| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Helstråkompositter - Demonstration og teknisk vurdering
Fugtmåling in-situ.
Formålet med prøvningen er at få belyst, om der sker speciel store fugtophobning
i de anvendte strå eller det anvendte glutin-skum i forhold til traditionelle
konstruktioner med henblik på en vurdering af helstråkompositternes (vægelementernes)
anvendelsesmulighed i byggeri.
Prøvningen er udført således, at kombinationen af damptryk og temperatur medfører,
at der i perioder sker en kondensering inde i væggen.
Afprøvningen er foretaget på de i Hjortshøj monterede vægelementer
(helstråkompositter) over en periode på 42 døgn.
I afprøvningsperioden er det tilstræbt, at der skulle være en relativ stor forskel
på temperatur og fugtighed mellem rummene på hver sin side af vægelementerne. For at
opnå en høj temperatur og fugtighed er der i rummet suppleret med kontrolleret
elopvarmning og fugttilførsel i form af en hygrostatstyret fordamper, der fordampede
flere liter vand dagligt. Fordamperens driftsparametre er tilnærmet forholdene i en
boligs vådrum ved, at der er indlagt perioder, hvor fordamperen ikke er i drift. Til
løbende kontrol og registrering af temperatur og relativ fugtighed er der både i det
afgrænsede og omgivende rum monteret termohydrografer med datalogning.
I forbindelse med produktionen af vægelementerne er der indbygget fugtmålerrondeller
for måling af fugtighed og temperatur i konstruktionen. Fugtmålerrondellen er af Douglas
Fir krydsfiner og udført med termoelement. Placering af fugtmålerondeller i
vægelementerne fremgår af bilag 3.1 a.
Målingerne er foretaget manuelt og som modstandsmålinger i fugtmålerrondellen.
Resultaterne fås i °C og som fugtindholdet i vægtprocent i fugtmålerrondellen.
Fugtmålerrondeller |
BM-fugtmålerrondel fabrikat Bygge- og Miljøteknik ApS. |
|
Instrument til måling af temperatur og fugt |
T 301 COW fabrikat Bygge- og Miljøteknik ApS. |
|
Termohydrografer med datalogning |
TESTOSTOR 175 - Datalogger. |
Nedenfor er angivet middelværdien af fugtindholdet (vægtprocent i rondellen) over
måleperioden for hver enkelt rondel samt variationen i temperaturen.
Fugtrondel 1 placeret i væg mod varme
side |
f mid. = |
9% |
t |
= |
18-21°C |
Fugtrondel 2 placeret i væg mod kolde
side |
f mid. = |
14% |
t |
= |
12-15°C |
Fugtrondel 3 placeret i væg mod kolde
side |
f mid. = |
11% |
t |
= |
13-16°C |
Fugtrondel 4 placeret i væg mod varme
side |
f mid. = |
8% |
t |
= |
20-23°C |
Fugtrondel 5 placeret i rum i varme del |
f mid. = |
8% |
t |
= |
25-29°C |
Fugtrondel 6 placeret uden for rum i
kolde del |
f mid. = |
10% |
t |
= |
10-13°C |
Temperatur i rum i varme del |
|
|
t |
= |
25-29°C |
Fugtighed i rum i varme del |
|
|
Rf |
= |
35-65% |
Temperatur uden for rum i kolde del |
|
|
t |
= |
12-15°C |
Fugtighed uden for rum i kolde del |
|
|
Rf |
= |
57-67% |
Prøvningen er udført som en simpel praktisk in-situ prøvning, hvorfor
detailmålingerne skal vurderes under hensyntagen til målemetoden, inden de anvendes i
anden sammenhæng.
Idet fugt- og temperaturkurverne (bilag 3.1.e og 3.1.f) er rimeligt lineære set over
en sammenhængende periode, anses de aflæste resultater på fugtmålerrondellerne at
være tilstrækkelig nøjagtige til brug ved en vurdering af anvendelsesmuligheder i
byggeri.
Fugtrondel 2 har et markant højere fugtindhold end fugtrondel 3 med tilsvarende
placering. Dette skyldes sandsynligvis, at temperaturen ved fugtrondel 2 er lavere,
hvilket på grund af den øgede kondensering medfører en større fugttilførsel, der er
med til at forskyde ligevægten mellem kondensering og genfordampning. Årsagen til den
lavere temperatur skyldes sandsynligvis en kuldebro i ydervægskonstruk-tionen. På det
aktuelle prøvningsgrundlag viser konstruktionen ikke tegn på, at hverken de anvendte
strå eller glutin-skummet er ekstraordinært vandbindende sammenlignet med bygningsdelene
i en traditionel let vægkonstruktion uden dampbremse. Det er ikke unormalt at træ, der
er indbygget i en ydervægskonstruktion påvirkes til en træfugtighed på 12-14 % efter
en vinterperiode. Resultaterne fra vægelementerne af helstråkompositter ligger således
på eller under dette niveau.
