| Indhold |
Miljøprojekt nr. 609, 2001
Reduktion af mineralsk olie i spildevand
Indhold
Denne rapport er udarbejdet for Miljøstyrelsen med støtte fra Rådet vedrø-rende
genanvendelse og mindre forurenende teknologi. Herudover har Spildevandscenter Avedøre
I/S bidraget til finansieringen. Arbejdet har været fulgt af en følgegruppe bestående
af:
Morten Beha Peder en,Hvidovre Kommune og Kommunernes Land for ening |
Bo Neergaard Jacobsen,Spildevand center Avedøre I/S |
Torkild Hoff Andersen,Dansk Industri |
Natan Dammas,Københavns Kommune,Miljøkontrollen |
Eva Ve tergaard,Miljøstyrelsen (formand) |
Poul Erik Jensen,DGE |
Tine Terkildsen,DGE |
Bodil Mose Peder en,DHI |
Ulf Nielsen,DHI |
Projektet er udført af DHI -Institut for Vand og Miljø og Dansk GeoservEx a/s (DGE) i
samarbejde med følgegruppen og nedenstående arbejdsgruppe. DHI har været
projektansvarlig med Ulf Nielsen som projektleder og Bodil Mose Pedersen som
projektmedarbejder. Herudover har DHI's Økotoksikologiske og Kemiske Afdeling bidraget
med henholdsvis kemikalievurderinger og spildevandsanalyser. Fra DGE har Poul Erik Jensen,
Poul Erik Skakke og Tine Terkildsen deltaget.
Herudover har der i projektforløbet været nedsat en arbejdsgruppe med føl gende
deltagere:
Hanne Jørgensen,Høje-Taastrup Kommune |
Jon Sandreid,Albertslund Kommune |
Morten Beha Peder en,Hvidovre Kommune |
Dan Kjer gaard,Spildevandscenter Avedøre I/S |
Bo Neergaard Jacobsen,Spildevand center Avedøre I/S |
Tine Terkildsen,DGE |
Poul Erik Jensen,DGE |
Bodil Mose Peder en,DHI |
Ulf Nielsen,DHI |
Dette projekt undersøger, hvordan afledninger af mineralsk olie fra små og
mellemstore virksomheder kan reduceres gennem renere teknologi og rensning. Projektet
anbefaler en fremgangsmåde med undersøgelse af ændrede arbejdsgange, substitution af
vaskemidler samt supplerende renseteknologier.
Baggrund
Endvidere gives konkrete anbefalinger omkring olieanalysemetoder samt miljøvurdering
af vaskemidler. På autoværksteder, jern- og metalvirksomheder og på entreprenørpladser
udføres dagligt processer, som medfører tilledning af stabilt emulgeret mineralsk olie
til kloaknettet. Det drejer sig om processer som motorvask, affedtning samt vask af
køretøjer og materiel. Olien emulgeres gennem anvendelse af vaskemidler og
højtryksspuling eller kombinationer heraf, og olien udskilles meget langsomt og passerer
derfor igennem de etablerede olieudskillere. Dette gælder både de simple olieudskillere
og de mere avancerede udskillere med koalescensfiltre.
Formål og målgruppe
Afledning af mineralsk olie er generelt uønsket. Dette skyldes, at mineralsk olie
består af utallige organiske forbindelser, hvoraf en stor del er tungt nedbrydelige, og
mange har miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. Formålet med projektet har på denne
baggrund været at undersøge, hvordan afledning af mineralsk olie - gennem renere
teknologi og rensning - kan reduceres fra små og mellemstore virksomheder. Målgruppen er
både virksomheder og kommuner, som typisk vil stå over for projektets problemstillinger
i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser. Olieudskillernes funktion og
dimensionering har ikke været i direkte fokus, da der allerede findes omfattende
litteratur om dette emne.
Typiske processer
For at få overblik over, hvilke processer der medfører afledning af emulgeret olie,
foretog de deltagende kommuner (Albertslund, Hvidovre og HøjeTaastrup) en kortlægning af
de processer, som er tilknyttet olieudskillerne i de tre kommuner. Kortlægningen -
kombineret med erfaringer fra litteraturen - resulterede i, at der i projektet blev
fokuseret på følgende seks typer processer:
1. Motorrens/motorvask med højtryksrenser
2. Afvoksning samt vask i forbindelse med klargøring af biler
3. Undervognsvask i forbindelse med korrosionsbeskyttelse
4. Værkstedsaktiviteter/Smørehaller
5. Affedtning i vaskemaskiner eller kar
6. Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange
Vaskepladser og værkstedsaktiviteter mest udbredt
Kortlægningen af de seks processers udbredelse viste overordnet, at vaskepladser og
værkstedsaktiviteter/smørehaller er de dominerende processer blandt de seks kategorier.
Undersøgelse af vaskemidler
I alt 21 vaskemidler blev udvalgt til undersøgelse. Vaskemidlerne blev udvalgt
således, at de dækkede de hyppigst anvendte/mest solgte produkter til ovenstående seks
processer. De 21 vaskemidler blev testet med en olieseparationstest, og ni af disse
produkter, som indgik i arbejdet med projektets to eksempelvirksomheder, blev
miljøvurderet efter ABC-metoden fra Miljøstyrelsens industrispildevandsvejledning.
Olieseparationstests, som simulerer afledning gennem olieudskiller
Der blev gennemført olieseparationstests for at teste vaskekemikaliernes
separerende egenskaber ved afledning til gravimetrisk olieudskiller efter brug. Der er
udviklet en række laboratoriemetoder, som søger at simulere denne afledning. Princippet
i alle disse tests er, at vaskemidlet blandes med olie og vand, og evnen til at skille i
en vand- og oliefase måles efterfølgende. På denne måde testes vaskemidlernes
"spaltningsevne". Dvs. om vaskemidlernes emulgerende virkning er ophørt efter
et fastlagt tidspunkt.
Modificeret tysk metode
Ud fra vurdering af seks forskellige laboratoriemetoder blev det besluttet at anvende
en modificeret tysk metode (DB TL 91881, modificeret) i dette projekt. Metoden opererer
med en oliekoncentration, som er realistisk i forhold til spildevand, og metoden anvender
analyse af vandfasen fremfor en visuel bedømmelse. Ved analysering reduceres den
usikkerhed, som ligger i en visuel bedømmelse, da olien ikke altid vil være synlig i
vandfasen.
Koldaffedtningsmidler med god og ringe spaltningsevne
Testen af koldaffedtningsmidler (som består af mere end 95% petroleumsbaseret
opløsningsmiddel) viste, at visse produkter - uden emulgatorer - kan separere efter de
fem minutter, som var separationstestens henstandstid. Andre koldaffedtningsmidler - med
emulgatorer - har meget ringe selvspaltende egenskaber.
Alkaliske affedtningsmidler og shampoo
Testen af alkaliske affedtningsmidler og shampoo viste, at ingen af de testede
produkter viste positive selvspaltende egenskaber indenfor henstandstiden på fem
minutter. Andre undersøgelser af vandbaserede produkter indikerer, at det først er efter
henstandstider på over 120 minutter, at olien udskilles.
Store afvigelser på separationstests
Testen (DB TL 91881, modificeret) viste endvidere - ud fra dobbelttest af seks
produkter - at der forekommer store afvigelser (15-100%) på resultaterne. Også
sammenligning mellem tests foretaget i dette projekt og testresultaterne fra Keminøglen
(DI, 1999) viste betydelige uoverensstemmelser. Dette understreger, at der kan forekomme
store afvigelser mellem, hvad de enkelte separationstests viser.
Miljøvurdering af vaskemidler
ABC-miljøvurderingen af vaskemidler fra projektets to eksempelvirksomheder grupperede
indholdsstofferne efter miljøfarlighed i kategori A, B, C og i.v. A-stoffer er uønskede
i spildevand, fordi stofferne er ikke let-nedbrydelige, er meget giftige over for
vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker.
B-stoffer bør begrænses, så miljøkvalitetskrav ikke overskrides, fordi B-stoffer ikke
er letnedbrydelige, og fordi de er giftige over for vandlevende organismer. C-stoffer er
normalt uproblematiske stoffer i forhold til renseanlæg og vandområde, og i.v.stoffer er
stoffer, som ikke har kunnet vurderes på grund af manglende data. I.v.-stoffer bør af
forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller Bstoffer.
Resultater af miljøvurderingen
Miljøvurderingen viste, at tre ud af i alt 25 vurderede stoffer fra vaskemidlerne blev
tildelt scoren A og hermed vurderet til at være uønskede i kloaksystemet. Fem stoffer
blev tildelt scoren B, og 16 stoffer scoren C. A-stofferne består af en kvarternær
ammoniumforbindelse samt råoliedestillater. Rå-oliedestillater grupperes som A-stoffer,
på grund af tungtnedbrydelige samt miljø- og sundhedsmæssige egenskaber. B-stofferne er
kompleksbindere og LAS.
Eksempelvirksomheder
Projektets to eksempelvirksomheder var dels Virksomhed-1, som forhandler og
specialbygger gaffeltrucks. Det olieholdige spildevand opstår her i forbindelse med vask
og affedtning af trucks og tilbehør (proces nr. 6). Dels Virksomhed-2, som er en
bilforhandler, og her opstår spildevandet i forbindelse med afvoksning og vask ved
klargøring af biler (proces nr. 2).
Kemikaliesubstitution ikke tilstrækkeligt
På Virksomhed-1 blev olieudskillerens rensningsgrad forbedret fra 60 til 99% efter
substitution af det hidtil anvendte vaskemiddel. Middelkoncentrationen af mineralsk olie
efter olieudskilleren var dog stadig betydelig (120 mg/l). Denne olie vurderedes at være
kraftigt emulgeret, og Virksomhed1 blev derfor anbefalet at undersøge potentialet i
batchvis opsamling og henstand af de ca. 1,5 m 3 processpildevand pr. dag.
Kemikaliesubstitution vanskeliggjort af barrierer
Eksisterende renseteknologi kan bringes til at fungere gennem optimeret forrensning
i olieudskillersystemet
Virksomhed-2 anvendte fire forskellige vaskemidler, og substitutionen af det ene
vaskemiddel medførte ikke forbedret afløbskvalitet fra vaskehallen. Dette var dog heller
ikke ventet, da vaskemidlet med de ringeste selvspaltende egenskaber ikke blev
substitueret på grund af forventninger om et ringere vaskeresultat. Strategien for
Virksomhed-2 er nu - i samarbejde med deres kemikalieleverandører - at substituere især
dette ringe produkt, således at olieudskillersystemet kan optimeres og bringes til at
fungere som en effektiv forrensning for det adsorptionsfilter, virksomheden har indkøbt.
Supplerende renseteknologi vurderedes at være nødvendig for at opnå en acceptabel
afløbskvalitet fra Virksomhed2.
Generel fremgangsmåde til reduktion af olieafledninger
Fremgangsmåde, som kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af
tilslutningstilladelser
På baggrund af arbejdet med eksempelvirksomhederne og projektets øvrige erfaringer er
der opstillet en generel fremgangsmåde til reduktion af mineralsk olie samt af
miljøskadelige vaskemidler i spildevandet. Fremgangsmå-den kan anvendes i samarbejde
mellem virksomheder og kommuner i forbindelse med udarbejdelse af tilslutningstilladelser.
Fremgangsmåden kan opsummeres i følgende punkter (de enkelte punkter er uddybet i
rapportens kapitler):
1. Ændrede arbejdsgange. Først undersøges mulighederne for at ændre
arbejdsgange med hensyn til at:
 | Undgå afledning til kloak |
 | Opsamle spild |
 | Begrænse mekanisk emulgering |
2. Substitution af vaskemidler. Dernæst undersøges muligheder for substitution
af vaskemidler gennem undersøgelse af vaskemidlernes:
 | Indhold af A- og Bstoffer |
 | Evne til olieseparation |
 | Vaskeevne |
3. Renseteknologier. Hvis ikke ændrede arbejdsgange eller substitution
af vaskemidler kan reducere afledningen af mineralsk olie, kan det være nødvendigt at
anvende supplerende renseteknologier
Konkrete anbefalinger i relation til arbejdet
Erfaringerne fra projektet har resulteret i følgende konkrete anbefalinger i relation
til arbejdet med reduktion af afledning af olieholdigt processpildevand:
Separationstests giver kun grov indikation - konkrete undersøgelser er
nødvendige
 | Den anvendte olieseparationstest og de øvrige eksisterende olieseparationstests
vurderes kun at give en grov indikation af vaskemidlernes separationsevne ved afledning
gennem olieudskiller. Der er altid behov for konkrete undersøgelser af virksomhedens
spildevand, som viser, om det alene ved forlænget henstand er muligt at opnå en
tilstrækkelig god spildevandskvalitet. |
Tungere vægtning af iboende egenskaber
 | Ved valg af vaskemidler bør vurdering af indholdsstoffernes iboende miljø- og
sundhedsfarlige egenskaber (f.eks. som projektets ABCmiljøvurdering) altid vægtes
tungere end resultaterne af olieseparationstests. |
Behov for afklaring omkring separationstests
 | Både olieseparationstests, der bygger på visuelle bedømmelser, og tests som bygger
på analyser, giver betydelige relative afvigelser. For at kunne anvende
olieseparationstests er der behov for afklaring af, hvilke kemisk/ fysiske egenskaber ved
vaskemidler, der medfører gode separationsevner, og om det overhovedet er muligt at opnå
sådanne egenskaber for alkaliske affedtningsmidler og shampoo. Under hensyntagen til
disse forbehold kan f.eks. testmetoden (DB TL 91881, modificeret) fra dette projekt
anvendes som indledende undersøgelse af vaskemidlers separationsevner (jf. bilag 3).
Testen bør udføres ved mindst tre forskellige henstandstider f.eks. 5, 30 og 120
minutter, og der bør altid foreligge dobbelttests og dobbeltanalyser, som kan indikere
afvigelsen på resultaterne. |
Selvspaltende koldaffedtningsmidler bør anbefales med forbehold
 | Visse koldaffedtningsmidler - produkter uden emulgatorer - viste positive selvspaltende
egenskaber i projektets undersøgelser. Det er dog ud fra en miljømæssig
helhedsbetragtning betænkeligt at anbefale anvendelse af disse petroleumsbaserede
affedtningsmidler. Petroleumsdestillater er samlet grupperet som A-stoffer og er dermed
uønskede i kloaksystemet. Derfor bør anvendelse af koldaffedtningsmidler kun anvendes,
hvor virksomheden kan dokumentere, at oliedestillaterne enten opsamles efter brug eller
udskilles effektivt i olieudskilleren. |
Vandbaserede vaskemidler kræver lang henstandstid
 | De vandbaserede vaskemidler (alkaliske affedtningsmidler og shampooprodukter) viste alle
ringe selvspaltende egenskaber inden for de fem minutter, som var testens henstandstid i
dette projekt. Gennemløbstiden bør erfaringsmæssigt være over 2 timer (helst over et
døgn), før spildevand med vandbaserede vaskemidler separerer. Vurdering af, om batchvis
henstand er mulig, bør altid foretages ved brug af vandbaserede affedtningsmidler. |
Supplerende rensning nødvendig ved afledning af større mængder
 | Supplerende rensning (eller opsamling af vaskevandet) er generelt nødvendig til
processer, som medfører afledning af større mængder emulgeret mineralsk olie, såsom
motorvask, afvoksning og undervognsvask. |
Mulige billige renseteknologier
 | De billigste supplerende renseteknologier i form af adsorptionsfiltre er tilgængelige
fra anlægspriser omkring 40.000 kr. (2000-priser) med driftsudgifter til filterskift på
omkring 4.000-16.000 kr. pr. år. Alternativt kan lavtteknologisk batchvis henstand også
anvendes. For traditionelle koalescensfiltre inklusiv olieudskiller og gravearbejde vil
anskaffelsesomkostningerne være 100.000-160.000 kr. afhængig af kapaciteten. |
Anbefalinger i relation til analyse for olie/fedt '
I relation til analyse for olie/fedt i spildevand kan følgende anbefales:
Den gravimetriske metode bør kun anvendes til fedtholdigt spildevand
 | Den gravimetriske metode efter DS/R 208 kan ikke anbefales til analyse af
mineralsk olie i industrispildevand. Den gravimetriske analysemetode bør kun anvendes til
spildevandsprøver, hvor hovedparten af de ekstraherbare forbindelser består af fedt
f.eks. fra levnedsmiddelindustrier. |
DS/R 208 til fedtholdigt spildevand
 | Til analyse af fedtholdigt spildevand kan det anbefales at anvende den
gravimetriske analysemetode efter DS/R 208 modificeret med anvendelse af pentan som
ekstraktionsmiddel. Gennem denne modifikation undgås anvendelse af det kræftfremkaldende
og ozonlagsnedbrydende tetrachlormethan, som DS/R 208 foreskriver. Ved denne metode
bestemmes det totale indhold af olie/fedt (ekstraherbare forbindelser), og det er denne
parameter, som reguleres i relation til fedtholdigt spildevand. Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi for total olie/fedt er 50 mg/l. |
ISO/DIS 9377-4 til mineralsk olie (C -C )
Til analyse for mineralsk olie (C 10 -C 40 ) i spildevand anbefales
GC-FIDmetoden efter ISO/DIS 9377-4. Denne anbefaling bygger på, at bl.a. nye
undersøgelser foretaget af DHI (september, 2000) viser, at de gravimetriske metoder, hvor
prøven inddampes to gange, stort set kun måler de tungere forbindelser, som er til stede
i fuel- og råolie, og ikke medtager de lettere olieforbindelser (< C 14 ), såsom
petroleum.
Spildevand, som indeholder flygtige forbindelser (<C )
Hvis der anvendes koldaffedtningsmidler på en
virksomhed, eller der forekommer spild af benzin og petroleum, bør der kontrolleres for
alle forbindelser i mineralolieprodukter både de flygtige forbindelser og de tungere
olier. Dette kan på nuværende tidspunkt kun ske gennem to separate analysetrin med
analyse for henholdsvis mineralsk olie ISO/DIS 9377-4 (C 10 -C 40 ) og analyse for
flygtige forbindelser (<C 10 ) ved GCFID. Det forventes, at dette i fremtiden vil kunne
foretages i én samlet analyse. Metoden hertil er under udarbejdelse.
Pentan som ekstraktionsmiddel
 | Ifølge ISO/DIS 9377-4 skal ekstraktionsmidlet være en kulbrinte eller en
kulbrinteblanding med et kogepunkt på mellem 36 og 69..C.
