| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Differentieret tilsyn

7. Interviews med virksomheder

I projektet er gennemført omfattende, kvalitative interviews med 17 større virksomheder, af hvilke flere har afdelinger spredt over hele landet, hvorfor der samlet set er indhentet information fra mere end 30 tilsynsobjekter. Stort set har alle interviewede virksomheder anlagt et højt forebyggende miljøarbejde, og indført et certificeret/registreret miljøledelsessystem. Det har været et kriterium ved udvælgelse af virksomhederne, at de kan karakteriseres som miljøpositive. Dette afspejler sig naturligvis i virksomhedernes synspunkter som refereret nedenfor.

Til supplement er der gennemført drøftelser og interviews med brancheorganisationer samt virksomheder uden miljøledelse, som har bidraget til en bred forståelse af virksomheders forhold til miljøtilsynet.

Forhold, der har været drøftet i interviewene men som rækker udover kommissoriet for dette projekt, fx godkendelsessystemet eller koordinering af offentlig kontrol i almindelighed, er der ikke i særlig grad samlet op på i kapitlet.

7.1 Tilsyn og kontrol

Flere af de interviewede virksomheder har indgået en aftale med tilsynsmyndigheden om et årligt besøg (evt. flere), hvor virksomhedens miljøpræstation bliver vurderet ud fra de data, der er opsamlet gennem året via egenkontrolprogrammet. Foruden at virksomhedens miljøpræstation bliver vurderet, drøftes virksomhedens kommende planer for produktionsændringer, miljømål og miljøprogrammer.

Disse virksomheder opfatter den tilsynsførende som en dialog- og samarbejdspartner snarere end som en kontrollerende instans. Der foretages normalt kun kontrollerende tilsyn, såfremt der er etableret nye aktiviteter eller der har været problemer med eksisterende udstyr. Virksomhederne udtrykker tilfredshed med denne tilsynsform og påpeger bl.a., at dialogen sikrer, at virksomhedens initiativer er i overensstemmelse med de lokale interesser. Nogle virksomheder finder desuden, at tilsynet giver god orientering om fremtidig miljølovgivning.

Generelt er tilsyn på miljøpositive virksomheder aftalt i forvejen, og virksomhederne er bekendt med baggrunden for tilsynet.

De interviewede virksomheder oplever, at myndighederne tager hensyn til virksomhedens egen miljøindsats, fx når der fastsættes vilkår om egenkontrol, herunder årlig afrapportering. Virksomhederne oplever dog, at de selv skal tage initiativet til samkøring af indmeldinger.

Virksomhederne har ikke indtryk af, at de "slipper billigere" med hensyn til emissionskrav, men det er deres indtryk, at de får rimelig lang snor ved overskridelser, uheld og lignende. Nogle virksomheder har den opfattelse, at der ved hvert tilsyn sker en stramning af kravene, uanset hvilket miljøpræstationsniveau, de befinder sig på. Flere virksomheder har den opfattelse, at hvis der ikke var en god dialog og virksomheden arbejdede frivilligt med en række miljøtiltag, ville kravene blive skærpet fra tilsynsmyndighedens side.

På de fleste af de interviewede virksomheder har der været konstateret overskridelser af emissionsvilkår eller andre uoverensstemmelser med godkendelsen, fx opbevaring af affald eller emission uden tilladelse. Disse overskridelser/uoverensstemmelser er ofte - via egenkontrollen eller virksomhedens eget miljøsystem - blevet konstateret af virksomheden selv, som herefter har meddelt det til kommunen.

Det er ifølge virksomhederne meget sjældent, at myndighederne identificerer overskridelser eller uoverensstemmelser på selve tilsynene.

7.2 Egenkontrol

Antallet og omfanget af egenkontroller er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed, afhængigt af forureningstype og -mængde. Virksomhederne forventer generelt, at egenkontrollen er fastsat efter Miljøstyrelsens vejledninger.

For en del af virksomhederne har egenkontrollen ved prøveudtagning og analyse vist overskridelser, både som maksimalværdier og i forhold til kontrolperiode.

Næsten ingen af virksomhederne betragter egenkontrollen som overflødig. Virksomheder med ISO eller EMAS indarbejder egenkontrollen i miljøledelsessystemet. Med en enkelt undtagelse gennemfører de interviewede virksomheder ikke prøveudtagninger udover den lovpligtige egenkontrol (dette kunne fx være som en del af miljøledelsessystemets krav til dokumentation). Denne virksomhed har - for at kunne imødekomme auditorens dokumentationskrav - selv fastsat mere detaljeret kontrol end forlangt af myndigheden.

På nogle virksomheder gennemgår både tilsyn og auditor virksomhedernes egenkontrol. Dette opleves som overflødigt dobbeltarbejde.

7.3 Ressourcer

Generelt anvender de interviewede virksomheder meget begrænsede ressourcer på myndighedens direkte tilsynskontrol - max 10 timer årligt.

Derudover bruges lidt tid på at indsamle data og udarbejde rapporter og redegørelser til tilsynsmyndigheden. Ofte er det muligt at anvende de rapporter, der skal udarbejdes til miljøledelsessystemet, som dokumentation over for tilsynet. Kun i få tilfælde er der udtrykt utilfredshed med dobbeltarbejde i forbindelse med dokumentation til tilsynsmyndigheden.

Udgifter til prøveudtagning og analyse ligger på de interviewede virksomheder fra 0 kr. op til ca. 350.000 kr. årligt.

Generelt bruger virksomhederne ikke meget tid på at gennemgå prøveresultaterne. De ser om resultaterne er i orden og fremsender ofte prøverapporterne ukommenteret til tilsynsmyndigheden.