Den 1. marts 2001 blev vægelementerne inspicerede for evt. effekter af fugtforholdene
siden opsætningen i november 1999, herunder den forcerede fugtpåvirkning under
måleperioden i november-december 2000. Undersøgelsen kunne ske ved at udtage
inspektionslåg, som ikke var limet fast til kernematerialet. Der var ikke nogen tegn på
mug eller andre ændringer i forhold til udseendet ved opsætningen. Glutinskummen var
stadig intakt og virkede ikke blød eller fugtig.
Bilag 3.1 a |
Placering af fugtmålerrondeller i
helstråkompositter i Hjortshøj. |
Bilag 3.1 b |
Datablad på fugtmålerrondeller. |
Bilag 3.1 c |
Datablad på instrument til måling af
temperatur og fugt i fugtmålerrondeller. |
Bilag 3.1 d |
Datablad på termohydrograf med
datalogning. |
Bilag 3.1 e |
Måleresultater for fugtmåling i
fugtmålerrondeller. |
Bilag 3.1 f |
Måleresultater for temperaturmåling i
fugtmålerrondeller. |
Bilag 3.1 g |
Måleresultater for temperatur og
fugtighed i rum i varme del. |
Bilag 3.1 h |
Måleresultater for temperatur og
fugtighed udenfor rum i kolde del. |
Lydprøvning i laboratorium af 2 helstråkompositter med overflade af henholdsvis
krydsfiner og gipskartonplade.
Formålet med prøvningen er at undersøge vægelementernes luftlydisolering med
henblik på vurdering af anvendelsesmuligheder i byggeri.
Prøvningen er foretaget som DANAK prøvning udført af firmaet DELTA Akustik og
Vibration.
Prøveemnerne er specielt fremstillet til prøvningen.
Der er foretaget prøvning af to prøveemner:
Vægelement 1 bestående af 9 mm krydsfiner - 100 mm rugstrå og
glutinskum - 9 mm krydsfiner.
Dette prøveemne svarer til de monterede vægelementer i Hjortshøj.
Vægelement 2 bestående af 12,5 mm GKF Danogips - 100 mm rugstrå og
glutinskum - 12,5 mm GKF Danogips.
Prøvningen af vægplade 2 er medtaget, idet der var en formodning om, at denne plade
med hensyn til brandmodstand og lydisolation ville være bedre egnet til især
boligbyggeri end en plade med overflader af krydsfiner.
Vægelement 1: Luftlydisolation som vægtet reduktionstal Rw = 31 dB.
Vægelement 2: Luftlydisolation som vægtet reduktionstal Rw = 35 dB.
De reduktionstal, der er målt i området under 200 Hz skal betragtes som
orienterende værdier.
Dette på grund af, at prøveemnerne har et areal under 10 m², og længden af de frie
bøjningsbølger overstiger halvdelen af længden af prøveemnets mindste dimension ved
frekvenser under 200 Hz. De reduktionstal, der er målt ved over 200 Hz er derimod
korrekte.
Det vurderes, at de angivne værdier på vægtet luftlydisolering er tilstrækkelig
nøjagtige til brug som vurderingsgrundlag for vægelementernes anvendelsesmuligheder i
byggeri.
Bilag 3.2 a: |
"Laboratoriemåling af lydisolation for
helstråkomposit med krydsfiner". Testrapport af 4. dec. 2000 fra DELTA Akustik og
Vibration. |
Bilag 3.2 b: |
"Laboratoriemåling af lydisolation for
helstråkomposit med gipskartonplader". Testrapport af 4. dec. 2000 fra DELTA Akustik
og Vibration. |
Der er ikke foretaget brandteknisk prøvning af vægelementerne.
I det efterfølgende er der udelukkende foretaget en brandteknisk vurdering med grundlag i
BR 95.
Vægelement 1
Med overflade af 9 mm krydsfiner uden bagved liggende hulrum svarer til en klasse 2
beklædning.
Vægelement 2
Med overflade af 12,5 mm GKF Danogips uden bagved liggende hulrum svarer til en klasse 1
beklædning.
Det er ikke muligt med baggrund i BR 95 at påvise en specifik brandmodstandsevne
for de to vægelementer. Ligeledes vil væggene ikke kunne indgå i noget
brandbeskyttelsessystem, jævnfør tillæg 1 til BR 95 om branddrøje konstruktioner i 60
minutter (BD 60) i bygninger op til 4 etager.
Det vurderes dog, at vægelement 2 vil have en vis branddrøjhed, når den anvendes som
ikke bærende væg. Branddrøjheden vil bl.a. være afhængig af væggens evne til at
bevare stabiliteten under et brandforløb.