Gennem denne store valgfrihed i standarden åbnes altså mulighed for at anvende
forskellige midler, og dermed er der risiko for ikke at opnå ensartede resultater. Ved
brug af ISO/DIS 9377-4 bør pentan benyttes som ekstraktionsmiddel. Derved kan der
fremover sikres større ensartethed og sammenlignelighed ved olieanalyser. |
 | Generelt kan analyseresultater, hvor der har været anvendt forskellige analysemetoder,
og forskellige opløsningsmidler til ekstraktionen ikke sammenlignes og kan ikke
tillægges samme vægt. |
Behov for revision af vejledende grænseværdi
 | Anvendelsen af GC-FID-metoder til analyse for mineralsk olie vil give højere
analyseresultater end de gravimetriske metoder, da benzin og petroleum medbestemmes. Der
kan således ved regulering af spildevand, der indeholder disse forbindelser, ikke direkte
tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for mineralsk olie på 10
mg/l. Denne grænseværdi er fastsat ud fra mineralsk olie bestemt ved en gravimetrisk
analysemetode. Der er behov for vejledende grænseværdier på dette område, som tager
højde for de lette forbindelsers mulige effekter i kloaksystemet og på renseanlæg. |
This project investigates how the discharges of mineral oil from small to medium sized
enterprises can be reduced through cleaner technology. The project recommends a procedure
in which changes in work procedures, substitution of detergents and supplementary
treatment technologies are investigated. Moreover, concrete recommendations concerning
methods of oil analysis and environmental assessment of detergents are given.
Background
Daily processes such as engine washing, degreasing and the washing of vehicles and
material are carried out at auto repair shops, iron and metal works and work sites and
result in the conveying of stable emulsified mineral oil to the sewerage system. The oil
emulsifies through the use of detergents and high-pressure washing or a combination of the
two. The oil is separated very slowly and therefore passes through the established oil
separators, both the simple oil separators and the more advanced separators with
coalescence filters.
The discharge of mineral oil is generally undesirable. This is due to the fact that
mineral oil comprises numerous organic compounds, most of which are not easily degradable
and may be hazardous to the environment and health.
Aim and target groups
On the basis of this, the aim of the project was to investigate how the discharge of
mineral oil from small to medium sized enterprises - through cleaner technology and
treatment - can be reduced. The target group is both enterprises and local authorities,
which will typically face the problems encountered in drawing up the wastewater permits.
The oil separators' function and design have not been in direct focus as there is already
a lot of literature on this subject.
Typical processes
In order to get an overall view of which processes result in the discharge of
emulsified oil, the participating local authorities (Albertslund, Hvidovre and Høje
Taastrup) carried out a mapping of the processes, which are connected to the oil
separators in these three local authorities. The mapping - combined with experience gained
from literature - resulted in the focusing of the project on the following six types of
processes:
1. High pressure engine treatment and cleaning
2. De-waxing and washing in connection with completion of cars
3. Washing of the under carriage in connection with corrosion protection
4. Auto shop activities/lubrication halls
5. Degreasing in washing machines or baths
6. Washing areas with high pressure cleaning, hot water washing or ordinary hoses
The most common washing areas and auto shop activities
The mapping of the extent of the six processes showed that the washing areas and the
auto shop activities/lubrication halls are the predominant processes among the six
categories.
Survey of detergents
Twenty-one detergents were selected for investigation. The detergents were chosen so
that they covered the most frequently used/most sold products for the above-mentioned six
processes. The 21 detergents were tested using an oil separation test and nine of these
products, which were included in the work with the projects two example enterprises, were
environmentally evaluated according to the ABC method from the Environmental Projection
Agency's industrial wastewater guidelines.
Oil separation tests, which simulate discharge through oil separators
Oil separation tests were carried out to test of the detergents' individual properties
with discharge to gravimetric oil separators after use. A series of laboratory methods
have been developed, which attempt to simulate this discharge. The principle of all these
tests is that the detergent is mixed with oil and water and its ability to separate in a
water and oil phase is subsequently measured. In this way the detergents' splitting
ability is tested. That is to say, whether the detergents' emulisifying effect ceases
after a fixed time.
Modified German method
From an assessment of six different laboratory methods it was decided to use a modified
German method (DB TL 91881, modified) in this project. The method operates with an oil
concentration, which is realistic in relation to wastewater, and uses the analysis of the
water phase instead of a visual assessment. The analysis reduces the uncertainty connected
with a visual assessment, as the oil is not always visible in the water phase.
Cold degreasing agents with good and poor splitting ability
The testing of cold degreasing agents (which comprises more than 95% petroleum based
solvents) showed that certain products - without emulsifiers - can separate after the
separation test's 5-minute standing time. Other cold degreasing agents - with emulsifiers
- have very poor splitting properties.
Alkaline degreasing agents and shampoos
Testing of alkaline degreasing agents and shampoos shows that none of the tested
products showed positive self-splitting properties within the 5-minute standing time.
Other investigations of water-based products indicate that the oil separates only after
standing times of over 120 minutes.
Large discrepancies with regard to separation tests
Furthermore, the test (DB TL 91881, modified) showed - from a double test of six
products - that large discrepancies occur (15-100%) with regard to the results. Also, a
comparison between tests carried out in this project and the test results from Keminøglen
(DI, 1999) showed considerable discrepancies. This emphasises that large discrepancies can
occur between the individual separation tests.
Environmental assessments of detergents
The ABC environmental assessment of detergents from the project's two example
enterprises grouped the content substances according to how dangerous they were to the
environment, into categories A, B, C and n.a. (not assessed substances). A-substances are
undesirable in wastewater as the substances are not easily degradable, are very toxic to
organisms living in water and/or can result in incurable harmful effects on humans.
Bsubstances should be limited so that the environmental quality requirements are not
exceeded, as B-substances are not easily degradable and because they are toxic to
organisms living in the water. C-substances are normally unproblematic substances in
relation to treatment plants and water areas and n.a.substances are substances, which it
has not been possible to assess due to the lack of data. N.a.-substances should be
assessed carefully as they could potentially be A or B substances.
Results of environmental assessment
The environmental assessment showed that three out of a total of 25 assessed substances
from the detergents were in category A and were thus assessed as being undesirable in the
sewerage system. Five substances were assessed as being B-substances and 16 substances
were assessed as being Csubstances. The A-substances, which are undesirable in the
sewerage system, comprise of a quarternary ammonium compound and crude oil distillers.
Crude oil distillers are thus grouped as A-substances due to the fact that they are very
difficult to degrade and environmental and health issues are involved. The B-substances,
which should only be discharged in limited concentrations so that the quality requirements
for sludge and water can be maintained, are complex binders and LAS.
Example enterprises
The two example enterprises involved in the project were: Enterprise 1, which sells and
custom-designs fork-lift trucks (the oleaginous wastewater arises in connection with the
washing and degreasing of the trucks and their accessories (process no. 6)) and Enterprise
2, a car dealership, where washing and de-waxing in connection with the
cleaning/preparation of the cars produces wastewater (process no. 2).
Chemical substances not sufficient
At Enterprise 1 the oil distiller's standards of treatment improved from 60 to 99%
following the substitution of the detergent used till then. The mean concentration of
mineral oil after the oil separator was, however, still high (120 mg/l). This oil is
considered to be strongly emulsified and it was therefore recommended that Enterprise 1
should investigate the potential of washing and degreasing the trucks in batches and thus
limiting the approx. 1.5 m 3 of wastewater per day.
Existing treatment technology can be made to work by optimising the pretreatment in
the oil separation system
Enterprise 2 used four different detergents and the substitution of one detergent did
not result in the improved quality of discharge from the car wash. No improvement could
really be expected, as the detergent with the lowest self-splitting properties was not
substituted due to expectations concerning an inferior washing result. The strategy for
Enterprise 2 is now - in cooperation with their chemical supplier - to substitute this
inferior product in particular so that the oil separator system can be optimised and can
function as an efficient pre-treatment tool for the adsorbtion filter purchased by the
company. It is considered that supplementary treatment technology is necessary to obtain
an acceptable discharge quality from Enterprise 2.
General procedure for the reduction of oil discharges
Procedure for use in connection with drafting of wastewater permits
Based on the work with the example enterprises and experience gained while working
on the project, a general procedure for the reduction of mineral oil and detergents
hazardous to the environment in the wastewater has been drawn up. The procedure can be
used in cooperation with enterprises and local authorities in connection with the drafting
of wastewater permits.
The procedure can be summarized in the following points (there are more detailed
descriptions of the individual points in the report):
1. Change in work procedure. First, the possibilities of changing the work
procedures with regard to:
 | avoiding discharge to the sewers |
 | collecting waste |
 | limiting mechanical emulsification |
2. Substitution of detergents. Next, the possibilities for substituting
detergents by investigating the detergents':
 | content of A and B substances |
 | ability to separate |
3. Treatment technologies. If neither changing the work procedures nor changing
detergent can reduce the discharge of mineral oil, it may be necessary to use
supplementary treatment technologies.
Specific recommendations
Experience gained while working on the project has resulted in the following specific
recommendations in relation to the work concerning the reduction of discharge of
oleaginous process wastewater:
Separation tests give only a general indication - concrete investigations are
necessary
 | It is considered that the oil separation test used and the other existing oil separation
tests give only a general indication of the detergents' separation ability in connection
with discharge using oil separators. There is always a need for concrete investigations of
companies' wastewater to show whether it is possible to obtain a satisfactory wastewater
quality by extending the standing time alone. |
More emphasis on intrinsic properties
 | When choosing detergents an assessment of the content substances' intrinsic properties
hazardous to the environment and health (e.g. the proj-ect's ABC environmental assessment)
should always carry more weight than the results of oil separation tests. |
Need for clarification concerning separation tests
 | Both oil separation tests based on visual judgements and tests based on analyses give
significant relative deviations. Before general use of oil separation tests there is a
need for an explanation of which chemical/ physical properties in detergents result in
good separation abilities and whether it is at all possible to obtain such properties for
alkaline degreasing substances and shampoos. In consideration of these reservations, the
test method (DB TL 91881, modified) from this project can be used as the introductory
investigation of the detergents' separation abilities (according to Addendum 3). The test
should be carried out using at least three different standing times, e.g. 5, 30 and 120
minutes and double tests and double analyses, which could indicate deviations from the
results, should always be carried out. |
Self-splitting cold degreasing agents should be recommended with reservations
 | Certain cold de-greasing agents - products without emulsifiers - showed positive
self-splitting properties during the course of the project. However, from an environmental
point of view it is dangerous to recommend the use of these petroleum-based degreasing
substances. Petroleum distillers are collectively grouped as A-substances and are
therefore undesirable in the sewer system. Therefore cold de-greasing agents should only
be used when the company can document that the oil distillers are either collected after
use or are removed efficiently in the oil separator. |
Water-based detergents require a long standing time
 | The water-based detergents (alkaline degreasing substances and shampoo products) all
showed poor self-splitting properties during the five minutes allotted as the standing
time for the test in this project. The passage time should, based on experience, be more
than 2 hours (preferably more than 24 hours) before the wastewater with water-based
detergents separates. The evaluation of whether batch standing is possible should always
be carried out using water-based degreasing substances. |
 | Supplementary treatment (or the collecting of washing water) is generally necessary for
processes, which lead to the discharge of great quantities of emulsified mineral oil, such
as engine washing, de-waxing and the washing of undercarriages. |
Possible economical treatment technologies
 | The cheapest supplementary treatment technologies in the form of
adsorption filters are available from production prices of around 40.000 kr (2000 prices)
with running costs for changing the filters of around 4.000 - 16.000 kr per year.
Alternatively, low-technology batch standing can also be used. The initial expenditure for
traditional coalescence filters including oil separator and digging work will be
100.000-160.000 kr depending on the capacity. |
Recommendations with regard to analyses for oil/fat
The gravimetric method should only be used for fatty wastewater
The following is recommended:
 | The gravimetric method according to DS/R 208 cannot be recommended for the analysis of
mineral oil in industrial wastewater. The gravimetric method of analysis should only be
used for wastewater tests, in which the majority of the extractable compounds consist of
fat, e.g. from the food industry. |
DS/R 208 for wastewater containing fat
 | The gravimetric method of analysis DS/R, modified using pentane as the extraction agent,
is recommended for the analysis of fatty wastewater. Through this modification the use of
tetrachlormethane dictated by DS/R 208, the carcinogenic compound linked to the
breaking-down of the ozone layer, is avoided. Using this method the total oil/fat content
(extractable compounds) is determined and it is this parameter, which is regulated in
relation to the fatty wastewater. The Danish Environmental Agency's recommended limit
value for total oil/fat is 50 mg/l. |
ISO/DIS 9377-4 for mineral oil (C -C ) Wastewater containing volatile
compounds (<C ) Pentane as an extraction agent The need for revision of the suggested
limit
 | For the analysis of mineral oil (C 10 -C 40 ) in the wastewater, the GCFID method
according to ISO/DIS 9377-4 is recommended. This recommendation is based on, among others,
the results of new tests carried out by DHI (September 2000) showing that the gravimetric
methods, in which the sample is dehydrated twice, in fact only measure the heavier
compounds present in fuel and crude oil and do not include the lighter oil compounds,
(< C 14 ), such as petroleum. |
Wastewater containing volatile compounds (<C )
 | If cold degreasing agents are used in industry, or if there are petrol and petroleum
spills, all the compounds in mineral oil products, both the volatile compounds and the
heavier oils should be controlled. At the present time this is only possible through two
separate analysis steps with analysis for mineral oil ISO/DIS 9377-4 (C 10 -C 40 ) and for
volatile compounds (<C 10 ) using GC-FID respectively. It is expected that in the
future this will be able to be carried out in just one analysis. The method for this is
still at the development stage. |
Pentane as an extraction agent The need for revision of the suggested limit
 | According to ISO/DIS 9377-4 the extraction agent must be a hydrocarbon or a hydrocarbon
mixture with a boiling point between 36 and 69..C. Due
to this big span in the standard, it is possible to use different agents and thus there is
the risk that the results will not be uniform. Pentane should be used as the extraction
agent when using ISO/DIS 9377-4. In this way greater uniformity and comparability with oil
analyses can be ensured. |
 | In general, analysis results, in which different methods of analysis and different
solvents for the extraction have been used, cannot be compared and cannot be attributed
the same importance. |
The need for revision of the suggested limit
 | The use of GC-FID methods for the analysis of mineral oil will give higher analysis
results than the gravimetric methods, as petrol and petroleum are included. Thus, with the
regulating of wastewater containing these compounds, basis cannot be taken directly in the
Danish Environmental Agency's suggested limit value of 10 mg/l for mineral oil. This limit
is established on the basis of the mineral oil determined using gravimetric methods. There
is a need for consultative limit values in this area, which take into account the possible
effects of the light compounds in the sewerage system and treatment plants. |
Dette projekt fokuserer på proces er,hvorfra der genereres olieholdigt spil devand,som
efterfølgende passerer en olieud killer inden udledning til det offentlige kloak y tem.En
beskrivelse af,hvor olie-og benzinudskillere kal placere ,findes i "Vejledning til
bekendtgørelse om spildevand tilladel er m.v.efter miljøbeskyttelse lovens kapitel 3 og
4 "(Miljøstyrel en,1999). Her står,at:"Olie-og benzinudskillere anvendes ved
til lutninger,hvor der vil kunne forekomme olie og fedt f.eks.tankplad
er,garageanlæg,parke ringshuse,bilvaskeanlæg og befæstede arealer,hvor der ker
afvaskninger mv.,der genererer olieholdigt spildevand ".I forhold til etablering og
dimen sionering henvises til SBI-anvisning nr.185:Afløbsin tallationer fra 1997
(SBI,1997).
Referencer om drift og optimering af olieudskillere
I øvrigt har der i flere projekter finansieret af Miljøstyrelsen været fokuseret på
optimering af olieudskilleres effektivitet gennem korrekt dimensionering og
vedligeholdelse. Blandt de gennemførte projekter kan nævnes:
 | Effektivisering af olieudskillere (Miljøstyrelsen, 1990) |
 | Afledning af olieholdigt processpildevand (Miljøstyrelsen, 1992) |
 | Benzin- og olieudskilleranlæg på servicestationer. Vejledning i projektering,
dimensionering, udførelse og drift (Rørcenteret DTI, 1994) |
 | Olieudskilleranlæg - Erfaringer med tømningsordninger samt forslag til regulativ for
tømning og indretning (Rørcenteret DTI, 1995) |
Arbejdet inden for dette projekt har været centreret omkring de processer, som
medfører afledning af mineralsk olie, og hvordan man gennem renere teknologi og sekundær
rensning kan reducere afledningerne af olie.
Indledningsvis blev der gennemført en kortlægning af de typiske industrielle
processer, som medfører afledning af mineralsk olie. Kortlægningen er sket i
Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup kommuner, som alle er beliggende i oplandet til
Spildevandscenter Avedøre I/S.
Proceskategorier
På baggrund af kommunernes praktiske erfaringer, samt erfaringer fra litteraturen 1 , er følgende proceskategorier identificeret:
1. |
Motorrens/motorvask med højtryksrenser |
2. |
Afvoksning samt vask i forbindelse med klargøring af biler |
3. |
Undervognsvask i forbindelse med korrosionsbeskyttelse |
4. |
Værkstedsaktiviteter/Smørehaller |
5. |
Affedtning i vaskemaskiner eller kar |
6. |
Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange |
7. |
P-pladser, skrotpladser og jern- og metalpladser med overfladeafstrømning |
8. |
Påfyldningspladser for benzin, olie eller diesel 9. Bilvask i vaskehal |
De fire førstnævnte processer forekommer typisk i autobranchen, mens affedtning i
vaskemaskine eller kar, og vask/affedtning på vaskepladser også sker i jern- og
metalbranchen, på entreprenørvirksomheder m.m.
Pladser (proces 7 og 8) er typisk karakteriseret ved ikke at medføre afledning af
emulgeret olie, og derfor forventes olieudskillerne ved sådanne pladser at kunne udskille
olien gravimetrisk. Dette underbygges af målinger fra skrotpladser i Gladsaxe og Næstved
kommuner, som viser, at afledningerne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdi, hvis olieudskillerne tømmes og vedligeholdes efter forskrifterne.
Bilvask i vaskehal (proces 9) er behandlet i et særskilt miljøprojekt
(Miljøstyrelsen, 2000). Projektet fokuserer på bilvaskehallernes afledninger af
miljøbelastende stoffer, herunder olie, og mulighederne for at reducere afledningen af
disse.
I det følgende er processerne 1-6 uddybet:
1. Motorrens/motorvask med højtryksrenser
Motorvask foretages ved, at der påsprøjtes et affedtningsmiddel, hvorefter motoren
spules med højtryksspuler. Affedtningsmidlet vil typisk være et koldaffedtningsmiddel
(jf. kapitel 2), der består af et petroleumsbaseret opløsningsmiddel med eller uden
emulgator tilsat. Vandet er normalt ikke opvarmet.
Ved afrensning af mindre motordele eller mindre olie-/fedtsamlinger anvendes et
koldaffedtningsmiddel, hvorefter emnerne typisk højtryksspules på en rist. De dele, der
er afrenset ved koldaffedtning og i vaskemaskine, lægges efter rensning over gulvrist og
skylles med vand (se også proces 5).
