| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier

4. Svineslagtning - RT i slagteprocesser m.m.

4.1 Vaskeplads

Procesbeskrivelse

Vask af transportvogne efter levering af levende svin til slagteriet. Afvaskningen foretages af den chauffør, der afhenter svinene hos producenten, transporterer svinene til slagteriet og læsser dem af der. Transporten tilrettelægges således, at der er mellem ½ og 2 timers opstaldning inden slagtningen. Som hovedregel slagtes alle svin den dag, de ankommer til slagteriet.

Lastbilerne har typisk en kapacitet på 45-60 svin, mens lastbiler med to dæk har den dobbelte kapacitet. Transportbilerne er forsynet med en hydraulisk læsseelevator med afskærmning.

Vaskepladsen er et befæstet område med opsamlingsplads for gødning og strøelse samt område for afvaskning af biler. Vand fra vaskeområdet ledes gennem sandfang inden afledning til kloak. Opsamlingsområdet for gødning og strøelse kan være udstyret med et skrabearrangement, som transporterer blandingen til en container.

Hovedparten af chaufførerne skyller gødningsresterne direkte i afløbet, selvom tørskrabning foreskrives (opslag) på næsten alle vaskepladser. Kun få chauffører foretager grovrensning af ladet med kost og skovl med efterfølgende tilførsel af gødning og strøelse til gødningsrenden.

Forbrugstal

I forbindelse med konsulentordningen (7) blev vandforbruget målt til 16 (±5) liter pr. svin. Det er realistisk at reducere vandforbruget til 6 - 10 liter pr. svin.

Forurening

Ud fra nedenstående spildevandsundersøgelse og det tilhørende slagtetal på 4.600 svin pr. døgn er der beregnet en udledning af organisk stof på gennemsnitlig 13 g BI₅ pr. svin.

Skema 1 -
Analyser af spildevand fra vognvaskeplads og råspildevand total.

Fra vaskepladsen bortkøres der dagligt 6 - 7 t affald, bestående af en relativ tør blanding af savsmuld, sand og gødning. Dette svarer til ca. 1,4 kg pr. svin. Affaldet udbringes efterfølgende på landbrugsjord.

RT-løsninger

Besparelsen i vandforbruget kan opnås under forudsætning af, at vaskepladsen indrettes på en hensigtsmæssig måde, samt at brugerne af pladsen er motiverede til at bidrage til besparelsen.

Miljøgevinsten ved tørskrabning er stor. Både vandforbruget og indholdet af svært nedbrydelige stoffer (savsmuld) i spildevandet bliver reduceret. Erfaringer har vist, at chaufførens tidsforbrug til tørskrabning og vask stort set er det samme, som når der kun vaskes (5). Vaskepladsen bør indrettes så mest muligt tørt affald opsamles og automatisk borttransporteres via gødningsrenden, inden vognvasken påbegyndes. Forsøg har vist, at der optimalt kan opsamles 5-6 skovlfulde (10-12 l) per vogn (1).

Støvsugning

Forsøg med støvsugning af ladet har vist, at det er muligt at opsamle blandet gødning og strøelse i størrelsesordenen 0,04 kg BI₅ pr. svin. Der skal installeres el-drevet sugeaggregat koblet til en silo på f.eks. 400 l , som kan tømmes direkte ned i gødningscontaineren via en bundklap. Til siloen kan der tilkobles flere sugearrangementer, hver bestående af en flexslange påmonteret et sugemundstykke. Sugeanlægget vil endvidere kunne anvendes til en hyppigere tømning af sandfanget, hvorved tilførsel af sand til kloakken undgås. Ofte bliver sandfanget fyldt i løbet af 1-2 dage, og da sandfanget normalt kun tømmes én gang om ugen, resulterer det i en kraftig tilførsel af sand til kloakken (1).

Andre forsøg med støvsugning har imidlertid vist, at blandingen af savsmuld og gødning tilstopper mundstykke og sugeslanger efter kort tids brug. Ved opsamlingen af 20 kg affald tilstoppede systemet totalt tre gange, hvorefter forsøget blev opgivet.

Anvendelse af en justerbar spulepistol (f.eks."GunJet") og trykforøgerpumpe (ca. 18 bar med 60 l pr. min) kan nedsætte vandforbruget væsentligt. Muligheden for at justere strålen trinløst i styrke og rækkevidde gør det muligt at fjerne skidt såvel på flader som i hjørner og kroge. En del af reduktionen skyldes, at sprøjtepistolen lukker for vandet, når aftrækkeren slippes (5).

På et slagteri er vandforbruget reduceret til ca. 6 liter pr. svin, når der forinden vask anvendes tørskrabning, og når vognvasken sker med en selvlukkende spulepistol. I frostperioder er det nødvendligt at tømme både slanger og trykforøger for vand, når de ikke er i brug. Renblæsningen kan ske med trykluft, og aftapningsmuligheden skal findes i en frostfri dybde.

Med udgangspunkt i et slagteri med 800.000 slagtninger pr år og et besparelsespotentiale på 8 l/svin kan vandforbruget årligt reduceres med ca. 6.400 m³ svarende til 96.000 kr.

Udgiften til etablering af pumpesystem med 4 slanger andrager ca. 45.000 kr., og investeringens tilbagebetalingstid bliver derfor ca. ½ år.

Både anvendelse af sparedyser og spreder nedsætter vandforbruget. Når spuleslanger forsynes med sparedyse anvendes vandtryk på 26 bar, og vandet timerstyres (løber 8 min.). For at undgå tilfrysning tømmes slangerne i frostperioder med trykluft (7).

Man kan anvende kølevand fra kølemaskiner og vakuumpumper til vognvasken. På et slagteri anvendes returskyllevand fra vandværk (okker-bundfældningstank).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

Opstaldningen inden slagtning varer typisk ½ til 2 timer. Svinene inspiceres i forbindelse med aflæsning, og syge eller skadede dyr frasorteres. Skadede dyr, som ikke kan passere gennem normal opstaldning og bedøvelse, sendes til nødslagtning. Ikke slagte-egnede dyr nødslagtes på stedet (skydes). Sammen med dyr, som er omkommet ved transporten, sendes de til opsamlingsstedet for biprodukter til kødfoderproduktion ("destruktionssilo").

Opstaldede dyr skal have adgang til drikkevand. Dyrene overbruses for at dæmpe støvgener i folde, samt for at nedkøle dyrene i varme perioder. Overbrusningen kan have en beroligende virkning på dyrene.

Forbrugstal

Konsulentordningen viste et gennemsnitlig vandforbrug på 18 l vand pr. svin. Det er realistisk at reducere vandforbruget til ca. 10 liter pr. svin (5).

Afhudeslagterier anvender af kvalitets- og hygiejnemæssige hensyn meget vand til overbrusning, hvilket øger det samlede vandforbrug til ca. 80 l vand pr. svin.

Forurening

Spildevandet indeholder gødning, som bortskylles i forbindelse med rengøringen. Lugt og støv udledes til det fri fra ventilationsafkastet. Der forekommer støj i forbindelse med aflæsningen af svin.

Overbrusning

RT-løsninger

Nødvendigheden af overbrusning bør overvejes. Nogle slagterier overbruser kun svinene i varme, tørre perioder. Eventuel overbrusning bør ske fra vandbesparende, timerstyrede dyser, som kun er i drift, når der er svin i den pågældende fold. Manuel overbrusning og drivning af svinene ved hjælp af spuleslanger bør undgås (7).

