| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier

5. Kreaturslagtning – RT i slagteprocesser m.m.

Procesbeskrivelse

Størstedelen (ca. 70%) af kreaturerne leveres til slagteriet direkte fra producenten, mens en mindre del (ca. 30%) indkøbes på kreaturmarkederne. De leveres til slagteriet af private vognmænd, og efter aflæsning rengør chaufføren transportvognen på slagteriets vaskeplads. Veterinærdirektoratet kan påbyde desinfektion af transportbilerne, når der er risiko for udbredelse af smitsomme husdyrsygdomme.

Forbrugstal

Vandforbruget på vaskepladsen udgør mange steder ca. 70 l pr. enhed, hvilket skønnes at kunne reduceres til 40 - 50 l pr. enhed ved anvendelse af tørskrabning.

Forurening

Indholdet af organisk stof er på ca. 0,1 kg BI₅ pr. enhed, hvilket udgør ca. 3% af den samlede udledning (9).

Tørskrabning

RT-løsninger

Miljøgevinsten ved tørskrabning er stor. Både vandforbruget og indholdet af svært nedbrydelige stoffer (strøelse) i spildevandet bliver reduceret.

Efter aflæsning af kreaturer skrabes gødning og strøelse til container opstillet ved aflæsningen. Herefter kører transportbilerne til vaskepladsen, hvor bilerne spules. Til rengøringen anvendes vand med vandværkstryk, og der forbruges ca. 40 l pr. kreatur. Kreaturerne leveres af forholdsvis få vognmænd, som alle er bekendt med (og følger) den korrekte fremgangsmåde for rengøring af transportbiler.

Alle biler kører til afskrabeplads, hvor affald skrabes ud. Det tynde løber til gylletank, og mere fast materiale fjernes fra pladsen med frontlæsser til container (gødning til landmænd). Derefter kører bilen til nyindrettet vaskeplads. Her anvendes 20 bar ved spuling. Spuleslager er forsynet med 6 mm Ø hoved. For at få vand skal magnetventil ved hane aktiveres, og vandet løber i 8 min. Der er ikke forbud mod atter at aktivere hanen, men dette gøres sjældent i praksis. Pladsen er svagt buet, således at vandet løber ud til siderne og i riste. Det meste faste stof bliver liggende på pladsen, og bringes med passende mellemrum til føromtalte gødningscontainer. Systemet ser ud til at fungere rimeligt og give en væsentlig reduktion af fast affald til kloak. Det skal dog bemærkes, at der var tilstopning ved kloakrist, da anlægget blev inspiceret. Vandforbrug er på ca. 65 l pr. kreatur.

Det var vognmændenes overbevisning, at hvis vaskepladserne indrettes hensigtsmæssigt med udmugningstransportør, og der bruges strøelse, vil både tids- og vandforbrug falde. Hvis der ikke anvendes strøelse, bliver gødning og urin til en så tyndtfyldende grød, at effektiv opskrabning ikke er mulig. Dette er tilfældet i regnvejrsperioder og ved lange transportafstande.

Et projekt på svineslagterier (5) har vist, at vognvask kan gennemføres med ca. 6 l pr. svin. Dette må forventes at svare til ca. 25 l pr. kreatur, og forudsætter, at alle vogne bliver omhyggeligt skrabet fri for affald før vask, at vandslanger påmonteres spulepistol med justerbart dysemundstykke, og at vandtrykket øges. I ovennævnte projekt blev fundet at et tryk på ca. 18 bar var optimalt til den pågældende spulepistol (GunJet spraygun, model 60 med en ydelse på 60 l pr. min.). Udgiften til etablering af pumpesystem med 2 slanger andrager ca. 35.000 kr. Hvis bilerne tørskrabes inden afskylning, vil brug af det beskrevne system kunne nedbringe vandforbruget med ca. 15 l/kreatur. Ved ca. 40.000 slagtninger pr. år bliver besparelsen ca. 600 m³/år og investeringens tilbagebetalingstid ca. 5 år (5).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

Kreaturerne transporteres til slagteriet med lastbil og opstaldes før slagtning. Lejlighedsvist kan der være dyr i stalden natten over. Opstaldningstidens længde indvirker på kødets kvalitet, idet ungtyre bør opstaldes så kort tid som muligt, mens kalve bør opstaldes i to til fem timer. Kødkvaliteten på udvoksede kreaturer påvirkes normalt ikke ret meget af opstaldningstidens længde. Tilførslerne til slagtning forsøges tilrettelagt, således at de optimale opstaldningstider overholdes, og slagteanlæggets kapacitet udnyttes fuldt ud.

Efter aflæsning drives kreaturene ind i en modtagefold, hvor de vejes. Dyrlægeinspektionen sker enten her eller i opstaldningsområdet. Fra opstaldningen drives dyrene enkeltvis ind gennem inddrivningsgangen til skudfælden (bedøvelse).

I folde- og opstaldningsområde bruges vand som drikkevand og til rengøring.

I kreaturstalde anvendes normalt strøelse. Dette sammen med kreaturgødningens konsistens gør, at der i modsætning til svinestalde kan udføres egentlig udmugning inden rengøringen. Udmugningen kan lettes ved anvendelse af egentlig udmugningssystemer.

Forbrugstal

Vandforbruget i staldområdet udgør ca. 44 l pr. enhed. Tallet varierer sandsynligvis, idet det er baseret på en enkelt måling.

Forurening

Den organiske forurening fra staldområdet anslås at udgøre ca. 0,1 kg BI₅ pr. enhed, hvilket udgør ca. 3% af den samlede udledning (9).

Rengøring af stalde

RT-løsninger

Rengøringen af kreaturstalde bør altid begynde med sammenskrabning og opsamling af gødning og strøelse inden afskylning med vand. De steder, hvor staldafløbet er tilsluttet ajlebeholder, bør afløbet kobles til kloaksystemet inden afskylning med vand for ikke at belaste ajlebeholderen unødigt.

I løbet af dagen bør rengøring ske ved tørskrabning (1).

På nogle slagterier udføres den daglige rengøring med skrabning uden anvendelse af vand. Gødning skrabes til central rende, og bringes med transportør til gødningscontainer. En gang ugentligt rengøres hele området med højtryksrenser (9).

Der bør anvendes drikkekopper med ventiler, der kun giver vand, når de aktiveres af dyret (9).

Vandrør og drikkekopper kan være udsat for store mekaniske påvirkninger fra de opstaldede dyr samt for frost i vinterperioden. Brud på vandinstallationen kan forekomme, og hvis bruddet sker udenfor slagtetiden, kan vandspildet blive betydeligt. Installationen bør derfor sikres med automatisk afspærring ved brud, især hvis afløbet fra stalden er ført til ajlebeholder, jvf. afsnit om rengøring og stalde (9).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

Kreaturerne drives fra staldområdet til bedøvelsesområdet, hvor de bedøves ved skydning med boltpistol. Derpå opkædes de i begge bagben, bl.a. af hensyn til sikkerheden. Halsmusklen gennemskæres og kreaturet stikkes, så de to halspulsårer overskæres, og dyret afbløder. Blodet går til opsamlingstank for senere udnyttelse. Flere slagterier har udstyr til steril udtagning af spiseblod (hulkniv, se beskrivelse afsnit 4.3), men dette benyttes kun i perioder, når priserne på blodprodukter gør det fordelagtigt. Alle slagterier har udstyr til udtagning af teknisk blod, hvor dyret afbløder til opsamlingsrende for blod (blodgang), og blodet siden ledes eller pumpes til opsamlingstank.

Forbrugstal

Der anvendes 82ºC vand til sterilisering af knive, og vandforbruget afhænger af den anvendte sterilisator. Der findes ingen delmålinger fra dette område, men vandforbruget er beskedent.

Forurening

Der findes ingen tal for forurening fra dette område. Mængderne vil i høj grad afhænge af, hvor omhyggeligt blod opsamles, før der åbnes for tilledning til kloak fra område. Ufortyndet blod har et indhold af organisk stof på 200.000 mg BI₅ pr. l, hvilket kan være mere end 100 gange koncentrationen af BI₅ i normalt slagterispildevand.

Dryprender og opkanter

RT-løsninger

For at undgå blodtilførsel til kloaksystem kan stikstien forsynes med dryprender og/eller opkanter. Dette vil også modvirke fortynding af blodet med vand fra stikkerens afskylning af kniv, forklæde etc. (9).

Der bør være ét afløb til opsamlingstanken og ét til kloak. Afløbet til kloakken skal holdes lukket i slagteperiode og må kun åbnes i forbindelse med rengøringen. Afløbet til opsamlingstanken skal til gengæld holdes lukket under rengøringen (9).

Tørskrabning af blodgangen skal som i svineslagteriet foretages inden rengøring med vand. Blodet tilføres opsamlingskarret for teknisk blod enten med skraber og skovl eller ved vådsugning.