2. Afvoksning samt vask i forbindelse med klargøring af biler
Hermed forstås afvoksning af nye biler med beskyttelsesvoks og vask af nye/brugte
biler for smuds i forbindelse med klargøring. Både afvoksning og vask foretages typisk
på samme vaskeplads hos bilforhandlere.
Afvoksning
Beskyttelsesvoksen påføres af bilproducenten for at beskytte bilens lak under
transporten fra fabrik til forhandler. Afvaskning foretages sædvanligvis ved brug af
hedtvandsrenser på udendørs eller indendørs vaskeplads. Der anvendes normalt et
vandtryk på ca. 120 bar og en temperatur på ca. 90°C. Vandet i højttryksrenseren
tilsættes et koldaffedtningsmiddel.
Der vil være en tendens til, at man øger trykket eller tilsætningen af
affedtningsmidlet, hvis voksen er sej, eller tilsmudsningen er stor. På områder, som er
stærkt tilsmudset, påføres affedtningsmidlet direkte.
Beskyttelsesvoksen på nye biler bliver mere sej og tør, jo længere bilen står på
lager, hvorved behovet for større vand- og kemikalieforbrug øges. Der anvendes typisk
mellem 100 og 500 l vand pr. bil, som afvaskes/afvokses. Afvoksningen afsluttes i mange
tilfælde med en almindelig vask i bilvaskehal eller som manuel vask.
Vask i forbindelse med klargøring
Vask for smuds i forbindelse med klargøring foretages typisk ved påføring af shampoo
og efterfølgende afvaskning med højtryksspuler eller almindelig vandslange. Vask i
forbindelse med klargøring foretages i mange tilfælde naturligvis også i bilvaskehal.
3. Undervognsvask i forbindelse med korrosionsbeskyttelse
Korrosionsbeskyttelse af undervogne foretages på de specielle
undervognsbehandlingsvirksomheder. Forud for korrosionsbeskyttelse højtryksrenses bilens
undervogn med eller uden tilsætning af koldaffedtningsmiddel til vandet. Herefter
påføres lakken eventuelt sæbekoncentrat, inden bilen tørres. Dernæst påføres de
såkaldte rustbeskyttelsesolier (tungflygtig mineralolie tilsat opløsningsmiddel og
eventuel voks), og efter hærdning afrenses bilens lak for rester af rustbeskyttelsesolie.
De højeste koncentrationer af mineralsk olie i spildevand fra undervognsvask er fundet
ved virksomheder, som anvender sæbekoncentrat til beskyttelse af lakken - op til 560 mg/l
(Miljøstyrelsen, 1996).
Bilværksteder
4. Værkstedsaktiviteter/Smørehaller
På bilværksteder anbringes bilerne typisk over eftersynsgrave, der har
opsamlingsbeholdere til olie uden afløb til kloak. Indholdet i opsamlingsbeholderne
bortskaffes som olie- og kemikalieaffald. Mange af værkstederne har ikke gulvafløb.
Eventuelt oliespild i værkstederne opsamles og bortskaffes også som olie- og
kemikalieaffald. Det kan dog ikke udelukkes, at et oliespild ved et uheld kan løbe til
kloak, hvis der er gulvafløb fra værkstedet.
Processpildevandet, der forekommer fra værksteder, kan stamme fra:
1. |
Vand eller sne fra de biler, der køres ind på værkstedet, hvis der er
gulvafløb. |
2. |
Vask/afrensning af gulv. Gulvene sættes i blød i alkalisk sæbe og
spules derefter med højtryksspuler. Det vurderes, at gulvvask i værkstederne højst
foretages én gang om året. |
3 |
Vand fra håndvaske, hvor mekanikere vasker hænder. Der anvendes flere
forskellige - ofte flydende - vaskemidler til håndvask. |
Man bør specielt være opmærksom på tilløb fra håndvaske ved optimering af
olieudskillere fra f.eks. en vaskeplads. De anvendte vaskemidler kan forstyrre
udskillerens funktion, og afløb fra håndvaske bør derfor ledes uden om olieudskillere.
Jern- og metalindustri
I jern- og metalindustrien anvendes mineraloliebaserede køle- og smøremidler til
pladeemner ved bukning, standsning m.m. Eventuelt udslip af kø-le og smøremidler til
kloak sker normalt kun i forbindelse med uheld. Denne type virksomheder bør have
procedurer, som forebygger uheld mod spild af køle- og smøremidler til kloak. Herudover
gælder - som for bilværksteder - at mineralolien normalt kun kommer til kloak i de
ovennævnte tre situationer.
5. Affedtning i vaskemaskiner eller kar
Affedtning af motordele eller jern- og metalkomponenter i vaskemaskiner eller kar
foretages på autoværksteder og hos jern- og metalvirksomheder.
Vaskemaskine
Afvaskning af motordele, gearkasser og andre olieindsmurte dele foretages i
vaskemaskine (bubbicleaner). Maskinerne indeholder fra ca. 25 l til 1,5 m 3 vand, og
vandtemperaturen er typisk ca. 50°C ved vask. Der tilsættes endvidere et
affedtningsmiddel til maskinen.
Når væsken i maskinen udskiftes, ledes den mange steder direkte til kloak. Det er
meget forskelligt, hvor ofte vandet skiftes (fra en gang om ugen til en gang hver anden
måned). Andre steder bortskaffes spildevandet som farligt affald.
Alternativt kan afrensningen ske i et kar med rensevæske, hvor emnerne nedsænkes.
Efterfølgende lægges emnerne typisk på en rist, hvor de skylles med vand.
De affedtningsprocesser, som er behandlet i dette projekt (proces 5), omfatter ikke de
storskala affedtningsprocesser, der foretages i overfladebehandlingsindustrien med
alkalisk og elektrolytisk affedtning af metalemner. Mulighederne for renere teknologi for
disse processer er beskrevet i flere af Miljøstyrelsens projekter (Miljøstyrelsen,
1993).
6. Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange
Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsrens af maskiner, materiel, køretøjer m.m.
findes typisk hos entreprenører og jern- og metalvirksomheder. Processen dækker bredt de
vaskeprocesser, som foretages på industrielle vaskepladser med højtryks-/hedtvandsrenser
og almindelig vandslange. Vask af personbiler er dog ikke omfattet, da manuel bilvask
dækkes af proces 2 med afvoksning og vask.
Vaskeprocesserne foretages typisk ved, at der påføres et vaskemiddel med sprøjte på
maskine eller materiel, som efter 2-10 minutter afvaskes med en højtryks- eller
hedtvandsrenser.
I de tre kommuner Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup blev der indsamlet
oplysninger om de processer, som ligger bag de eksisterende olieudskillere, på baggrund
af lister over samtlige virksomheder med olieudskillere. Kommunerne registrerede for hver
virksomhed følgende oplysninger: Virksomhedsnavn, Branchekode, Antal sandfang, Antal
olieudskillere, Aktiviteter/ processer, Tilslutningstillladelse med vilkår og Kravværdi
for mineralsk olie.
Kortlægningens samlede resultat fremgår af bilag 1.
Antal olieudskillere pr. virksomhed
I Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup var der henholdsvis 83, 138 og 135
olieudskillere. Af figur 1.1.1 fremgår, at 135 virksomheder ud af i alt 210 kun havde én
olieudskiller, og at der kun på seks virksomheder var fem eller flere olieudskillere.
Figur 1.1.1
Antal virksomheder med 1, 2, 3, 4, 5 eller flere olieudskillere.
Til hver olieudskiller er der knyttet én eller flere processer. Af figur 1.1.2
fremgår, hvilke processer der er de mest udbredte. Ved opgørelsen er anvendt den
tidligere nævnte inddeling i ni proceskategorier.
Figur 1.1.2
Antallet af processer knyttet til olieudskillere i Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup
kommuner.
Mest udbredte processer
De hyppigst forekommende processer er påfyldningspladser, værksteder/ smøring og
vaskepladser. Når påfyldningspladser er så stor en aktivitet i de tre kommuner, skyldes
det, at Avedøreværket, Forsvarets Bygningstjeneste og bilfirmaet O. Sommer alene har
henholdsvis 13, 8 og 8 olieudskillere tilknyttet påfyldningspladser.
De mindst udbredte aktiviteter er afvoksning/klargøring og undervognsvask i
forbindelse med korrosionsbeskyttelse. Hver af disse processer foretages på tre
virksomheder. Processen afvoksning/klargøring er under kortlægningen blevet anvendt
således, at der skulle foretages afvoksning, før denne proces blev registreret. Dvs. at
virksomheder med klargøring med almindelig manuel vask af biler er registreret under
vaskepladser (proces 6). Samtidig har bilforhandlerne i perioder ikke anvendt voks til
beskyttelse af nye biler.
Undervognsbehandlere, der udfører rustbeskyttelse, er generelt ikke så udbredte. Der
eksisterer omkring 60 værksteder med undervognsbehandling i Danmark (Miljøstyrelsen,
1996). På 11 virksomheder har det ikke været muligt for kommunerne at kategorisere
processerne på grund af ejerskift, omstilling af produktion el.lign.
I figur 1.1.3 er vist en fordeling af processer tilknyttet olieudskillere i
HøjeTaastrup, hvor den mest detaljerede kortlægning af processerne blev foretaget.
Figur 1.1.3
Antal processer knyttet til olieudskillere i Høje-Taastrup Kommune. Den grå del af
søjlerne markerer antallet af processer, hvor den pågældende proces er den eneste, der
afleder til olieudskilleren.
Antal processer pr. olieudskiller
Fordelingen er ikke væsentlig forskellig fra fordelingen i de tre kommuner tilsammen.
Dog er der relativt flere værksteder i Høje-Taastrup, mens antallet af
påfyldningspladser er relativt mindre. Fordelingen forventes at svare til den fordeling,
der findes i mange af landets bykommuner.
Den grå del af søjlerne på figur 1.1.3 viser antallet af olieudskillere, hvortil der
er knyttet én proces. På ca. 20% af værkstederne er der kun knyttet én proces til
olieudskilleren. Alle olieudskillere, der er belastet med spildevand fra motorrens, er
også belastet med spildevand fra andre processer.
Opgørelsen over, hvilke processer der er knyttet til olieudskillere, viser overordnet,
at vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange (proces 6) og
værkstedsaktiviteter/smørehaller (proces 4) er de dominerende processer blandt de seks
kategorier. Motorrens (proces 1) er sandsynligvis mere udbredt, end kortlægningen giver
udtryk for, da autoværksteder har en tendens til at benægte denne proces, fordi man er
klar over, at den er miljøbelastende. Også afvoksning samt vask i forbindelse med
klargøring af biler - er sandsynligvis mere udbredt og foretages på flere af de
registrerede vaskepladser (proces 6).
1 Litteraturen er primært: (Miljøstyrelsen,
1990), (Miljøstyrelsen, 1992) og (Miljøstyrelsen, 1996).
Generelt om
vaskemidler til olie/snavs
De vaskemidler, som virksomheder anvender til vask og affedtning af olie/snavs
fra emner, maskiner eller køretøjer, kan opdeles i kategorierne (Nordisk
Miljömärkning, 1997):
 | Affedtningsmidler. Produkterne anvendes normalt ufortyndet eller fortyndes
maksimalt 1:5 med vand. Affedtningsmidlet doseres typisk på emnet, og efter en
virkningstid på 5-15 minutter spules med koldt eller varmt vand. |
 | Shampoo. Produkterne fortyndes normalt mere end 1:5 med vand.Shampoo doseres
sammen med vand og efterfølges ofte af en børstning, som afsluttes med skylning. |
Affedtningsmidler
Affedtningsmidler kan opdeles i koldaffedtningsmidler, mikroaffedtningsmidler og
alkaliske affedtningsmidler (KEMI, 1995).
koldaffedtningsmidler
Et traditionelt koldaffedtningsmiddel består af mere end 95% petroleumsbaseret
opløsningsmiddel, samt nogle procent tensid, der normalt er nonioniske tensider såsom
alkoholethoxylater eller aminoethoxylater.
Mikroaffedtningsmidler
Mikroaffedtningsmidler (mikroemulsioner) indeholder en mindre procentdel af organiske
opløsningsmidler end koldaffedtningsmidler. De indeholder typisk 5-30% petroleumsbaseret
opløsningsmiddel, 1-15% glycolether - normalt diethylen- eller dipropylenglycolether -
samt 5-30% af 2-3 forskellige typer tensider - normalt nonioniske tensider eller
nonioniske i kombination med kationiske tensider. I visse tilfælde kan der også indgå
kompleksdannere såsom EDTA.
Mikroaffedtningsmidler kan alternativt være baseret på en fedtsyrerester (ca.
15-30%), sammen med forskellige typer af glycolether samt 2-3 tensider (som ovenfor).
Fedtsyrerester opløser snavs.
Alkaliske affedtningsmidler
Alkaliske affedtningsmidler indeholder - ud over 2-3 tensider (som ovenfor) - en
alkalisk komponent såsom natriumsilikat og natrium- eller kaliumhydroxid. Hertil kommer
forskellige typer glycolether samt i visse midler også kompleksdannere såsom EDTA. Visse
midler kan betragtes som shampoo med en kraftig rengøringseffekt.
Shampoo
Shampoo indeholder normalt én type tensid, som kombineres med en kompleksdanner eller
yderligere én tensid. Tensidkombinationen består normalt af nonioniske tensider plus
anioniske- eller kationiske tensider. Alkoholethoxylater er et almindeligt nonionisk
tensid. De anioniske tensider kan være LAS (lineær alkylbenzensulfonater) eller andre
typer af sulfonater eller alkylsulfonater. Også amfotere tensider (både positivt og
negativt ladet) kan forekomme samt mindre mængder glycolether.
Simulere afledning gennem olieudskiller
Til bedømmelse af vaskemidlers egenskaber ved afledning gennem gravimetriske
olieudskillere er der udviklet en række laboratorietests, som skal
simulere denne afledning. Vaskemidlet testes i laboratoriet - i en blanding af
vaskemiddel, olie og vand - for evnen til at skille i en vand- og oliefase. På denne
måde testes vaskemidlernes "spaltningsevne", dvs. hvor hurtigt vaskemidlernes
emulgerende virkning er om at ophøre.
I tabel 2.2.1 er anført syv laboratoriemetoder til bedømmelse af vaskemidlers
spaltningsegenskaber i forhold til adskillelse i olie/vand-blandinger. For hver metode er
de vigtigste forudsætninger i forbindelse med en gennemførelse vist. Tabellen viser
således, på hvilke punkter metoderne adskiller sig fra hinanden.
Alle metoderne går i princippet ud på at blande olie, vand og vaske/rengøringsmiddel
sammen, lade blandingen stå et bestemt tidsrum og derefter enten måle volumet af
vandfasen, visuelt bedømme, om adskillelsen er god/dårlig, eller analysere
koncentrationen af olie i vandfasen. Generelt eksisterer der for ingen af de nedenfor
præsenterede tests dokumentation for, hvordan sammenhængen er mellem testresultatet og
afløbskvaliteten fra en olieudskiller.
Tabel 2.2.1 Se her!
Metoder til bedømmelse af vaskemidlers spaltningssegenskaber i olie/ vand- blandinger.
Nederst i tabellen er angivet den metode (DB TL 91 881, modificeret), som er anvendt i
dette projekt.
IVL- metode
Institut for Vatten och Luft udviklede i 1974 en metode til bedømmelse af
emulgeringsgraden for koldaffedtningsmidler (DTI, 1992). Metoden var specielt beregnet til
at kunne skelne stærkt emulgerende koldaffedtningsmidler fra mindre stærkt emulgerende
midler for på den baggrund at fravælge de stærkest emulgerende koldaffedtningsmidler.
Testen er baseret på, at man måler koncentrationen af olie i vandfasen 30 og 120
minutter efter sammenblanding af koldaffedtningsmiddel, shampoo, smøreolie, Tectyl og
destilleret vand. Jo lavere koncentrationen af olie i vandfasen er, jo bedre er
udskilningen, og jo bedre er affedtningsmidlets selvspaltende egenskaber i forhold til
udskillelse af olie i en olieudskiller. IVL-testen er overholdt, hvis olieindholdet i
vandfasen ikke overskrider 100 mg/l efter 120 timers henstand.
Modificeret IVL-metode
Teknologisk Institut har beskrevet en modificeret udgave af IVL-testen, som kan
benyttes til bedømmelse af vandige vaske- og rengøringsmidler (DTI, 1992). Der indgår
således ikke Tectyl og koldaffedtningsmiddel i olie/vandblandingen. Oliekoncentrationen
måles i vandfasen efter henstandstider på 10, 30, 60 og 120 minutter.
ÖNORM B 5105
Formålet med den østrigske standard ÖNORM B 5105 (ÖNORM, 1996) er at bedømme
vaskemidlers indvirkning på udskillelsen af olie i olieholdigt spildevand. Testen er
relateret til den udskilning, der foregår i olieudskillere på værksteder og lignende
virksomheder. Standarden er afgrænset til at gælde for faste eller flydende
vandopløselige eller emulgerbare kemiske produkter tilberedt med eller uden fortynding
med vand. Vaskemidlet må ikke indeholde organiske opløsningsmidler herunder halogenerede
opløsningsmidler samt alkylphenolethoxylater. En væsentlig forskel på denne standard og
de øvrige standarder nævnt i tabel 2 er, at der opereres med standardsnavs bestående af
motorolie, kaolin og calciumcarbonat. Koncentrationen af olie i væskefasen er ca. 612
mg/l. Resultatet af testen er bestemmelse af oliekoncentrationen i vandfasen efter 15
minutters omrøring og 5 minutters henstand. Standarden er velbeskrevet og
veldokumenteret. Analyse for mineralolie skal udføres efter DIN 38409/18 (DIN 38409/18,
19981), og der skal udføres 5 analyser på hver prøve.
Deutschen Bundesbahn
Den tyske metode fra Deutschen Bundesbahn skal simulere, hvad oliekoncentrationen
bliver i spildevand med rengøringsmiddel, efter passage af en olieudskiller. Ved testen
blandes ledningsvand med en animalsk olie: Squalan, der består af ensartede molekyler.
Til bestemmelse af olieindholdet i den udskilte vandfase benyttes DIN 38409/18. Som et
resultat af testen beregnes udskilningsprocenten for olien. Metoden er velbeskrevet og nem
at anvende. Af ulemper ved metoden kan nævnes en olie (Squalan), der består af en
ensartet stofsammensætning, mens der i virkeligheden vil være tale om en blanding af
forskellige - oftest mineralske olier - i olieudskilleren.
Keminøglen
I forbindelse med arbejdet med Keminøglen (Miljøstyrelsen,1998) er der udviklet en
visuel metode, der er baseret på den amerikanske standard ASTM D 1401-91(ASTM D 1401-91),
som bruges til at beskrive mineraloliers evne til at optage vand (den omvendte
problemstilling). Ved metoden anvendes en nærmere specificeret olieblanding bestående af
80% benzinmotorolie og 20% dieselmotorolie, svarende til det typiske fordelingsforhold på
et personvognsværksted. Rengøringsmidlet blandes op i demineraliseret vand i den
koncentration, leverandøren anbefaler. Der blandes nu lige dele opløsning og olie, og
blandingen omrøres ved 1.500 omdrejninger i minuttet efterfulgt af 5 minutters henstand.
