| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Udvikling af pakkeløsninger til etablering af faskiner ved hjælp af no-dig teknik

2. Baggrund og resumé

2.1 Perspektiver ved nedsivning af tagvand

2.1.1 Reduktion af hydrauliske problemer og overløbsmængder i fællessystemer

En reduktion af den hydrauliske belastning på et ledningsanlæg i fællessystemer medfører, at overløbsmængderne fra overløbsbygværker minskes. En reduktion af den hydrauliske belastning kan også medføre færre kælderoversvømmelser. Desuden kan en mindre hydraulisk belastning medføre, at ledningsnettet evt. kan renoveres, uden at det er nødvendigt at øge ledningsdimensionerne.

Forbedringer af eksisterende fællessystemer går primært i retning af at nedsætte de forureningsmængder, der via overløb føres fra fællessystemet til de omgivende recipienter. Den traditionelle løsning er bygning af forsinkelsesbassiner.

Brug af faskiner til nedsivning af regnvandet er en alternativ løsning, der tilmed kan være økonomisk attraktiv. Figur 2.1 viser den relative ændring (reduktion) i de årlige overløbsmængder, som kan opnås. De viste data stammer fra fire undersøgte oplande, to i Danmark og to i Holland /3/. Ændringen i overløbsmængderne er vist som funktion af den procentdel af det impermeable areal, som nedsives.

En reduktion i overløbsmængderne svarende til 60-70% af de eksisterende overløbsmængder kan opnås ved fx at tilføre 20 % af det impermeable areal til faskiner. I villaområder udgør hustage 40-50 % af det impermeable areal. En reduktion på 60-70 % af de eksisterende overløbsmængder kan også opnås ved at bygge forsinkelsesbassiner, men det fremgår imidlertid af undersøgelserne, at det nødvendige magasineringsvolumen ved faskineløsningen er væsentligt mindre end ved den traditionelle løsning med forsinkelsesbassiner.

2.1.2 Effekten på renseanlæg

En af gevinsterne ved nedsivning af regnvand i fællessystemområder er, at det nedsivede vand ikke på noget tidspunkt belaster renseanlægget. Ved reduktion af overløbsmængder med forsinkelsesbassiner ledes regnvandet derimod gennem renseanlægget, blot forsinket. Dette betyder, at mens løsningen med faskiner ikke ændrer væsentligt på udledningen af forurenende stoffer fra renseanlægget, da tørvejrsbelastningen er dominerende, vil løsningen med forsinkelsesbassiner medføre en forøget udledning gennem renseanlægget.

Betragtes den samlede udledning af fosfor (TOT-P) fra både renseanlæg og overløb, fremgår det af figur 2.2, at faskineløsningen har en reducerende effekt for de i undersøgelserne fire betragtede oplande, mens bassinløsningen ingen nævneværdig effekt har.

Figur 2.1
Ændring af overløbsmængder som funktion af nedsivningsomfanget, /3/.

Figur 2.2
Udledningen af fosfor fra renseanlæg og overløbsbygværker ved brug af faskiner henholdsvis forsinkelsesbassiner, /3/.

2.1.3 Forbedringer i lokalmiljøet

Nedsivning af regnvand kan i lokalmiljøet have en gunstig virkning på grundvandet og dets tilstrømning til lokale rekreative vådområder, såsom lokale vandløb, søer og moser. Derimod må det generelle bidrag til grundvandsdannelsen fra de bymæssige områder anses for at være af mindre betydning.

2.2 Resumé

I denne rapport er problemfelterne omkring etablering af faskiner gennemgået, og specielt er der lagt vægt på, hvordan man kan anvende løsninger uden opgravning ved etablering af ledningerne fra ejendommen til faskinerne.

I kapitel 3 er den eksisterende lovgivning gennemgået. Her er lagt vægt på betingelserne for at udtræde af kloakfællesskabet samt de betingelser, der skal være opfyldt for at få en nedsivningstilladelse til tagvand.

I kapitel 4 er opbygningen af faskiner gennemgået, og kapitel 5 behandler både gamle og nye metoder til dimensionering af faskiner. Det største problem i forbindelse med dimensionering af faskiner er at vurdere jordbundsforholdene og at fastsætte den hydrauliske ledningsevne for jorden. For at kunne dimensionere med en tilstrækkelig sikkerhed, bør der udvikles metoder til infiltrationsundersøgelser, specielt til brug ved dimensionering af større faskiner.

Nedsivning i lerjord medfører meget store faskiner, fordi jordens hydrauliske ledningsevne er lille. Teoretisk er det muligt at etablere faskiner i lerjord, men det undlades ofte, fordi så store faskiner er meget dyre at etablere. I praksis fungerer mindre faskiner i lerjord alligevel. I den øverste del af en leret jord vil jorden være fuld af revner/sprækker og hulrum fra ormegang og planterødder. Denne makrostruktur gør, at der alligevel kan bortledes en del vand i leret jord.

Kapitel 6 angiver de generelle funktionskrav, der kan stilles til udstyr til rørlægning uden opgravning, og derefter gennemgås forskellige relevante teknikker.

I kapitel 7 sammenlignes metoderne og den bedst egnede udpeges. Opgaverne med fraseparering af tagvand fra et almindeligt parcelhus er absolut i entreprenørmæssig sammenhæng en meget lille opgave. Derfor har det betydning, at maskinerne er integrerede, så der ikke skal mobiliseres mere end en enhed for at gennemføre opgaven. Dette er en ideel betragtning, hvor den konkrete udførelse afhænger af den enkelte entreprenørs maskinel, arbejdsbelastning mm. Samlet vurderes, at hammerboringen er den teknik, der vil være bedst egnet, og som vurderes at kunne klare alle forekommende opgaver indenfor området. Specielt vurderes den pitbaserede udgave at være meget anvendelig, ikke mindst i en version der er integreret med en minigravemaskine.

I kapitel 8 beskrives, hvorledes man kan afproppe og nedlægge ledninger, der ikke længere er i brug, og relevante forundersøgelser i forbindelse med etablering af faskiner gennemgås i kapitel 9.

I kapitel 10 gennemgås 4 af de 23 skitseprojekter på etablering af anlæg, der er foretaget i projektperioden. For alle 23 skitseprojekter er der foretaget overslagsberegninger på etablering af faskine. Etablering af faskineanlæg vil kun i de færreste tilfælde kunne gennemføres for de 12.000 kr., som kommunen kan vælge at tilbagebetale, hvis tagvandet nedsives i stedet for at afledes til det kommunale afløbssystem.

Prisen for et faskineanlæg ligger i gennemsnit på ca. 24.000 kr. og i mange tilfælde vil det være billigere at etablere et faskineanlæg ved hjælp af no-dig metoder end ved traditionel gravning. Endelig er anvendelsen af no-dig metoder meget skånsom mod haveanlæggene. Der er minimale gener fra opgravning og der skal ikke anvendes kræfter på retablering af beplantning, fliser eller andet.

I kapitel 11 er der beskrevet forskellige eksempler på tiltag, der kan gøre det mere attraktivt at nedsive tagvand på egen grund.

2.3 Anbefalinger

Det gennemførte teoretiske projektarbejde har vist, at det teoretisk er muligt at etablere faskineløsninger ved hjælp af no-dig teknikker.

Etablering af faskiner med no-dig løsninger kan prismæssigt konkurrere med traditionel opgravning, men det vil kun i de færreste tilfælde være muligt at etablere et faskineanlæg for de 12.000 kr., kommunen kan vælge at tilbagebetale.