| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier

6. Forarbejdning

Procesbeskrivelse

Efter nedkøling af slagtekroppene kan disse sælges som halve slagtekroppe, delstykker med ben, helt eller delvist udbenede delstykker samt fedt og afskæringer fra førnævnte processer. Den evt. videre udbening, udskæring og forædling foretages normalt på andre virksomheder.

Opskæring (deling i delstykker) samt udbening foregår som en kombination af en lang række manuelle og nogle automatiserede processer. Mængden af automatiserede processer vil stige fremover. Udbeningen kan, afhængig af den videre anvendelse, afsluttes med vacuumpakning af mindre stykker eller bulk-pakning i vogne etc.

Forbrugstal

Oplysningerne om forbruget til opskæring og udbening er få, og forbrugene varierer med graden af forarbejdning, efterfølgende tal skal derfor kun betragtes som orienterende.

RT-løsninger

Opsamling af gulvspild

Gulvspild bør opsamles med skraber og skovl ved alle pauser. Hvis opsamlingen udskydes til fyraftensrengøringen, vil spildet ofte have sat sig fast, hvorfor det først må opblødes med vand. Dette er uheldigt, da vandforbrug og forurening (udvaskning af organisk materiale) forøges (7, 9).

Anvendelse af gulvstrøelse

For at skabe tørt og sikkert fodfæste ved arbejdspladser anvender man nogle steder salt som gulvstrøelse. Lejlighedsvis renholdelse af områderne med skraber samt såler med passende skridsikkerhed bør være tilstrækkeligt til at skabe sikkert fodfæste, evt. i kombination med kunststofriste udlagt på gulvet (9).

Smuld fra save

Ved save forekommer koncentrerede mængder af smuld som ender på gulvet, ofte vanskeligt tilgængelige steder under saven. Hvor der er muligt, bør der udføres opsamlingsrende under saven som leder smuldet til en opsamlingsbeholder eller til et sted, hvor opsamling er mulig (9).

Ved at anvende roterende rundknive fremfor save dannes der ikke smuld ved opdelingen i delstykker, systemet vælges normalt af produktmæssige grunde, men rengøringen lettes, når der ikke skal opsamles smuld.

Sterilisatorer

Efter de veterinære regler skal der være adgang til sterilisering af knive og udstyr. Da brugen af sterilisatorerne i praksis er meget begrænset, bør der ikke bruges sterilisatorer med konstant løbende 82^oC vand men sterilisatorer med el-opvarmning og manuel periodisk udskiftning af vandet.

I sliberum kan der anvendes sterilisatorer, hvor kniven overbruses kraftigt med 82^oC vand, idet slibestøv herved også fjernes. Dette kræver dog, at 82^oC-systemet cirkulation føres ned forbi sterilisatoren (7).

Kølevand fra vacuumpumper

Vacuumpumper til pakkeanlæg køles ofte med vand, dette giver et unødigt stort vandforbrug med mindre kølevandet kan udnyttes og erstatte andre (nødvendige) vandforbrug. Hvis dette ikke er muligt, bør der udføres et lukket kølevandssystem med køletårn. Kølevand vil kun kunne anvendes som erstatning for produktionsmæssige sekundære vandforbrug, da de veterinære regler foreskriver anvendelse af vand af drikkekvalitet. Genbrug må kun ske efter godkendelse af veterinærmyndigheden (7).

Henvisninger

Proces

Spisefedt fremstilles ved udsmeltning af fedtet fra en række fedtråvarer, så som flommer, tarmfedt (kråse, net, fedtender), rygspæk, nakkespæk og bugstrimler. Processen kan gennemføres som en batchproces ved afsmeltning i kogekar eller lignende, hvor vandet afdampes, og fedtet derefter skilles fra grever. Normalt anvendes dog en kontinuert fuldautomatisk proces som vist i procesdiagrammet.

I smeltetank holdes en temperatur på ca. 90ºC, og i mellemtank opvarmes til 92-95ºC for efterfølgende at sikre en tilfredsstillende separation.

Det producerede fedt kan pumpes til en udleveringstank, hvor det normalt opbevares ved 50-65ºC,

For at undgå (forsinke) harskning af fedtet tilsættes antioxidanter, normalt BHA, BHT, gallat eller blandinger heraf.

Fedt kan også nedkøles direkte efter fremstillingen i trykkølere og eventuelt derefter pakkes.