Virksomhederne bruger generelt mange flere ressourcer på at vedligeholde deres interne miljøsystemer end på myndighedskontrol. De ser generelt ikke ressourceforbruget til tilsyn som noget problem.

7.4 Vejledning og generelle forhold

Generelt opfatter virksomhederne dialogen med tilsynsmyndighederne som positiv og udbytterig. Fx fremhæves det, at tilsynsmyndigheden bidrager til virksomhedens miljøsystem ved at orientere om eksisterende og kommende lovgivning.

Flere af virksomhederne begyndte at arbejde med miljøledelse på baggrund af et samarbejde med tilsynsmyndigheden. I disse samarbejder har tilsynsmyndigheden bl.a. bistået virksomhederne som sparringspartner og proceskonsulent. I et enkelt tilfælde har myndigheden ligefrem udfærdiget virksomhedens ansøgninger til miljøgodkendelse.

Flere af virksomhederne fremhæver især tilsynsmyndighedens fokusering på de lokale miljøforhold i dialogen om virksomhedens miljøprogrammer og miljømål som værende særdeles positivt. Uden denne dialog ville forhold som støj- og lugtgener ikke være højt prioriteret hos virksomheden.

Med enkelte undtagelser mener virksomhederne ikke, at tilsynet medvirker til at løfte virksomhedens miljøindsats - kun i den indledende fase, såfremt der er et samarbejde om at etablere miljøledelse. Virksomhederne mener, at de med miljøledelsessystemet har taget højde for de forhold, som påpeges ved tilsynene.

Nogle virksomheder orienterer/rådspørger tilsynsmyndigheden ofte, fx når de afprøver nye stoffer og materialer, eller når de finder uoverensstemmelser med deres godkendelse. Disse virksomheder kan have telefonisk kontakt til tilsynsmyndigheden 1-2 gange om måneden. Andre virksomheder inviterer fx myndigheden med til kvartårlige møder i sikkerheds- og miljøudvalg, og andre igen tager kun kontakt til myndigheden i forbindelse med uheld eller konstaterede overskridelser.

Virksomhederne tager normalt ikke kontakt til den tilsynsførende for at få gode råd om miljøforbedringer. Kontakten er koncentreret om kommunens/amtets rolle som myndighed og ekspert på lovgivningsområdet. Generelt er virksomhederne godt tilfredse med tilsynsmyndighedernes indsats på dette område.

Den oftest hørte begrundelse for, at de interviewede virksomheders arbejder med miljøledelse, er økonomi og markedsfordele. Virksomheder, der er en del af en stor koncern, anfører, at miljøarbejdet er koncern-bestemt, og således ikke noget der kan til- eller fravælges af den enkelte virksomhed.

Andre væsentlige begrundelser for miljøindsatsen er, at det er en måde at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere på, og at miljøarbejdet udspringer af, at direktøren er/har været en ildsjæl på området.

Virksomhederne med ISO eller EMAS finder, at systemet dokumenterer, at de har styr på deres miljøforhold og overholder lovgivningen. Flere af virksomhederne påpeger, at de eksterne auditorer er bedre til at finde uoverensstemmelser med lovgivningen end tilsynsmyndigheden, bl.a. fordi de er mere metodiske og grundige i deres gennemgang af virksomheden. Ved eksterne audits udvælges typisk nogle områder af godkendelsen, som gennemgås grundigt, så hele godkendelsen i princippet har været underlagt revision inden for fx tre år.

De fleste virksomheder er godt tilfredse med, at tilsynsmyndigheden kommer en gang om året. Virksomhederne vil gerne have en dialog om deres miljøarbejde med myndigheden - derved er de også mere sikre på, at planlagte tiltag ikke kolliderer med lovgivningen eller med de lokale interesser.

Virksomhederne fremhæver, at det er vigtigt at tilsynsmyndighederne er klædt på til at tage en snak om virksomhedens miljøsystem generelt og kan vurdere dens planer og indsatsområder. Ellers er det spild af tid.

Én virksomhed med flere afdelinger fremhæver, at der er stor forskel på tilsynsformen fra kommune til kommune. I nogle kommuner giver tilsynsmyndigheden sobert tilbagespil på fremsendt materiale og gennemfører et årligt, dialogpræget tilsyn, mens andre kommuner sjældent giver respons på afrapporteringer og stort set aldrig gennemfører tilsyn. Dette er utilfredsstillende for den enkelte afdeling, bl.a. fordi det er uklart for medarbejderne, hvorfor de skal udføre de forskellige opgaver, som virksomheden er pålagt via godkendelsen, fx registreringer og prøveudtagninger.

Virksomhederne ser generelt gerne, at tilsynsmyndigheden anerkender virksomhedens miljøtiltag. Det virker befordrende for lysten til at fortsætte, og ikke mindst er det vigtigt, at medarbejderne kan se, at deres indsats gør en forskel. Et vigtigt udbytte ved et gradueret tilsyn vil være skulderklappet til de bedste virksomheder. Det kan bruges både internt og eksternt.

Samtidig påpeges det, at det ville være meget motiverende for den ekstra indsats, hvis virksomheden kunne bringe sig i særlig betragtning i forhold til det omfangsrige offentlige indkøb.

Flere af virksomhederne kan se en fordel ved en model for differentieret tilsyn eller en Eliteordning. Dette vil ifølge virksomhederne stille krav til myndighederne, og virksomhederne vil umiddelbart kunne iagttage, hvilken form for tilsyn og bistand, de er berettiget til.

Enkelte virksomheder kunne se en fordel ved at de kunne bruge deres indplacering i profileringsøjemed.

Af øvrige fordele nævnes, at en indplacering i bedste kategori kan bruges som incitament over for medarbejderne.