| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier

8. Rengøring

På et slagteri er det helt afgørende, at der etableres og vedligeholdes en høj hygiejnisk standard. Det er afgørende af hensyn til kvalitet og holdbarhed af de fremstillede varer og en betingelse for den veterinære godkendelse af virksomheden. Det er også afgørende i forhold til EU-direktiver og eksporten til bl.a. USA og Japan.

Da levnedsmidlernes hygiejniske tilstand har forbrugernes og massemediernes allerhøjeste bevågenhed, er det yderst kontroversielt, når man forsøger at begrænse forbruget af ressourcer i rengøringsprocessen - i hvert fald, når det drejer sig om brug af mindre vand.

Alligevel må man stille sig spørgsmålet, om renhedstilstanden hænger sammen med vandforbruget. Ned til et vist (ukendt) minimums-forbrug må svaret være: Nej. Der kan gøres utilstrækkeligt rent ved frådseri med vand, og der kan gøres effektivt rent med små vandmængder. Det afhænger af metode, instruktion og motivation. Det er derfor "renere teknologi" at finde de mest ressourcebesparende metoder og fremme brugen af dem (6).

Procesbeskrivelse

Rengøring foregår ikke bare efter normal arbejdstid, men også mens produktionen står på. Rengøring i arbejdstiden udføres normalt af slagteriets egne folk og er let at iagttage for slagteriets mestre. Fyraftensrengøringen derimod udføres i stort omfang af specialfirmaer og på tidspunkter, hvor slagteriets folk ikke er til stede på virksomheden.

Fyraftensrengøring (maskiner, inventar og lokaler) behandles i afsnit 8.1, mens rengøring i arbejdstiden (platforme, gulve, maskiner, løst inventar, knive, personer m.v.) behandles i afsnit 8.2.

Rengøring og desinfektion af transportbiler for levende dyr er beskrevet i afsnit 4.1.

Forbrugstal

Vandforbruget til fyraftensrengøringen udgør ca. 52 l pr. enhed på svineslagterier svarende til ca. 16% af det samlede forbrug. Kun i enkelte tilfælde er vandforbruget til rengøring i arbejdstiden opgjort seperat i de enkelte afsnit.

Langt den største del af 82°C-vand til sterilisering bruges på den rene slagtegang. Det gennemsnitlige forbrug udgjorde i 1993 ca. 30 l/svin svarende til 9% af det totale vandforbrug. Forbruget til sterilisering er stigende med den stigende automatiseringsgrad og med stigende krav til hygiejne.

Forurening

Både mængden af spildevand og indholdet af organisk stof fra rengøringsprocesserne afhænger af i hvor høj grad affald opsamles tørt og der er indført vandbesparelser. I spildevandet forekommer endvidere rester af anvendte rengøringsmidler.

RT-løsninger

Fremme af renere teknologi i rengøringen bør foregå i to niveauer:

Begge niveauer kan anvendes i forbindelse med virksomhedens eventuelle miljøstyring (6).

Der kan opnås en vandbesparelse ved at forøge trykket på vandet. Der er dog flere forhold, som sætter grænse for, hvor højt tryk der bør anvendes:

Til afskylning i arbejdstiden anvendes normalt spuleslanger med vandværkstryk (3-4 bar) eller vandvogne, til fyraftensrengøringen er det mest almindeligt at anvende de såkaldte lavtryksvaskeanlæg med et tryk på ca. 25 bar.

Der bruges nogle steder 82°C-vand til rengøring, og et sted er angivet et forbrug på ca. 50 l pr. enhed til vask af kølebiler. 82°C-vand anvendes til rengøringsformål for bedre at opløse fedt. Umiddelbart vurderes dette som unødvendigt, idet 60°C- vand bør have en tilstrækkelig effekt (9).

Der skal arbejdes på at finde frem til kontraktformuleringer, som fremmer rengøring med reduceret vandforbrug.

En mulig formulering kunne være en kontrakt, der indeholder to elementer, nemlig en aftalt betaling til rengøringsselskabet for det udførte arbejde og en modsatrettet form for betaling til slagteriet for vandforbruget i en udformning som motiverer vandbesparelser.

På et enkelt svineslagteri indgår det i kontrakten mellem slagteriet og rengøringsselskabet, at vandforbruget ikke må overstige en nærmere fastsat mængde svarende til 30 l/svin eller 12,3% af det totale vandforbrug for den aktuelle virksomhed.