Forbrugstal

Et fedtanlæg behandler typisk 1-5 tons råvarer i timen. Afhængig af de anvendte råvarer fås et gennemsnitligt fedtudbytte på 70-75% af råvarens vægt.

I dekanterne udskilles kød- og affedtet fedtvæv, de såkaldte grever. De udgør alt efter råvaretype 10-15% af fedtråvarernes vægt og vil normalt indeholde ca. 25% protein, 5-10% fedt og 60-65% vand.

Følgende omtrentlige energiforbrug kan opgives:

Der anvendes vand til rengøring, centrifuger og evt. køling. Mængden udgør 300-500 l/t råvarer.

Forurening

Der udledes limvand og rengøringsvand som spildevand. Limvand har typisk et BI₅ på 10.000-30.000 mg/l, og mængden udgør typisk ca. 300 l/t råvarer. Temperaturen ligger højt, 60-80ºC. Fedtindholdet ligger på ca. 3000 mg/l. BI₅-udledningen ligger på 5-10 kg/t råvarer.

Til luften afgives vanddamp indeholdende fedtaerosoler og luftformige nedbrydningsprodukter fra råvarerne. Der er i punktafsug fra dekantere typisk målt emissioner på 1.000-4.000 LE/s. Lugtstyrken ligger typisk på 4000 LE/m³.

RT-løsninger

Før rengøring påbegyndes, skal alle kød- og fedtrester m.m. skrabes sammen med henblik på levering til kødfoderfabrik.

Skud fra fedtcentrifugen skal opsamles i bakker, spande eller lignende, således at dette ikke løber via gulv til kloak. Fedtslammet leveres til kødfoderfabrik. En anden løsning kan være at skyde centrifugerne rene med limvand over 90ºC og blande skydevandet i grever til dyrefoder.

Afsmeltning bør foregå i moderne kontinuerte centrifugeanlæg, hvorved energiforbrug minimeres.

Limvand bør så vidt muligt udnyttes efter en passende koncentrering, fremfor at ledes til kloak.

Grever bør anvendes i farsvareproduktionen eller som dyrefoder.

Henvisninger

RENTEK database, Kødbranchen LK4704
Rapport nr. 7, s.40

Alle dele af sunde dyr, som ikke anvendes til konsum, skal opsamles og behandles på en kødfoderfabrik. Hertil sendes også kassater (dele af eller hele dyr, som ikke er veterinærgodkendt). På kødfoderfabrikken steriliseres og tørres varen og skilles i fedt og kødbenmel, som begge fortrinsvis anvendes til foder for husdyr (svin/kyllinger) eller til minkfoder og lign.

Blod, som ikke anvendes til spisebrug, skal opsamles og behandles (steriliseres og tørres) separat. Færdigvaren er blodmel. Svinebørster opsamles ligeledes separat og vil normalt blive hydrolyseret og tørret og anvendt til foderbrug.

Biprodukter til kødfoder kommer fra mange forskellige processer på slagteriet og dermed fra mange steder. Der bør indrettes hensigtsmæssige systemer til transport af råvarerne til siloer/containere som hhv. tømmes af/afhentes af kødfoderfabrikkerne.

Processerne på kødfoderfabrikken er et led i recirkuleringen af spildstoffer inden for landbruget, idet de oparbejdet som foderstoffer går tilbage til husdyrbruget, og nyttiggørelsen/genbruget af disse spildstoffer fra slagterierne er således et vigtigt led i anvendelsen af renere teknologi på slagterierne.

Mængder Råvarerne til kødfoderfabrikker opdeles mængdemæssigt i en række grupper af hensyn til afregningen: Hårdt (ben, hoveder etc.), blødt (fraskårne dele, organer, m.v.), tarmvarer (rester fra tarmrenseri, kasserede og uudnyttede tarmsæt, normalt tømte for indhold), blod og børster.

Mængderne blev i forbindelse med konsulentordningerne (7 og 9) opgjort som følger:

Svineslagterier:

Mængder er beregnet ud fra svin med en slagtevægt på ca. 75 kg (levende vægt ca. 100 kg).

En so sættes normalt lig 2 svin.

Kreaturslagterier:

Mængder beregnet ud fra kreaturer med en slagtevægt på ca. 250 kg (levende vægt ca. 480 kg).

