| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Differentieret tilsyn

8. Interviews med myndigheder

I projektet er gennemført interviews med myndighederne for de interviewede virksomheder. Foruden den/de tilsynsførende på virksomhederne har miljøchefen for den respektive afdeling i de fleste tilfælde deltaget i interviewene. Udover interviewene har der været arrangeret en workshop for et repræsentativt udsnit af de udviklingsorienterede tilsynsmyndigheder, hvorfor kapitlet også repræsenterer, hvor langt danske tilsynsmyndigheder i dag er nået med det differentierede tilsyn⁸.

8.1 Tilsyn og egenkontrol

Det er i dag ikke noget særsyn, at myndigheden tilrettelægger sit tilsyn på baggrund af en vurdering af virksomhedens vilje og evne til dialog og samarbejde samt til at arbejde med miljøforholdene. Enkelte ressourcestærke myndigheder tilrettelægger i vidt omfang tilsynet på de miljøpositive virksomheder med større fokus på virksomhedens handlingsplaner og fremadrettede tiltag - og mindre nøje kontrol af virksomhedens aktiviteter. De færreste myndigheder har dog systematiseret kategoriseringen af virksomhederne og den dertil hørende anvendelse af værktøjer i tilsynsarbejdet.

Det er en udbredt opfattelse, at et vist mål af kontrol altid bidrager til, at virksomhedens opmærksomhed på miljøforhold fastholdes.

I en række tilfælde er der indgået aftaler mellem myndighed og virksomhed om, at der årligt føres tilsyn/afholdes et møde med virksomheden, hvor der tages udgangspunkt i en bestemt dagsorden. På sådanne møder kan fx blive drøftet:

I kraft af den positive dialog, som myndigheden opfatter som gensidig, er der ifølge myndighederne i mange tilfælde større kontakt og fx oftere tilsyn end egentlig nødvendigt set i forhold til virksomhedens miljøpåvirkning.

Miljøpositive virksomheder får ikke stillet andre vilkår end normalt, dette gælder i store træk også for vilkår om egenkontrol. Nogle myndigheder er dog begyndt at stille færre egenkontrolkrav til miljøpositive virksomheder med miljøledelse.

Myndighederne anfører generelt, at tilsyn og kontrol på miljøpositive virksomheder tilpasses situationen, men at myndighedsopgaven ikke kan varetages på anden vis end ved tilsyn og desuden oftest er forbundet med en gensidigt frugtbar dialog.

Ofte har myndigheden gjort sig overvejelser om virksomhedens ressourceforbrug ved fastsættelse af egenkontrolvilkår for så vidt angår prøveudtagning og måling, så omfanget er i et rimeligt forhold til virksomhedens forurening. Der skeles i den forbindelse ikke specielt til om virksomheden er miljøpositiv, men mere til de respektive vejledninger fra Miljøstyrelsen.

Hvis virksomhederne via det grønne regnskab, EMAS-redegørelse eller miljøledelsessystemet frembringer data, der er brugbare for tilsynsmyndigheden, tages dette hos de fleste myndigheder i betragtning ved fastlæggelse af krav til virksomhedens afrapportering.

Fra et amt er der et eksempel på, at miljøpositive virksomheder med miljøledelse sammen med selve registreringerne fremsender deres årlige konklusioner på måleresultaterne (ca. 1 side) til amtet. Amtet gennemgår kun konklusionerne, men har mulighed for at gå ned i de enkelte data, hvis de ønsker det.

I et andet konkret eksempel baseres tilsynet delvis på virksomhedens interne auditrapport. Dette sker ved, at den interne auditor, efter aftale med myndigheden, gennemgår de registreringer, der er stillet krav om i godkendelsen. I et par andre eksempler drøftes både interne og eksterne auditrapporter med virksomheden.