Der kan ofte forekomme betydelige mængder bloddryp i området efter blodgangen. Der bør opsættes bakker med fald mod blodgangen eller gulvfaldet bør udføres således, at spildet kan skrabes tilbage til blodgangen (9).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

Afhudning kan ske som liggende eller hængende slagtning:

Ved liggende slagtning fremføres slagtekroppen ophængt i bagbenene. Hovedhuden løsnes, og hovedet afskæres. Derefter sænkes slagtekroppen ned på et vandret transportbånd (båndslagtning) eller en slagtebænk (skrabeslagtning), hvor ben og yver afskæres og huden opridses på bugsiden. Afslagtningen af huden på ben og krop sker manuelt med trykluftdrevne afhudeknive med roterende blad. I forbindelse med ophejsning af kroppen på conveyoren afslagtes huden på ryggen. Huden transporteres væk fra slagtegangen til videre forarbejdning, mens slagtekroppen fremføres på conveyoren.

Ved hængende slagtning fremføres slagtekroppen ophængt i det ene bagben. På det fri ben afskæres kloven, og en krog påsættes. En tilsvarende operation udføres på det andet bagben, hvorefter forben (klove) og yver afskæres. Huden opridses og frislagtes manuelt på ben og bugside, hvorefter hudaftrækkeren fastgøres, og huden trækkes af. Huden transporteres væk fra slagtegangen til videre forarbejdning, og hovedet afskæres.

Slagtekroppen åbnes i begge tilfælde fra bugsiden ved at gennemsave brystbenet, og herefter tages maver, tarme og plucksæt ud. Torntappene friskæres, inden midtflækningen sker med en vandkølet rundsav.

Slagteprocesserne foregår tørt, men der bruges vand til afskylning, knivsterilisering og rengøring. De afslagtede dele og selve slagtekroppen skylles med vand for at fjerne blod, savsmuld og andre urenheder.

Forbrugstal

Der anvendes vand til vask, rengøring samt til sterilisering af udstyr. Vandforbruget i slagtehallen kan være flere hundrede liter pr. enhed. Det må påregnes, at mindst 1/3 af slagteriets totale vandforbrug ligger her. Kun på ganske få slagterier er der opsat målere, som kan måle forbruget til processerne i slagtehallen.

Det skønnes, at vandforbruget til skylning af krop og vask af tunge udgør ca. 35 l vand pr. enhed.

Forurening

Blodspild forekommer især ved afskæring af hoved, hvor indholdet af blod i hovedpulsårerne afdrypper til gulv/kloak. For enden af afhudningslinien er der ligeledes konstateret et større blodspild. Blodspild fra afskæring af hoved og afhudelinien, bør løbende opsamles ved opskrabning, og i størst muligt omfang tilføres opsamlingskarret for teknisk blod (1). Det anslås, at den organiske forurening, som tilledes kloakken fra slagtehallen, stikning og blodgang udgør ca. 50% af den samlede udledning af BI₅ pr. enhed.

Vådsugning

RT-løsninger

Forsøg har vist, at anvendelse af vådsuger på alle kritiske steder i slagtehallen kan reducere BI₅ med 7%. En vådsuger vil forbedre mulighederne for pauserengøring og rengøring under slagtningen. Herudover vil systemet kunne anvendes i forbindelse med rengøring af hele slagteriet ved slagtningens ophør (9).

Hvis vådsugningsanlægget udføres som et egentligt vacuumtransportsystem, bør dette være to-delt. I den ene hovedstreng suges blod fra gulvet og ud i en silo placeret over blodkar. I den anden hovedstreng suges affald fra gulve og platforme til silo placeret over kanon til destruktionsaffald (8). Vådsugning med opsamling i transportvogn er beskrevet i afsnit 8.2.

Under hoveder, plucks, yvere m.m. bør der etableres dryprender, som opsamler bloddryp i bakker placeret på strategiske steder langs slagtekæden. Når en bakke er fuld, skal indholdet overføres (med vådsuger) til container til kødfoderfabrik. Lokal opsamling anbefales fremfor central opsamling i sump, idet der her vil ske en for kraftig optynding af blodet (9).

Afløbet omkring plucksudtageren bør indrettes, således at vand fra skylning af forklæder ledes direkte til kloak. Dette for at undgå at vandet blandes med blod og leverstykker, der fremkommer ved veterinærinspektion af plucks (8).