Til sammenligning angiver BR 95 at en ikke bærende branddrøj væg i 30 minutter
(BD30) kan opbygges af 45 x 45 mm træstolper pr. 600 mm, der på begge sider er beklædt
med klasse 2 beklædning og med hulrum helt udfyldt med mineraluld i pladeform.
Måling af isoleringsevne på prøveemner af helstråkompositter med elefantgræs og
polyuretanskum samt af prøveemner udelukkende af triticalestrå og glutinskum.
Prøvningen er foretaget i henhold til DIN 52612, Part 1.
Formålet med prøvningen var at undersøge og sammenligne varmeledningsevnen ved
anvendelse af forskellige strå- og skumtyper.
Prøvningen er foranlediget udført af producenten, Frank Möller, Institut für
Bauforchung, Braunschweig, Tyskland og er oplyst udført i henhold til DIN 52612, Part 1.
Der er foretaget prøvning af:
Prøve 1: Helstråkomposit bestående af 6 mm krydsfiner, 40 mm elefantgræs og
polyuretanskum (med densitet på 315 kg/m3) og 6 mm krydsfiner.
Prøve 2: Helstråkomposit bestående af 6 mm krydsfiner, 40 mm triticalestrå og
polyuretanskum (med densitet på 226 kg/m3) og 6 mm krydsfiner.
Prøve 3: Kernemateriale bestående af 90 mm triticalestrå og glutinskum (med densitet
på 50 kg/m3) og med stråene i en vinkel på 90° på overfladen. Uden top- og
bundplade.
Prøve 4: Kernemateriale bestående af 90 mm triticalestrå og glutinskum (med densitet
på 50 kg/m3) og med stråene i en vinkel på 0° på overfladen. Uden top- og
bundplade.
Prøve 1: Varmeledningsevne l = 0,1327 W/m°K.
Prøve 2: Varmeledningsevne l = 0,0863 W/m°K.
Prøve 3: Varmeledningsevne l = 0,0565 W/m°K.
Prøve 4: Varmeledningsevne l = 0,0410 W/m°K.
Isoleringsevnen for helstråkompositter med triticalestrå er bedre end for
kompositter med elefantgræs.
Isoleringsevnen for kernemateriale med triticalestrå parallelt med overfladen er bedre
end for kompositter med triticalestrå vinkelret på overfladen, idet en stor del af
varmetransmissionen sker gennem de hule strå.
Bilag 3.4.a "LNS Thermal conductivity measurements".
Der er foretaget måling af styrke på gulvelementerne før indsætning i Hjortshøj,
mens der ikke er målt styrke på den type vægelementer, der er monteret i Hjortshøj.
Til at belyse styrkeforholdene i helstråkompositter er der medtaget tidligere
målinger og prøvninger på andre typer af helstråkompositter.
3.5.1 Formål med prøvningerne
Prøvningerne er medtaget for at få et fingerpeg om sammenhængen mellem tykkelse
og bøjningsstyrke i helstråkompositterne.
Prøvningen er foranlediget udført af producenten, Frank Möller, Institut für
Bauforschung, Tyskland og oplyst udført i henhold til EN 310.
Der er foretaget prøvning af:
A. |
Helstråkomposit, med samlet tykkelse på 19 mm, bestående af 1,5 mm
krydsfiner, 16 mm rughalm og glutinskum og 1,5 mm krydsfiner. Densitet på 205 kg/m3. |
B. |
Helstråkomposit, med samlet tykkelse på 30 mm, bestående af 2,5 mm
krydsfiner, 25 mm elefantgræs og glutinskum og 2,5 mm krydsfiner. Densitet på 295 kg/m3. |
C. |
Helstråkomposit, med samlet tykkelse på 68 mm, bestående af 9 mm
krydsfiner, 50 mm elefantgræs og glutinskum og 9 mm krydsfiner. Densitet på 275 kg/m3. |
Prøve A: Bøjningsstyrke s = 18 N/mm2.
Prøve B: Bøjningsstyrke s = 33 N/mm2.
Prøve C: Bøjningsstyrke s = 2,26 N/mm2.
3.5.4 Konklusion og
vurdering af prøveresultat
De tre prøvninger viser, at valg af stråmateriale og tykkelse af kompositter er
af afgørende betydning for bøjningsstyrken. Ifølge Frank Möller forudsætter opnåelse
af høj styrke, at forholdet mellem længde og tykkelse af strå i kernen holdes under 8,
hvilket ikke var tilfældet i prøve C.
De angivne måleresultater indikerer klart, at såfremt helstråkompositterne skal
indbygges som bærende plader, hvor bøjningsstyrken er af afgørende betydning, skal der
til hver udformning og tykkelse foretages en afprøvning.
Bilag 3.5.a. "Loadingtest of an LNS floor panel".
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |