollen, som i øvrigt ofte er et vigtigt led i miljøledelsessystemet til at holde styr på den direkte miljøpåvirkning.

Elitevirksomhederne efterspørger sparring omkring miljøarbejdet og vil gerne undgå dobbeltarbejde. Virksomheder, som giver myndigheden indsigt i miljøsystemet, har særlige muligheder for at få reduceret det kontrollerende tilsyn. En række miljømyndigheder har således i dag reduceret rutinetilsynet på elitevirksomheder for i stedet at anvende ressourcer på dialog og på tilsyn med andre virksomheder.

Elitevirksomheder er karakteriseret ved, at de har styr på deres miljøpåvirkninger og kan dokumentere dette. Det sker, at myndigheden også på elitevirksomheder registrerer uoverensstemmelser med vilkår, som virksomheden ikke selv har taget fat om, men det er ofte mindre væsentlige overtrædelser af vilkår. Det forventes derfor ikke, at reduceret tilsyn på elitevirksomheder vil medføre væsentlige miljømæssige ulemper.

Reduceret tilsyn med elitevirksomheder vil samtidig reducere behovet for tilsynsressourcer hos miljømyndighederne. Omvendt kan der skulle anvendes mere tid på dialog og evt. på udarbejdelse af godkendelser, idet myndigheden ikke får en løbende opdateret viden om virksomhedens miljøforhold.

Reduceret tilsyn vil indebære en administrativ lettelse for myndigheden - som dog ofte vil blive modsvaret af øget dialog og samarbejde.

Ordningen kan gennemføres inden for rammerne af miljøbeskyttelsesloven i det omfang tilsynsmyndigheden stadig fører et aktivt og opsøgende tilsyn i nødvendigt omfang, som det forventes jf. bemærkninger til loven samt Tilsynsvejledningen.

Den primære fordel ved et reduceret rutinetilsyn på elitevirksomhederne er, at såvel myndighedens som virksomhedernes tid kan anvendes til mere givende aktiviteter, og at dobbeltarbejde myndighed/auditor kan undgås.

Virksomhederne skal afsætte mindre tid og ressourcer på tilsyn og kontrol. Elitevirksomhederne anvender dog i dag kun få ressourcer på myndighedernes kontrollerende tilsyn.

Såfremt det kontrollerende tilsyn ikke erstattes af anden form for kontakt mellem myndighed og virksomhed (fx strategisk miljødialog), kan myndigheden miste den løbende kontakt med virksomheden og dermed viden om dens forhold og udvikling, som kan lette det administrative sagsarbejde.  

Styregruppen anbefaler, at tilsynet benytter sig af de iagttagelser og den eksterne kontrol, der ligger i auditeringen. Styregruppen anbefaler i øvrigt, at tilsynsmyndighederne reducerer det kontrollerende tilsyn på elitevirksomhederne - særligt i det omfang, der er tale om dobbeltarbejde i forhold til auditeringen - og i stedet anvender ressourcer på dialog og på tilsyn med virksomheder, der har mindre styr på deres miljøforhold.

DI er af den opfattelse, at det vil være muligt og hensigtsmæssigt at udvikle en ny tilsynsform overfor miljøcertificerede virksomheder. Her skal myndighedstilsynet koncentreres om systemtilsyn med miljøledelsessystemet og det certificerende selskabs opgaveløsning, mens det certificerende selskab som et led i certificeringsydelsen påser, at myndighedskrav opfyldes. Dette kræver efter DI's opfattelse ikke lovændring, men måske nok en faglig opkvalificering af tilsynsmyndighederne til at kunne føre systemtilsyn.

6.3 Ingen kontrollerende miljøtilsyn på elitevirksomheder

På linie med tiltaget "Reduceret kontrollerende tilsyn på elitevirksomheder" forudsættes det, at elitevirksomheder har miljøledelse i form af ISO 14001 eller EMAS, sådan at et uafhængigt certificeringsorgan med jævne mellemrum kontrollerer virksomhedens miljøledelsessystem. På sådanne virksomheder er det en mulighed, at miljømyndigheden helt afstår fra kontrollerende tilsyn og overlader al kontrol til det auditerende organ.

Et sådan tiltag forudsætter, at auditeringen omfatter en systematisk kontrol af godkendelsesvilkår, herunder af virksomhedens egenkontrol.

Det forudsættes endvidere, at myndigheden stadig har lovhjemlet adgang til virksomheden, fx i forbindelse med uheld eller klagesager.