Myndighederne vurderer, at virksomhederne ofte selv kan tilpasse deres miljøledelsessystem, EMAS-redegørelse/grønt regnskab mv. til myndighedens krav og kontrolformer. Det er dog ikke alle virksomheder, der viser interesse herfor. Fx har flere myndigheder foreslået virksomhederne at komme med et oplæg til, hvordan de via miljøledelsessystemet vil kunne opfylde myndighedens krav om dokumentation, uden at skulle foretage traditionelle målinger (som både er relativt dyre og i princippet kun er et øjebliksbillede), men virksomhederne har ikke vist interesse for dette. Dette mener myndighederne kan skyldes, at det er forholdsvis ukompliceret for virksomheden at få udtaget kontrolprøver, når disse udtages af et eksternt firma.

Det er myndighedernes generelle vurdering, at virksomhedernes egenindsats ikke er tilstrækkelig til at hindre, at der opstår visse - typisk mindre - uoverensstemmelser med lovgivningen/miljøgodkendelsen. Det er dog samtidig myndighedernes generelle opfattelse, at et miljøledelsessystem sikrer, at overskridelser på fx egenkontrolmålinger indberettes til tilsynsmyndigheden og at der følges op af virksomheden.

8.2 Ressourceforbrug

Myndighedernes tidsforbrug til selve tilsynene ligger gennemsnitligt på 20-30 timer pr. tilsyn på virksomhederne i undersøgelsen, inklusiv forberedelse og afrapportering.

Tidsforbruget til gennemgang af virksomhedernes egenkontrol svinger meget, fra 8 til 50 timer årligt på de medvirkende virksomheder. Tidsforbruget afhænger dels af omfanget af virksomhedens egenkontrol, dels af myndighedens måde at gennemgå egenkontrollen på. Lavest tidsforbrug har myndigheden dér, hvor virksomheden selv melder tilbage, hvis der ved egenkontrollen konstateres uoverensstemmelser.

Det er vanskeligt at vurdere omfanget af myndighedens vejledning til virksomhederne. Myndighederne betragter dette som en del af tilsynsopgaven, og der sker ingen særskilt registrering af tidsforbruget hertil.

Hos en række myndigheder bruges en del tid på at besvare telefoniske henvendelser fra de miljøpositive virksomheder. Flere virksomheder henvender sig 1-2 gange om måneden med spørgsmål om miljøforholdene ved nye rå- og hjælpestoffer, affaldsbortskaffelse, lovfortolkning med videre. For en specifik virksomheds vedkommende vurderes disse henvendelser at tage ca. 50 timer om året. Myndighederne udtrykker generelt tilfredshed med, at virksomhederne henvender sig løbende. Det styrker dialogen med virksomheden, og det giver mulighed for at tale om, hvordan virksomheden kan være særlig opmærksom på lokale forhold.

Nogle kommuner/amter har gennemført egentlige samarbejdsforløb med virksomheder om etablering af miljøledelse eller renere teknologi. Der er her tale om en bevidst politisk prioritering, idet disse forløb kan være ganske ressourcekrævende.

Myndighederne mener generelt ikke, at der er overflødig ressourceanvendelse på tilsyn på de miljøpositive virksomheder. Det nævnes dog, at der kan være en mulig ressourcegevinst ved samkøring af krav til egenkontrol og virksomhedens miljøledelsessystem.

Myndighederne anfører, at et velfungerende godkendelses- og tilsynsarbejde (herunder dialog og vejledning) skal baseres på et solidt kendskab til virksomheden. Derfor er der et gennemgående ønske om at fastholde en substantiel kontakt med virksomhederne.

8.3 Vejledning og generelle forhold

Myndighederne mener, at de gennemgående bidrager både til at virksomhederne efterlever lovgivning og - for flere af virksomhedernes vedkommende - at deres miljøindsats løftes yderligere. Myndighederne mener, at virksomhederne oplever kontakten positivt og kan bruge den til konkret bistand i forbindelse med opfyldelse af krav, check på gennemførte initiativer, oplysning om evt. kommende lovgivning, lokale forhold mv.