Vandforbruget i et automatiske midtflækningsanlæg (vask, sterilisering samt køling af snitflade) kan være betydeligt højere end forbruget ved manuelt styret flækkesav. Et automatisk anlæg bør gennemgås nøje med henblik på nedbringelse af vandforbruget (f.eks. i samråd med leverandøren og dyrlægen).

På et slagteri er der under midtflækningen (efter krav fra veterinærmyndighederne) udført en forsænkning i gulvet overdækket med riste, således at vand og smuld ikke spredes over for stort et gulvareal. Smuld og blod bør opsamles, inden det ender i gruben (hvor det er vanskeligt at opsamle). Opsamlingen kan ske ved placering af bakker på risten, således at smuld opsamles, og vand afdrænes til gruben (9).

Slagtekroppe skylles for at fjerne blod, savsmuld og forurening, men kraftig afskylning kan medføre, at forureningen spredes til et større område. Derfor bør behovet for afskylning begrænses ved anvendelse af korrekte slagteprocedurer (9).

Afskylning bør begrænses til flækkesnit, brysthule og forskank. Automatiske vaskekabiner afskyller normalt hele slagtekroppen, og vandforbruget er ofte unødigt stort. Hvis vaskekabinen ikke kan ændres, så kun førnævnte områder afskylles, bør manuel afskylning foretrækkes (9).

En kreaturkrop bør kunne afskylles med 8-10 l.

En yderligere reduktion af vandforbruget kunne muligvis opnås ved at anvende vand under tryk til skylningen. De kvalitetsmæssige følger af forøget vandtryk skal undersøges i samråd med den kontrollerende dyrlæge (8).

Eventuel kabine til skylning af kroppe bør forsynes med vandmåler, og vandforbrug registreres og minimeres (9).

Ved brug af varmt vand (> 40ºC) til afskylning af kroppe tilføres kloakken meget fedt. Der bør højst anvendes kuldslået vand, og eventuelt bør afskylningsområdet forsynes med en bundbakke med rist, hvorfra vandet afdrænes, og fedt tilbageholdes (9).

Anlæg til afskæring af pandeskal kan afskylles automatisk med indbyggede dyser eller manuelt med håndbruser. Ved automatisk afskylning bør vandforsyningen styres således, at der kun tilføres vand efter brug af anlægget (9).

Skyllevandet bør ved hjælp af opsamlingsrender på udstyret eller med opsamlingsbakke på gulvet ledes direkte til kloakken. Hvis skyllevandet afledes til gulvet, udvaskes unødigt meget blot til kloakken (9).

Ristearrangementer ved midtflækningen og afskylning af slagtekroppe sikrer, at spild ikke spredes, og begrænser derfor rengøringsbehovet i de omkringliggende områder. Derimod er ristene i sig selv vanskelige at rengøre, og opsamling af smuld fra grubens bund kræver optagning af ristene. Dette kan ofte medføre, at gulvafløb i gruberne åbnes, således at spild let kan skylles direkte i kloakken. Ved udformning af gruber og riste skal det sikres, at korrekt rengøring kan udføres uden at demontere tunge og uhåndterlige riste. Det skal indskærpes overfor slagteri- og rengøringspersonel, at riste på gulvafløb ikke må fjernes/vippes, således at smuld kan skylles i kloakken, samt at gruberne skal oprenses med skraber og skovl inden afvaskningen. Det bør overvejes, om der kan placeres sikasser i afløbene for at lette opsamlingen (9).

Skylning af tunger, brisler og halskød foretages nogle steder i vasketromle med 47 l vand pr. enhed. Vandforbruget bør reduceres væsentligt. Tunger bør ikke skylles i rindende vand; der kan eventuelt indbygges timer-styring på vandforsyningen, således at der kun skylles i den nødvendige tid eller i intervaller. Tunger kan anbringes på "juletræ" eller i en vogn med huller, og spules let, før de sendes på køl. Afskylning af hjerter kan foregå med håndbruser efter ophængning på stativ, og den bør begrænses til afskylning af eventuelle bloddryp (9).

Nedkøling af plucks, hjerter, flommer, yvere, tunger m.m. bør ikke ske med vand, men i kølerum (1,9).

Overfladen på tarmbakker, slisker, udfaldsborde etc. skal fugtes, for at produkterne kan glide uden at blive beskadiget. Vandtilførslen bør ikke ske konstant men styres af slagteforløbet (takt-styring) og tilførsel med dyser bør foretrækkes fremfor rislerør (9).