Datamaterialet til belysning af ressourceforbrug til rengøring er imidlertid yderst mangelfuldt, da forbruget på de fleste slagterier er meget dårligt kendt. Det skyldes, at det rent måleteknisk er vanskeligt at finde frem til det specifikke vandforbrug til rengøring.

Vejen til at få styr på rengøringsforbruget, ved at lægge forbrugsbegrænsninger ind i kontrakten med rengøringsselskabet nødvendiggør, at denne måletekniske opgave bliver løst på det enkelte slagteri. Med moderne datateknik er mulighederne i praksis til stede (6).

Henvisninger

Rapport nr. 6: s. 6-9, 76
Rapport nr. 8: s. 21
Rapport nr. 9: s. 10

Procesbeskrivelse Grundlæggende kan rengøringsarbejdet opdeles i tre trin:

Selve rengøringsforløbet omfatter en række trin:

Klargøringen består i oprydning og afdækning af følsomt udstyr (så som elektronisk og elektrisk udstyr) i lokaler, der skal rengøres.

Grovrengøring omfatter typisk sammenskrabning af løst spild, opsamling og efterfølgende spuling af lokalerne med koldt vand. Fjernelse af spildstoffer omfatter opsamling og sortering i spildstoffer til kødfoderfremstilling og i egentligt affald (for eksempel papir og plast). Materialet bringes fra lokalerne til særlige afhentningsbeholdere.

Afsæbningen består i at udlægge rengøringsmiddel (i rengøringsjargon kaldet "kemi") på alle overflader i lokaler og på udstyr. Udlægningen har i Danmark hidtil været i form af skum. Skummet dannes af en blanding af rengøringsmiddel, skumforstærkende midler, varmt vand og luft. Med den rette viskositet kan skummet hæfte tilstrækkeligt længe til lodrette og skrå flader, der ellers kan være svære at rengøre. Efter nogen tid, typisk 10-15 minutter, hvor rengøringsmidlet virker på fladen, skylles skummet af igen. Mens skummet er lagt ud, kan man foretage en manuel bearbejdning med børste af særligt udsatte steder.

Daglig rengøring udføres normalt med stærkt basiske (alkaliske) rengøringsmidler, men en dag pr. uge udføres rengøringen med sure rengøringsmidler med det formål at fjerne kalkbelægninger, som ellers hurtigt vil forringe effekten af den daglige rengøring og genere på anden vis.

Renskylning foretages, når rengøringsmidlet har virket tilstrækkeligt længe til, at snavset er frigjort og opslemmet. Det sker typisk ved at spule med lunkent eller varmt rent vand.

Desinfektion udføres efter grundig rengøring og afskylning, ved at det rengjorte inventar overbruses med et egnet desinfektionsmiddel for at slå tilbageværende mikroorganismer ihjel.

Efterbehandlingen kan bestå i en visuel kontrol af rengøringen og en evt. behandling med sprit eller oliering med parafinolie.

Tørring foregår ved at lade ventilationen køre nogle timer.

Forbrugstal

Vandforbruget til fyraftensrengøringen udgør ca. 52 l pr. enhed på svineslagterier svarende til ca. 16% af det samlede forbrug.

Forurening

Både mængden af spildevand og indholdet af organisk stof fra rengøringsprocesserne afhænger af i hvor høj grad affald opsamles tørt og der er indført vandbesparelser. I spildevandet og i slam fra spildevandsrensningen forekommer endvidere rester af anvendte rengøringsmidler. De anvendte stoffer skal være biologisk nedbrydelige ved almindelig biologisk spildevandsrensning. Stofferne vil normalt være så fortyndede, at de ikke hæmmer rensningsanlæggets drift i mærkbar grad. Efter den biologiske nedbrydning ender nedbrydningsprodukterne så i omgivelserne. Tidligere tiders gener med store skumklatter i recipienterne er klaret ved kun at tillade brug af bionedbrydelige detergenter.

Registrering af forbrug

RT-løsninger

For at kunne finde og fastholde ressource- og tidsbesparelser bør der etableres systemer, som kan registrere forbruget af vand, rengøringsmidler og arbejdstid.

Der kræves vandmålere i de enkelte lokaler samt tidsforskudt og nøje planlagte aflæsningstidspunkter (på grund af glidende overgang fra produktion til rengøring) for at skaffe et første overblik over vandforbrug til rengøring. Det er ganske arbejdskrævende i praksis.