For myndighederne spiller det en væsentlig rolle, at selv om der kan være opbygget et godt tillidsforhold mellem myndighed og virksomhed, kan myndigheden ikke tage det for givet, at virksomhedens miljøpositive indsats vil fortsætte. Flere af de interviewede myndigheder kan således referere til eksempler på, at virksomheder skifter prioritering, ressourceallokering, ledelse, ejer osv. - med stor indflydelse på virksomhedens indstilling til miljøarbejdet.

Netværksarbejde prioriteres højt af myndighederne. Virksomheders og myndigheders fælles deltagelse i et fælles forum opfattes både som et frugtbart tilbud til virksomhederne (profileringsmulighed) og som en alternativ måde at sikre virksomhedernes miljøforhold på. Deltagelse i netværk anses af flere myndigheder som et godt alternativ til certificeret miljøledelse.

I myndighedens øjne skal et miljøledelsessystem, der eventuelt vil kunne ligge til grund for et gradueret tilsyn:

Der kræves ifølge myndighederne et konkret samarbejde mellem virksomhed og myndighed for at sikre de to sidstnævnte forhold.

Der hersker generelt tillid til, at et certificeret miljøledelsessystem kan håndtere egenkontrolvilkår. Myndighederne er generelt åbne for et udbygget samarbejde og samkøring mellem egenkontrollen og miljøledelsessystemet for så vidt angår årlig rapportering og virksomhedens miljøredegørelse/regnskab, men også så vidt det er muligt i forbindelse med udformning af tilsynet.

Flere af myndighederne påpeger, at eksistensen af et certificeret/registreret miljøledelsessystem ikke i sig selv medfører, at der ikke er miljøproblemer på virksomheden, eller at der nødvendigvis er en god dialog med virksomheden. "Et miljøledelsessystem er hvad man gør det til". Mange myndigheder har eksempler på bl.a. EMAS-registrerede virksomheder, der ikke markerer sig miljømæssigt positivt. For myndighederne er det afgørende at virksomhedens miljøsystem suppleres af et tillidsforhold.

På de fleste virksomheder, der har medvirket i undersøgelsen, er der registreret overskridelser i forbindelse med egenkontrollen, ligesom der i nogle tilfælde er fundet påtalelige forhold under selve tilsynene (fx træghed i vilkårsoverholdelse, forkert affaldssortering og uhensigtsmæssigt placeret affald/kemikalier). For et par af virksomhederne har der desuden været gentagne klager fra naboer mv. over lugt- og støvgener inden for de sidste par år.

Nogle myndigheder anfører, at visse virksomheder har brug for vejledning på en række områder, idet deres egen miljøkompetence er utilstrækkelig. Hvis kontakten med myndigheden blev reduceret, måtte de i givet fald få denne assistance andetsteds.

Myndighederne anfører generelt, at det er vigtigt at have en god og relativt tæt kontakt med virksomheden for at have indflydelse på dens prioriteringer vedrørende lokale miljøforhold. Flere af myndighederne påpeger således, at virksomhederne netop har indarbejdet lokale miljømål i deres miljøsystem på baggrund af dialogen med myndigheden.

Endvidere bidrager den tætte dialog mellem virksomhed og myndighed til, at smidiggøre godkendelser mv. anfører en række af myndighederne.

Myndighederne påpeger samstemmende, at samarbejdet med de miljøpositive virksomheder bidrager til at de tilsynsførende får en række erfaringer som med fordel kan anvendes ved tilsyn på ikke-elitevirksomheder.

⁸ Forud for projektet har PlanMiljø haft drøftelser med ca. 150 tilsynsførende, som gennem de seneste to år har deltaget i kurser om den forebyggende indsats i tilsynsarbejdet. Disse drøftelser har bidraget til at illustrere variationen i tilsynsindsatsen, strækkende sig fra den traditionelle kontrollerende rolle til den udpræget dialogorienterede.