De 99% af kødbenmel i Danmark fremstilles ved den såkaldte vådpresseproces ("Atlas-processen"). Den er karakteriseret ved en fin formaling (<20 mm Ø) af råvaren, en presning og adskillelse af væskefase på en trikanter, tørring på tallerkentørrer og inddampning af affedtet væskefase (limvand) i spildevarmeinddamper. Herved gøres processen meget energiøkonomisk (ca. 40 kg olie pr. ton råvare) og dermed til en RT-løsning.

Processen er skematisk vist i nedenstående procesdiagram.- Se her!

Udbytte

Behandling af 1 ton blandede råvarer på en kødfoderfabrik resulterer i produktion af gennemsnitligt:

ca. 285 kg melvarer
ca. 135 kg fedt

Forbrugsdata

Til behandling f 1 ton blandede råvarer medgår:

750 l vand
75 kWh el
450 kWh olie/gas

Hvor forholdene muliggør dette, kan en del af energien genvindes og anvendes til fjernvarme. Et enkelt kødfoderanlæg leverer således godt 60 kWh/t råvarer til byens fjernvarmenet, og en blodmelsfabrik godt 200 kWh/t råvarer.

Forurening

Behandlingen af 1 ton blandede råvarer medfører i gennemsnit følgende emissioner:

Spildevand med 4,5 kg COD og 0,6 kg total N
Luft med 90 kg CO₂ og 100 g NO_x
Støv
Lugt
Støj

Lugtemissionen må forventes at være af størrelsesordenen 10⁸ – 10⁹ LE/t råvarer.

Normalt vil der ske en rensning af spildevandet og luften. Dette koster også el-energi, normalt af størrelsesordenen 20 kWh/t råvarer.

RT-løsninger

Råvarerne bør opbevares så kort tid som muligt og så koldt som muligt, før de endelig oparbejdes på kødfoderfabrik. Blod køles på en række slagterier i lukkede tanke umiddelbart efter afblødning.

Intern transport sker ofte med hjælp af trykluft ("kanonsystem"). Det er påpeget, at trykluft energimæssigt set er dyr, og det derfor vil være hensigtsmæssigt at anvende pumpesystemer.

Kødfoderfabrikkerne nedsætter betalingen for råvarer, når disse indeholder ekstra vand. Vi har således på et slagteri set, at man afdrænede væske fra råvaresiloen direkte til kloak, idet det kostede 45 øre for hvert kg ekstra vand leveret til kødfoderfabrik (9).

Det er imidlertid uhensigtsmæssigt, at man først omhyggeligt samler op fra gulve m.v. for derefter at afdræne en tyk suppe til kloakken for at undgå at blive økonomisk straffet af kødfoderfabrikken for såkaldt "ekstra" vand.

Det koster megen energi på det kommunale rensningsanlæg at fjerne dette ekstra BI₅ ledt til kloakken, mens det principielt kan gøres ved anvendelse af spildenergi på kødfoderfabrikken (i flertrins vakuuminddampere, som anvender afdamp fra tørrere som enrgikilde). Sådanne findes på alle større danske kødfoderfabrikker, og problemet er kun, om de har fornøden kapacitet til denne ekstra afdampning af vand, skønsmæssigt af størrelsesordenen 0,5 m³ pr. dag pr. slagteri, noget afhængig af størrelse og effektivitet i opsamlingen af spild. Kødfoderfabrikker vil ud fra de 0,5 m³ få af størrelsesordenen 25 kg ekstra kødbenmel til salg.

Afhentning af råvarer bør ske så ofte som muligt, mindst én gang pr. døgn. Da affaldssiloer er en kilde til lugt, bør de holdes rene og omgivelserne hyppigt rengøres.

Tarme og maver til kødfoderproduktion skal tømmes (tør udtagning) før levering.

Der er store forskelle i mængderne af biprodukter leveret til kødfoderfabrikkerne fra de enkelte slagterier. Det tyder på, at biproduktanvendelsen langt fra er optimal på alle slagterier. Det bør haves in mente, at kødfoderfabrikken er laveste trin på den såkaldte forædlingsstige. Man bør altid have øjnene åbne for mere givtige anvendelsesmuligheder for sine biprodukter.

Henvisninger

Rentek database. Kødbranchen LK 4801.
Rapport nr. 7, s. 23
Rapport nr. 9, s. 15-17