En alternativ mulighed er placering af vandmålere på selve rengøringsenhederne, idet vandforbruget her kun anvendes til rengøring.

Med moderne ressourcestyringssystemer med elektronisk aftastning af målerstand på individuelt valgte tidspunkter er det muligt at analysere vandforbruget nærmere og konstatere effekten af besparende tiltag. Denne løsning giver den bedste mulighed for at følge udviklingen.

Etablering af registreringssystemer gør det muligt at tilføje renere teknologifremmende bestemmelser i rengøringskontrakter med rengøringsselskaberne.

Der er gennemført forsøg med nedsat vandforbrug til rengøring af den rene slagtegang på et svineslagteri. Forsøget omfattede to faser, én hvor personalet blev instrueret i vandbesparende metoder (fase A), og én hvor alle forbrug (vand, rengøringsmidler, tid) løbende blev kontrolleret (fase B). Forsøget viste, at de største besparelser opnås, når hensigtsmæssige metoder kombineres med løbende opfølgning på forbrugsudviklingen. Resultaterne fremgår af følgende skema:

(1) Ved at anvende ca. 1 time mere på grovrengøringen kunne der spares ca. 3½ time på det samlede tidsforbrug.

Målinger viser, at den bakteriologiske standard fastholdes trods det lavere ressource- og tidsforbrug.

Forsøg med gel- og enzymteknik synes at vise, at rengøringseffekten er mindst lige så god som ved traditionel rengøring. Ved at anvende enzymer forventes det, at rengøring kan gennemføres med et mindre forbrug af varmt vand og vandforbrug i almindelighed, men dette er ikke bekræftet ved forsøg.

Forventningerne til metoden er imidlertid dalet, efter det har vist sig, at der er et arbejdsmiljømæssigt problem med metoden. Aerosoler fra udlægning og afskylning af gelen skaber et for højt enzymniveau i luften, og det er således nødvendigt, at operatøren anvender maske ved rengøringen.

Maskinrengøring kan være meget tidsrøvende. Man har derfor udviklet systemer til automatisk rengøring indbygget i selve maskinen, såkaldte "CIP-anlæg" ("clean-in-place"). Ved hensigtsmæssig design af maskine og system burde rengøringsarbejdet kunne gennemføres bedre, mere ensartet og med lavere ressourceforbrug.

På et slagteri blev der i samarbejde med KEW Rengøringssystemer Danmark A/S, Hadsund, udviklet og afprøvet et semi-automatisk CIP-system på Billfred-hårstøderne i sort (uren) slagtegang (se figur).

Anlægget kørte i 3 måneder uden driftsproblemer, og der var betydelige besparelser på både ressource- og tidsforbruget. I forhold til manuel rengøring blev der dagligt brugt 46% (2,2 m³) mindre vand, 61% (0,34 kg) mindre rengøringsmidler og 70% (40 min.) mindre manuel arbejdstid, som kunne frigøres til andet rengøringsarbejde.

For en dobbelt hårstøder kunne vandbesparelsen opgøres til 1.100 m³/år, merforbrug af el til 8.500 kWh, mandskabsbesparelse til 333 timer, og mindre forbrug af sæbe til 170 kg/år, svarende til en årlig besparelse på ca. 80.000 kr.

Set i relation til en anskaffelsespris på ca. 420.000 kr. måtte man desværre konkludere, at dette CIP-system ikke er økonomisk attraktivt (ca. 5 års tilbagebetalingstid).

Generelt må det formodes, at CIP-rengøring kan resultere i en bedre hygiejne på maskinerne, men installation på ældre maskiner bør tilstræbes udformet til en mere overkommelig pris. Ved levering af nye maskiner i henhold til EU-direktiverne bør CIP-systemer være en naturlig og integreret del af maskinen. Dette vil være fremtidens renere teknologi på maskinområdet. Se her!

Henvisninger

Rapport nr. 6: s. 10-11, 18-28, 34-36, 74-76.

Procesbeskrivelse

Rengøring i arbejdstiden skal sikre, at produktionen og produkterne kan overholde de stillede hygiejniske krav, og at personalets sikkerhed og sundhed ikke bringes i fare.