Vand til overbrusning kan være genbrugsvand. Dette kræver dog veterinær godkendelse.

Overbrusningens støvreducerende effekt kan til dels erstattes ved at installere et elektrostatisk filter. Dette filter kan reducere indholdet af såvel respirabelt som totalt støv med 40 - 45 %, mens overbrusningen reducerer støvkoncentrationen med 60 % (5).

Endelig vil støvkoncentrationen ofte kunne nedbringes ved at installere en mere effektiv ventilation (1).

Vandforsyningen bør timerstyres så svinene tildeles den nødvendige vandmængde med passende mellemrum. Drikkevandsforsyningen kan ske fra drikketrug, eller der kan anvendes drikkenipler, således at der kun kommer vand, når der drikkes. Anvendelse af drikketrug kræver, at der installeres et system, der rengør trugene regelmæssigt.

I takt med, at vandforbruget i foldene bliver nedbragt, må det forventes, at gulvaffaldet får en konsistens, som muliggør en "tør" opsamling af gødning. Mest muligt affald bør derfor sammeskrabes og opsamles i en gødningscontainer inden vandslangen tages i brug. Ved ny-/ombygninger bør etablering af et egentligt udmugningssystem overvejes.

Selvlukkende ventiler bør monteres på alle vandslanger, der anvendes i foldområdet.

Genbrugsvand (f.eks. kølevand) kan anvendes til rengøringen. Dette kræver dog veterinær godkendelse (1).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

Fra foldeområderne drives svinene i grupper på 15 til 50 stk. til inddrivningsgangen. I et nøje tilpasset tempo drives svinene herfra ad løbegangen, hvis tværsnit kun tillader svinene enkeltvis passage til til bedøvelseanlægget. Et eller to svin drives ind i bedøvelsesboksen, hvorefter denne sænkes ned i CO₂-gruben. Bedøvelsesanlægget kan være opbygget med 4 -7 bokse. Efter bedøvelsen tømmes svinene ud på udfaldsbordet, operatøren lægger en kæde-løkke omkring svinets ene bagben, og svinet kædes op på conveyorsystemet.

Stikning af svinene kan ske på to måder:

Teknisk blod udtages ved at overskære halspulsåren. Svinet afbløder umiddelbart til en opsamlingsrende og den videre afblødning sker til blodgangen. Fra opsamlingsrenden ledes eller pumpes blodet via et opsamlingskar til en blodlagertank. Teknisk blod tjener som råvare til fremstilling af blodmel m.m.

Blod til spisebrug udtages sterilt ved at overskære halspulsåren med en kniv med hult blad (hulkniv). Svinet afbløder til blodopssamlingsanlægget via en slange, der er tilsluttet kniven. For at undgå, at blodet koagulerer tilsættes hulkniven natriumcitrat. Efter ca. 20 sek. fjernes hulkniven, og den videre afblødning sker over blodgangen. Blod fra et antal svin (ca. 20) blandes i en beholder, og mærkes, så kun blod fra dyrlægegodkendte svin bliver anvendt som spiseblod. Godkendt blod skilles i blodlegmer og plasma, som straks nedkøles eller fryses. Plasma anvendes som tilsætning til farsvarer, mens blodlegmer anvendes til dyrefoder. Beholdere med blod fra ikke-godkendte dyr tilføres blodlagertanken for teknisk blod.

Forbrugstal

Til bedøvelsen anvendes 100 - 150 g CO₂ pr. svin. Den største del af den anvendte CO₂ fremkommer som et biprodukt ved ammoniakfremstilling, mens en mindre del kommer fra gæringsprocesser.

Vand anvendes hovedsageligt til slutrengøring efter endt slagtning. Derudover anvendes vand til knivsterelisatorer, håndvask og andre periodevise rengøringer. Vandforbruget i dette område er beskedent, og besparelsemulighederne er således begrænsede (5).

Forurening

Ufortyndet blod har et indhold af organisk stof på 200.000 mg BI₅ pr. l, hvilket kan være mere end 100 gange koncentrationen af BI₅ i slagteriets totale spildevand. Det er derfor meget vigtigt at begrænse forurening ved kilden, ved at opsamle blod og blodspild fra stiksti og blodgang (5).

RT-løsninger

Blod bør køles umiddelbart efter opsamling (opbevaring i kølet tank). Indholdet af tørstof i det tekniske blod bør være over 18% for at være en attraktiv råvare, og jo højere tørstofindholdet er, desto højere er afregningsprisen (5).

Forskellige indretninger og driftsformer har vist, at en effektiv tilbageholdelse af blod fra iblanding i spildevand er mulig. Efterfølgende er anført indretninger og metoder, som skal sikre, at mest muligt blod opsamles uden fortyndning med vand, samt at det afledte spildevand ikke indeholder større mængder blod (5).

Gulvet i blodgangen/afdrypningsområdet udstyres med opkanter eller egentlige dryprender, som er hævet over gulvet og udstyret med fald mod blodtanken. Indretningerne gør det muligt at vådsuge og/eller at sammenskrabe blod og blodkager til blodtanken. Grovskylning med mindst muligt vandforbrug gennemføres inden afløbet til blodtanken lukkes. Herefter påbegyndes den egentlige rengøring af området med afløb til kloakken.

En effektiv opsamling af blodrester fra blodgangen kan ske ved vådsugning af gulve og vægge. Det opsugede materiale ledes til blodtanken. Først efter grundig opsamling skylles med vand, som ledes til kloak.

En slidske i rustfrit stål kan forlænge blodgangen helt hen til skoldekarret, således at blod kan skrabes tilbage til blodlagertanken.

Henvisninger

Rapport nr. 5: s. 29, 4

Dette afsnit omhandler sort slagtegang generelt. I de følgende afsnit er delprocesserne med tilhørende forbrugstal, forurening og RT-løsninger beskrevet enkeltvis.

Procesbeskrivelse

Sort slagtegang omfatter på slagterier med sværbehandling processerne skoldning, afhåring, flambering og mekanisk sværbehandling (maskinlinien). På et afhudeslagteri omfatter sort slagtegang vask af slagtekroppe og afhudning.

Forbrugstal

Tidligere brugte man op mod 150 l vand pr. svin på sort slagtegang. I dag er dette forbrug nedbragt til ca. 40 l pr. svin.

Forurening

På et slagteri med sværbehandling kan udledningen af organisk forurening opgøres til ca. 0,38 kg BI₅ pr. svin (1).

RT-løsninger

Grindsted-systemet

Det såkaldte Grindsted-system omfatter opsamling af kølevand fra svideovn, og efterfølgende fordeling på hårstøder, skrabe- og børstesektion, opsætning af trykregulerende, retningsbestemte dyser på maskinlinien til afløsning af rislerør. Da systemet for en investering på ca. 210.000 kr. kan reducere vandforbruget fra godt 100 til 20 -30 l pr. svin, er der god økonomi i det (7).

Anlæggets opbygning fremgår af efterfølgende principdiagram: Se her!

Henvisninger

Rapport nr. 1: s. 27
Rapport nr. 7: s. 29

Dette og de følgende tre afsnit omhandler processerne på sort slagtegang på slagterier med sværbehandling. Foruden skoldning vil det sige afhåring, flambering og mekanisk sværbehandling (maskinlinien). Afsnit 4.7 omhandler de tilsvarende processer på et afhudeslagteri.