Baggrunden for virkemidlet fremgår af afsnit 6.2.1.

Elitevirksomheder er karakteriseret ved, at de har styr på deres miljøpåvirkninger og kan dokumentere dette. Det sker, at myndigheden også på elitevirksomheder ved tilsyn registrerer uoverensstemmelser med vilkår, som virksomheden ikke selv har taget fat om, men det er ofte mindre væsentlige uoverensstemmelser.

Der er ikke hidtil foretaget en vurdering af miljøtilsynets præventive effekt, fx værdien af, at myndigheden kan komme uanmeldt på virksomheden. En sådan præventiv effekt vil forsvinde ved dette tiltag med deraf følgende forringelse af miljøforholdene.

Muligheden for, at myndigheden opdager mangler i virksomhedens vilkår reduceres. Samtidig reduceres myndigheden mulighed for at drøfte lokale miljøinteresser, ligesom myndigheden mister muligheden for at bruge erfaringerne fra elitevirksomhederne som inspiration i det øvrige tilsynsarbejde.

Det vil i sagens natur være muligt at spare ressourcer på tilsynet, såfremt dette helt indstilles på elitevirksomhederne. Omvendt vil der ofte skulle anvendes mere tid på godkendelser, idet myndigheden ikke får en løbende opdateret viden om virksomhedens miljøforhold.

Virksomhederne vil skulle imødese betydeligt øgede udgifter til auditering, som forventeligt vil overstige den reducerede betaling til godkendelse og tilsyn. Dels fordi betalingen til godkendelse og tilsyn p.t. kun dækker gennemsnitligt omkring 50% af de faktiske udgifter, dels fordi timeprisen for auditorer er betydeligt højere end for offentligt ansatte tilsynsførende.

Såfremt der ikke skal gennemføres offentligt tilsyn på elitevirksomheder vil dette indebære en administrativ lettelse for myndigheden.

Af Miljøbeskyttelsesloven fremgår det, at kommuner og amter skal føre tilsyn med, at miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Tiltaget vil derfor kræve ændringer af lovgrundlaget for at kunne gennemføres.

Fordelen for virksomhederne er, at der kun er én instans, der fører kontrol med deres miljøpåvirkninger. Derved undgås dobbeltkontrol. Endvidere slipper virksomhederne for uanmeldte tilsyn, hvor de kan komme ud for at skulle afsætte tid og ressourcer på et tidspunkt, der passer virksomheden dårligt.

Ulempen for virksomhederne er, at de ikke har en jævnlig kontakt til godkendelsesmyndigheden via tilsynet. Myndigheden vil derfor have sværere ved at tage stilling til forespørgsler vedrørende ændringer/udvidelser på virksomheden. Dette kan betyde, at godkendelsessager tidsmæssigt vil blive forlænget.

Virksomhederne får reduceret muligheden for umiddelbart at indhente en række informationer fra myndigheden, herunder information om nye og kommende regler. Endvidere mister virksomhederne muligheden for at anvende tilsynsmyndighederne som decideret sparringspartner, hvilket dog kun et mindre antal af elitevirksomhederne hidtil har benyttet sig af.

Myndigheden mister den løbende kontakt med virksomheden og må dermed undvære en fortløbende, relativt opdateret viden om virksomhedens forhold og udvikling.

Hvis tilsynet lægges over i privat regi, rejses et problem i forhold til offentlighedens indsigt i virksomhedens forureningsforhold. Der skal i givet fald fastsættes procedurer, som sikrer formidling af observationer fra auditor til myndighed.

Da auditorernes timepris er betydeligt højere end de tilsynsførendes, vil omkostningen til kontrol stige.

På forespørgsel udtrykker en række potentielle elitevirksomheder, at de umiddelbart ikke har behov for, at tilsynet overgår til certificeringsorganet. Dette skyldes ikke mindst, at tilsynet varetager andre opgaver end den kontrollerende, fx informerer om lovtiltag eller lokale prioriteringer.

Styregruppen anbefaler ikke, at miljømyndighedens kontrollerende tilsyn afskaffes på elitevirksomheder.

6.4 Egenkontrol, miljøledelse og grønne regnskaber

Indholdet i dette element er, at myndigheden ved fastsættelse af egenkontrolvilkår tager afsæt i

Alternativt kan myndigheden bistå virksomheden med at indarbejde egenkontrollen i virksomhedens allerede etablerede systemer.

Målet hermed er at begrænse virksomhedens samlede tidsforbrug til registrering og afrapportering.