Udskillelsen vurderes ved visuelt at aflæse volumenet af vandfasen efter de 5 minutters
henstand.
Testen fra Keminøglen er enkel at udføre. Oliemængden er meget stor i forhold til
vandmængden (40 ml olie og 40 ml vand/vaskemiddel) af hensyn til den visuelle
bedømmelse. Svagheden ved den visuelle bedømmelse er, at der kan forekomme olie og
opløsningsmidler i vandfasen uden, at det kan ses.
Gennem arbejdet med testen i Keminøglen (M iljøstyrelsen, 1998) har testen vist sig
anvendelig til at afdække, om de testede vaskemidler øger mineraloliens evne til at
optage vand. Oliens optagelse af vand vil medføre, at oliens massefylde vil nærme sig
vandets massefylde, og dermed bliver olien vanskeligere at udskille.
Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune har i "Vejledning om drift og vedligeholdelse af olie- og
benzinudskillere og sand og slamfang" (Esbjerg Kommune, 1997) beskrevet, hvordan man
ved hjælp af en enkel metode kan bedømme, om vaske- og rengøringsmidler har en negativ
indflydelse på en olieudskillers effektivitet. Som det fremgår af tabel 2, indeholder
metoden ingen definition af oliemængde og -type, mængde af rengøringsmiddel, samlet
prøvevolumen og blandemetode. Vurderingen af udskilningsgraden består i en visuel
bedømmelse af, om olie og vand er adskilt efter 6 minutters henstand.
Under disse forudsætninger er det vanskeligt at lave sammenlignelige undersøgelser af
vaske- og rengøringsmidlers egenskaber i forhold til separation af olie/vandblandinger.
Hvis testen viser en fuldstændig klar adskillelse af olie og vand, vil der stadig være
en usikkerhed med hensyn til, om forholdet mellem vaske/rengøringsmiddel, olie og vand
beskriver den aktuelle situation, ligesom koncentrationen af olie i vandfasen er ukendt,
og derved er der ingen mulighed for at sammenligne resultatet med et eventuelt krav til
oliekoncentrationen i udløbet fra en olieudskiller. Anvendelse af en standardiseret test
er et mere sikkert redskab til bedømmelse af vaske- og rengøringsmidlers separation af
olie/vandblandinger.
Omfattende test med test-rig efter CEN- standard
Generelt er det et problem at omsætte resultaterne fra de ovenstående standarder og
tests til det, der sker i olieudskillere, som får tilført spildevand indeholdende olie
og vaskemidler. Udkastet til europæisk standard: prEN 858-2-1998 (CEN, 1998), indeholder
et Annex, hvori der er beskrevet en test-rig, der kan benyttes til bedømmelse af, om
vaskemidler er separationsvenlige i en olieudskiller. Omkostningerne ved at gennemføre en
test af vaskemidler efter denne standard vil være betydelige, og det vil derfor ikke
være relevant at udføre testen, med mindre der skal testes et meget stort antal
vaskemidler.
Alle de ovennævnte laboratorietests er udviklet i forsøg på - på en relativ nem
måde - at afgøre, om et bestemt vaskemiddel kan anvendes, når olieholdigt spildevand
efterfølgende skal passere en olieudskiller. Standarderne fra henholdsvis Østrig og
Deutschen Bundesbahn bedømmes at være dem, der bedst beskriver forholdene i
olieudskillere. Den østrigske standard arbejder med standardsnavs og er derfor mere
vidtgående i måden at beskrive forholdene i en olieudskiller. Det betyder også, at
testen er lidt mere besværlig at udføre end de øvrige test.
DB- metoden-modificeret
Ved at modificere metoden fra Deutschen Bundesbahn - bl.a. ved at erstatte squalan, som
er en syntetisk olie, med en specifik mineralsk olie (motorolie) - fås en test, som på
flere punkter efterligner de faktiske forhold i olieudskillere og som er nem at udføre.
Metoden opererer med en oliekoncentration, som er realistisk i forhold til spildevand, og
metoden anvender analyse af vandfasen fremfor en visuel bedømmelse. Ved analysering
reduceres den usikkerhed, som ligger i en visuel bedømmelse, da olien ikke altid vil
være synlig i vandfasen. Metoden er anvendt til test af vaskemidlerne i dette projekt.
Metodebeskrivelsen fremgår af bilag 3.
I tilknytning til den standardiserede test (ÖNORM B 5105) er der et
dokumentationsgrundlag for de valg, der er gjort med hensyn til koncentrationer, mængder,
tider m.m. - ligesom der er dokumentation for metodens reproducerbarhed og nøjagtighed.
Et tilsvarende dokumentationsgrundlag for den modificerede DB-metode - som er anvendt i
dette projekt - har det ikke været muligt at etablere inden for rammerne af projektet.
DIN 38409/19 til test af emulgeringsgrad
Til bestemmelse af emulgeringsgraden i en spildevandsprøve kan benyttes DIN 38409/19
(DIN 38409/19, 1996) der omhandler bestemmelse af direkte udskilbare lipofile væsker med
lav massefylde. Emulgeringsgraden bestemmes som forholdet mellem mængden af ikke udskilt
olie og den samlede mængde olie i prøven. Metoden kan anvendes til at bedømme
koncentrationen af olie i udløbet fra en olieudskiller, men den er ikke udviklet til at
bedømme vaske- og rengøringsmidlers indvirkning på separation af olie/vandblandinger.
Således forholder metoden sig ikke til mængden og arten af eventuelle vaskemidler i
prøven. Test af emulgeringsgrad indgik i bedømmelsen af eksempelvirksomhedernes
spildevand, jf. kapitel 5.
21 vaskemidler til undersøgt
I dette projekt er der udvalgt 21 vaskemidler til undersøgelse. Alle 21 vaskemidler er
testet for olieseparerende egenskaber. Herudover er ni af produkterne, som indgik i
arbejdet med eksempelvirksomhederne, blevet miljøvurderet efter ABC-metoden (jf. afsnit
2.3.3).
Udvælgelsen af vaskemidler er foretaget på baggrund af kommunernes praktiske
erfaringer, erfaringerne fra eksempelvirksomhederne samt erfaringerne fra opstilling af
Keminøglen for autobranchens produkter (DI, 1999). Vaskemidlerne er valgt ud fra
følgende kriterier:
 | Vaskemidlerne skulle være repræsentative for det danske marked, hvor: |
- |
90% udgøres af vandbaserede vaskemidler (alkaliske affedtningsmidler,
mikroaffedtningsmidler og shampoo), og 10% er opløsningsmiddelbaserede
(koldaffedtningsmidler) |
- |
vaskemidlerne skulle dække de hyppigst anvendte/mest solgte produkter |
 | Vaskemidlerne skulle kunne anvendes til processerne i fokus i dette projekt: Motorrens,
afvoksning/klargøring, undervognsvask, diverse aktiviteter på autoværksteder
(smøring/værksted), affedtning af motordele og jern- og metalkomponenter i vaskemaskine
eller kar, vaskepladser med højtryk/hedtvand eller almindelig vandslange (vask af
materiel, maskiner, vogne m.m.) |
 | Kemikalierne fra eksempelvirksomhederne skulle være repræsenteret |
 | Derudover skulle der være et rimeligt overlap med Keminøglens produkter, således at
en overordnet sammenligning af Keminøglens olieseparationstest og den anvendte metode i
dette projekt kunne foretages |
De udvalgte vaskemidler fremgår af tabel 2.2.1. Produkterne er kodet (P1- 21) af
hensyn til fortrolige oplysninger. De deltagende kemikalieleverandø-rer fremgår af bilag
2. Tabel 2.2.1 viser, hvilke typer vaskemidler der er repræsenteret, om de optræder i
Keminøglen, eventuel MAL-kode, og på hvilken eksempelvirksomhed de i givet fald er
blevet anvendt.
Tabel. 2.3.1
Udvalgte vaskemidler.
Produkt
|
Affedtningsmidler |
Shampoo |
Eksempel-
virksomhed |
Kemi- nøglen |
MAL-
kode* |
ABC-
Koldaffedt |
Kold-
fedt |
Mikro-
affedt. |
Alkalisk affedt. |
|
|
|
|
|
P1 |
X |
|
|
|
|
X |
1-1 |
X |
P2 |
X |
|
|
|
|
X |
3-1 |
X |
P3 |
X |
|
|
|
virksom-
hed-1 |
|
|
|
P4 |
X |
|
|
|
|
|
1-1 |
X |
P5 |
X |
|
|
|
virksom-
hed-2 |
|
00-1 |
X |
P6 |
X |
|
|
|
virksom-
hed-1 |
|
|
|
P7 |
|
|
X |
|
|
|
|
|
P8 |
|
X |
|
|
|
|
|
|
P9 |
|
|
X |
|
|
|
|
X |
P10 |
|
|
X |
|
virksom-
hed-2 |
|
|
X |
P11 |
|
|
X |
|
virksom-
hed-2 |
|
|
|
P12 |
|
|
X |
|
|
X |
|
X |
P13 |
|
|
X |
|
virksom-
hed-2 |
|
00-3og-1 |
X |
P14 |
|
|
Surt |
|
|
|
00-3og-1 |
|
P15 |
|
|
|
X |
|
X |
|
X |
P16 |
|
|
|
X |
|
|
1-1 |
|
P17 |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
P18 |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
P19 |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
P20 |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
P21 |
|
|
|
X |
|
X |
|
|
* MAL-kode: Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov. Tallet før bindestregen angiver
de sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes mod indånding af produktets flygtige
stoffer (00- til 6-). Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der
skal foretages for at undgå direkte kontakt eller indtagelse af produktet (-1 til6).
Producenter/leverandører fremsendte en prøve (500 ml) af de 21 udvalgte vaskemidler
til test for olie/vandseparerende egenskaber. Hvert vaskemiddel blev testet efter metoden
beskrevet i bilag 3. Testene blev udført i DHI's laboratorium. Som angivet i
metodebeskrivelsen bilag 3 og afsnit 2.2 bestod hver testblanding af 1.900 ml vand, 2 g
olie og 100 ml vaskemiddel, som blev blandet i 10 minutter og henstod i 5 minutter.
Herefter blev de nederste 1.000 ml aftappet (vandfasen) og analyseret for olie.
Tabel 2.3.2 viser resultaterne af de udførte tests. Der blev foretaget tests i to
målerunder. I første målerunde blev 20 ud af de 21 vaskemidler testet. I anden runde
blev udvalgte - de vaskemidler, som var aktuelle på eksempelvirksomhederne - testet igen;
foruden P21, som ikke tidligere var blevet testet.
Resultatet af testen er koncentrationen af mineralsk olie i vandfasen. Analysen blev
foretaget efter DS/R 208, da det er denne analysemetode, som på nuværende tidspunkt
anbefales til analyse af olie i industrispildevand, jf. kapitel 3. Resultaterne fra
målinger af total olie/fedtkomponenter fremgår af bilag 4.
For de 10 vaskemidler, som også optræder i Keminøglen (DI, 1999), er produkternes
score for olieseparation angivet til sammenligning. Endvidere er leverandørens anbefalede
brugskoncentration af vaskemidlerne angivet, samt den koncentration som produkterne er
blevet testet ved. Blindprøven var en vand og olie.
Tabel 2.3.2
Resultater af olieseparationstest (DB TL 91 881, modificeret) for 21 udvalgte vaskemidler.
Analyserne blev foretaget efter DS/R 208, og resultaterne er opgivet i mg mineralsk
olie/l.
Produkt |
Type |
Anbefalet brugskoncen-
tration |
Testkon centration |
Mineralsk olie Første målerunde
(mg/l) |
Mineralsk olie Anden målerunde
(mg/l) |
Kemi nøgle (Score) |
P 1 |
Koldaffedt. |
1-10% |
10% |
2.300 |
- |
- |
P 2 |
Koldaffedt. |
0,5 til 2% |
2% |
110 |
38 |
1 |
P 3 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
Ufortyndet |
5 |
9 |
1 |
P 4 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
Ufortyndet |
3.000 |
- |
1 |
P 5 |
Koldaffedt. |
Opløst i vand <0,1 vægt% |
Ufortyndet |
27 |
9 |
- |
P 6 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
Ufortyndet |
2.500 |
- |
- |
P 7 |
Alkalisk affedt. |
5-10% |
10% |
540 |
- |
- |
P 8 |
Mikroaffedt. |
1:5 til 1:10 |
20% |
460 |
- |
- |
P 9 |
Alkalisk affedt |
5-10% |
10% |
210 |
- |
- |
P 10 |
Alkalisk affedt. |
1:10 til 1:100 |
10% |
170 |
310 |
-- |
P 11 |
Alkalisk affedt. |
1:4 til 1:50 |
25% |
380 |
- |
|
P 12 |
Alkalisk affedt. |
10% i koldt vand |
10% |
330 |
- |
2 |
P 13 |
Alkalisk affedt. |
5-10% |
10% |
- |
630 |
- |
P 14 |
Sur affedt. |
Ufortyndet |
Ufortyndet |
1.100 |
950 |
- |
P 15 |
Shampoo |
1:20 til 10-20% |
20% |
400 |
- |
1 |
P 16 |
Shampoo |
1:20 til 1:50 |
5% |
360 |
- |
- |
P 17 |
Shampoo |
1:25 til 1:100 |
4% |
320 |
- |
1 |
P 18 |
Shampoo |
5-10% |
10% |
960 |
- |
1 |
P 19 |
Shampoo |
1:50 i koldt vand |
2% |
460 |
- |
1 |
P 20 |
Shampoo |
1:3 til 1:10 |
33% |
440 |
- |
2 |
P 21 |
Shampoo |
1:10 til 1:50 |
10% |
360 |
- |
1 |
Blind prøve |
|
|
|
46 |
35 |
- |
Det fremgår af tabel 2.3.2, at der er store variationer i koncentrationen i vandfasen for
de forskellige produkter. Blindprøven - uden tilsætning af vaskemiddel - viste
koncentrationer på 33 og 46 mg/l, hvilket svarer til, at >97% (97,7% og 98,3%)
udskilles ved testen. Resultaterne svarer således til den udskilningseffektivitet på
minimum 97%, som en VA-godkendt olieud skiller skal kunne præstere i forhold til
spildevand med ikke-emulgeret olie.
Koldaffedtningsmidler
For koldaffedtningsmidlerne (P 1-6) var indholdet af mineralsk olie i vand fasen mellem
5 mg/l og 3.000 mg/l. At der ved test af P 4 og 6 måles mere mineralsk olie end de 2 g
mineralsk olie, der blev tilsat i hver testblanding, skyldes, at koldaffedtningsmidlerne
indeholder petroleumskomponenter, der i analysen registreres som mineralsk olie. Ved
testen er der tilsat 100 ml koldaffedtningsmiddel.
P 3 og 5 viste koncentrationer mindre end 30 mg/l, hvilket viser, at disse produkter
har positive selvspaltende egenskaber. P 4 og 6 indeholder tyde ligvis emulgatorer, som
medfører meget ringe udskilning af olie og koncen trationer i vandfasen på mere end
2.500 mg/l.
For koldaffedtningsmidler viste testen altså, at visse produkter - produkter uden
emulgatorer - kan separere efter de 5 minutter, som var separationste stens henstandstid.
Andre koldaffedtningsmidler - produkter med emulgato rer - har meget ringe selvspaltende
egenskaber.
Mikroaffedtningsmiddel
Testen af mikroaffedtningsmidlet (P 8) viste en mellemhøj oliekoncentration (460
mg/l). Dette stemmer overens med, at mikroaffedtningsmidler er karakteriseret ved både at
indeholde mindre mængder petroleumsbaserede opløsningsmidler (15-30%) og samtidig
indeholder to til tre forskellige typer tensider, som vil virke emulgerende.
Alkaliske affedtningsmidler
De alkaliske affedtningsmidler (P 7 og P 9 - 13) viste alle koncentrationer i
intervallet fra 150 til 540 mg/l. Det sure affedtningsmiddel (P 14) indeholder oxalsyre og
anvendes specielt til at fjerne bremsestøv og rust fra køretøjer samt til rengøring
efter transport med jernbane. P 10 og 11 er de alkaliske affedtningsmidler, som viser de
laveste oliekoncentrationer (henholdsvis 210 mg/l og 170-310 mg/l), men skiller sig
alligevel ikke overbevisende positivt ud. Ingen af de alkaliske affedtningsmidler viste
positive selvspaltende egenskaber indenfor de fem minutter, som var testens henstandstid.
Shampoo
Testen af de udvalgte Shampoo-produkter (P 15 - 21) viste koncentrationer fra 320 til
960 mg/l. Heller ingen af disse produkter viser altså positive selvspaltende egenskaber.
Keminøglen
I tabel 2.3.2 er Keminøglens scoringer angivet for de produkter, som optræ-der i
Keminøglen. Keminøglens olieseparationstest er en enkel screeningstest, som ikke er
direkte sammenlignelig med den test, som er udført i dette projekt. Bl.a. udføres visuel
bedømmelse af olieseparationen - ikke analyse - og der anvendes lige dele vand og olie
til testen i modsætning til de 2 g mineralsk olie til 1.900 ml vand, som er anvendt i
dette projekt (jf. afsnit 2.2). Resultatet af Keminøglens olieseparationstest udtrykkes
som en score fra 1-3 (hvor 3 er værst), der gives på baggrund af en visuel vurdering af
vandfasens størrelse i testblandingen efter sammenblanding og fem minutters henstand.
Det fremgår af tabel 2.3.2, at for otte ud af ti produkter er der en rimelig
overensstemmelse mellem Keminøglens scoring og resultatet af den test, som er gennemført
i dette projekt. Men i to tilfælde er der betydelig uoverensstemmelse.
Koldaffedtningsmidlet P 4 er i Keminøglen scoret i den bedste katagori (score 1), mens
testen i dette projekt viser 3.000 mg olie/l, hvilket er det ringeste resultat af de
vurderede produkter. Endvidere får sham-poo produktet P 18 ligeledes bedste score i
Keminøglen, mens testen i dette projekt viser en ringe præstation på 960 mg/l for dette
produkt.
Uoverensstemmelsen mellem de to testmetoder kan bl.a. skyldes, at der ligger en
betydelig usikkerhed i den visuelle bedømmelse af olieseparationen. Opløst olie i
vandfasen kan - som tidligere beskrevet - ikke konstateres visuelt. Endvidere er den
relative afvigelse på dette projekts test betydelig. Forskellen mellem den i dette
projekt benyttede test og Keminøglens test underbygger, at der er stor usikkerhed på
olieseparationstests, og at resultaterne generelt bør tages med forbehold.