Procesbeskrivelse

Skoldningen er første led i overfladebehandlingen af svinene, og den skal løsne overhud, børste og klove på svinet af hensyn til en lettere og mere effektiv bearbejdning i den efterfølgende proces. Svinene fremføres til skoldekarret med conveyorsystemet, og trækkes i ca. 6 min. modstrøms gennem det ca. 60ºC varme vand. Danske slagterier anvender udelukkende karskoldning med kontinuerlig fremføring af slagtesvinene. En effektiv skoldning af svinene opnås som en kombination af fastlagt temperatur og opholdstid i skoldekarret, hvis aktuelle dimensionering dermed er bestemt af slagtehastigheden. Skoldekarret er udstyret med lederør, for at holde svinene fuldt neddykket under skoldningen. Ved enden af skoldekarret føres conveyoren op, og svinene løftes ud af vandet. Skoldekarrene påfyldes 20 - 25 m³ vand om morgenen, før dagens slagtninger påbegyndes, og holdes opvarmet dagen igennem. Når dagens slagtninger er afsluttet, tømmes og rengøres skoldekarrene, og alt vand har direkte afløb til kloak (5).

Forbrugstal

Det typiske vandforbrug ved karskoldning er i dag ca. 12 l pr. svin, hvilket udgør op til maksimalt 5% af det totale vandforbrug pr. slagteenhed. Det typiske varmeforbrug i et isoleret og overdækket skoldekar andrager ca. 1,3 kWh pr. svin, svarende til ca. 4% af det totale varmeforbrug (10).

Forurening

Ud fra resultaterne af nedenstående spildevandsundersøgelse kan der beregnes en udledning af organisk stof med skoldevandet på gennemsnitlig 18 g BI₅ pr. svin, ved et slagtetal på 4.600 svin pr. døgn (5).

Isolering og overdækning af skoldekar

RT-løsninger

Energiforbruget til vedligeholdelse af skoldekarrets temperatur nedsættes, hvis karret isoleres og overdækkes. Ved isolering spares ca. 0,38 kWh/svin og ved overdækning ca. 0,18 kWh/svin. Overdækning kan med fordel udføres på såvel nye som eksisterende kar, mens isolering udføres mest økonomisk i forbindelse med opstilling af nyt skoldekar (RENTEK).

Tilpasning af skoldekarrets længde

Et skoldekar bør ikke udføres længere, end den aktuelle slagtehastighed betinger. Ved at opstille længere kar af hensyn til evt. fremtidig forøgelse af slagtehastigheden forøges den daglige fyldning unødvendigt. Karrets vandfyldning er ca. 0,31 til 0,43 m³/m og en overkapacitet på 60 svin/time betyde et dagligt merforbrug på ca. 2,5 m³ vand (RENTEK).

For at lette tømning og rengøring af skoldekarret, og dermed minimere det samlede vandforbrug og den udledte spildevandsmængde, bør skoldekarret være indrettet, så der overalt er godt fald til karrets bundafløb. Større mængder sand og øvrige bundfældede faste partikler må ikke ligge tilbage, så der efterfølgende er behov for kraftig spuling til "flytning" af affaldet (5).

Afstanden fra skoldekarrets overløb (kant ved indgangsende) til fyldningsniveauet bør være så stor, at der ikke sker overløb, når karret fyldes med svin.

Vandstanden bør indreguleres efter svinenes placering i karret. På et slagteri kunne vandstanden sænkes, hvilket resulterede i en daglig besparelse på ca. 5 m³ (5).

Der skal iagttages forholdsregler ved udledning af skoldevandet. Problemet er den kortvarige hydrauliske belastning af ledningsnettet m.v. og skoldevandets høje temperatur ved afledning. Temperaturkravet i spildevandstilladelser er normalt fastsat til maks. 35ºC, gældende ved udløbsstedet til offentligt kloaksystem (1).

For at vandforbruget i forbindelse med skoldning skal kunne reduceres væsentlig, kræves udvikling af en ny skoldeproces svarende til f.eks. den svenske dampskoldemetode. Foreløbige resultater tyder på, at vandforbruget kan reduceres med 50-70% til 3-5 l pr. svin (1). Varmeforbruget ved hængende skoldning i en skoldekabine andrager ca. 0,4 kWh pr. svin. Der er således en energibesparelse på ca. 1 kWh pr. svin i forhold til skoldning i et isoleret og overdækket kanalskoldekar.

En investering i et sådan system er imidlertid næppe rentabel set ud fra de beregnede vand- og energibesparelser. Metoden har derfor kun interesse i forbindelse med øvrige om-, ud- eller nybygninger.

Henvisninger

Dette afsnit beskriver RT-løsninger frem til svidningen.

Procesbeskrivelse

Svinet frigøres automatisk fra stikkæden og tilføres den såkaldte hårstøder. Her fjernes børster og overhud ved hjælp af roterende valser med skrabeblade og under tilførsel af vand. Fra hårstøderen glider svinet ud på et lamelbånd (stødebordet), hvor operatøren monterer et hængejern (i haserne), således at svinene efterfølgende kan hænges op på conveyoren.

Hårstøderne får tildelt både koldt og varmt vand, som blandes og tilføres via et rislerør, der er placeret på langs, øverst i hårstøderne. Blandingen af vand og afstødte børster samles i en bundgrube under den bageste hårstøder, hvorfra blandingen pumpes over i en tromlesigte, hvor børsterne sigtes fra. Hovedparten af det grovrensede vand recirkuleres gennem hårstødernes bundgruber for at sikre en effektiv udskylning af børsterne til tromlesigten. Fra bundgruben er der via en grovsi overløb til en kloak.

Forbrugstal

Det nuværende vandforbrug er ca. 6 l pr. svin.

Forurening

Udledningen af organisk stof fra hårstøderen lå i 1989 (1) på ca. 70 g BI₅ pr. svin (3000 mg BI₅ pr. l). Vandforbruget lå på daværende tidspunkt på 24 l pr. svin. Afløbet fra hårstøderen gav et af de væsentligste bidrag (ca. 20%) til udledningen af organisk stof fra sort slagtegang.

Erstatte rislerør med dyser

RT-løsninger

Rislerørene øverst i hårstøderne kan erstattes af et mindre antal fladstråledyser med et bedre spredningsmønster og et væsentligt lavere vandforbrug.

Det skal sikres, at der kun tilføres vand til hårstøderne, når der er svin i dem. Dette kan styres ved anvendelse af PLC'er (programerbar logisk kontrolfunktion) (1).

På et enkelt slagteri anvendes kun vand i hårstøderens sidste trin, og der er således opnået en reduktion af vandforbruget i hårstøderen (7).

Hertil kommer, at forsøg med total stop af vandtilførslen til stødbordet ikke har givet problemer for operatørens håndtering af svinene. Der kan således opnås en besparelse ved stødbordet på ca. 4 l pr. svin (1).

Forsøg har vist, at det er muligt at undvære varmt vand i hårstøderen mod tilgengæld at øge mængden af koldt vand noget. Ud over energibesparelsen kan det samlede vandforbrug reduceres med ca. 4 l pr. svin (1).

Fyldning af skyllesystemet bør niveau- eller timerstyres. Hvis der i dagens løb er behov for efterfyldning, bør niveaustyring foretrækkes.