Egenkontrol er virksomhedens egen kontrol med, at de drifts- og produktionsvilkår, som miljømyndigheden har fastsat, overholdes. Egenkontrol gennemføres enten som prøveudtagning og analyse, ved direkte, kontinuerlig måling, eller ved registrering af data, fx rå- og hjælpestoffer, affaldsmængder mv.

Der er god mulighed for at koordinere miljøgodkendelsen og miljøledelsessystemet for så vidt angår egenkontrollen. Det kan fx gælde virksomhedens rutiner for pasning af forureningsbegrænsende udstyr, overvågning af produktionsprocesser eller udtagning af prøver.

Endvidere er der på elitevirksomheder gode mulighed for at basere egenkontrollen på indretnings- og driftsvilkår, idet disse virksomheder via deres miljøsystem har afsat ressourcer og opbygget en organisation til at varetage løbende kontrol med miljøpåvirkningen.

Reglerne om grønne regnskaber er p.t. under revision. En af de foreslåede ændringer er, at virksomhederne i det grønne regnskab skal redegøre for egenkontrollen, en anden at myndigheden skal afgive en udtalelse om virksomhedens miljøforhold til det grønne regnskab.

Tiltaget vil ikke direkte medføre effekter på miljøet.

I det omfang, myndigheder og virksomheder ikke allerede integrerer egenkontrol med miljøledelsessystemet og grønne regnskaber, vil der være en vis ressourcebesparelse, idet ekstra målinger, dobbelt registrering mv. reduceres.

I de tilfælde, hvor egenkontrollen kan baseres på drifts- og indretningsvilkår, vil virksomheden reducere udgifterne til prøveudtagning og analyse.

Ordningen vil ikke medføre administrative forandringer. Via Kommunernes Landsforening er der tidligere udsendt materiale, der opfordrer de kommunale tilsynsmyndigheder til at integrere egenkontrollen med virksomhedernes øvrige systemer og dataindsamling.

Integration mellem egenkontrol, miljøledelse og grønne regnskaber er fuldt gennemførligt under eksisterende lovgivning.

6.4.5 Fordele og ulemper

Fordele

Fordele ved dette element er, at:

Ulemper

Hvis integrationen medfører, at virksomhedens procedurer fra miljøledelsessystemet nedfældes i miljøgodkendelsen, binder lovgivningen virksomheden til at fastholde procedurerne. Det bliver altså sværere for virksomheden at gennemføre ændringer af procedurer, da myndigheden skal involveres.

6.4.6 Styregruppens anbefalinger

Styregruppen anbefaler, at der arbejdes for en integration mellem egenkontrol, miljøledelse og grønne regnskaber.

Det er DI's opfattelse, at en sådan integration allerede i dag bør være en naturlig del af miljømyndighedsindsatsen overfor alle virksomheder, uanset om de opfattes som elitevirksomheder eller ej.

6.5 Samlet, årlig afrapportering af egenkontrol

Som alternativ til den løbende kontrol af egenkontrollen kan virksomheden årligt fremsende en sammenfatning og en fortolkning af egenkontrollens resultater til tilsynsmyndigheden. Der skabes så vidt muligt sammenfald mellem egenkontroldata og data, der ligger til grund for eller optræder i grønt regnskab/miljøredegørelse

I takt med, at de grønne regnskaber udvikles, vil det grønne regnskab få samme funktion, som afrapportering af egenkontrollen og eventuelle miljøredegørelser til myndigheden traditionelt har haft.

Almindeligvis er virksomhederne pålagt at fremsende egenkontrollens data og resultater, efterhånden som de indsamles via egenkontrollen. Herved kan tilsynet løbende vurdere virksomhedens miljøpåvirkninger og om nødvendigt håndhæve.

Virksomheders indrapportering af egenkontrol afhænger af typen og omfanget af egenkontrollen, månedlig indrapportering ses ofte.

Virksomheder, som er på forkant med miljøkravene, har styr på deres påvirkninger og har sat miljøarbejdet i system, igangsætter selv korrigerende handlinger, hvis der via egenkontrollen identificeres uregelmæssigheder. På disse virksomheder er myndighedens opgave reelt kun at bekræfte, at de korrigerende tiltag er tilstrækkelige.