Rengøring i arbejdstiden omfatter:

Det bør bemærkes, at megen rengøring kan reduceres eller helt spares, såfremt bygninger, inventar og maskiner er hensigtsmæssigt indrettet. Renholdelse af gulvarealer uden brug af vand med gummiskraber, skovl og spand eller ved vådsugning er metoder, der kan reducere vandforbruget i arbejdstiden og ved grovrengøringen. Samtidig reduceres mængden af stof afledt med spildevandet.

Forbrugstal

Vandforbruget til ovennævnte rengøringsoperationer er ukendt og lader sig ikke så let måle.

Forurening

Rengøring i arbejdstiden foregår normalt uden brug af rengøringsmidler, og vandets funktion kan nærmest karakteriseres som et transportmedium hen til gulvafløbet. Bortset fra sterilisering med 82°C-vand er der ikke tale om rengøring til nogen mikrobiologisk standard.

Rengøringspraksis

RT-løsninger

Den løbende renholdelse af større områder er ofte pålagt én person, som generelt servicerer området. For at synliggøre sin berettigelse på en hektisk og støjende slagtegang forfalder personen let til de mere voldsomme og iøjnefaldende rengøringsmetoder som f.eks. tømning af vandvogne. Ved at forklare personen det uhensigtsmæssige i disse arbejdsrutiner, kan de undgås (6).

Rester fra slagteprocessen er værdifulde råvarer til kødfoderproduktion, og bør opsamles så tæt på kilden som muligt, helst inden resterne ender på gulvet, og dermed bliver til spild.

Dette kan ske ved anvendelse af bakker, render eller opsamlingsvogne etc. opstillet under slagtelinien. Rengøring i arbejdstiden vil således kunne begrænses til opsamling af det spild, der utilsigtet falder udenfor. Det bør tilstræbes, at rengøringen begrænses til opsamling af spild med gummiskraber og skovl til spand/vogn eller ved vådsugning. Opsamling af spild bør foregå alle steder, hvor der falder meget blod, kødrester m.v. på gulvet, og opsamlingen skal ske, før materialet løber til kloak. Der må således ikke anvendes spuling, vandkar eller lignende, før det, der med rimelighed kan opsamles, er opsamlet (6).

Vådsugning er et godt alternativ til gummiskraber og skovl i områder med meget blod og bløde organdele (den rene slagtegang). I forsøg er vådsugningsudstyret alene blevet brugt til rengøring på den rene slagtegang. Med særligt mundstykke vil vådsugningsudstyret også kunne anvendes til rengøring i området i og omkring blodgangen. Afhængigt af de interne afstande vil dette enten kræve et længere rørsystem eller etablering af to vakuumanlæg. Anlægget kan opbygges med centralt placeret vakuumpumpe og fordelingsrør med 4 udtag i slagtegangen. Opsamlingen sker i standard vandvogn (ca. 200 l), som forsynes med låg, og hvortil vakuum og opsugningsudstyr tilsluttes (se figur).

Forsøg med vådsugning til pauserengøring og grovrengøring før fyraftensrengøring gav besparelser i forhold til den daværende rengøringspraksis på stedet.

Der opsamles 0,6 kg mere spild pr. slagtning (øget fra 0,2 til 0,8 kg pr. slagtning), og vandforbruget til pauserengøring blev nedsat fra 4,6 m³ til knapt 0,4 m³/dag. Dette reducerede den samlede forurening i slagteriets afløb med 140 mg BI₅/l. Endelig faldt tidsforbruget med ca. 10% (fra 1,74 til 1,56 time).

Med 750.000 slagtninger pr. år giver dette en årlig vandbesparelse på 2.625 m³/år.

Investeringen på ca. 170.000 kr. (vakuumpumpe, div. materialer samt montering) er tilbagebetalt på otte måneder, hvis der betales særbidrag efter Glostrup-formlen eller ca. 4,3 år, hvis der ikke betales særbidrag (6).

Rengøring med vand må kun bruges som en nødløsning, og må kun ske i områder, hvor en omhyggelig opskrabning evt. med vådsuger ikke kan sikre personalet et fast fodfæste, eller hvor forureningen spredes over et unødigt stort område. Det bør i sådanne tilfælde nøje overvejes, om man ved simple ombygninger (f.eks. opkanter, omlægning af transportveje) kan hindre spredning.