Overløb, der kan placeres i bundkar eller ved tromlesigte, bør justeres, således at efterfyldning af skyllesystemet kan undgås eller begrænses kraftigt (7).

Forsøg har vist, at tørskrabning af svinene inden svidningen kun giver en ubetydelig energibesparelse, hvorfor processen er udgået (1).

Henvisninger

Procesbeskrivelse Ved indgangen til svideovnen overbruses svinene for at skylle eventuelt blod omkring stiksåret væk. Svidningen foregår ved ca. 900 - 1.100ºC, og den har til formål at give huden en fastere konsistens samt at fjerne bakterier og eventuelle efterladte børster. Svidningen varer mellem 6 og 15 sek. afhængig af slagtehastigheden, og svidningsgraden reguleres med den indfyrede energimængde. Efter korrekt udført svidning vil den yderste læderhud kunne fjernes i sværbehandlingsanlægget. Svinene overbruses med kølevandet fra glidestangssystemet efter endt svidning.

Forbrugstal

Der anvendes en stor mængde gas/gasolie til at opvarme svideovnene (ca. 5 kWh pr. svin). Til køling af glidestangs- og fremføringssystemet, som passerer gennem svidovnen, tilledes kølevand i en mængde svarende til 16 l pr. svin.

Forurening

Efter brug tilledes kølevandet, som er ca. 23^o C varmt til kloak. For at sikre den nødvendige køling af glidestangen bør temperaturen på kølevandet ikke overstige 40ºC. Vandet indeholder ingen forurening.

RT-løsninger

Overbrusning inden svidning

Skylningen af stiksåret kan udelades. Flere slagterier anvender den ikke, uden at dette har skabt problemer med fjernelse af blod efter svidningen (7).

Kølevandsforbruget kan reduceres betydeligt, uden at dette vil skabe problemer med for høj kølevandstemperatur. Etablering af termostater på kølevandsafgangen kan sikre, at temperaturen i kølevandet øges, men ikke overstiger ca. 40ºC (1).

Overbrusningen kan udføres af 2 stk. fladstråledyser med et samlet forbrug på knapt 360 l pr. time mod tidligere 3.000 til 4.000 l pr. time.

Dyserne kan forsynes med styring (mekanisk, fotocelle el.lign.), som sikrer, at disse kun aktiveres, når svinene passerer (1).

Det såkaldte Grindsted-system omfatter opsamling af kølevand fra svideovn, og fordeling på hårstøder, skrabe- og børstesektion, opsætning af trykregulerende, retningsbestemte dyser på maskinlinien til afløsning af rislerør. Etablering af systemet kan reducere vandforbruget til ca. en fjerdedel (se afsnit 4.4).

Den røggas der går op i svideovnsskorstenen efter svidning af svinene indeholder stadig ca. 58% af den indfyrede energimængde. Ved at installere et varmegenvindingsanlæg (VGV-anlæg) kan 40 - 45% af den indfyrede energimængde genvindes, således at kun 13 - 18% udledes gennem svideovnsskorstenen (10).

Når der installeres VGV-anlæg er der god økonomi i at isolere røgfang (skørt) og røgrør mellem ovn og VGV-anlæg, idet tilbagebetalingstiden er ca. 6 - 7 måneder (10).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

I maskinlinien sker den mekaniske sværbehandling, som renser svinets overflade efter svidningen, og fjerner det yderste lag læderhud. Sværbehandling sker med anvendelse af sortskraber, skrabemøller og børsteenheder. Under sværbehandlingen skylles med vand, hvilket afkøler svinene, opbløder sværens yderste lag og skyller skraberester væk. Det grovere skrabearbejde foretages af sortskraberen på de lodrette områder, mens de mere vanskeligt tilgængelige områder behandles med skrabe- og børstemøller. Afslutningsvis tørskrabes slagtekroppene på nogle slagterier for at fjerne vand og hudrester, således at sværen fremstår ensartet. Klove, der ikke blev fjernet i hårstøderen, fjernes i sværbehandlingsanlægget.

Forbrugstal

Vandforbruget på maskinlinien er i løbet af de senere år faldet fra ca. 100 l pr. svin (1) til de nuværende 20 - 25 l pr. svin. Vandforbruget fordeler sig på skrabeafsnittet og børsteafsnittet i forholdet 2:1.

Forurening

Udledningen af organisk stof fra hele maskinlinien er i størrelsesordenen 0,17 kg BI₅ pr. svin, hvilket udgør ca. 45% af udledningen fra sort slagtegang. Afløbet i skrabeafsnittet er væsentligt mere forurenet end afløbet fra børsteafsnittet (hhv. 2.200 og 350 - 1.100 mg BI₅ pr. l) (1).

I vandet findes en større mængde afskrabede hudflager (940 mg suspenderet stof pr. l), som enten havner i kloakken eller ophobes på gulvet. Ved rengøringen skylles de ophobede hudflager i kloakken, og en del heraf vil blive fanget i sigterne placeret på det samlede afløb fra slagteriet (1).

Erstatte rislerør med fladstråledyser

RT-løsninger

Alle rislerør kan erstattes med fladstråledyser, som har et væsentligt lavere vandforbrug. Dyser med en diameter under 2 mm kan ikke anbefales, da de lettere tilstoppes (1).

Ved forsøg på forben/brystbørste med udskiftning af rislerør til fladstråledyser blev vandforbruget reduceret fra 16 l pr. svin til 4,5 l pr. svin uden synlig ændring af bearbejdningskvaliteten. En så stor besparelse kan dog ikke påregnes at være typisk for alle øvrige børsteaggregater og skrabemøller. Det skønnes muligt at opnå en halvering af vandforbruget ved udskiftning af rislerør med dyser (1).

Vandforsyningen til maskinlinien kan PLC styres således, at den standser, når der ikke er svin på linien. Der vil kunne opnås en yderligere vandbesparelse, hvis styringen af vandforsyningen til maskinlinien sker sektionsvis.

Placering af dyser og disses stråleretning skal tilpasses efter børsternes rotationsretning, således at vandet slynges mod svinene og ikke væk fra disse (1).

De fleste af ovennævnte tiltag er inkluderet i det såkaldte Grindsted-system, som dækker størstedelen af sort slagtegang (se punkt 4.4).

Ved at etablere et passende gulvfald i området omkring sortskraber samles sortskrabet i bunker, som er lette at skrabe op (7).

Opsamling af hudflager før rengøring kan eventuelt foretages ved støvsugning. Dette vil næppe have større betydning for udledningen af organisk stof, idet en del af hudflagerne må formodes at blive opsamlet på tromlesigten på det samlede afløb.

Henvisninger

4.5 Ren slagtegang (hvid slagtegang)

I ren slagtegang åbnes svinene, og indtil disse er dyrlægegodkendt, skal alt udstyr steriliseres mellem hvert dyr.

