|
Renere Teknologi på svine- og kreaturslagterier 9. Forsyningsanlæg, tekniske installationer
Procesbeskrivelse Dette afsnit omhandler ikke processer, men de anlæg og installationer, der findes på slagterierne. Forbrugstal og forurening Der findes målinger af forbrug på nogle anlæg og installationer, disse er beskrevet under RT-løsninger, hvor det er relevant. For yderligere oplysninger om forbrugstal og forurening henvises til de pågældende processer. 9.1 VandAnvendelse
RT-løsninger Nedenfor er givet en række generelle forslag til vandbesparelser:
9.2 KølevandRT-løsninger Ved at gennemføre forslag fra nedenstående liste kan der opnås besparelser på vandforbruget til køling:
9.3 EnergiRT-løsninger Nedenfor er givet en række generelle forslag til energibesparelser:
Besparelse ved reduktion af tryk Ofte er det de trykluftdrevne håndsave og kanontransportøren, der bestemmer hvor højt et tryk, kompressorerne skal levere trykluften med. Er det imidlertid muligt at reducere trykket med 1 bar opnås der en besparelse på ca. 6% af kompressorens energiforbrug. Konkret eksempel på vand- og energibesparelse På et slagteri er det således set, at indførelse af genbrug har nedbragt det totale enhedsforbrug af oppumpet/indkøbt drikkevand med 70 l pr. slagtet svin, svarende til en umiddelbar vandforbrugsreduktion på ca. 20%. Besparelsen er opnået ved at genanvende kølevand fra kølemaskiners topstykker og kondensatorer. Kølevandet ledes via varmeveksler til en lukket beholder, som i fornødent omfang suppleres med drikkevand. Fra beholderen pumpes vandet til de aktuelle forbrugssteder (primært vaskeplads og foldeområde), hvor vandtrykket forøges efter behov (højtryksspuling, vandbesparende dyser). Foruden en reduktion i vandforbrug medfører systemet, at der også kan spares energi til vandopvarmning (5). Energibesparelse på varmt brugsvand Der er kun brug for 82°C-vand til sterilisation i arbejdstiden. Der kan derfor lukkes for forsyningen af 82°C-vand og cirkulationspumpen kan stoppes ved arbejdstids ophør. På et kreaturslagteri gav dette et reduceret varmetab fra rørledning på ca. 83.000 kWh/år, og en elbesparelse på ca. 4.000 kWh/år (11). På et slagteri anvendtes 82°C-vand til fyraftensrengøringen. Ved at lukke for forsyningen ved slagtningens ophør sparedes der 34 m3 82oC vand pr. døgn. Stop af 82°C-vand medførte naturligvis et tilsvarende øget forbrug af 60°C-vand, men varmebesparelsen (temperaturforskellen) gav en besparelse på ca. 220.000 kWh/år, hvilket svarer til ca. 30.000 kr./år (11). Mange ventilatorer er af typen centrifugal med fremadkrummede skovle. Denne ventilationstype har en dårligere virkningsgrad end ventilatorer med bagudkrummede skovle. Sidstnævnte ventilatortype er lidt dyrere, men mérinvesteringen for ventilationsanlæg med ventilatorer med bagudkrummede skovle vil ofte være tilbagebetalt af den opnåede energibesparelse på mindre end to år. Virksomheden bør derfor altid få beregnet drifts- og investeringsudgifter ved indhentning af tilbud på ny anlæg, således at tilbagebetalingstiden for mérinvesteringen kan beregnes (11). Der kan ligeledes spares energi, hvis man holder filtre i ventilationsanlægget rene. Trykfaldet over rene filtre bør ikke være højere end ca. 50 Pa, og filtrene bør udskiftes ved et trykfald på ca. 100 Pa. Til illustration kan følgende eksempel anvendes. Er trykfaldet i et ventilationsanlæg med en kapacitet på 40.000 m3/time 50 Pa højere end nødvendigt, vil det årlige elforbrug med en driftstid på 2.500 timer være ca. 1.400 kWh højere end nødvendigt. Den energiansvarlige bør undersøge om ventilationsanlæggenes driftstider er korrekte, idet det ofte er muligt at reducere disse. Er der ikke kontakture til start/stop af anlæg vil det være en god ide at installere sådanne. Cirkulationspumper for varmeflader i ventilationsanlæg er ofte i drift hele året dvs. 8.760 timer. Ved at stoppe pumperne, når varmefladens motorventil lukker for varmefladen, kan der spares ca. 3.260 timers drift pr. år svarende til ca. 37% af elforbruget ved kontinuerlig drift. Energiforbruget til køling på slagterier udgør mere end 50% af det samlede elforbrug, og på kreaturslagterier udgør det mere end 40%. I rapport nr. 10 er der anvist besparelser på køleanlægget svarende til 6,5% af anlæggets energiforbrug. Brancheenergianalysen for slagteribranchen (11) viste på det udvalgte svineslagteri (1,3 mill. svin/år) besparelser på køleanlægget på ialt 449.000 kWh/år og genvinding, der svarer til 115 ton olie. På det udvalgte kreaturslagteri (70.000 kreaturer/år) blev der anvist besparelser på ialt ca. 129.000 kWh/år og genvinding, der svarer til ca. 71.000 m3 gas. Efterfølgende skemaer viser de sparemuligheder, der er anvist på køleanlæg. Da energiafgiftssystemet og afgiftssatser er ændret radikalt efter rapportens (11) udarbejdelse, har det ikke været muligt at opdatere priserne. De anførte tilbagebetalingstider kan dog bruges som "rettesnor".