Sammenligning med IVL- testen
Tre af de testede produkter (P 10, 13 og 17) er på tidligere tidspunkter blevet testet
ved IVL-testen, som viste, at de alle kan overholde testens krav. Jf. afsnit 2.2 kræver
IVL-testen, at koncentrationen af olie i vandfasen efter 120 minutters henstand skal være
under 100 mg/l. I dette projekt viser testen (DB TL 91881, modificeret) af de tre
produkter henholdsvis 170, 510 og 320 mg/l efter 5 minutters henstand, svarende til den
reelt forekommende minimumsopholdstid i mange olieudskillere.
Testen fra dette projekt viser altså værdier over de 100 mg/l, som er grænsen for
IVL-testens overholdelse. Ud over den længere henstandstid i IVLtesten kan årsagen til
forskellene være, at den analyserede vandfase i dette projekts test udgjorde 1.000 ml ud
af 2.000 ml prøvemængde, mens der kun analyseres de nederste 100 ml vandfase ud af 1.000
ml prøvemængde i IVL-testen.
Ud fra IVL-testen er det altså kun 1/10 af prøvemængden, der analyseres som
vandfase, mens halvdelen af prøvemængden analyseres som vandfase i testen fra dette
projekt.
Alkaliaske affedtningsmidler og shampoo
Samlet set er det ikke muligt ud fra testens resultater at udpege alkaliske
affedtningsmidler eller shampoo-produkter, som har positive selvspaltende egenskaber.
Resultaterne peger på, at henstandstiden på fem minutter - som svarer til den typiske
minimale henstandstid i danske gravimetriske olieudskillere - ikke er en tilstrækkelig
periode til, at disse vandbaserede vaskemidler kan selvspalte. Dette underbygges af en
række IVLseparationstests som Akzo Nobel Surface Chemistry i Stenungssund, Sverige har
fået foretaget af et af deres alkaliske affedtningsmidler (P 7). P 7 viste i dette
projekts test 540 mg mineralsk olie/l (Cassel, 2000). Resultaterne af IVLtesten fremgår
af tabel 2.3.3.
IVL-testen er foretaget efter henstandstider på henholdsvis 30 og 120 minutter, og
endvidere er testen foretaget ved fortyndinger af produktet på: 100, 50 og 10%. Der er
analyseret for upolære alifatiske kulbrinter (mineralsk olie), og analyserne er foretaget
af Göteborgs Kemanalys AB. Analysemetoden er ikke specificeret fra laboratoriet.
Tabel 2.3.3
Resultater af IVL-test af det alkaliske vaskemiddel P 7 efter en henstandstid på
henholdsvis 30 og 120 minutter. Endvidere er testen foretaget ved fortyndinger: 100, 50 og
10%. Enheden er mg mineralsk olie/l (Cassel, 2000)
Produkt |
Efter 30 minutter |
Efter 120 minutter |
P 7 (Alkalisk affedt.) Fortynding: 100%
(Konc.) |
93 |
3 |
P 7 (Alkalisk affedt.) Fortynding: 50% |
47 |
1,4 |
P 7 (Alkalisk affedt.) Fortynding: 10% |
25 |
11 |
Resultaterne af IVL-testen indikerer, at det først er efter henstandstider på omkring
120 minutter, at olien udskilles, og vandfasen dermed indeholder koncentrationer under 10
mg/l. Spredningen på de lave koncentrationer efter 120 minutter (1,4-11 mg/l) må
betragtes at ligge indenfor olieanalysemetoders usikkerhed. Efter 30 minutter er olien
endnu ikke udskilt, men der ses bedre udskilning med stigende fortynding af
affedtningsmidlet. Tensidernes virkningsgrad falder med stigende fortynding, og dermed vil
olien lettere udskilles (Cassel, 2000).
Reproducerbarhed af test
De seks produkter (inkl. blindprøven), som både blev testet i første og anden
målerunde, kan indikere graden af testens reproducerbarhed. Forskellene mellem
resultaterne fra første og anden målerunde er en faktor 1-3. Disse forskelle skyldes
både usikkerhed på test- og på analysemetoden. Blandt væsentlige faktorer, der
influerer på metodens usikkerhed, kan nævnes: Vedhæftning af olie på
forsøgsapparaturet, vanskeligheder ved udtagning af repræsentative prøver til analyse
samt usikkerheden på den gravimetriske analysemetode, der - jf. kapitel 3 - vurderes at
være 10-20%.
Som tidligere nævnt har det ikke indenfor rammerne af dette projekt været muligt at
undersøge den samlede usikkerhed for testmetoden - herunder metodens præcision og
reproducerbarhed. Samlet set indikerer dobbelttesten af de seks produkter, at den relative
afvigelse på den anvendte separationstest ligger mellem 15 og 100%.
Store forskelle og afvigelser
Der er afgørende metodemæssige forskelle mellem de forskellige olieseparationstests,
som vanskeliggør sammenligning af testresultater. Hertil peger dette projekts resultater
på meget store afvigelser på resultaterne af testen. Det er vanskeligt at opnå god
nøjagtighed og reproducerbarhed.
Separationstests giver kun grov indikation
På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at resultaterne af den anvendte
separationstest - såvel som testresultater af de øvrige beskrevne separationstests fra
dette kapitel - vurderes kun at kunne angive en grov indikation af vaskemidlernes
selvspaltende egenskaber ved afledning til olieudskillere.
Testresulater kan altså kun anvendes som indikationkonkrete undersøgelser er
nødvendige
Hvis en virksomhed ønsker at optimere olieudskillerens funktion gennem
kemikaliesubstitution, kan testresultater af mulige alternative produkter altså kun
anvendes til at indikere produkter, som måske kan separere bedre i udskilleren. Der vil
være behov for konkrete undersøgelser, som viser, hvor lang henstandstid der reelt er
nødvendig, før virksomhedens spildevand separerer. Ofte bør tilbageholdelse af
spildevandet i batch eller anden supplerende rensning overvejes (jf. kapitel 4, 5 og 6).
Behov for afklaring omkring vaskemidlers separationsevne
Der er behov for afklaring af, hvilke kemisk/fysiske egenskaber ved vaskemidler som kan
medføre gode separationsevner, og om det overhovedet er muligt at opnå sådanne
egenskaber for alkaliske affedtningsmidler og shampoo. Der ligger en grundlæggende
modsætning i, at de vaskeaktive stoffer først skal kunne transportere olien emulgeret i
vandet, hvorefter de vaskeaktive egenskaber skal ophøre, således at olien kan udskilles
i olieudskilleren.
Testmetode som indledende undeersøgelse
Under hensyntagen til disse forbehold kan f.eks. testmetoden (DB TL 91881, modificeret)
fra dette projekt anvendes som indledende undersøgelse af vaskemidlers separationsevner
(jf. bilag 3). Testen bør udføres ved mindst tre forskellige henstandstider f.eks. 5, 30
og 120 minutter, og der bør altid foreligge dobbelttests og dobbeltanalyser, som kan
indikere afvigelsen på resultaterne.
Ved fremtidige vurderinger af vaskemidler bør olieseparationstests have en underordnet
betydning. Vurderinger af stoffernes iboende miljø- og sundhedsfarlige egenskaber (f.eks.
som projektets ABC-miljøvurdering) bør altid vægtes tungere. Positive selvspaltende
egenskaber har ingen sammenhæng med vaskemidlets miljø- og sundhedsfarlige egenskaber.
Selvspaltende koldaffedtningsmidler bør anbefales med forbehold
Visse koldaffedtningsmidler - produkter uden emulgatorer - viste positive selvspaltende
egenskaber (P 3 og 5). Det er dog ud fra en miljømæssig helhedsbetragtning betænkeligt
at anbefale anvendelse af disse petroleumsbaserede affedtningsmidler.
Petroleumsdestillater er samlet grupperet som Astoffer og er dermed uønskede i
kloaksystemet. Derfor bør anvendelse af koldaffedtningsmidler kun anvendes, hvor
virksomheden kan dokumentere, at oliedestillaterne opsamles efter brug eller udskilles
effektivt i olieudskilleren. Hertil kommer, at en del af de flygtige oliedestillater er
vandopløselige, og anvendelse af koldaffedtningsmidler bør derfor altid medføre, at
spildevandet analyseres for flygtige stoffer.
Vandbaserede vaskemidler kræver lang henstandstid
De vandbaserede vaskemidler (alkaliske affedtningsmidler og shampooprodukter) viste
alle ringe selvspaltende egenskaber inden for de 5 minutter, som var testens henstandstid
i dette projekt. Der er behov for længere henstandstider, før olie/vandblandingen med
disse vaskemidler vil separere. Det betyder, at det ikke er muligt at optimere en
traditionel olieudskiller med en minimal gennemløbstid på 5-10 minutter gennem
kemikaliesubstitution til alternative vandbaserede vaskemidler. Gennemløbstiden skal
generelt være over 2 timer (normalt helst over et døgn), før emulgeret spildevand med
vandbaserede vaskemidler separerer. Anvendelse af vandbaserede affedtningsmidler bør
derfor altid følges af en konkret vurdering af, om batchvis henstand af spildevandet er
nødvendig (se kapitel 4 og 5).
Ni af de ovenfor 21 testede vaskemidler er blevet miljøvurderet efter ABCmetoden.
Disse ni har alle været anvendt på eksempelvirksomhederne. Formålet med at
miljøvurdere vaskemidlerne har været at kvalificere grundlaget for en eventuel
beslutning om substitution. Hvis et produkt har en god separationsevne, men en ringe
miljøprofil, bør dette indgå i overvejelserne inden en eventuel substitution.
For at kunne miljøvurdere (dvs. screene med hensyn til vandmiljøfarlighed) de
aktuelle produkter er der fra producenter/leverandører indsamlet oplysninger om
produkternes indholdsstoffer, CAS nr. m.m. Der er endvidere indgået
fortrolighedserklæringer omkring hemmeligholdelse af indholdsrecepterne for flertallet af
produkterne.
I dette afsnit er kriterierne for den udførte miljøvurdering for vandmiljø beskrevet
overordnet, mens bilag 5 indeholder en detaljeret beskrivelse af miljøvurderingsmetoden.
Efterfølgende er resultatet af miljøvurderingen opgjort.
Miljøvurdering= farlighedsvurdering af stoffernes iboende egenskaber
De enkelte anonymiserede produkter er vurderet på baggrund af en farlighedsvurdering
af de enkeltstoffer/stofgrupper, der indgår i det pågældende kemikalie. Stofferne
farlighedsscores i tre kategorier (A, B eller C) på baggrund af deres iboende egenskaber.
Det skal bemærkes, at der her er tale om en farlighedsvurdering og ikke en
risikovurdering, som inkluderer en eksponeringsvurdering. Det er således stoffernes
potentielle skæbne og effekter, der er basis for farlighedsvurderingen.
Tre farlighedskategorier (A,B og C)
Ved vurderingen af de kemiske stoffers miljøfarlighed er det antaget, at spildevandet
tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Strategien, der er anvendt,
bygger på principperne fra Miljøstyrelsens spildevandsvejledning (Miljøstyrelsen,
1994), hvor primært organiske stoffer inddeles i tre farlighedskategorier (A, B og C)
baseret på deres uhelbredelige skadevirkning på mennesker, bionedbrydelighed samt
kroniske og akutte effekter i vandige miljøer. Vurderingsprincipperne er - efter
aftale med Miljøstyrelsen - i mindre grad modificeret i forhold til
spildevandsvejledningen fra 1994, således at principperne vil være i overensstemmelse
med de forventede principper i den kommende reviderede spildevandsvejledning. De anvendte
vurderingsprincipper er beskrevet i bilag 5.
Inddelingen af stofferne er følgende:
A: |
Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet.
Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste tilgængelige teknologi. |
|
B: |
Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder, at
miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For udvalgte stoffer er der
fastsat vejledende grænseværdier. Disse stoffer bør ligeledes reguleres efter
princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi. |
|
C: |
Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til
fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal
således begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn og eventuelle effekter på
renseanlæg og vandområde. |
Scoring af stoffer
i.v.-stoffer
I nærværende projekt er stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til
en entydig vurdering, tildelt klassifikationen A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor
dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt klassifikationen a (lille a), b
(lille b) eller c (lille c) ud fra en ekspertbaseret vurdering, som f.eks. kan bygge på
kendskab til lignende stoffers egenskaber i kombination med det foreliggende
datamateriale. Såfremt en sådan vurdering ikke har været mulig, er stoffet tildelt et
i.v. (ikke vurderet).
Scoring af stofgrupper
Konservativ vurdering
Ved vurdering af stofgrupper tages der udgangspunkt i de stoffer, der repræ-senterer
stofgruppen. Hvis det entydigt gælder, at gruppen består af stoffer vurderet som liste
A-stoffer (f.eks. gruppen af alkylphenolethoxylater), får gruppen tildelt scoren A. Hvis
det derimod drejer sig om en gruppe, der f.eks. består af kvaternære
ammoniumforbindelser, der er uden nærmere specifikation, vil gruppen tildeles scoren a
dels på baggrund af muligt indhold af f.eks. alkylbenzyldimethylammonium (scoret som A),
og dels fordi der i gruppen af kvaternære ammoniumforbindelser kan forekomme let
bionedbrydelige tensider, f.eks. esterquatforbindelser (scoret som C). Vurderingerne er
således konservative, hvilket betyder, at vurdering af stofgrupper er foretaget ud fra
mulig forekomst af det mest miljø- og sundhedsfarlige stof, der tilhører den
pågældende gruppe.
Resultater af miljøvurdering
De ni vurderede produkter indeholder i alt ca. 35 forskellige enkeltstoffer/
stofgrupper. Heraf er i alt syv enkeltstoffer udeladt, idet de hver især udgør mindre
end 0,5 i det enkelte produkt. Det drejer sig om stoffer af typen fluorerede
carboxylater, alkylamin og ethanol. For de to førstnævnte har det i øvrigt ikke
umiddelbart været muligt at finde brugbare miljødata.
Resultatet af den udførte miljøvurdering er i det følgende dels anført som
ABC-scorer af enkeltstoffer/stofgrupper og dels som miljøprofiler for de vurderede
produkter:
ABC- scorer af enkeltstoffer/stofgrupper
I bilag 6 er de vurderede stoffer angivet med tilhørende ABCscorer.
Resultat af scoring
Af fortrolighedshensyn er en del af stofferne i bilag 6 angivet med kodenavn. Som det
fremgår af tabellen i bilag 6, er tre ud af i alt 25 stoffer tildelt scoren A eller a og
hermed vurderet til at være uønskede i kloaksystemet. Fem stoffer er tildelt scoren B
eller b, og 16 stoffer er scoret C eller c. Ét stof har på det foreliggende grundlag
ikke kunnet scores og er derfor tildelt et i.v. Hertil kommer tre stoffer, der indgik som
emulgatorer i P 6, der ligeledes er score i.v. Stofoplysningerne for disse tre stoffer
blev indhentet for sent i projektforløbet til at blive scoret.
Muligheder for forbedret scoringsgrundlag
Det skal bemærkes, at det inden for rammerne af nærværende undersøgelse ikke har
været muligt at fremskaffe detaljerede stofoplysninger fra kemikalieleverandørerne på
alle stoffer, f.eks. CAS nr., alkylkædelængder og antal ethoxygrupper. Eventuel viden
hos kemikalieleverandørernes råvareproducenter om råvarernes økotoksikologiske
egenskaber er heller ikke indgået. Sådanne oplysninger vil sandsynligvis gøre det
muligt at tildele en væsentlig del af de 11 stoffer, der er scoret med et lille bogstav
(a, b eller c; tildeling baseret på skøn) samt stoffet tildelt et i.v., en egentlig
score (A, B eller C).
Miljøprofiler for de vurderede produkter
Vandinhold
Resultatet af den udførte miljøvurdering er nedenstående angivet som miljø-profiler
for hvert af de vurderede produkter. Miljøprofilerne er vist i tabelform med angivelse af
procentvis (vægtbasis) indhold af henholdsvis A (inkl. a)-, B (inkl. b)-, C (inkl. c)- og
i.v.-scorede stoffer i produktet. Vandindholdet i produkterne fremkommer ved at trække
summen af de angivne procenter fra 100%.
I tabel 2.3.4 vises miljøprofilerne for produkterne. Stoffer, der indgår med mindre
end 0,5 er udeladt af opgørelsen.
Tabel 2.3.4
Miljøprofilerne for produkterne.
Produkt nr. |
Produkttype |
Vandmiljøscorer (%) |
A |
B |
C |
i.v. |
P 2 |
Koldaffedt. |
80-100 |
0 |
0 |
0 |
P 3 |
Koldaffedt. |
93 |
0 |
7 |
0 |
P 5 |
Koldaffedt. |
100 |
0 |
0 |
0 |
P 6 |
Koldaffedt. |
95 |
0 |
0 |
5 |
P 10 |
Alkalisk affedt. |
<15 |
<5 |
<25 |
<5 |
P11 |
Alkalisk affedt. |
0 |
4.9 |
10,5 |
0 |
P13 |
Alkalisk affedt. |
0 |
<13 |
<43 |
0 |
P14 |
Sur affedt. |
0 |
0,7 |
8,9 |
0 |
P16 |
Shampoo |
0 |
0,7 |
15,5 |
0 |
A-stofferne, som er uønskede i kloaksystemet, består af en kvarternær
ammoniumforbindelse (P 10) samt råoliedestillater (P 2, 3, 5 og 6). Bstofferne, som kun
bør afledes i koncentrationer, så miljøkvalitetskrav kan overholdes, er kompleksbindere
og alkylbenzensulfonater. En specificering af stofferne er vedlagt i bilag 6.
Indholdsstoffer i olie/fedt
Olie/fedt kan opdeles i en polær (fedt) og en apolær (olie) fraktion:
Olie/fedt kaldes også total ekstraherbare stoffer idet de kan ekstraheres fra f.eks en
vandprøve ved hjælp af organiske opløsningsmidler. Ved analysemetoder til bestemmelse
af olie og fedt indgår der en ekstraktion. De mest benyttede opløsningsmidler til
ekstraktionen har været:
 | Tetrachlormethan |
 | Trichlortriflourethan (freon) |
 | Pentan |
Med de nævnte ekstraktionsmidler ekstraheres ikke blot olie og fedt, men også andre
stoffer som: svovlforbindelser, organiske farvestoffer, detergenter, chlorofyl og andre
opløsningsmidler
Pentan er et stærkt apolært opløsningsmiddel, men mindre effektivt til ekstraktion
sammenlignet med tetrachlormethan, der til gengæld har negative arbejdsmiljømæssige
egenskaber. Freon er mere arbejdsmiljøvenligt end tetrachlormethan, men er under
udfasning, og anvendelsen skal være afsluttet i 2002 Hvis alle hensyn skal afvejes, vil
det mest hensigtsmæssige valg være at anvende pentan til ekstraktion af olie og fedt.