Procesbeskrivelse

Der lægges et snit i bugen på svinet og tarmsæt og mave udtages. Tarmsættet og maven lægges i en bakke, som fortsætter på transportbånd parallelt med slagtekroppen på conveyoren. Efter et manuelt forsnit saves brystbenet over med rundsav, brysthulen åbnes, flomme og mellemgulv løsnes og organerne over mellemgulvet (pluckssættet) tages ud. Tunge, strube, spiserør, hjerte, lunger, mellemgulv, lever og galdeblære fjernes og hænges på en pluckskrog på conveyoren. Ligesom tarmsættet følger pluckssættet slagtekroppen, således at man altid kan afgøre, hvilke organer, der hører til hvilken slagtekrop. Inden flækning af slagtekroppen skæres torntappene fri. Flækningen sker med en rundsav, som føres ned gennem rygsøjlen. Derefter udføres dyrlægekontrol af samhørende tarmsæt, pluckssæt og slagtekrop. Dele der ikke kan godkendes, fraskæres/nedtages og transporteres til en silo for biprodukter til kødfoderproduktion. Godkendte tarmsæt transporteres til tarmhuset, hvor den videre forarbejdning foretages. Tilsvarende transporteres godkendte pluckssæt til plucksafdelingen.

Forbrugstal

Der anvendes vand til vask, rengøring samt til sterilisering af udstyr. Der foreligger ikke seperate forbrugstal for ren slagtegang.

Forurening

For ren slagtegang kan udledningen opgøres til ca. 0,06 kg BI₅ pr. svin, hvilket blot udgør ca. 7 % af den samlede udledning.

Opsamlingsrender

RT-løsninger

I området omkring oplukning og udtagning af organer forekommer meget blod og blodigt affald på gulvet under slagtelinien. Ved opsætning af rende under slagtelinien vil næsten alt blod og affald, som normalt ender på gulv, falde i dryprenden, således at gulvareal m.v. stort set er rent i hele slagteperioden. Rengøringsbehov og dermed vandforbrug er dermed reduceret kraftigt, eller helt væk i arbejdstiden. Med mellemrum skrabes renden hen mod et lavere liggende afløb, hvorfra affaldet pumpes til destruktionssilo. På et slagteri, hvor der blev monteret bakker, opsamledes der ca. 450 kg pr. dag, svarende til ca. 200 g pr. svin (7).

Savsmuld fra midtflækningen bør opsamles inden kølevand fra gennemsavningen skyller materialet i kloakken. Opsamlingen kan ske med flade vogne (2 stk. pr. sav) med drænhuller. Vognene ombyttes efter behov og tømmes i destruktionssilo. Hvis frihøjden under saven ikke tillader anvendelse af vogne, kan der etableres en bundbakke med drænhuller. Bakken kan så efter behov tømmes med mobilt vådsugningsanlæg (se afsnit 6.5.2 rengøring i arbejdstiden) eller med tilsvarende stationært anlæg (1, 6).

På kritiske steder på slagtelinien kan der anbringes bakker eller vogne, hvori spild opsamles, f.eks. ved halsrensningen (7).

Blod fra dryprende under pluckstransportør bør opsamles.

Opsamling af fast affald i arbejdstiden kan ske med gummiskraber. På adskillige slagterier har dette betydet, at der ikke længere anvendes vand til rengøring i arbejdstiden (7).

Vådsugning kan med fordel anvendes i områder med blod og blødt affald (se afsnit 6.5.2, rengøring i arbejdstiden).

I stedet for brusere eller løbende hane til tungevasker bør der anvendes dyser, og vandforbruget reduceres til det mindst mulige. Tilsvarende kan vandtilførslen til tungevask i kar PLC-styres (7).

Transport af flommer, plucks og lignende bør ikke ske med vand. Køling af plucks bør ikke ske med rindende vand. Is eller kølerum kan anvendes som alternativ (7).

Der kan installeres PLC-styrede dyser til slisker fra mopsebord (arbejdsplads hvor bugspytkirtler (mopsen) fjernes) til tarmelevator i stedet for løbende haner (7).

Det bør overvejes om overbrusningen før køletunnelen er nødvendig. Mange slagterier anvender den ikke, og nogle har afskaffet den (7).

Vandforbruget kan nedbringes ved at reducere antallet af haner med tilhørende spuleslanger fra én for hver 2-3 meter til to haner ialt på slagtegangen. Medarbejderne bliver mindre tilbøjelige til at anvende vand til den løbende rengøring, hvis der er færre spuleslanger på slagtegangen (7).

Vandforbruget pr. drikkeautomat er 150 m³ pr. år, når vandet løber i arbejdstiden. Det kan reduceres til 20 m³ pr. år ved at montere en fotocellestyret magnetventil på fødeledningen til drikkeautomaten. For at sikre at der altid er friskt vand ved drikkevandsautomaten, skal det sikres, at der under slagtningen er gennemstrømning i forsyningsledningen (7).

Henvisninger

Udtagningen af tarme og maver udføres på slagtelinien, hvorefter selskabet DAT-SCHAUB AmbA står for den videre behandling af disse dele.

Procesbeskrivelse

På den rene slagtegang åbnes slagtekroppen, og tarmsættet udtages. Efter den veterinære kontrol fraskæres bugspytkirtlen (mopsen), og tarmsættet transporteres til tarmhuset (DAT-SCHAUB), som ligger i forbindelse med slagteriet. Hvis tarmsættet kasseres, sendes det til destruktion i foreliggende form eller efter grovrensning, hvor tarmindholdet adskilles fra tarmene.

Et tarmhus er principielt opdelt i to afdelinger, en uren afdeling hvor tarmsættet opdeles og renses, og en ren afdeling hvor de rensede produkter saltes, pakkes og oplagres. Ved modtagelsen af tarmsættet i tarmhuset opdeles sættet i følgende hovedbestanddele:

1. Mave
2. Fedtende (endetarm)
3. Smaltarm (tyndtarm)
4. Krustarm og bundende (tyktarm og blindtarm).

Det efterfølgende flow-diagram viser hjælpestoffer og afledte stoffer ved de fire delprocesser (numrene i diagrammet henviser til de ovenstående). Forbruget af hjælpestofferne koldt og varmt vand samt rengøringsmidler er ikke vist, da disse indgår i alle processer. Af samme grund er afledning af spildevand heller ikke medtaget. Den urene del af tarmhuset er indrettet med særlige forarbejdningslinier for hver af tarmsættets bestanddele. Forarbejdningen består af en række standardprocesser omfattende adskillelse, tømning og rensning, og derudover foretages tilskæring/afpudsning til en række specialprodukter. Standardprocesserne bruges i alle tarmhuse, mens tilskæring/afpudsning etc. kan variere afhængig af det ønskede produkt.

I alle danske tarmrenserier opsamles mucosa (tarmslir fra smaltarme) til anvendelse i medicinalindustrien.

Forbrugstal

I 1989 var det gennemsnitlige vandforbrug til tarmrensning 95 l/slagtning. Gennem et RT-projekt (3) blev forbruget nedbragt til 70 l/slagtning i 1993, og gennem et nyt RT-projekt (4) blev forbruget nedbragt til 43 l/slagtning i 1996. Gennem de to projekter er der opnået en samlet vandbesparelse på 52 l/slagtning svarende til 55%. Faldet skyldtes en kombination af indførelse af renere teknologi (ca. 80%) og produktionsændringer (ca. 20%). Besparelserne blev opnået ved ændring, tilpasning og justering af de eksisterende maskiner og processer samt ved motivering af personalet i forbindelse med renere teknologiprojekter udført i samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut og DAT-SCHAUB (3) og (4). En stor del af RT-løsningerne nedenfor stammer fra dette arbejde.

Forurening

Rensning af tarme er en forurenende proces, idet forureningen (BOD) fra tarmrensningen udgør mellem 30 og 50% af forureningen fra den samlede slagteproces. Nedenstående skema viser fordeling og tarmhusets forurening på ekeltprocesser.