Håndvaske Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Ved meget "blodige arbejdsprocesser" ved stikning, hovedafskæring etc. må operatørerne hyppigt skylle hænder. Normale fod- eller knæbetjente håndvaske er for vanskelige at bruge i disse tilfælde, og det ses ofte, at betjeningen fastgøres, så vandet løber konstant. I dette område bør der anvendes fotocelle- eller infrarød styring, som tilfører vand, når hånden bevæges ind over håndvasken (9).

Henvisninger

Tarme og maver udtages i forbindelse med alle kreaturslagtninger. Omfanget af tarm- og maverensningen varierer fra tømning med henblik på anvendelse til kød- eller dyrefoder til tømning og rensning for anvendelse til spisebrug.

Procesbeskrivelse Slagtekroppen åbnes og tarmsættet udtages, hvorefter det transporteres til dyrlægekontrol. Veterinærgodkendte mave- og tarmsæt sendes til tarmrenseriet, mens kasserede sæt sendes til kødfoderproduktion. I tarmrenseriet afhænger behandlingen af mave- og tarmsættene af anvendelsen, idet mave- og tarmsæt til spisebrug eller dyrefoder tømmes og vaskes, hvorimod mave- og tarmsæt til kødforderproduktion blot tømmes for indhold. I praksis anvendes en kombination af de to, idet udvalgte dele renses til spisebrug, mens resten tømmes for indhold inden anvendelse til kødfoderproduktion.

Mave- og tarmsæt opdeles i nedenstående dele, som efterfølgende tømmes og renses (se skema). Numre i parentes henviser til nummer i de efterfølgende flowdiagrammer. I flow-diagrammet er ikke medtaget forbrug af hjælpestofferne koldt og varmt vand samt rengøringsmidler, da disse indgår i alle processer. Af samme grund er afledning af spildevand heller ikke medtaget.

Forbrugstal

Der anvendes ca. 300 l vand til rensning af hvert mave- og tarmsæt, heraf går alene 30-40% til rensning af kallunen, mens tarmrensningen tegner sig for de resterende 60-70% (9).

Forurening

Analyser fra det samlede afløb fra kreaturtarmhuset viser et meget højt indhold af organisk stof ca. 1.800 mg BI₅ pr. l, hvilket svarer til ca. 1,3 kg BI₅ pr. kreatur (1). Det udgjorde ca. 1/3 af den samlede forurening fra kreaturslagterier. Ved en undersøgelse i 1992 var forureningen 1,1 kg BI₅ pr. kreatur, svarende til 44% af total forurening fra kreaturslagtning (9).

Mavelinie

RT-løsninger

Kallunindhold (vomindhold) bør udtages tørt, dette kan ske ved opsprætning på rist over pumpe/kanon/slidske, som transporterer indholdet til gødningscontaineren. Hvis bortskaffelsen ikke kan ske i den foreliggende noget bløde form, kan konsistensen (tørstofindholdet) forbedres ved presning. Saften fra presningen må dog ikke afledes til kloak men skal opsamles og bortskaffes til f.eks. gylletank på landbrug.

Vandforbruget til skylning af kallun er normalt ca. 100 l/stk., men betydeligt større forbrug forekommer. Skyllevandet indeholder sand og foderrester, som ved dårligt udførte/vedligeholdte kloaksystemer kan forårsage tilstopninger, med mindre skyllevandsforbruget øges. I disse tilfælde bør kloakken udskiftes, eller vandet bør ledes gennem sandfang inden afledning (1).

Det bør overvejes at udføre skylningen i 2 trin, hvor skyllevandet fra sidste trin anvendes i første trin (9).

Vandtilførsel til køling af morløse (spiserør) og løbe bør ændres fra konstant løbende vand til f.eks. timerstyring evt. med tilførsel af vand i intervaller (9).

Opskæring, tømning og vask af fedtende

Kar for skylning af fedtender gennemstrømmes konstant med rigelige mængder koldt rent vand. Der kan indrettes et spareskyl uden rindende vand, ved i stedet at anvende to kar efter hinanden, og skifte vandet efter behov evt. kombineret med tilførsel af is (1).

Tarmindholdet slås i dag ud på gulvet og spules i kloakken. Indholdet kan opsamles og bortskaffes tilsvarende tarmindholdet fra krogtarmlinien (1).