Spuling af gulvene bør undgås af hygiejniske årsager, idet dette medfører risiko for, at slagtekroppene forurenes af stænk fra rengøringsvandet. En konsekvent måde at komme unødvendigt "spuleri" til livs er at fjerne alle ikke strengt nødvendige tappesteder med tilhørende slanger (6).

Generelt bør vandvogne afskaffes. Kun hvis helt specielle forhold taler for med sjældne mellemrum at benytte denne rengøringsmetode (eller snarere "spildflytningsmetode"), så bør vognen kun kunne fyldes fra "vandautomat", således at overløb undgås; acceptabelt genbrugsvand kunne evt. bruges (6).

Arbejdspladserne bør indrettes så der tages højde for, at der kommer spild på gulve og arbejdsplatforme. Spild skal opsamles inden for afgrænsede områder eller direkte i opsamlingsarrangementer. Herved nedsættes eller muligvis fjernes behovet for rengøring i arbejdstiden (6).

Af hygiejniske grunde kan antallet af afvaskninger ikke reduceres, og bestræbelserne bør derfor gå på at udnytte vandet bedst muligt for herigennem at nedbringe forbruget.

Ventiler skal være robuste, driftssikre og betjeningsvenlige, da defekte og "vanskelige" ventiler ofte sættes til at løbe konstant. Knæbetjente selvlukkende eller sensorstyrede ventiler med elektronisk regulerbar "efterløbstid" bør anvendes. Sensor-styrede ventiler kombinerer let betjening med muligheden for tilpasning af efterløbstiden efter behovet på det pågældende sted.

Der bør findes et alternativ til den nuværende metode til støvlevask (håndbruser/fast bruser kombineret med fodbøjle), som er effektiv og kun anvender den nødvendige mængde vand. Overordnet bør indretningen af slagteriet sikre, at intern færdsel mellem kantine, folkerumsafdeling og arbejdsplads m.m. kan ske uden at operatørerne passerer det fri eller unødigt bevæger sig mellem urene og rene afdelinger. Herved vil behovet for vask af støvler kunne reduceres.

Vandstrømsregulatorer på vandforsyningen samt sparedyser på udløbstudene bør monteres og vedligeholdes.

Når produktionen ophører bør vandforsyningen til håndvaske afbrydes, således at haner ikke drypper/løber hele natten.

Ved særligt tilsmudsende arbejdsrutiner kan forklædevask være nødvendig. Vaskeplads til forklæder bør udformes med skridsikker rist og bundbakke med afløb til kloak samt skærmvægge, gerne på tre sider. Det skal undgås, at skyllevandet opbløder spild på gulvet, samt at stænk kan ramme slagtekroppene. På steder, hvor pladsforholdene er trange, kan man anvende opkanter på gulvet eller specialudformet afløbsbakke indbygget i en del af arbejdsplatformen anvendes (6).

De enkelte operatører er ansvarlige for den daglige rengøring og vedligeholdelse af håndværktøj og sikkerhedsbeklædning. Sikkerhedsbeklædning kan bestå af ringbrynje-vævede metalhandsker i rustfrit stål, armbeskyttere i plastik samt sikkerhedsforklæder af et stort antal aluminiumsskiver forbundet med ringe. Til rengøringen anvendes håndbrusere, børster, rindende vand fra håndvaske etc. Rengøringen er vanskelig p.gr.a. materiellets udformning.

Af hygiejniske og besparelsesmæssige årsager anbefales det, at knive og brynjehandsker etc. vaskes i vaskemaskine. Størst besparelse i vandforbrug opnås ved anvendelse af vaskeanlæg udformet efter tunnelprincippet med 3 trin: forvask, vask med vaskemiddel og efterskyl. Mellem trinnene og efter sidste skyl bør der indbygges afdrypningszoner med tilbageførsel af afdryppet vand. Vand fra den afsluttende afskylning bør genbruges til forvask. Ved mindre vaskebehov kan der foretages batchvis afvaskning i anlæg opbygget som husholdnings-opvaskemaskiner. Vand- og sæbeforbrug vil dog være større end ved tunnelmodellen, da skylle- og vaskevand ikke kan genbruges inden for samme vaskeprogram eller til et efterfølgende (6).

Nye typer udstyr, som kræver sterilisering, og dyrlægernes stedse stigende krav til forbedret slagtehygiejne modvirker besparelser på dette område. I tråd med dette har forbrugene været generelt stigende. Man skal ikke gå på kompromis med hygiejnen, men det bør generelt overvejes, om det er nødvendigt med så kraftigt og konstant løbende vand, som ofte ses (9).

På den rene slagtegang findes en række større skærende værktøjer, som af hygiejniske årsager skal rengøres og steriliseres, hver gang de har været brugt (ca. hvert 10. sekund).

82°C-vand anvendes langt de fleste steder kun til steriliseringsformål (9). En måling af tilførslen af 82°C-vand til 15 sterilisatorer, til sterilisering af pluckskroge, til rengøring af tarmbakker, og til sterilisering af flæksaven viste et forbrug på 24 l/svin. Energiforbruget til opvarmning af den ovennævnte vandmængde er i størrelsesordenen 2 kWh/svin (1).

Operatørbetjente håndværktøjer som fedtendebor, opbrystningssav og flommeløsner steriliseres og rengøres normalt, ved at operatøren neddypper værktøjet i sterilisatorkasser med 82°C varmt vand.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt et godkendt alternativ til sterilisering ved neddypning i 82°C-vand, men der bør gøres særlige anstrengelser for at minimere vand- og energiforbruget på den enkelte sterilisator. Forbruget i én uisoleret knivsterilisator med konstant løbende vand er af et slagteri målt til ca. 2.000 l pr. dag.

Følgende tiltag bør overvejes:

Tilbagebetalingstiden for en investering i termostatstyring på 2.700 kr. pr. sterilisator er omkring 5 måneder.

Tilbagebetalingstiden for udskiftning af en traditionel sterilisator med en isoleret, elopvarmet sterilisator med timerstyret vandudskiftning (i alt ca. 8.600 kr. pr. sterilisator) er knap et år (6).

Der er afprøvet en række sterilisatorer til knive, hvoraf adskillige kun findes som prototyper, blandt andre kan nævnes en type, hvor kniven stikkes ned i kassen, og aktiverer en ventil. Når ventilen er aktiveret bruger sterilisatoren 0,2 l/s, og steriliseringstiden er 3-5 sekunder, hvilket giver et vandforbrug på 0,6 til 1 liter pr. kniv. Denne sterilisatortype kan anvendes, hvor der er behov for lejlighedsvis sterilisering (sliberum, skærestuer og evt. kreaturslagtegang).

Rengøring af flækkesav (til gennemsavning af rygsøjlen) udføres normalt med et fuldautomatisk anlæg, hvor rengøring og sterilisering foretages automatisk ved overbrusning af savklingen.

Ved rengøring af flækkesaven bør der udføres daglig kontrol af rengøringssystemets funktion samt registrering og kontrol af vandforbrug i forhold til opsamlede nøgletal. Der bør etableres afløb for steriliserings- og skyllevand, således at dette ikke opbløder og udvasker smuld fra flækningen. Endelig bør opsamling af smuld ske, inden dette ender på gulvet (6).

Transportsystemer og -materiel, som berører slagtekroppene, og som er placeret før eller begynder før den veterinære kontrol, kræves rengjort og steriliseret mellem hvert dyr. For udstyr, som anvendes/er placeret efter veterinærkontrollen, foreskriver de veterinære regler, at der foretages rengøring, "når det skønnes nødvendigt (når den tilsynsførende dyrlæge måtte kræve det) dog mindst en gang dagligt efter produktionens ophør". Transportmateriellet omfatter:

- Tarmbakker (tarmtransportør)
- Pluckskroge (plucks conveyor)
- Forskærebånd
- Hængejern og "juletræer"
- Transportbånd
- Kasser
- Vogne

Tarmbakker, pluckskroge og forskærebånd fungerer principielt som et transportbånd, som kører i en lukket sløjfe. Inden en tarmbakke, pluckskrog eller del af forskærebåndet kommer i kontakt med produkterne foretages rengøring. Rengøringen omfater normalt afskylning, sterilisering samt afskylning/afkøling med koldt vand, således at evt. blodstænk ikke "brænder fast".

Hvor der foretages egentlig afvaskning bør dette ske i en vaskestation, hvor afskyldningsvand opsamles i bundkar og recirkueres samt, hvor vand fra den afsluttende afskylning opsamles og genbruges som spædevand til den første afskylning. Vaskestationen bør styres af det system, den vasker, således at vand og pumper afbrydes, når systemet standses.

Princip for vaskestation til tarmbakker/tarmtransportør fremgår af efterfølgende skitse:

Til rengøring af pluckskroge bør der anvendes vaskestation med roterende børster, hvor vaskevandet recirkuleres fra bundkar. Alternativt kan krogene trækkes gennem et ultralyds-vandbad, hvorved selv mere fastsiddende blod og snavs løsnes. Den afsluttende sterilisering kan udføres ved overbrusning med 82ºC-vand.

Princip for vaskestation til pluckskroge/plucksconveyor fremgår af efterfølgende skitse:

Hængejern påsættes efter hårstødning og fjernes først efter opskæring af de nedkølede slagtekroppe. "Juletræer" anvendes til intern og ekstern transport af delstykker (skinker, forender, midterstykker). Det anbefales at anvende automatisk vaskeanlæg, idet et optimalt vaskeresultat kan opnås med en nøje tilpasset vandmængde. Anlægget kan opbygges til hængejern eller "juletræer" ophængt på glidestang/conveyor eller på stativvogne. Afvaskningen kan udføres i ultralydsbad eller i vaskestation med bundkar og pumpesystem. Vand fra den afsluttende afskylning kan genbruges som spædevand til afvaskningen/forvask. Anlæggene er dyre i anskaffelse, men effektive og vandbesparende (7).

Transportbånd anvendes både til transport af uemballerede og emballerede varer. Baner af lamineret kunststof med lys glat overflade er lette at rengøre, mens gitterformede transportbånd udført at hårdt kunststof er vanskelige og ressourcekrævende at rengøre.

Hvor der transporteres varer i bakker etc., bør rullebaner foretrækkes frem for leddelte transportbånd, da rullebanerne er lettere at rengøre (6).

Kasser af kunststof bruges til udsortering af produkter og skærerester i forbindelse med udbening af delstykker. Kasserne kræves rengjort efter endt arbejdstid. Kasser kan rengøres manuelt eller i automatiske vaskeanlæg (6).

Brug af automatiske vaskeanlæg anbefales, idet de giver mulighed for genbrug af vand indenfor og mellem de enkelte delprocesser. Et automatisk vaskeanlæg omfatter en række delprocesser: Opblødning, forvask, vask, afdrypning, afskylning (efterskyl), evt. desinfektion og endelig tørring. Afskylning (efterskyl) kan udføres i to trin, i første trin anvendes recirkuleret vand fra bundkar, kun sidste afskylning udføres med frisk vand. Vand fra sidste afskylning føres tilbage til forvasken. Den principielle opbygning fremgår af efterfølgende tegning:

Den mest energiøkonomiske vask sker ved neddypning i vandbad, mens overbrusning medfører en stor fordampning fra dysernes stråler (og hermed tab af energi/damp via udsugningen fra anlægget).

Af hensyn til det samlede energiforbrug og arbejdsmiljøet bør vaskemaskinen gøres så tæt, at så lidt damp (energi) som muligt forlader anlægget. Vandforbruget til afvaskning af kasser i vaskeanlæg andrager normalt mellem 0,5 og 2 l/kasse afhængigt af anlæggets udnyttelse og udformning (veludnyttede anlæg med stor kapacitet bruger mindst vand pr. emne) (6).

Vogne, karvogne og vandvogne af rustfrit stål med et volumen på mellem 200 og 820 l anvendes til opsamling og intern transport (Vemag- og karvogne) samt til overskylning af gulvflader med store mængder vand (vandvogne). Kar af rustfrit stål eller kunststof med et volumen på mellem 240 og 1000 l anvendes til saltning og ekstern transport

Vogne bør, hvis disse er af ensartet størrelse og udformning, vaskes i automatiske anlæg som beskrevet for kasser. Ved mindre vaskebehov eller ved emner der p.g.a. størrelse og udformning ikke kan vaskes i automatiske anlæg, kan der indrettes vaskerum med adskilte områder for opblødning, afvaskning og afskylning. Afvasknings- og afskylningsområdet udstyres med sump og pumpe, således at vaskevandet kan genbruges, og afskylningsvandet kan anvendes til opblødning. Opblødningsområdet udføres med afløb til kloak. Princippet fremgår af efterfølgende tegning:

Henvisninger

Rapport nr. 1: s. 73.
Rapport nr. 6: s. 37-38, 40-43, 52-59, 61, 63, 77-81.
Rapport nr. 7: s. 40-41
Rapport nr. 9: s. 10.