Forrensning af spildevand

RT-løsninger

Det varme afløb fra smaltarmlinien er rigt på fedt og protein og forrensning af vandet kan forbedres ved at bruge flotation med dispersionsluft og kemikalietilsætning.

Spildevandet fra krustarmlinien giver det største bidrag til forureningen, og forrensningsmåder bør overvejes. En forrensning på buesi blev forsøgt i 1989 og er rapporteret i Miljøprojekt nr. 116 (1). Forsøget viste, at forureningen fra krustarmlinien kunne reduceres med 0,08 kg BI₅ pr. slagtning, svarende til 25% af den samlede forurening fra tarmrensningen.

Fra svinetarmhuset ledes det varme afløbsvand fra smaltarmlinien og centrifugeringen til en såkaldt flotamat, hvor fedt, der flyder op til overfladen skrabes af mekanisk. Effekten af flotamaten for et svineslagtehus kan opgøres således:

Flotamaten udskiller ca. 70% af fedtet i dette tilfælde, mens BI₅ kun reduceres med knapt 40%. Dette stemmer godt med, at BI₅ også skyldes protein, der altså kun reduceres i mindre grad (3).

I mavemaskinen opsprættes mavesækken, og maveindholdet falder ned i bunden af maskinen, hvorfra dette enten pumpes til gødningscontainer eller afledes gennem kloakken. Den oprindelige proces foretages med to afskylninger af mavernes inderside med et vandforbrug på 4 - 5 l/mave.

Efter gennemførelse af renere teknologi projekt (4) udføres denne proces nu med blot én afskylning, hvorved vandforbruget til afskylningen er nedbragt til ca. 2 l/mave.

Ved at ændre udformning af maskinen kan afskylning helt undværes. Vandforbruget kan herved reduceres til, hvad der er nødvendigt for renholdelse af opsprætningssystemet, hvilket i praksis et meget tæt på 0 l/mave (se efterfølgende principskitse). Det kræver installation af ny maskine, hvis "tør mavetømning" skal anvendes. Udskiftningen af mavemaskinen vil også kræve udskiftning af gødningspumpen til en type med fødesnegl.

Når økonomien i den tørre maveproces skal vurderes, tages der udgangspunkt i en besparelse på 2 l/mave i forhold til processen med ét skyl.Ved et slagtetal på ca. 1.000.000 svin pr. år vil vandbesparelsen være ca. 2.000 m³/år og investeringen i en mavemaskine med tør proces koster ca. 163.000 kr. Med en samlede koldtvandspris på 15 kr./m³, bliver den årlige besparelse 30.000 kr. og tilbagebetalingstiden ca. 5,5 år.

Udskiftning af en mavemaskine ombygget til ét skyl med tør proces vil således kun være økonomisk attraktiv, hvis den eksisterende maskine af anden grund skal udskiftes. Med den tørre proces får et gødningsprodukt med et højere tørstofindhold, som vil være nemmere og billigere at bortskaffe (4).

Den mest udbredte proces til køling af maver fremgår af principskitsen nedenfor. Efter rensning køles maver i vandbad, inden de ises og kommes i tønder. For at forbedre afkølingen bevæges maverne med et vippearrangement, som også anvendes til tømningen af karret. Køling af maver i vandkar bør kunne udføres med et forbrug på 1,0 l/mave.

Kontinuerlig vandtilførsel til mavekølekarret kan nemt forårsage et overforbrug på ca. 0,5 l/mave (625 m³/år ekskl. spild ved pauser/stop i produktionen). Dette kan undlades ved at lade mavecentrifugen styre vandtilførselen til kølekarret, således at der kun tilføres en indreguleret mængde vand pr. batch. Udgiften til styring af vandtilførslen ved hjælp af signal fra mavecentrifugen vil være ca. 7.500 kr. ekskl. moms. Hvis der tages udgangspunkt i førnævnte konkrete eksempel, hvor overforbruget var 0,5 l/mave, bliver besparelse 625 m³/år svarende til ca. 9.000 kr. og investeringens tilbagebetalingstid ca. 0,8 år.

Forsøg har vist, at den mængde is, der anvendes til pakning af maver i tønder, er tilstrækkelig til fuldstændig køling af maverne, det vil sige, at vandkølingen kan undværes, uden at forbruget af is skal forøges. For at få en effektiv køling kræves det dog, at der udføres en for-køling af maverne. Anlæg udført efter dette princip har været afprøvet på ét slagteri med tilfredsstillende resultat. Opbygningen er vist på nedenstående principskitse.

Med udgangspunkt i det optimale vandforbrug på 1 l/mave og en årlig behandlet mængde på 1.250.000 stk. bliver den mulige besparelse 1.250 m³/år.

Udgiften til etablering af anlæg til isning på drænbånd vil være ca. 139.000 kr, og værdien af den årlige vandbesparelse 18.750 kr. og tilbagebetalingstiden ca. 7,5 år. Investeringen vil således kun være attraktiv ved etablering af nyt anlæg, eller hvis mavekølesystemet skal udskiftes af andre årsager (4).

Ved grovrensning af tarme adskilles tarm og tarmindhold, således at tarmmaterialet kan leveres til kødfoderfabrik, og tarmindholdet kan pumpes til gødningssilo. Grovrensningen sker ved grovsnitning og centrifugering af tarmene og kan principielt udføres uden vandtilsætning udover, hvad der er nødvendigt for renholdelse af centrifugen. Ofte tilsættes mere vand for at gøre gødningen så tyndtflydende, at den kan bortskaffes med et simpelt pumpesystem. Herved forøges den mængde, der skal bortskaffes og risikoen for afdræning af gødning til kloakken forøges.

Det bør sikres, at pumpesystemerne kan håndtere gødningen i den foreliggende form uden vandtilsætning.Målinger har vist et vandforbrug (varmt) på ca. 2,6 l/slagtning ved denne proces, men dette kan nedsættes til 0,5 l/slagtning, hvis pumpen udskiftes. Med en investering på 40.000 kr. kan der opnås en årlig vandbesparelse på 2.750 m³, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. 0,7 år (4).

Finishvand er det sidste hold kolde skyllevand, som bruges til rensning af smaltarme før blodudtrækning, og vandet fremtræder klart og rent. Imidlertid kræver de veterinære regler, at der anvendes vand af drikkekvalitet til alle processer.

Efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet blev der udført forsøg med udskylning af krustarme og fedtender med finishvand fra smaltarmelinien. På baggrund af forsøgene kunne det konkluderes, at udskylning af fedtender med genbrugsvand ikke forringer produkternes mikrobiologiske standard.

Genbrug af finishvand kan give en årlig besparelse på ca. 7.000 m³ koldt vand, og den nødvendige investering varierer mellem ca. 184.000 og 366.000 kr (tilbagebetalingstid ml. 1,8 og 3,5 år). Investeringen vil være mindst, hvis genbrugssystemet kan opstilles tæt på både opsamlingsstedet og forbrugsstederne, og behovet for genbrugsvand er så stort, at opvarmningen kan ske ved iblanding af varmt brugsvand.

For at beregne investeringens rentabilitet må der foretages nærmere undersøgelser for hvert enkelt tarmhus, men det kan konkluderes, at systemet kun vil være attraktivt for tarmhuse med to maskinlinier (slagterier med 2 slagtelinier) og med så stor en produktion af krustarme og fedtender, at opvarmningen kan ske med iblanding af varmt vand (4).