I litteraturen er ikke fundet dokumentation, der belyser, hvilke forskelle der kan
forventes i analyseresultater mellem prøver ekstraheret med tetrachlormethan, freon og
pentan. For at forøge viden på dette felt igangsatte Miljøstyrelsen og
Spildevandscenter Avedøre I/S (DHI, 2000) i 1999 et projekt: "Sammenligning af
metoder til bestemmelse af olie i spildevand". I dette projekt indgik en vurdering af
ekstrationsegenskaber for tetrachlormethan, freon og pentan (jf. afs. 1.7)
De vigtigste analysetrin ved en bestemmelse af olie og fedt, hvori der indgår
ekstraktion er vist i figur 3.1.1.
Figur 3.1.1
Flowdiagram for bestemmelse af olie/fedt. Alternativt kan olie/fedt bestemmes i ekstraktet
ved hjælp af IR-spektrofotometri eller GCFID.
Hvis olie- og fedtfraktionerne skal bestemmes hver for sig, foretages der er
adskillelse ved hjælp af en oprensning. De polære forbindelser i prøvens ekstrakt
absorberes på et oprensningsmateriale, som i DS/R208 og DS/R209 er aluminiumoxid, ved
hjælp af en kromatografisk oprensning. Oprensningsmaterialet er oftest pakket i en
kolonne, som prøvens ekstrakt ledes (elueres) igennem. De polære forbindelser - fedtet -
bindes til materialet, mens de apolære forbindelser -olien - passerer uhindret og kan
skylles ud. Indholdet af olie kan nu bestemmes i det oprensede ekstrakt enten gravimetrisk
eller alternativt spektrofotometrisk/gaschromatografisk (se næste side).
Ved en gravimetrisk bestemmelse af olie/fedt afdestilleres ekstraktionsmidlet forud for
hver vejning, hvorved flygtige komponenter med et kogepunkt under 140-150°C også
forsvinder. Detektionsgrænsen ved en gravimetrisk bestemmelse er 2-5 mg/l, og
usikkerheden på helt homogene er 10-20%. Usikkerheden vurderes at være langt større ved
reelle spildevandsprøver (jf afsnit 3.1).
I tabel 3.1.1 er vist de hyppigst anvendte standarder i Danmark til bestemmelse af
olie/fedt i spildevand.
Tabel 3.1.1
Standarder til bestemmelse of olie/fedt.
Metode |
Navn |
|
Princip |
|
DS/R 208 |
Olie og fedt |
apr.1980 |
Gravimetrisk |
tetrachlormethan |
DS/R 209 |
Olie og fedt |
apr.1980 |
Infrarød spektrofo-
tometrisk |
tetrachlormethan |
SM 89 5520 B |
Partition-Gravimetric Method |
1989 |
Gravimetrisk |
trichlortriflourethan |
SM 89 5520 C |
Partition-Infrared Method |
1989 |
Infrarød spektrofo-
tometrisk |
trichlortriflourethan |
SNV 3896 |
Bestämning av fetthalten |
1991 |
Gravimetrisk |
pentan |
DIN 38409-17 |
Schwerflüchtigen lipofile Stoffen |
1981-05 |
Gravimetrisk |
tetrachlormethan |
DIN 38409-18 |
Kohlenwasserstoffen |
1981-02 |
Gravimetrisk |
tetrachlormethan |
ISO/DIS 9377/1 |
Determination af hydrocarbon oil index |
1998 |
Gravimetrisk |
kulbrinteblanding
kogepunkt 36-69°C |
ISO/DIS 9377/4 |
Determination af hydrocarbon oil index |
1998 |
GC-FID |
kulbrinteblanding
kogepunkt 36-69°C |
Dansk Standard
I de danske standarder DS/R 208 og 209 er beskrevet, at der skal anvendes
tetrachlormethan som ekstraktionsmiddel, men mange laboratorier anvender modificerede
udgaver af disse standarder, idet de bruger freon eller pentan i stedet..
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for olie/fedt i spildevand, der udledes til
offentlig kloak, er baseret på bestemmelse efter DS/R 208 (gravimetrisk). Det skal
bemærkes, at eventuelt tilstedeværende flygtige stoffer med et lavt kogepunkt i
spildevandet og olien ikke medbestemmes ved denne analysemetoder, idet de vil blive
fjernet under inddampning af ekstraktet. Indeholder en spildevandsprøve
koldaffedtningsmidler baseret på opløsningsmidler med lavt kogepunkt, vil disse heller
ikke blive medbestemt ved anvendelse af en gravimetrisk analysemetode for olie/fedt.
IR-metoden
Ved IR-metoden (infrarød spektrofotometri) bestemmes indholdet af olie/fedt ved at
måle absorbansen for ekstraktet i det infrarøde område, hvor alifatiske forbindelser
absorberer, og sammenligne den med absorbansen af en tilsvarende oliestandard, som det
produkt der skal undersøges. Der fås altså ikke et signal fra fuldt aromatiske
forbindelser. Detektionsgrænsen og usikkerheden er henholdsvis 0,1 mg/l og 10-20%.
Fordelen ved IRmetoden fremfor den gravimetriske metode er - ud over den lave
detektionsgrænse - at undersøgelsen foretages direkte på spildevandsekstraktet uden
inddampning, hvorved de lettere forbindelser ikke fjernes før målingen. Ulempen er, at
metoden nødvendiggør anvendelse af chlorerede opløsningsmidler. På denne baggrund
vurderes metoden at være uaktuel af hensyn til arbejdsmiljø og/eller det ydre miljø.
Svensk standard
I Sverige har det siden 1994 været forbudt at anvende freon, ligesom det heller ikke
er accepteret, at der anvendes tetrochlormethan som ekstraktionsmiddel ved
olie/fedt-analyser. På den baggrund udsendte Statens Naturvårdsverk i 1991 en rapport
(SNV, 1991), der beskriver alternative metoder til ekstraktion og analyse.
ISO-standard
Der er fra ISO (International Organization for Standardization) udsendt et udkast til
en standard for bestemmelse af olie/fedt (ISO/DIS 9377). Standarden består af to dele: en
gravimetrisk bestemmelse (ISO/DIS 9377-1) og en gaschromatografisk bestemmelse (ISO/DIS
9377-4). Ifølge standarden skal opløsningsmidlet være en kulbrinteblanding med et
kogepunkt på mellem 36 og 69°C. De vigtigste analysetrin i ISO/DIS 9377 er vist i figur
3.1.2. Den gravimetriske metode svarer i store træk til DS/R 208 bortset fra
ekstraktionsmidlet. Den gaschromatografiske del af analysemetoden lider af den svaghed, at
den ikke inkluderer de oliekomponenter, som har et kogepunkt, der er lavere end n-alkan C
10 svarende 174°C og dermed ikke medbestemmer en væsentlig del af de komponenter, som
ofte vil være i spildevand fra indu-strivirksomheder.
Figur 3.1.2
Flowdiagram for ISO/DIS 9377-1 og -4. Trinnet omkring inddampning og vejning til
bestemmelse af ekstraherbare forbindelser er markeret med stiplede linier, fordi dette er
en modifikation i forhold til standardens fremgangsmåde.
GC-FID-metoden
Ved GC-FID (gaschromatografi med flammeionisationsdetektion) bestemmes kulstofholdige
forbindelser, som kan kromatograferes på gasform, og som ligger inden for nogle nedre og
øvre grænser. Disse grænser er i ISO 9377-4 givet som n-alkanerne C 10 og C 40 . Meget
flygtige forbindelser og meget tungt flygtige forbindelser bestemmes således ikke ved
almindelig gaschromatografi. Endvidere bestemmes meget polære forbindelser ikke. Ud fra
de gaschromatografiske kromatogrammer er der tillige mulighed for at identificere
specifikke forbindelser og produkter. Detektionsgrænsen for enkeltforbindelser er typisk
1 µg/l og for produkter 0,1 mg/l eller bedre. Usikkerheden på analyserne er 10-20%.
Analyserne udført efter ISO/DIS 9377 i dette projekt er modificeret således, at der
er foretaget et ekstra trin med bestemmelse af ekstraherbare forbindelser gennem
inddampning og vejning (jf. figur 3.1.2). Dette ekstra trin blev medtaget for også at
bestemme fedtindholdet i prøverne ved sammenligning af analysemetoderne.
Supplerende undersøgelse
Parallelt med dette projekt gennemførte DHI for Miljøstyrelsen og Spildevandscenter
Avedøre I/S en sammenligning af metoder til bestemmelse af olie i spildevand. Formålet
med undersøgelsen var for det første at belyse, om der kunne opnås sammenlignelige
resultater, når ekstraktionsmidlet foreskrevet i DS/R 208 (tretrachlormethan) blev
erstattet med henholdsvis freon og pentan. Af arbejdshygiejniske grunde foretrækkes
pentan til ekstraktion af olie og fedt. Derudover var det formålet at vurdere, om ISO/DIS
9377 vil være en hensigtsmæssig standard til bestemmelse af olie/fedt i spildevand
De samlede resultater af undersøgelsen er beskrevet i et notat: "Sammenligning af
metoder til bestemmelse af olie i spildevand" fra maj 2000 (DHI, 2000). I det
følgende er de væsentligste resultater fra undersøgelsen præsenteret.
To metoder
I undersøgelsen indgik bestemmelse af olie i spildevand efter to metoder: DS/R 208
1980: "Olie og fedt, gravimetrisk metode" samt ISO/DIS 9377-1 og 4
"Determination of hydrocarbon oil index".
De analyserede spildevandsprøver - i alt 14 prøver - stammede fra casevirksomhederne,
der medvirkede i dette projekt. Alle 14 prøver blev ekstraheret med de tre nævnte
opløsningsmidler og analyseret efter DS/R 208. Ved sammenligningen mellem DS/R 208 og ISO
9377-1 og -4 anvendtes ligeledes de 14 spildevandsprøver fra casevirksomhederne, men
derudover indgik 11 prøver, som blev udtaget i forbindelse med separationstesten.
Genfinding
Kontrolanalyser (DS/R 208) af prøver tilsat en kendt mængde olie viste en genfinding
på ca. 50% uanset ekstrationsmiddel, mens den gaschromatografiske metode viste en
genfinding på 80%.
Variationer
Olien sammensætning af enkelt toffer og til tedeværelse af detergenter i
spildevandsprøver er bestemmende for mængden af olie,der ved analyse kan
ekstraheres.Dette betyder,at procentdelen af olie,der kan ek traheres fra
spildevandsprøver indeholdende forskellige mængder og typer af olie og
detergenter,kommer til at variere betragteligt.Således varierede mængden af olie ek
traheret med pentan med mellem 26%og 107%sammenlignet med de mængder,der kunne ek
traheres fra de amme prøver med tretrachlor methan.
Resultater af sammenligning
Sammenligning mellem ekstraktionsmidlerne tretrachlormethan, freon og pentan (DS/R 208)
viste, at
 | koncentrationen af olie+fedt og olie alene generelt lå højere i prøver ekstraheret
med tretrachlormethan sammenlignet med prøver ekstraheret med freon eller pentan |
 | ved ekstraktion med freon udgjorde koncentrationen af olie+fedt i spildevandsprøverne
ca. 70% (29-110%) af koncentrationen i prøver ekstraheret med tretrachlormethan
(regressionskvotient 0,70) |
 | ved ekstraktion med pentan udgjorde koncentrationen af olie+fedt i spildevandsprøverne
ca. 80% (26-107%) af koncentrationen i prøver ekstraheret med tretrachlormethan
(regressionskvotient 0,83) |
 | ved ekstraktion med tretrachlormethan udgjorde oliefraktionen i gennemsnit 65% (31-96%)
af den samlede mængde ekstraherbare stoffer (olie+fedt). For freon og pentan var de
tilsvarende tal 58% og 54% |
 | der var meget stor variation mellem målte oliekoncentrationer i de samme prøver
ekstraheret med forskellige opløsningsmidler |
Sammenlignes de målte oliekoncentrationer ved DS/R 208 (tretrachlor methan)med
koncentrationer bestemt ved ISO/DIS 9377-1 (pentan)kunne det konstateres,at
 | ISO/DIS 9377-1 metoden i gennemsnit bestemmer 70% (58-76%) af oliekoncentrationen
bestemt ved DS/R 208. Regressionskvotienten var 0,92 for prøver fra casevirksomhederne,
mens den var 0,71 for prøverne fra separationstesten |
 | sammenholdes de målte koncentrationer af olie ved den gravimetriske metode (ISO/DIS
9377-1) med den gaschromatografiske metode (ISO/DIS 9377-4), ses, at koncentrationen ved
den gravimetriske metode i gennemsnit udgjorde 65% (32-132%) af den gaschromatografiske
metode |
Konkiusioner og anbefalinger
Den gennemførte sammenligning af metoder til bestemmelse af olie/fedt i spildevand har
ført til følgende konklusioner og anbefalinger:
Den gravimetriske metode bør kun anvendes til fedtholdigt spildevand
 | Analyserne udført ved de gravimetriske metoder DS/R 208 og ISO/DIS 9377-1 viste - jf.
ovenstående - store variationer, og på denne baggrund er det ikke muligt at anbefale den
ene analysemetode fremfor den anden. De store variationer kombineret med en reel
detektionsgrænse på 2-5 mg/l medfører, at de gravimetriske metoder ikke kan anbefales
til analyse af mineralsk olie i industrispildevand. Den gravimetriske analysemetode bør
kun anvendes til spildevandsprøver, hvor hovedparten af de ekstraherbare forbindelser
består af fedt f.eks. fra levnedsmiddelindustrier. |
DS/R 208 til fedtholdigt spildevand
 | Til analyse af fedtholdigt spildevand kan det anbefales at anvende den gravimetriske
analysemetode efter DS/R 208 modificeret med anvendelse af pentan som ekstraktionsmiddel.
Gennem denne modifikation undgås anvendelse af det kræftfremkaldende og
ozonlagsnedbrydende tetrachlormethan, som DS/R 208 foreskriver. Ved denne metode bestemmes
det totale indhold af olie/fedt (ekstraherbare forbindelser), og det er denne parameter
som reguleres i relation til fedtholdigt spildevand. Miljøstyrelsens vejledende
grænseværdi for total olie/fedt er 50 mg/l. |
ISO/DIS 9377- 4 til mineralsk olie (C-C)
 | Til analyse for mineralsk olie (C 10 -C 40 ) i spildevand anbefales GC-FIDmetoden efter
ISO/DIS 9377-4. Denne anbefaling bygger på, at bl.a. nye undersøgelser foretaget af DHI
(september, 2000) viser, at de gravimetriske metoder, hvor prøven inddampes to gange,
stort set kun måler de tungere forbindelser, som er tilstede i fuel- og råolie, og ikke
medtager de lettere olieforbindelser (< C 14 ), såsom petroleum. Endvidere viste
undersøgelsen knyttet til denne rapport, at GC-FID-metoden resulterede i en bedre
genfindingsprocent (ca. 80%) end den gravimetriske metode (ca. 50%) samtidig med, at
detektionsgrænsen for GC-FID metoden (0,02-01 mg/l) er betydelig lavere end for den
gravimetriske metode (2-5 mg/l). |
Spildevand, som indeholder flygtige forbindelser (<C)
 | Hvis der anvendes koldaffedtningsmidler på en virksomhed, eller der forekommer spild af
benzin og petroleum, bør der kontrolleres for alle forbindelser i mineralolieprodukter
både de flygtige forbindelser og de tungere olier. Dette kan på nuværende tidspunkt kun
ske gennem to separate analysetrin med analyse for henholdsvis mineralsk olie ISO/DIS
9377-4 (C 10 -C 40 ) og analyse for flygtige forbindelser (<C 10 ) ved GCFID. Det
forventes, at dette i fremtiden vil kunne foretages i én samlet analyse. Metoden hertil
er under udarbejdelse. |
Pentan som ekstraktionsmiddel
 | Ifølge ISO/DIS 9377-4 skal ekstraktionsmidlet være en kulbrinte eller en
kulbrinteblanding med et kogepunkt på mellem 36 og 69..C.
Gennem denne store valgfrihed i standarden åbnes altså mulighed for at anvende
forskellige midler, og dermed er der risiko for ikke at opnå ensartede resultater. Ved
brug af ISO/DIS 9377-4 bør pentan benyttes som ekstraktionsmiddel. Derved kan der
fremover sikres større ensartethed og sammenlignelighed ved olieanalyser |
Behov for revision af vejledende grænseværdi
 | Generelt kan analyseresultater, hvor der har været anvendt forskellige analysemetoder
og forskellige opløsningsmidler til ekstraktionen, ikke sammenlignes og kan ikke
tillægges samme vægt. |
 | Anvendelsen af GC-FID-metoder til analyse for mineralsk olie vil give højere
analyseresultater end de gravimetriske metoder, da benzin og petroleum medbestemmes. Der
kan således ved regulering af spildevand, der indeholder disse forbindelser, ikke direkte
tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for mineralsk olie på 10
mg/l. Denne grænseværdi er fastsat ud fra mineralsk olie bestemt ved en gravimetrisk
analysemetode. Der er behov for vejledende grænseværdier på dette område, som tager
højde for de lette forbindelsers mulige effekter i kloaksystemet og på renseanlæg. |
I de følgende afsnit er beskrevet teknologier til rensning af olieholdigt spildevand.
Der er udvalgt teknologier, som vurderes relevante i forhold de vandmængder (0,5-10 m3
/d), der afledes fra værksteder, vaskepladser for biler, entreprenørmaskiner og busser,
oplagspladser med overfladeafstrømning m.m. De valgte teknologier er kommercielt
tilgængelige, det vil sige, at der ikke er medtaget teknologier på udviklingsstadiet.
Vurderede renseteknologier
I tabel 4.1.1 er vist en oversigt over de beskrevne renseteknologier med hensyn til
funktionsprincip, effektivitet, kapacitet, betingelser for optimal virkemåde, økonomi
m.m. Med hensyn til anlægsøkonomi vil der ofte være udgifter til nedgravning af tanke,
som vil være i størrelsesordnen 60.000 kr. ved anlæg med den ovennævnte kapacitet.
Hvis olie og rent vand blandes sammen, vil der dannes oliedråber, som efterfølgende
vil stige op gennem vandfasen og lægge sig på vandoverfladen. Dråbernes diametre vil
altid være små, og deres bevægelse vil være laminar. I sådanne tilfælde gælder
Stokes lov:
 |
 |
V = |
dråbens hastighed |
dp = |
dråbens diameter |
g = |
tyngdeaccelerationen |
n = |
vandets dynamiske viskositet |
sw = |
vandets massefylde |
so = |
oliens massefylde |
I en olieudskiller sker udskillelsen med en hastighed, som kan beregnes ud fra Stokes
lov. Ved at øge opholdstiden kan udskillelsen forbedres. Udskillelsen kan også forbedres
gennem forøgelse af den opadgående hastighed, hvilket kan ske på følgende måder:
Forbedring af udskillelse
 | ved at øge forskellen mellem vandets massefylde (sw ) og oliens massefylde
(so ). I praksis kan dette gøres ved at tilføre vandfasen fine luftbobler,
der nærmest bærer oliedråberne opad. Teknikken kaldes også flotation |
 | ved at øge tyngdeaccelerationen (g). I hydrocycloner og centrifuger øges
tyngdeaccelerationen ved centrifugalacceleration |
 | ved at øge oliedråbernes størrelse (dp ). Idet dråbernes diametre indgår
i Stokes lov med kvadratet, vil en forøgelse af dp have stor effekt på
udskilningshastigheden. Denne mekanisme udnyttes i koalescensseparatorer, hvor
betingelserne for, at oliedråberne opsluges af hinanden, er gunstige |
 | ved at nedsætte vandets dynamiske viskositet (n). Dette kan ske gennem forøgelse af
temperaturen. Typisk vil en temperaturforøgelse kunne kombineres med andre teknikker |
Tabel 4.1.1 Se her!