I de tilfælde, hvor myndighedens løbende kontrol af elitevirksomhedernes egenkontrol måtte have en præventiv effekt, kan reduceret kontrol af egenkontrollen medføre en mindre opmærksom indsats fra virksomhederne. Dette indebærer risiko for en forsinket reaktion på overskridelser af vilkår. For at imødegå dette kan en samlet, årlig afrapportering suppleres af stikprøver, ligesom der kan stilles større afrapporteringskrav ved særligt miljømæssigt belastende potentielle udledninger.

Virksomhedens arbejde vil blive lettet og rationaliseret, idet der ikke skal produceres og fremsendes redegørelser for hver enkelt egenkontrol, ligesom der ikke udføres "dobbelt bogholderi" i form af forskellige dataregistreringer og redegørelser til myndigheden. Virksomhedens indsats for at følge op på resultaterne af egenkontrollen vil være uforandret.

Der vil være en ressourcebesparelse hos myndighederne, som kun én gang årligt skal gennemgå og vurdere egenkontrollen i aggregeret form og tage stilling til en redegørelse/regnskab.

Sagsgangen hos myndigheden vil blive lettet. Tiltaget kan gennemføres under den eksisterende lovgivning.

Egenkontrollen kan blive tilpasset miljøledelsessystemet med ressourcegevinster til følge, og arbejdet med egenkontrolrapportering kan blive rationaliseret.

Hvis en virksomhed holder op med at være en ’elitevirksomhed’ kan der forekomme overtrædelser, som først senere vil blive iagttaget af myndigheden – hvorved håndhævelsen forsinkes.

Styregruppen anbefaler, at virkemidlet tages i anvendelse på elitevirksomheder.

6.6 Sparring om miljøledelse

Den tilsynsførende er fortrolig med miljøledelse og bistår virksomheden med bl.a. at:

Tiltaget er mest relevant for virksomheder, der endnu ikke har indført et internationalt anerkendt miljøledelsessystem.

En række virksomheder har grundlæggende styr på deres miljøpåvirkning, men arbejder ikke systematisk for at forbedre miljøpræstationen. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke har været tradition for at arbejde frivilligt med miljøforhold i virksomheden, eller at miljøledelse ikke har været efterspurgt af kunder.

Hvis myndigheden vurderer, at virksomheden vil kunne opnå miljømæssige (såvel som fx økonomiske) fordele ved at sætte større fokus på miljøarbejdet, kan den tilsynsførende tilbyde at bistå i arbejdet med at udvikle eller videreudvikle virksomhedens miljøsystem.

Flere kommuner og amter har igennem de senere år gennemført samarbejder med virksomheder om at udvikle deres systematiske miljøarbejde.

Tiltaget kan kun gennemføres, såfremt virksomheden udtrykker ønsker om at inddrage den tilsynsførende i disse drøftelser.

Etablering og udvikling af miljøledelse vil føre til større systematik i virksomhedens miljøarbejde og give virksomheden et godt grundlag for at forbedre miljøpræstationen.

Miljøledelse og systematisk miljøarbejde kan i en række tilfælde føre til bl.a. bedre udnyttelse af rå- og hjælpestoffer i virksomheden, bedre organisering af arbejdet og øget vedligehold, hvilket vil have en positiv økonomisk effekt.

Det kræver en del ressourcer at implementere og vedligeholde et certificeret miljøledelsessystem, hvorfor bistand fra myndigheden ofte vil blive budt velkommen.

Virkemidlet forudsætter, at de tilsynsførende er uddannet til at varetage sparring af virksomhederne vedrørende opbygning af et miljøledelsessystem.

Myndighederne kan inden for den eksisterende lovgivning sparre virksomheder om miljøledelse.

6.6.5 Fordele og ulemper

Fordele

Tilsynsmyndighedens sparring om miljøledelse vil betyde følgende fordele:

Endvidere vil den viden, som den tilsynsførende tilegner sig via tilsynet, blive anvendt til at udvikle og forbedre virksomhedens miljøpræstation, også selv om virksomheden grundlæggende har styr på sine emissioner og ikke har vilkårsovertrædelser.

Ulemper

Såfremt tilsynsmyndigheden anvender relativt mange ressourcer på virksomheder, der grundlæggende har styr på emissionerne, og disse ressourcer går fra arbejdet med de miljøproblematiske virksomheder, er det ikke givet, at den samlede miljøeffekt af indsatsen vil være positiv.

6.6.6 Styregruppens anbefalinger

Styregruppen anbefaler, at tilsynsmyndighederne er i stand til at sparre virksomheder om miljøledelse.

6.7 Dialog om produkttilgang og ’vugge-til-grav’ vurdering

Tilsynsmyndigheden kan informere og vejlede virksomheden om metoder til at vurdere virksomhedens miljøpræstation i et bredere perspektiv.