Afløbsrenden, hvorover fedtender udskylles, renholdes normalt med løbende vand. Tilsvarende overrisles slisken hvorover smaltarme trækkes under udklemning af tarmindhold med vand. De konkrete forbrugstal kendes ikke, men mængden er begrænset - måske 0,2 l/sæt hvert sted.

I forbindelse med godkendelse af genbrugssystem for finishvand har Veterinærdirektoratet givet tilladelse til, at vandet bl.a. anvendes de ovennævnte steder.

Ved beregningen af økonomien i forslaget er det forudsat, at system for opsamling og genbrug af finishvand er etableret.

I ombygningen af udskylningsrenden for fedtender indgår montering af bundbakke under udskylningen Herved undgås det, at tarmindhold spredes over gulvet, hvilket reducerer behovet for løbende rengøring, og det sikres samtidig, at genbrugsvandet holdes inden for et veldefineret område uden kontakt til produkterne. Dette vurderes overslagsmæssigt at kunne gøres for 10.000 kr.

Tilslutning af genbrugsvand til eksisterende installation på slisker for smaltarme vurderes overslagsmæssigt at koste 3.200 kr. ekskl. moms.

Med den skønnede vandbesparelse vurderes det, at investeringernes tilbagebetalingstider vil være omkring 1,2 år for anvendelse ved smaltarmerensningen og 3,7 år ved fedtenderensningen. Hvis produktionens størrelse og sammensætning gør, at det ikke kan betale sig at udnytte finishvandet (mindre tarmhus og beskeden krustarmeproduktion), bør det overvejes, om der kan etableres et simpelt genbrugssystem, hvor der pumpes finishvand direkte fra udløbskarret på finishmaskinen til de nævnte to anvendelsessteder (4).

I forbindelse med rensning af smaltarme opblødes disse i et kar med varmt vand (38 - 40ºC), for at slimhinderne efterfølgende kan fjernes. For at sikre passende udskiftning af vandet samt for at opretholde den nødvendige temperatur, tilføres der konstant vand ved 49ºC.

Ved at vedligeholde temperaturen med et el-varmelegeme, vurderes det, at vandforbruget kan nedsættes med i gennemsnit 0,5 m³/time. Med en driftstid på 39 timer pr. uge i 50 uger bliver den årlige besparelse ca. 970 m³. Princippet har været afprøvet med tilfredsstillende resultat, men det skal bemærkes, at den praktiske udformning og indbygning i eksisterende anlæg ikke er fuldt afklaret på nuværende tidspunkt.

Varmelegeme og temperaturføler til styring kan indbygges på de eksisterende anlæg, og dette vurderes at koste 14.200 kr.

Vandbesparelsen svarer til 19.400 kr./år, og det forøgede elforbrug til ca. 3.000 kr./år. Den reelle besparelse er således ca. 16.400 kr./år, hvilket giver en tilbagebetalingstid på 0,9 år (4).

Regulering af vandforsyningen til maskinlinien sker manuelt med 4 kugleventiler, hvor bevægelsen fra lukket til fuldt åben stilling kun er 90º. Forsyningsledningerne er forsynede med filtre, og da disse gradvist stopper til, må der åbnes mere og mere for ventilerne for at kompensere herfor, indtil tilstopningen bliver så stor, at filtrene udskiftes. Denne reguleringsmetode er vanskelig og alt for grov, når man tager de store vandmængder, der tilføres maskinlinien, i betragtning. En afvigelse på kun 10% svarer til ca. 30 m³ pr. uge pr. anlæg eller ca. 1.500 m³ pr. år.

Der kan indbygges let læselige flow-målere og egentlige reguleringsventiler i forsyningsledningerne, men det bør overvejes at installere automatiske doseringsarrangementer, som kan forindstilles til et ønsket flow. Besparelsesmuligheden er opgjort til min. 0,5 m³/time svarende til 950 m³/år, men det vurderes, at væsentligt større overforbrug forekommer.

Udgifterne til montering af doseringsarrangementer (flow-transmittere, pneumatiske ventiler samt display) vurderes samlet at andrage 50.000 kr. Værdien af besparelsen vil i det konkrete tilfælde være ca. 19.000 kr. og investeringens tilbagebetalingstid 2,6 år (4).

Maskinlinier til rensning af smaltarme er konstrueret på en sådan måde, at det er opblødningskarrenes og udstrygningsvalsernes bredde, der bestemmer maskinliniens kapacitet. Maskinlinierne produceres i 3 bredder 800, 1000 og 1200 mm med kapaciteter på ca. 400, 500 og 600 smaltarme/time. Den væsentligste del af vandforbruget i en maskinlinie er bestemt af anlæggets kapacitet og ikke af den aktuelle produktion.

I et tarmhus med 2 maskinlinier hver på 1000 mm kunne der konstateres et overforbrug på 7 l/smaltarm i forhold til det optimale forbrug. Overforbruget, hvoraf 75% er varmt vand og 25% koldt vand, blev beregnet til ca. 180 m³/uge hvoraf halvdelen - svarende til ca. 4.500 m³/år - kunne henføres til dårlig kapacitetstilpasning til den aktuelle slagtehastighed.

Den mest fleksible løsning er, at fordele tarmene over den del af valserne, som er nødvendig med den aktuelle produktion samt at tilpasse dysearrangementerne således, at der kun tilføres vand på den del af valserne, der benyttes til tarme. Man vil på denne måde næsten trinløst kunne tilpasse vandforbruget til den behandlede mængde. Teknikere med kendskab til processer og udstyr vurderer den som absolut realistisk, omend det skal bemærkes, at idéen ikke er afprøvet.

Den krævede ombygning af maskinlinien omfatter ændring af fremføringshastigheden (gearing), fordeling af tarmene over en afgrænset del af valserne samt tilpasning af dysearrangementet hertil, hvilket ialt vurderes at koste 19.000 kr. pr. linie.

Med en vandbesparelse på 4.500 m³/år bliver den årlige besparelse ca. 40.000 kr pr. linie og tilbagebetalingstiden i dette konkrete tilfælde ca. 0,5 år (4).

Ved udskylningen af krustarme anvendes brusere/dyser til fugtning af overflader, således at tarmenden glider let og ikke beskadiges. Nedenfor er forskellige metoder hertil anført med det vejledende vandforbrug i parentes.

a) konstant løbende bruser (3,8 l/krustarm)
b) konstant løbende dyse (2,0 l/krustarm)
c) bruser som løber, når udskylningsrøret aktiveres (2,0 l/krustarm)
d) dyse som løber, når udskylningsrøret aktiveres (1,0 l/krustarm)
e) ingen vandtilførsel, men lejlighedsvis brug af håndbruser

Anvendelse af konstant løbende bruser (a) er kun set på ét af 5 besøgte tarmhuse, mens (b) og (c) er de mest udbredte løsninger. For at sikre optimal kvalitet skal overflader holdes fugtige, og (e) kan ikke anbefales.

Ved at udskifte brusere med dyser og lade vandtilførslen være styret af brugen af udskylningsrøret (d) kan forbruget nedsættes til 1 l/krustarm, hvilket svarer til en besparelse på ca. 1 l/krustarm i forhold til (b) og (c) og 2,8 l/krustarm i forhold til (a).