Egenskaber for udvalgte renseteknologier til reduktion af olie i spildevand.
Andre teknikker
Af øvrige teknikker, der kan benyttes til fjernelse af olie fra vandfasen, kan nævnes
filtrering, adsorption, termisk behandling og biologisk nedbrydning.
Emulsioner af olie i vand opstår, når olien enten mekanisk eller kemisk opblandes i
vandfasen i meget fine oliedråber. I stabile emulsioner har de fine oliedråber meget
svært ved at udskilles i en fri oliefase selv ved lang tids henstand.
Mekaniske emulsioner
Mekaniske emulsioner opstår, når olie og vand - f.eks. i en højtryksspuler eller i
en pumpe - udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, således at olien bliver opdelt
i meget fine dråber. Efter lang tids henstand vil oliedrå-berne efterhånden samles til
større dråber.
Kemiske emulsioner
Kemiske emulsioner opstår, når eksempelvis tensider er til stede i
olie/vandblandinger. Tensider er asymmetriske molekyler med en hydrofob (vandafvisende
ende) og en hydrofil ende (vandelskende ende). Tensidmolekylerne vil gerne placere sig
mellem olie- og vandfasen, hvilket medfører, at overfladespændingen mellem olie og vand
nedsættes, således at der skal bruges mindre energi til emulgeringen. Samtidig medfører
tensidernes tilstedevæ-relse ioniseringen af oliedråberne, hvilket gør emulsionen mere
stabil, dvs. oliedråberne kan ikke bringes sammen. Kemisk emulgerede olier kan normalt
ikke udskilles i en konventionel olieudskiller. Det kræver lang opholdstid eller
supplerende rensning.
Hvis spildevand indeholder en betydelig mængde fri oliefase, vil første trin i
behandlingen af olieholdigt spildevand ofte være en gravimetrisk olieudskiller, idet
denne vil reducere belastningen af det/de efterfølgende rensetrin.
SBI-anvisning nr. 185 indeholder praktiske erfaringer og vejledning vedrø-rende
dimensionering og udformning af olieudskillere. Anvisningen er beregnet til at bruge
sammen med "Norm for afløbsinstallationer DS 432", der væsentligst indeholder
funktionskrav, som kan opfyldes på andre måder end de, der er præsenteret i
anvisningen.
Traditionelt har vandtilstrømningen til olieudskilleren og opsamlingskapaciteten for
olien været de størrelser, der er blevet brugt ved dimensionering af en olieudskiller. I
SBI-anvisningen findes en detaljeret beskrivelse af, hvordan man finder frem til de
dimensionsgivende størrelser. I anvisningen er det tillige beskrevet, hvilke hensyn der
skal tages ved dimensioneringen, hvis oliens massefylde er høj (> 900 kg/m3
), eller spildevandet indeholder emulgerende stoffer. I det første tilfælde øges den
dimsionsgivende spildevandsstrøm med 200%, mens man i det andet tilfælde kan øge
opholdstiden. Der findes dog ingen generelle regler for forøgelse af opholdstiden, når
spildevandet indeholder emulgerende stoffer.
Batchvis behandling
Hvis det drejer sig om at behandle små mængder olieholdigt spildevand (<1 m3/d),
kan en effektiv metode være batchvis behandling af det olieholdige spildevand i en
beholder indrettet til formålet. Efter at olieholdigt spildevand (mekanisk emulgeret) har
stået stille i et eller flere døgn, vil dråber ned til en størrelse på 18 µm kunne
udskilles (King County, 1995 og U.S. Air Force).
Vandfasen kan herefter ledes til kloaksystemet, mens oliefasen tappes af og afleveres
som farligt affald til videre behandling. Eventuelt kan man installere to beholdere,
således at den ene er under opfyldning, mens den anden henstår, for at
olie/vand-blandingen kan separere. Det har ikke været muligt at finde måledata fra denne
type behandling af olieholdigt spildevand.
En koalescensudskiller vil, hvis den placeres efter en almindelig gravimetrisk
olieudskiller eller indbygges i olieudskilleren, kunne forbedre spildevandskvaliteten.
Leverandører (Jan Olsson) af koalescensudskillere hævder, at det er muligt at rducere
oliekoncentrationen i spildevandet til under 5 mg/l, mens forsøgsresultater og litteratur
i øvrigt angiver oliekoncentrationer på mellem 5 og 30 mg/l i udløbet fra
koalescensudskillere (DTIMiljøteknik, 1992) og (Kings County, 1995).
Stokes lov
Ifølge Stokes lov vil en oliedråbe med en diameter på 100 µm være 10 minutter om
at stige 15 cm i vand, og en oliedråbe med en diameter på 20 µm vil være over to timer
om at bevæge sig den samme afstand. I et koalescensfilter opnås hurtigere
dråbestørrelser, der er tilstrækkelige store til, at dråberne hurtigere stiger opad og
væk fra spildevandsstrømmen gennem koalescensudskilleren.
Princip for udskillelse
Ofte vil oliedråber, der kommer ind i en olieudskiller, skulle bevæge sig over 1 m,
inden de når vandoverfladen og den eksisterende oliefase. Ved at indsætte
koalescensplader i olieudskilleren eller et filter af fibre med affinitet for olie
(eksempelvis polypropylen) vil oliedråbernes vej, inden de møder andre dråber, blive
reduceret, og dermed forbedres udskilningen af olie.
Koalescensfiltre er især velegnede, hvor der anvendes højtryksrensning, og hvor der
alene er tale om mekanisk emulgering af mineralsk olie i vandfasen (ikke kemisk
emulgering). Ved kemisk emulgering af olien kan der ikke opnås den samme effektivitet.
Koalescensfiltre leveres med en behandlingskapacitet på mellem 1,5 og 2000 l/sek og kan
være en integreret del af en olieudskiller. Koalescensfiltret vil efterhånden blive
mættet med olie og skal derfor udskiftes med mellemrum. Brugte filtre bortskaffes som
farligt affald - typisk til forbrænding, hvis filtermaterialet i øvrigt er
forbrændingsegnet.
En variation af et koalescensfilter er den type filtre, hvor filtermaterialets funktion
alene er at adsorbere olien. Når filteret er mættet med olie, skal det udskiftes, og det
brugte filter bortskaffes til forbrænding. Det kan ofte være et problem, at filteret
meget hurtigt mættes med olie og derfor skal skiftes ofte for tilstadighed at kunne holde
en lav oliekoncentration i tilledning til det offentlige kloaksystem.
Anvendelse
Filtermateriale til opsugning af olie har ofte været brugt i forbindelse med
bekæmpelse af oliespild i havne, på havet og i søer, men filtermaterialet bruges også
i brønde. Der findes produkter udformet som granulat, slanger, måtter, ruller, puder
m.m., og disse produkter er EPA-godkendte og godkendt til anvendelse af Miljøstyrelsen og
Beredskabsstyrelsen. Leverandører af filtermaterialet oplyser, at det kan opsuge olie
svarende til 6-25 gange sin egenvægt.
Effektivitet
Adsorptionsfiltre kan være en udmærket løsning til rensning af små mængder
olieholdigt spildevand (<1 m3/t), men leverandørerne af disse filtre kan
ofte ikke dokumentere filtrenes effektivitet i forhold til det aktuelle spildevand. Det
vil i disse situationer være hensigtsmæssigt at aftale en prøveperiode, der inkluderer
målinger, som kan dokumentere filterets effektivitet i relation til belastning og
afløbskvalitet samt tidsrum mellem udskiftning af filteret.
I tallerkencentrifuger kan partikler i størrelser mellem 0,1 og 800 µm frasepareres.
Normalt benyttes tallerkencentrifuger til væske/væske separation eller væske/tørstof
separation, når tørstofindholdet i det tilførte medie maksimalt er 1 volumenprocent.
Der findes både centrifuger med batchvis tømning og med kontinuerlig tømning.
Funktionsprincip
I centrifuger føres væsken ind fra neden eller i et rør inden i aksen. De to
adskilte faser forlader centrifugen ved toppen og opfanges af hver sin skærm. Den tunge
væske (vand) vil passere ud yderst og den lette væske (olien) inderst.
Kapacitet
Centrifuger leveres med en kapacitet på mellem 0,5 og 200 m 3 /time. I centrifuger kan
opnås en G-faktor på 5.000, mens der i hydrocycloner kan opnås en G-faktor på 1.000.
Det betyder, at centrifuger sammenlignet med hydrocycloner bedre kan adskille
olie/vandblandinger, og at der kan opnås lavere oliekoncentrationer i udløbet fra
centrifuger.
I hydrocycloner føres væsken tangentielt ind i en cylinder under stort tryk. Dette
får væsken til at bevæge sig i en ydre primærhvirvel og en indre sekundær hvirvel,
som går op gennem et aksialt rør, der munder ud foroven. De tungeste partikler forlader
cyclonen forneden (vand), mens de lette partikler forlader cyclonen foroven (olie). For at
opnå større effektivitet er det typisk at seriekoble flere cycloner. Ved parallelkobling
kan kapaciteten øges.
Funktionsprincip
Hydrocycloner har typisk været anvendt til olie/vandseparation på olieboreplatforme
og på skibe, hvor der ofte er tale om behandling af langt større vandmængder end inden
for de aktuelle virksomhedstyper.
Flotation af olieholdigt spildevand kan enten være baseret på luft alene, eller
processen kan være kombineret med kemisk fældning. Når gas eller luft under tryk
blandes i en væske, vil gassen blive opløst i væskefasen. Når trykket fjernes, vil
gassen undvige i form af fine bobler i væsken. Boblerne bindes til urenheder (partikler
og olie) i væsken. Derefter bringes urenhederne op til væskens overflade, hvorfra de kan
fjernes.
Afløbskoncentration
Ved flotation med luft alene kan opnås afløbskoncentrationer på mellem 1-25 mg/l,
når det drejer sig om ustabile olieemulsioner.
Forud for flotation kan tilsættes kemikalier i form af flokkuleringsmidler,
koaguleringsmidler og/eller emulsionsspaltende midler, der kan forbedre udskilningen af
olie.
Membrantyper
Membranfiltrering klassificeres afhængig af, hvilken størrelser af partikler, der kan
passere membranen (dk-TEKNIK, 2000). Der opereres med følgende fire typer af filtrering:
 | Mikrofiltrering (MF), hvor partikler >0,1-5 µm kan passere membranen |
 | Ultrafiltrering (UF), hvor partikler >0,04-0,1 µm kan passere membra-nen |
 | Nanofiltrering (NF), hvor partikler >0,001µm kan passere membranen |
 | Omvendt osmose (RO), hvor partikler >0,0002-0,001 µm kan passere membranen |
Effektivitet
Til behandling af olieholdigt spildevand vil det være relevant at anvende
ultrafiltrering. Vand og lavmolekylære forbindelser vil passere membranens porer og danne
permeatet, der enten kan udledes til kloaksystemet eller genanvendes. Det er muligt at
opnå udløbskoncentrationer på <2 mg/l. Emulgeret olie og visse opløste forbindelser
vil blive tilbageholdt af membranen og danne koncentratet, der kan indeholde op til 60%
olie og fast stof.
Destillation kan benyttes som adskillelsesproces, når der er tale om en blanding af
flere flygtige stoffer, sådan som det er tilfældet med olie/vandblandinger. Ved
opvarmning af væsken bringes noget af den til at fordampe. Ved fordampning og
efterfølgende kondensering opkoncentreres indholdsstofferne fra olien i remanensen.
Vacuuminddampning
Til olieholdigt spildevand vil behandling i en vacuum-inddamper være en mulighed.
Energiforbruget i denne type inddamper er forholdsvis beskedent. Dog kan
vacuum-inddampning, der foregår ved lave temperaturer, resultere i, at vandopløselige
forbindelser overføres til den kondenserede vandfase. Ofte vil de vandopløselige stoffer
fra oliefasen være stærkt toksiske.
Anlægstyper
Fra undersøgelser på kommunale biologiske renseanlæg vides, at en del af de
tilførte olie- og fedtstoffer nedbrydes i anlæggene. Nedbrydningen fremmes, hvis olien
er mekanisk emulgeret i vandfasen. Der eksisterer mindre biologiske filteranlæg til
behandling af olie- og fedtholdigt spildevand. Biologiske filtre kan være konstrueret med
mange forskellige typer bæremateriale for biomassen. Dykkede filtre konstrueres både som
up-flow og downflow anlæg. Det er i biofiltre muligt at opnå meget store
proceshastigheder, såfremt der ikke er begrænsninger i primærsubstrat eller
næringssalte. Dette kan blive begrænsende faktorer med det aktuelle spildevand. Det kan
derfor blive nødvendigt at tilsætte næringssubstrat for at opretholde en aktiv
biomasse.
Effektivitet
Erfaringer med biologisk rensning af olieholdigt spildevand er oftest knyttet til
rensning af spildevand fra bilvaskehaller, hvor koncentrationerne af olie ofte er meget
lave (ca. 5 mg/l) efter passage af sandfilter og olieudskiller.
På baggrund af indsamling af erfaringer om teknologier til rensning af olieholdigt
spildevand kan der gives følgende anbefalinger:
Øget opholdstid
 | Hvis behandling af olieholdigt spildevand i et sandfang og en olieudskiller ikke er
tilstrækkeligt til, at grænseværdien kan overholdes, kan den billigste og nemmeste
løsning være opsamling af de mest olieholdige spildevandsstrømme i en beholder, hvor
opholdstiden og dermed udskilningen af olie kan forøges betydeligt i forhold til
opholdstiden i en olieudskiller. |
Laboratorieundersøgelser
 | Laboratorieundersøgelser med olieholdigt spildevand i skilletragte og analyse af
underfasen efter varierende tidsintervaller kan vise, om henstand alene kan forbedre
afløbskvaliteten tilstrækkeligt til, at afløbskrav kan forventes overholdt. |
 | De billigste supplerende renseteknologier i forhold til olieudskillere er
koalescensseparatorer og adsorptionfiltre. Koalescensfiltre inklusive en olieudskiller og
med en kapacitet på mellem 5 og 35 m 3 /t vil kunne anskaffes for mellem 30.000 og 70.000
kr. Anskaffelsesomkostninger for et adsorptionsfilter med en tilsvarende kapacitet vil
være 40.000-100.000 kr. |
 | Membramfiltreringsanlæg og destillationsanlæg giver mulighed for genbrug af vandet. Et
membranfiltreringsanlæg til behandling af 1-10 m 3 /d vil kunne anskaffes for mellem
300.000 og 500.000 kr. Både anskaffelsesomkostninger og driftsomkostninger vil være
større for et inddampningsanlæg end et membranfiltreringsanlæg. |
Afprøvning
 | Ofte er dokumentationen for, at en renseteknologi er effektiv overfor komplekse
blandinger af olie og detergenter, meget sparsom. Det er derfor vigtigt, at leverandører
af udstyr demonstrerer, at rensning af det aktuelle spildevand fører til, at det rensede
spildevand kan overholde grænseværdien. Dette kan eksempelvis ske ved, at
virksomheden - inden et eventuelt køb af et anlæg - betinger sig at få det på prøve i
en periode. |
5. Virksomhedseksempler
Indenfor dette projekt er undersøgt to typiske virksomheder, som afleder spildevand med
mineralsk olie. Virksomhederne er undersøgt med hensyn til arbejdsgange og
kemikalieanvendelse, spildevandsbelastning og mulige reduktioner af olieafledningerne 2 . Det er tanken, at virksomhedseksemplerne kan
fungere som praktisk inspiration for virksomheder og myndigheder, når olieindhold i
spildevand skal reduceres.
Undersøgelserne på virksomhederne bestod af følgende aktiviteter:
 | Virksomhedsbeskrivelse. Gennemgang og beskrivelse af spildevandsproducerende
aktiviteter, kemikalieanvendelse og afløbsforhold |
 | Olieseparationstest og ABC-miljøvurdering af virksomhedernes vaskemidler. Test
af vaskemidlernes spaltningsegenskaber og miljøvurdering af indholdsstofferne |
 | Første måleprogram. Spildevandsmåling inden der gennemførtes substitutioner
eller ændringer af arbejdsgange |
 | Substitution af vaskemidler og ændring af arbejdsgange. Vurdering af mulige
alternative vaskemidler og mulige ændringer af arbejdsgange samt gennemførelse af disse |
 | Andet måleprogram. Spildevandsmåling efter substitutioner eller ændringer af
arbejdsgange |
 | Samlet vurdering af spildevandsbelastningen |
I det følgende er undersøgelserne af Virksomhed-1 og Virksomhed-2 beskrevet.
5.1 Virksomhed1
Virksomhed-1 er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Virksomheden forhandler,
importerer og specialbygger gaffeltrucks efter ordrer. Der foretages endvidere service og
reparation.
Virksomhed-1 har en omsætning på omkring 160 mio. kr. og ca. 60 ansatte i
Høje-Taastrup. Virksomheden er opbygget med monteringshal, serviceværksted, lager,
kontorer samt indendørs vaskehal.
Emulgeret olie i spildevandet
Ved tilsynsbesøg i 1997 konstaterede Høje-Taastrup Kommune, at vandets udseende efter
sugning af olielaget i olieudskilleren var gråligt og uigennemsigtigt. Det blev vurderet,
at spildevandet indeholdt emulgeret olie, og på den baggrund blev virksomheden udvalgt
som eksempelvirksomhed.
Spildevandsproducerende aktiviteter
Det olieholdige spildevand opstår i forbindelse med vask og affedtning af trucks og
tilbehør (specielt hydraulisk udstyr) i den indendørs vaskehal. Vasken foretages som
rengøring inden reparation og maling af udstyr, eller inden emner sendes til
sandblæsning.
Afvaskningen foretages typisk ved, at der først påføres affedtningsmiddel på
trucken, som efter 10-15 minutter afvaskes med hedtvandsrenser. Der vaskes normalt ca. 1,5
til 2 timer dagligt i vaskehallen.
Hedtvandsrenseren er en Gerni G 5000 med et vandforbrug på 10-15 l/min og en
temperatur på 70-90..C.
Spildevandsmængden
Spildevandsmængden udgør omkring 1,5 m3 pr. arbejdsdag og ca. 400 m3/år.