9.4 Kloaksystem RT-løsninger Ideelt bør kloaksystemet indrettes, så simpel udskillelse tæt på kilde af visse stoffer som fedt og gødning kan gennemføres. Afløbsvandet bør separeres i fire fraktioner: 1) Regnvand og andet ikke forurenet vand, Således planlagt kan udskillelse af spildstofferne foretages med sigter, der aflevere til separate containere: En for gødning til levering fortrinvis til biogasanlæg, og en for biprodukter til forskriftsmæssig sterilisering på kødfoderfabrik og genbrug som foderstof. Deponering vil på denne måde give de færreste miljøproblemer, og vil kunne lægges rationelt til rette. Kun nogle få nybyggede virksomheder har mulighed for at gennemføre den skitserede ideale separation af spildstofferne. Flertallet har et ældre og mindre ideelt kloaksystem, der er blevet til ved virksomhedens gradvise udbygning (7). 9.5 GMP - God maskinmester praksis og miljøstyringEksempler Den løbende overvågning og kontrol af driften vil altid kunne svare sig. Et konkret eksempel herpå var en kontrol af en magnetventil, der viste sig at være ude af funktion, således at skylning af tromlesigten foregik uafbrudt. Efter udbedring faldt vandforbruget ca. 3 l pr. svin (1). På et slagteri blev det registret at fremløbstemperaturen på 40°C-vand var 3°C højere end nødvendigt. Da det årlige forbrug var ca. 68.000 m3 kunne der spares 266.000 kWh/år ved at sænke temperaturen med ca. 3°C (11). Løbende vandslanger, dryppende vandhaner og toiletter betyder vandspild og påvirker nøgletal for vandforbrug på slagterierne. Nedenfor er angivet i skemaform omfanget af vandspildet fra vandhaner, slanger og toiletter i forskellige situationer.
(1) Tab er beregnet ud fra koldt vand, for varmt vand er tabet i kr. ca. 30% højere. En løbende 3/4" vandslange betyder et ekstra forbrug på 15 l pr. svin i den periode, vandet løber (ved en slagtehastighed på 350 svin pr. time). Ved lavere slagtehastigheder stiger tallet tilsvarende. Hvis man på et slagteri har blot 50 tappesteder (herunder håndvaske o.lign.), hvor vandet drypper, og 10 toiletter, der løber, kan forbruget af vand hertil let løbe op i 5.000-6.000 m3 om året. Dette svarer til at 75.000 - 90.000 kr. løber direkte ned i kloakken. Trykluftsinstallationer, som ikke vedligeholdes tilstrækkeligt vil være årsag til meget store tab på grund af lækage. Tab på 30% af den installerede kapacitet og derover kan forekomme, og tab på 20 - 25% er ikke usædvanlige. Dette er uacceptabelt, og lækagetab bør kunne holdes indenfor 7 - 8%. Med stigende el-priser vil det være økonomisk fordelagtigt at reducere lækagen endnu mere, trods større udgifter til vedligeholdelse. Nedenstående skema illustrerer, hvor store mængder luft der kan forsvinde gennem selv mindre utætheder.
Ved 8 bar forøges de anførte værdier med ca. 29% og ved 10 bar med ca. 50%. I sidste kolonne er det årlige el-forbrug beregnet for 250 dage à 16 timer, idet det er forudsat, systemet lukkes ned uden for produktions- og rengøringstid. Dette er vigtigt, da en lækage vil forbruge trykluft kontinuerligt i modsætning til udstyr, der kun forbruger luft under drift. Lækagetabets størrelse kan findes ved at måle den mængde luft, kompressorerne leverer kontinuerligt for at opretholde det normale arbejdstryk i et tidsrum, hvor intet nyttigt luftforbrug finder sted. Hvis man kender trykluftsystemets volumen, kan lækagetabet beregnes ud fra den hastighed, hvormed trykket falder, når forsyningen fra kompressorerne er afbrudt. Disse metoder kan også benyttes til at indkredse større lækager, hvis rørnettet kan afspærres i passende små sektioner. I større trykluftsystemer må lækager findes ved inspektion af alle rørstrækninger. Det bør til enhver tid sikres, at alle medarbejdere ved, hvordan de skal reagere på en afvigelse i driften. Ved indførelse af miljøstyring vil dette være beskrevet i en procedure for afvigelser og korrigerende handlinger. Henvisninger Rapport nr. 1: s. 29 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||