Udskiftning af bruser med styret vandtilførsel (c) til dyser, kan udføres for ca. 500 kr. pr. arbejdsplads, hvilket giver en tilbagebetalingstid på ca. 0,5 år (4).

Det er ikke usædvanligt, at der er 70 aftapninger i et middelstort tarmhus. Næsten uanset hvor omhyggelig man vedligeholder pakninger og lukker for vandet efter endt produktion, vil der være et tab om natten og i weekender.

Hvis det ikke er muligt at nedsætte spildet til et acceptabelt lavt niveau, bør der installeres automatisk afspærring på forsyningsledningerne.

Der kan monteres motorventiler på hovedforsyningsledningerne til tarmhuset, som automatisk lukker vandforsyningen uden for produktions- og rengøringstiden. Den eneste proces, der bruger vand om natten, er blodudtrækningen, hvorfor forsyningen til denne (koldt vand) skal ændres således, at der tilsluttes før motorventilen, men efter vandmåler. Opgørelser over ugeforbrugene i et tarmhus viser nat og weekend-forbrug af varmt vand på mellem 1 og 10 m³, og væsentligt højere tal kan forekomme. Gennemsnittet svarer til en årlig vandudgift på mindst 5.000 kr. pr. tarmhus (4).

Fedtender kan udskylles manuelt eller maskinelt og vandforbruget (varmt vand) er henholdsvis 1,2 l og 3,0 l pr. tarmsæt. Normalt udskylles alle fedtender, selvom måske kun en mindre del færdigforarbejdes. Herved sikres det, at de fedtender, der leveres til oparbejdning på anden virksomhed, er tømt for indhold.

Det lavere forbrug ved den manuelle proces kan henføres til, at operatøren i hvert tilfælde tilpasser udskylningstiden til den aktuelle fedtendes tilstand, samt at udskylningen kan lettes ved manuel massage af "vanskelige" fedtender. Ved den maskinelle proces må behandlingen tilrettelægges efter de mere "vanskelige" fedtender.

Den manuelle udskylning er selvsagt mere arbejdskrævende end den maskinelle, men alle tarmhuse, der anvender den maskinelle metode, bør sammenholde samtlige omkostninger ved de to processer. For et konkret tarmhus, hvortil der årligt leveres 1.275.000 tarmsæt, udgør merforbruget til den maskinelle proces 2.300 m³/år, svarende til en merudgift til vand på ca. 46.000 kr.

Økonomien kan ikke belyses på det foreliggende grundlag, da der indgår bemanding og akkorder etc. (4).

Opstilling af vandbudget

For på retfærdig måde at kunne sammenligne vandforbrugene i forskellige tarmhuse og for bedre at kunne motivere personalet til vandbesparelser, er der opstillet en model for et vandbudget, som tager udgangspunkt i stedets produktion, produktionsudstyr og driftstid.

Vandbudgettet er baseret på nøgletal for stort set alle delprocesser og udstyrstyper, som i dag anvendes i tarmhusene. Da budgettet blev opstillet, lå kun de "bedste" tarmhuse på eller lidt under budgettet.

I budgettallene indgår ikke genbrug af finishvand til udskylning af krustarme og fedtender, derimod indgår maverensning med ét skyl, da denne proces er taget i brug i alle tarmhuse. Vandbudgettet beregnes udfra følgende mængder/antal:

Budgettallene fra alle delskemaer er summeret i nedenstående skema, hvor der er indsat tal fra et tilfældigt tarmhus.

Efterfølgende eksempel tager udgangspunkt i et konkret tarmhus i en uge.

I ovenstående eksempel (27.446 slagtninger og en kassationsprocent på 7%) var det faktiske forbrug på 64 l/slagtning. Det fremgår af skemaet, at dette er 18,5 l eller 40,7% over budgettallet på 45,5 l/slagtning.

DAT-SCHAUB indførte i uge 14/96 vandbudgettet i deres uge- og kvartalsopgørelser over produktion og forbrug, og flere tarmhuse er allerede nu nået ned på budgettallet. Gennemsnittet for vandforbrug til tarmrensning ligger i øjeblikket omkring 40 l/slagtning, og der er stadig mulighed for besparelser (4).

Henvisninger

Procesbeskrivelse

På et afhudeslagteri omfatter sort slagtegang vask af slagtekroppe og afhudning. Afhudeslagtning er en variant af den almindelige svineslagtning, hvor afhudningen erstatter processerne skoldning, afhåring, flambering og mekanisk sværbehandling. I 1993 afhudeslagtedes ca. 1.300.000 svin i Danmark, hvilket udgjorde ca. 7% af det samlede antal svineslagtninger.

I stalden overbruses svinene med større mængder vand end ved almindelig slagtning for at opbløde snavs, således at det lettere kan fjernes efter stikning. Inden afhudningen vaskes slagtesvinene i en vaskemaskine i flere trin. Overfladevand fjernes afslutningsvis ved behandling i piskemaskine. Selve afhudningen foregår på en vandret transportør, hvor svinene placeres og huden friskæres ved bugen, lemmer osv. Efter dyrlægeinspektion afslagtes hovedhud (maske), hudaftrækkere placeres og huden trækkes af.

Slagtekroppen transporteres til ren slagtegang, og huder transporteres til huderum, hvor fedtlaget fjernes og huden saltes inden transport til anden virksomhed for videre forarbejdning.

Forbrugstal

Vandforbruget til afvaskning i børstemaskine og grisevasker er samlet målt til 39 l pr. svin (henholdsvis 24 og 15 l pr. svin), mens målinger fra en vaskekabine viser et forbrug på 44 - 46 l vand pr. svin.

Det relativt store vandforbrug skyldes ønsket om en så ren hud som muligt (giver bedre pris) og en mindsket risiko for bakteriel kontaminering af kødet under afhudeprocessen.

Forurening

Der findes ingen separate målinger af forureningen fra den sorte slagtegang.

Ombygning af vaskemaskine

RT-løsninger

Vaskemaskine før afhudelinien kan tilføjes et bundkar for genbrug af vand, så der kun tilføres frisk vand til sidste trin. Vand fra bundkar i sidste trin filtreres og genbruges i første trin. Vand fra bundkar i første trin filtreres og genbruges til opblødning/overbrusning af svin før vaskemaskinen (7) (systemet kræver veterinær godkendelse).

Det kunne overvejes at tilsætte vaskemiddel til opblødningsvandet og/eller til vandet i første trin, hvorved en hel del vand kunne spares. Ifølge samtale med Vetærinærdirektoratet synes brug af vaskemiddel at være acceptabelt, men tilladelse skal indhentes i hvert tilfælde.

En del af besparelsen ved denne ændring ville skyldes et mindre behov for overbrusning i staldområderne, som tjener til at opbløde skidtet på svinene (7).

I afhudeprocessen indgår mange manuelle delprocesser, hvor håndværktøj skal steriliseres mellem hvert svin. På grund af det store antal sterilisatorer bør der vælges en type med lavt vandforbrug f.eks. isoleret og overdæket sterilisator (se afsnit 6.5.2).

Hvis slagtekroppene ønskes afvasket inden nedkøling, bør dette ske med dyser, som kun afskyller de nødvendige områder (bugside ved opbrystningssnittet og dele af forben og hals). Vandtilførslen bør styres således, at der kun tilføres vand, når svinet er i den rette position i forhold til dyserne (RENTEK LK4110).

Henvisninger