En række elitevirksomheder arbejder med deres miljøbelastning i et bredere perspektiv end den direkte miljøpåvirkning fra produktionen – her tænkes fx på vurdering af produktets miljøbelastning i forbrugs- og bortskaffelsesfasen, miljøbelastningen hos underleverandører m.v. Endnu er det dog kun et fåtal af virksomheder, der arbejder med egentlige livscyklusvurderinger.

Produkttilgangen er en udvidelse af den traditionelle tilsynsvinkel og vurderingen af virksomhedens miljøforhold, som primært fokuserer på virksomhedens emissioner og risikoforhold.

Miljøstyrelsen har de seneste år arbejdet for at styrke den produktorienterede miljøindsats, bl.a. for herigennem at prioritere også de regionale og globale miljøaspekter.

Tiltaget kan kun gennemføres, såfremt virksomheden udtrykker ønsker om at inddrage den tilsynsførende i disse drøftelser.

Miljøeffekten vil være positiv i det omfang myndighedens dialog med virksomhederne udmønter sig i konkrete tiltag, der kan supplere indsatsen for at begrænse de direkte emissioner fra produktionen.

Umiddelbart er ordningen ressourceneutral for virksomhederne. Myndighedens viden om produkttilgang og livscyklusvurdering vil kunne medvirke til at optimere virksomhedens vurderingsmetoder og indsatsområder.

Virkemidlet forudsætter, at tilsynsmyndighederne er kvalificeret til at varetage dialog om produkttilgang og livscyklusvurdering.

Dialog om den produktorienterede tilgang kan gennemføres inden for eksisterende lovgivning.

Tilsynsmyndighederne kommer via tilsyn og godkendelsesarbejdet i forvejen på virksomheden og vil via deres viden om produkttilgangen og livscyklusvurderinger kunne informere og inspirere virksomheden til at højne miljøindsatsen.

Hvis tilsynsmyndighederne skal anvende mange ressourcer på at opkvalificere sig til at føre dialog om produkttilgang og vugge-til-grav princippet, kan det blive på bekostning af andet godkendelses- og tilsynsarbejde.

Styregruppen anbefaler, at tilsynsmyndighederne fører dialog om produkttilgang og vugge-til-grav princippet med elitevirksomheder, som måtte ønske dette.

6.8 Fritagelse for brugerbetaling for godkendelse og tilsyn

Elitevirksomheder kan helt eller delvist fritages for brugerbetaling for godkendelser og tilsyn.

Virksomheder betaler et fast årligt beløb til tilsynsmyndigheden for godkendelser og tilsyn. Det samlede beløb virksomhederne betaler, svarer til at myndighederne tilsammen får dækket ca. 50% af omkostningerne til sagsadministration til godkendelse og tilsyn. Listevirksomheder, hvor kommunen er tilsynsmyndighed, betaler 8.200 kr. årligt. De fleste A-mærkede listevirksomheder betaler 23.000 kr., men hvis amtet årligt anvender mere end 0,25 årsværk på godkendelse og tilsyn betales 224.000 kr., og hvis amtet årligt anvender mindre end 0,01 årsværk på godkendelse og tilsyn betales 8.200 kr.

Virksomheder, der er registreret i henhold til EMAS forordningen, betaler halv takst.

Ordningen er p.t. under revision, og der lægges op til, at brugerbetalingen i højere grad skal afspejle den faktiske ressourceanvendelse hos tilsynsmyndigheden.

Brugerbetalingen opfattes af mange virksomheder som en skat, idet virksomhederne ikke mener, at de får et direkte udbytte af gebyret, eller at betalingen står i sammenhæng med virksomhedens miljøtiltag og -påvirkning. Også myndighederne kan have forbehold, idet der ikke er nogen miljømæssige fordele forbundet med brugerbetalingen.

Nedsat brugerbetaling forventes ikke i sig selv at medføre miljøeffekter.

Virksomhedernes økonomiske gevinst vil ved fuldstændig frafald af gebyret svinge fra 8.200 til 224.000 kr. afhængigt af deres liste-indplacering.

Frafald af gebyret vil betyde, at den manglende brugerbetaling for elitevirksomheder skal finansieres på anden vis, fx ved at forhøje betalingen for de øvrige virksomheder, eller via bloktilskuddet.

Virkemidlet kræver et formelt system med kategorisering af virksomhederne for at kunne gennemføres - men vil have begrænsede administrative konsekvenser.