Tømning af tarmen og aftrækning af hinder sker ved udpresning som i svinetarmhuset, dog uden udblødning i vand. Tarmindholdet, som presse ud, kan opsamles i en bakke og pumpes til gødningscontainer eller afvandingsenhed (presse) for kreaturgødning (1).

Vand fra krogtarmlinie bør ledes direkte til fedtudskiller i stedet for at udlede det til kloakken. Herved øges tilbageholdelsen af opslemmet eller opløst fedt (8).

Brusere på krogtarmlinien bruges ikke konstant, og de bør derfor fotocellestyres (9).

Vandtilførsel til køling af krogtarme bør ændres fra konstant løbende vand til f.eks. timerstyring evt. med tilførsel af vand i intervaller (9).

Brusere til afskylning af bundender og tømmerør for skæver bruges ikke konstant, og vandforsyninger bør derfor fotocellestyres (9).

Vandtilførsel til centrifuge for rensning af bundender bør styres af brugen af centrifugen (9).

Alle maver og tarmsæt til kødfoderfremstilling skal renses for indhold før de sendes til kødfoderfabrik.

Rensning kan ske ved anvendelse af automatiske tarmrensemaskiner, der skiller materialet i tarme og gødning. Ved valg af maskine bør såvel vandforbrug, mængde af gødning i de tømte tarme som mængde af tarmrester i gødningen vurderes. Det kan nævnes, at visse systemer kun anvender vand til rensning af maskinen efter brug.

En række slagterier har opstillet et nyt centrifugesystem ("La Paramentiere") til tømning/rensning af tarmsæt, som ikke udnyttes traditionelt. Med systemet er man i stand til at rense tarmsættene så godt at, at de kan anvendes til dyrefoder. Mange steder anvender hovedsagligt centrifugen til tømning af tarmsæt til kødfoderfabrik, som ikke kræver en vask af sættene. Selv om La Paramentiere kan omstilles til ringere rensning, forbruger den stadig betragtelige vandmængder, og der er ikke mulighed for adskillelse af vand og fast stof. I centrifugen skæres tarmsættet op med et knivsæt, og der sker en opdeling i gødning i fortyndet form, rensede tarmstykker og en fedt/vand blanding, som skilles i en fedtseparator. Centrifugen er således uhensigtsmæssig miljømæssigt set. Maskiner til tør adskillelse af tarme og gødning bør foretrækkes. Det bør nøje overvejes, om gevinsten ved salg af tarme til dyrefoder opvejer ekstra omkostninger til vand og spildevandsrensning (9).

Fedtholdige afløb fra krogtarmelinien samt centrifuger bør ledes gennem flotamat inden afledning til kloakken. Hvor der skoldes kalluner, bør afløbsvandet ligeledes ledes gennem flotamaten, evt. efter passende henstand så temperaturen i flotamaten ikke stiger (8).

Det anbefales at afprøve et flokkuleringsmiddel i flotamaten eller fedtudskilleren i tarmhuset. Den nuværende tilbageholdelse af fedt er ca. 80% og den kan muligvis forbedres yderligere (8).

"Saft" fra presning af mave-tarmindhold må ikke udledes med spildevandet, da den har et meget højt BI₅ og N-indhold (9).

Tarmindhold og tarmrester bør opsamles tør og anvendes til biogas. Det skal pointeres, at mucosa aldrig må ledes til kloak, da det har et meget højt BI₅. Flere virksomheder pumper mucosa til container for kødfoder (9).

I små tarmhuse, hvor produktionen af krogtarme er begrænset, er der normalt ikke installeret flotamat (fedtskummer). Fedt- og mucosaholdigt afløbsvand fra krogtarmlinien og centrifuge bør i disse tilfælde opsamles i karvogne. Efter henstand afskummes fedt og mucosa (slir), mens vandfasen ledes til kloak (9).

Ismaskiner bør være luftkølede. Hvis der anvendes vandkølede maskiner, bør kølevandet udnyttes til første trin i diverse afskylningsprocesser (9).

For at gøre gødningen tyndtflydende nok til at blive pumpet med almindelige pumper tilsættes ofte vand. Der findes pumper (med fødesnegl), som kan transportere gødning uden vandtilsætning – disse pumper bør foretrækkes (9).

Det bør overvejes at bruge pumpning i stedet for trykluftkanon, da energiforbruget til transporten herved kan nedsættes betydeligt (9).

Sigte før fedtskummer bør rengøres med koldt vand under tryk. Herved undgås det, at fedt opløses, og dermed at tilbageholdelsen af fedt vanskeliggøres (9).

Henvisninger