Virkemidlet forudsætter ændring af bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven.

Brugerbetalingen giver ofte anledning til undren og irritation på virksomheder, som mener at have styr på deres miljøforhold. Miljøtilsynet oplever, at brugerbetalingen modvirker samarbejdet mellem myndighed og virksomhed. Fritagelse for brugerbetaling for godkendelser og tilsyn (eller halvering af betalingen) på elitevirksomheder vil udtrykke anerkendelse af virksomhedens miljøarbejde.

De midler, der måtte mangle ved reduceret brugerbetaling fra elitevirksomheder, skal fremskaffes ad andre kanaler. Det kan i øvrigt ud fra lighedsbetragtninger være vanskeligt at argumentere for fuldstændigt bortfald af betalingen for virksomheder, hvor myndigheden stadig har et ikke ubetydeligt ressourceforbrug.

Styregruppen henviser til det udvalgsarbejde, der foregår i andet regi under Miljøstyrelsen.

DI har det principielle synspunkt, at brugerbetalingen bør afskaffes, og at tilsynet skal finansieres over den almindelige skattebetaling. Såfremt dette ikke lader sig gennemføre, er det DI's opfattelse, at der skal være en klar sammenhæng mellem tilsynsmyndighedens ressourceanvendelse på den enkelte virksomhed og størrelsen af det opkrævede gebyr. Dette vil også belønne elitevirksomheder, idet det må forventes, at disse, alt andet lige, vil have behov for en mindre tilsynsindsats fra myndighedens side.

6.9 Fælles kontrol mellem Arbejdstilsynet og Miljøtilsynet

Rutinetilsyn på elitevirksomhederne kan føres i fællesskab mellem Arbejdstilsynet og Miljømyndighederne.

Arbejdsmiljø og ydre miljø kan ofte med fordel ses i sammenhæng, idet indsatsen på et af områderne kan medføre konsekvenser på det andet område. Samtidig har problemerne på de to områder i en vis udstrækning fælles årsag, specielt omkring kemisk og biologisk miljø. Ved fælles tilsyn kan det nemmere afklares, hvornår virksomheden bør inddrage arbejdsmiljø- såvel som ydre miljøforhold ved nye tiltag, og hvor der kan "slås to fluer med et smæk".

Der er udstedt et cirkulære om samarbejde mellem myndighederne inden for arbejdsmiljø og ydre miljø. I praksis foregår samarbejdet oftest via årlige informationsmøder og fremsendelse af kopi af relevante afgørelser.

Miljølovgivningen indoptager i stigende grad krav om, at medarbejdere involveres i virksomhedens miljøindsats. Det vil naturligt føre til fokus på arbejdsmiljøproblemernes sammenhæng med de ydre miljøproblemer.

Ofte har virksomhederne slået arbejdsmiljø og ydre miljø sammen i deres systemer og/eller deres organisation.

Miljøeffekten kan blive forbedret i det omfang, løsninger af problemer inden for arbejdsmiljø og ydre miljø kan integreres.

I det omfang, forhold vedr. arbejdsmiljø og ydre miljø kan løses integreret, vil der blive tale om ressourcebesparelser for virksomhederne.

For myndighederne vil ressourceindsatsen være uændret.

Der kan imødeses en let forøget administrativ byrde i forbindelse med samordning af tilsyn. En uddannelsesindsats over for de tilsynsførende i det "andet" arbejdsfelt vil kræve ressourcer og øget administration, men samtidig lette det løbende arbejde.

Miljømyndigheden kan gennemføre fælles kontrol med Arbejdstilsynet inden for eksisterende lovgivning. På sigt kan større samarbejde lede til tydeliggørelse af behov for bedre samordning af reguleringen.

Fælles tilsyn kan føres på virksomheder, hvor der foreligger fælles indsatsområder - dvs. ikke alle elitevirksomheder skal nødvendigvis omfattes. I dette tilfælde vil fordelene i form af fokus på fælles væsentlige årsagsfaktorer, klarlæggelse af sammenhænge mv. være udtalte både for virksomhed og myndighed

6.9.6 Styregruppens anbefalinger

Styregruppen anbefaler, at der gennemføres fælles kontrol med Arbejdstilsynet, hvor der er fælles indsatsområder.

⁶ Se kapitel 2, hvor det anbefales at udarbejde en egentlig vejledning om differentieret tilsyn.

⁷ EU’s direktiv om Integrated Pollution Prevention Control