Afløbsforhold
Spildevandet fra vaskehallen ledes via sandfang og olieudskiller. Sandfangets
længde/bredde er 4 x 2 meter, mens dybden er ca. 55 cm (fra afløbets underkant). Dvs. at
sandfanget har et volumen på ca. 4 m3 . Olieudskilleren er en cirkulær
betontank med kegle (TRIX-udskiller). Udskillerens kapacitet er 3,5 l/s, og
opsamlingskapaciteten er 250 l. Sandfang og olieudskiller tømmes rutinemæssigt 12 gange
pr. år. Der afhentes pr. tømning ca. 500 kg sand og ca. 4,5 tons olie/vandblanding. Hver
tømning koster i alt omkring 3.000 kr.
Tilslutningstilladelse
Virksomhed-1 har på nuværende tidspunkt ingen tilslutningstilladelse med vilkår, men
Høje-Taastrup Kommune planlægger at udarbejde tilladelsen i forlængelse af nærværende
projekt.
Arbejdsgang
Affedtningen foretages som nævnt som rengøring inden reparation eller maling af
trucks med tilhørende udstyr. Emnerne har en størrelse, der gør det vanskeligt at
anvende lukkede vaskemaskiner til affedtning, som kendes fra affedtning af mindre
motordele. Det vurderedes på denne baggrund, at arbejdsgangene ikke umiddelbart kunne
ændres.
Hidtidigt vaskemiddel
Det hidtidigt anvendte vaskemiddel er et koldaffedtningsmiddel (P 6, jf. kapitel 2),
som indeholder omkring 95% lugtfri petroleum samt 5% emulgatorer. Der er hidtil anvendt
omkring 1.800 l af koldaffedtningsmidlet P 6 pr. år.
Olieseparationstesten af koldaffedtningsmidlet P 6 viste en mineraloliekoncentration i
vandfasen på 2.500 mg/l (jf. tabel 2.3.1). Resultatet viser, at P 6 har meget ringe
selvspaltende egenskaber, hvilket stemmer overens med produktets indhold af emulgatorer.
Ifølge ABC-miljøvurderingen af vaskemidler i kapitel 2 består P 6 af 95%
petroleumsdestillat og 5% blanding af forskellige emulgatorer. Petroleumsdestillatet har
samme CAS nr. som destillatet fra P 2 og P 5 og scores A, på grund af potentielt tungt
nedbrydelige og bioakkumulerbare egenskaber, mens emulgatorerne ikke er miljøvurderet.
Det hidtidigt anvendte affedtningsmiddel (P 6) er et typisk eksempel på et
petroleumsbaseret koldaffedtningsmiddel, der har ringe selvspaltende egenskaber, hvilket
resulterer i, at den mineralske olie - både fra emnerne og fra selve affedtningsmidlet -
ikke udskilles i olieudskilleren og derfor afledes til det offentlige kloaksystem.
Alternativt vaskemidddel
Som alternativ til dette affedtningsmiddel blev det aftalt, at Virksomhed-1 i stedet
kunne anvende koldaffedtningsmidlet P 3. Dette produkt har vist gode selvspaltende
egenskaber i olieseparationstesten (5-8 mg/l), og skulle - ifølge leverandøren - kunne
løse de affedtningsopgaver, som Virksomhed1 udfører.
Med hensyn til ABC-miljøvurdering indeholder P 3 et råoliedestillat, som scores A,
mens de øvrige komponenter i produktet scores som uproblematiske C-stoffer (jf. tabel
2.2.2). Råoliedestillatet vurderes - på baggrund af olieseparationstesten - at blive
udskilt i olieudskilleren og vil på denne måde blive bortskaffet forsvarligt ved
tømning af olieudskiller. Der blev ikke testet for mere flygtige kulbrinter (<C10
), der enten kan forekomme som opløste stoffer i vandfasen eller som flygtige stoffer i
kloaksystemet. Denne problematik er nærmere omtalt i kapitel 3.
Herefter afprøvede Virksomhed-1 koldaffedtningsmidlet P 3 i en prøveperiode på 14
dage. Virksomhed-1 meldte tilbage, at P 3 kunne anvendes til affedtningsopgaverne, og
Virksomhed-1 har anvendt produktet siden (februar - juni 2000). Der anvendes lidt mindre
mængder (ca. 1.500 l/år) af det nye produkt i forhold til det gamle produkt (1.800
l/år). Der er ingen væsentlig prisforskel mellem de to produkter.
Virksomhed-1 har kun haft enkelte klager (tre klager i alt) fra medarbejderne over P 3.
Disse klager har omhandlet, at P 3 ikke var ligeså effektivt som P 6 - at det
"kræver mere knofedt at anvende det nye produkt". Dette er ikke overraskende,
da der ikke er emulgatorer i P 3. Endvidere har Virksomhed1 bemærket, at P 3 efterlader
en tynd film på emnerne efter afskylning. Filmen har til formål at forhindre
rustdannelse på metallet umiddelbart efter afskylningen. Virksomhed-1 har ikke haft
klager vedrørende kvaliteten af maling m.m. af emner, efter at man er gået over til P 3.
Arbejdsmiljø
Jf. tabel 2.3.1 har P 3 en højere MAL-kode (3-1) end P 6 (00 - 1). Det højere tal
viser, at opløsningsmidlerne i P 3 er mere flygtige end i P 6, og at virksomheden derfor
bør tage de forholdsregler om udluftning og værnemidler, som Arbejdstilsynet
foreskriver. Disse forholdsregler bør altid være i fokus, når der foretages
substitutioner for at tage højde for, at et ydre miljøproblem ikke blot konverteres til
et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsmiljøområdet har ikke været en del af dette projekt, og
der er derfor ikke foretaget målinger for opløsningsmidler i vaskehallen eller
vurderinger af eksponeringen af medarbejderne. Medarbejderne har dog ikke indenfor
projektperioden bemærket umiddelbare arbejdsmiljømæssige problemer, såsom hovedpine
eller anden utilpashed, siden substitutionen af affedtningsmidlet.
Der fandtes ingen analyser af spildevandet fra Virksomhed-1 inden gennemførelsen af
dette projekt.
Første målerunde-inden substitution
Forud for ovenstående kemikaliesubstitution blev første runde af måleprogrammet
gennemført.
Første målerunde strakte sig over otte hverdagsdøgn i uge 38-39 1999 (den
20-28.09.99). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 9. september 1999.
Spildevandsflowet til sandfang blev målt med magnetinduktiv flowmåler, og der blev
udtaget stikprøver før og efter sandfang og olieudskiller, som blev analyseret for
mineralsk olie. Stikprøverne blev - så vidt det var praktisk muligt - udtaget således,
at prøven før sandfang og olieudskiller blev udtaget ca. 10 minutter, før prøven efter
sandfang og olieudskiller blev udtaget.
Alle prøver fra første målerunde indgik i en sammenlignende undersøgelse af
forskellige olie/fedt-analysemetoder. Resultaterne af de sammenlignede analysemetoder er
behandlet i kapitel 3. I det nedenstående vil kun resultaterne af analyserne for
mineralsk olie efter DS/R 208 være angivet. Dels for overskuelighedens skyld, dels fordi
det er denne analysemetode, som Miljøstyrelsen anbefaler på nuværende tidspunkt.
Anden målerunde-efter substitution
Efter substitutionen af affedtningsmidlet blev anden målerunde gennemført i uge 6
2000 (den 07-11.02.00). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 3. februar 2000.
Endvidere blev vandforbruget i vaskehallen registreret. Eneste forskel fra første
målerunde var, at flow- og vandmåling i anden målerunde var udeladt.
Resultaterne af henholdsvis flow- og vandmålinger fra første målerunde fremgår af
bilag 8, mens udvalgte flowgrafer fremgår af bilag 9. Det fremgår af flowgraferne, at
flowet i tilløbet til sandfanget ikke overstiger 0,2 l/s. Det betyder, at det målte
maksimale flow ligger en faktor 10 under olieudskillerens kapacitet på 3,5 l/s.
Under første måleperiode registrerede Virksomhed-1 endvidere dagligt de
spildevandsproducerende aktiviteter. Disse registreringer fremgår ligeledes af bilag 8.
Resultaterne af målingerne for mineralsk olie fremgår af tabel 5.1.1.
Analyseresultater
Tabel 5.1.1.
Mineralsk olie (DS/R 208) i spildevand fra Virksomhed-1. Enheden er mg/l.
Dato og tidspunkt |
Før olieudskiller |
Efter olieudskiller |
Første målerunde |
27.09.99, kl.11 |
570 |
210 |
27.09.99, kl.13 |
790 |
210 |
28.09.99 |
- |
370 |
Middel |
680 |
260 |
Anden målerunde |
08.02.00 |
17.000 |
36 |
09.02.00 |
3.300 |
160 |
10.02.00 |
3.500 |
130 |
11.02.00 |
- |
170 |
Middel |
8.000 |
120 |
Tabel 5.1.1 viser, at koncentrationen af mineralsk olie i spildevandet efter olieudskiller
lå på et lavere niveau i anden målerunde set i forhold til første målerunde. I middel
udgjorde koncentrationen omkring halvdelen af koncentrationen inden substitutionen af
affedtningsmidlet.
Endvidere ses det, at koncentrationen af olie i spildevandet før olieudskilleren i
middel var omkring en faktor 10 højere i anden målerunde set i forhold til
middelkoncentrationen i første målerunde. Dette resulterer i, at olieudskillerens
rensningsgrad i anden målerunde i middel var omkring 99%, mens den i første målerunde
var omkring 60%.
På trods af den højere rensningsgrad ligger afledningen dog langt over
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 10 mg/l.
Emulgeringsgrad
Endvidere blev emulgeringsgraden af spildevandet testet inden tilledning til sandfang
og olieudskiller. Dette skete for at skabe et billede af olieudskillerens mulighed for at
udskille olien fra det faktisk tilledte spildevand. Emulgeringsgraden angives i procent.
Beskrivelse af den anvendte metode til test af spildevandets emulgeringsgrad fremgår af
bilag 7.
Tabel 5.1.2
Emulgeringsgrad af spildevand før olieudskiller ved Virksomhed1.
Dato |
Før olieudskiller |
Første målerunde |
|
28.09.99 Overfase |
1.700 mg/l |
27.09.99 Underfase |
490 mg/l |
Emulgeringsgrad |
29% |
Anden målerunde |
|
11.02.00 Overfase |
2.700 mg/l |
11.02.00 Underfase |
220 mg/l |
Emulgeringsgrad |
8% |
Tabel 5.1.2 viser, at emulgeringsgraden af spildevandet før olieudskiller i anden
målerunde efter substitutionen er faldet fra 29% i første målerunde til 8%. Dette
underbygger antagelsen om, at det tidligere anvendte affedtningsmiddel (P 6) medførte
kraftig emulgering af spildevandet. Resultaterne underbygger endvidere resultaterne fra
tabel 4.1.1, som viste, at fjernelsesgraden var betydeligt forbedret i anden målerunde,
hvor emulgeringsgraden var mindre.
Substitutionen af koldaffedtningsmidlet P 6 til det alternative P 3 medførte en
halvering af olieafledningerne fra vaskehallen, og at olieudskillerens rensningsgrad steg
fra 60 til 99%. Substitutionen er sket uden større vanskeligheder i relation til de
daglige arbejdsgange i vaskehallen.
Kemikaliesubstitution ikke tilstrækkeligt
Middelkoncentrationen på 120 mg/l er dog fortsat væsentligt over Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi på 10 mg/l. Kemikaliesubstitution alene var altså ikke
tilstrækkeligt til at reducere olieafledningerne til det ønskede niveau.
Undersøgelsen af emulgeringsgraden viste efter substitutionen, at emulgeringsgraden i
spildevandet før olieudskiller var omkring 8%. Olien, der er til stede i spildevandet
efter olieudskilleren, vurderes at være relativ stabilt emulgeret. Emulgeringen skyldes
sandsynligvis andre faktorer end affedtningsmidlet, da olieseparationstesten viste, at det
anvendte produkt har gode selvspaltende egenskaber.
Emulsionen kan være stabiliseret af snavs, som danner et overfladelag på
oliedråberne, der dels på grund af mekanisk styrke hindrer dråberne i sammensmeltning,
og dels på grund af ens ladningsmæssig orientering bevirker, at dråberne frastøder
hinanden. Hydrophile partikler (som f.eks. lerpartikler) kan stabilisere sådanne olie i
vand emulsioner (Miljøstyrelsen, 1990).
Herudover kan emulsionen skyldes biologisk modifikation af olien. Bakteriers
emulgerende evne skyldes et ekstracellulært produkt, formentlig et højmolekylært
polysaccarid syntetiseret ud fra alkaner i olien (Christensen et al, 1987).
I relation til opløseligheden af de anvendte olier bør man endvidere være opmærksom
på, at de anvendte analysemetoder i dette projekt generelt ikke måler forbindelser under
C 10 . Dette medfører, at de lavtkogende flygtige forbindelser, som er mere
vandopløselige end de tungere forbindelser, ikke vil blive detekteret. Dvs. at
spildevandet efter olieudskiller kan indeholde f.eks. aromater, uden at disse vil blive
konstateret ved målingerne. Derfor bør der altid foretages analyse for flygtige stoffer
(f.eks. ved GC-FID), når der anvendes koldaffedtningsmidler i de spildevandsproducerende
processer.
I relation til reduktion af afledningen af mineralsk olie kan strategien for
Virksomhed-1 være følgende - set i lyset af substitutionen af vaskemidlet og den
forholdsvis lille spildevandsmængde:
 | Efter olieudskiller kan etableres daglig batchopsamling af de ca. 1,5 m 3
processpildevand. Spildevandet sættes til henstand i ét eller flere døgn, hvorefter
vandfasen ledes til kloak, mens oliefasen bortskaffes som farligt affald. Om dette er en
farbar vej, kan i første omgang afprøves gennem simple tests i skilletragte, hvor det
konstateres, om olien kan udskilles efter henstand i ét eller flere døgn. |
 | Hvis ikke olien udskilles efter ét eller flere døgn, vil batchopsamling være
uhensigtsmæssig, og virksomheden bør i stedet undersøge de muligheder for supplerende
rensning, som er beskrevet i kapitel 4. |
Virksomhed-2 er beliggende i Høje-Taastrup Kommune. Virksomheden forhandler nye og
brugte personbiler. Der foretages service og reparation samt klargøring i form af
afvoksning og vask af biler.
Virksomheden har ca. 45 ansatte og er opbygget med serviceværksted, salgslokale,
kontorer, klargøringshal og indendørs vaskehal.
Spildevandsproducerende aktiviteter
Det olieholdige spildevand opstår i forbindelse med afvoksning og vask af biler i den
indendørs vaskehal. Afvoksning foretages med hedtvandsrenser, mens bilvasken foretages
med traditionelt vaskeanlæg (børstevask fra California Kleindienst). Indenfor de seneste
2-3 år har Virksomhed-2 modtaget de nye biler med beskyttelsesplastik fremfor med den
tidligere benyttede beskyttelsesvoks. Bilerne bliver dog fortsat "afvokset" for
limrester og transportstøv.
Der afvokses 10-15 biler pr. dag, og der vaskes ca. 15 biler i bilvaskeanlægget pr.
dag.
Hedtvandsrenseren anvender ca. 15 l/min ved et tryk på 100 bar og en temperatur på
80°C.
Spildevandsmængde
Spildevandsmængden udgør omkring 2,5 m 3 spildevand pr. dag og ca. 600
m3/år.
Afløbsforhold
Spildevandet fra vaskehallen ledes gennem et sandfang og en olieudskiller. Sandfangets
diameter er 1,25 m, og sandfanget har et rumfang på ca. 1,9 m3.
Olieudskilleren er en TRIX tank med flydelukke. Udskillerens kapacitet er 3,5 l/s, og
opsamlingskapaciteten er 250 l (dybde: 1,5 m). Sandfang og olieudskiller tømmes 4 gange
pr. år.
Spildevandet fra reparation og klargøring ledes gennem et andet sandfangog
olieudskiller-system. Sandfanget har en diameter på 1,0 m og et rumfang på ca. 0,8 m3
. Olieudskilleren er en TRIX tank med flydelukke. Kapaciteten er 3,5 l/s, og
opsamlingskapaciteten er 1.000 l (dybde: 2,5 m). Ifølge Virk-somhed 2 er der ingen
spildevandsafledning fra klargøringshallen, og denne del af virksomheden indgår derfor
ikke i det nedenstående.
Debat om tilslutningsforhold
Inden igangsættelsen af projektet har Virksomhed-2, kommunen og firmaet, som har
anlagt olieudskillerne, debatteret, om spildevandet fra vaskehallen reelt er tilsluttet
den største af olieudskillerne. Efter en gennemgang af afløbsforholdene på stedet blev
det konstateret, at spildevandet fra vaskehallen - som beskrevet ovenfor - ledes til
olieudskilleren med den mindste opsamlingskapacitet. Kapaciteten er dog den samme for
begge olieudskillere (3,5 l/s) og dette skulle- ifølge SBI-anvisningen - være en
tilstrækkelig dimension til det flow, som tilledes udskilleren (se nedenstående om
flowmålinger). På denne baggrund blev det fundet forsvarligt at gennemføre projektet
med de eksisterende afløbsforhold.
Tilslutningstilladelse
Virksomheden har en tilslutningstilladelse med et vilkår for indhold af mineralsk olie
på maksimalt 20 mg/l. Dette krav kan virksomheden ikke overholde, hvilket var baggrunden
for valget af Virksomhed-2 som eksempelvirksomhed.
Aktiviteterne i vaskehallen med afvoksning og vask af biler er udliciteret til et
rengøringsfirma. Dette forhold medfører, at der fra rengøringsfirmaets side er stor
fokus på, at eventuelle ændringer af arbejdsgange og substitution af kemikalier ikke
medfører længere arbejdstider, da dette har direkte indflydelse på fortjenesten.
På den baggrund besluttede projektets parter kun at forsøge substitution af udvalgte
af de anvendte kemikalier.
Hidtidigt anvendte vaskemidler
De anvendte kemikalier var følgende:
 | P 16. En autoshampoo til bilvaskeanlægget. Der anvendtes ca. 260 ml dagligt (20 ml/vask
x 13 vask/dag) og ca. 60 l/år |
 | P 5.Et koldaffedtningsmiddel til afvok ning med anvendelse af hedt vandsrenser.Der
anvendtes ca.15 l dagligt og ca.4000 l/år |
 | P 13.Et alkalisk affedtning middel til bl.a.motorvask.Der anvendtes ca. 1,5 l ufortyndet
grundren pr.dag (anvendes i en 10%fortynding),og ca. 300 l/år |
 | P 14.Et surt affedtningsmiddel til rude og lakrens.Der anvendte mak simalt 2 l/dag og
ca.530 l/år.P 14 påsmøres med svamp inden vask I tabel 5.2.1 er resultaterne af
olieseparationstesten samt ABC-miljøvurderingen for disse kemikalier angivet. |
Tabel 5.2.1
Resultater af olieseparationstest og ABC-miljøvurdering af vaskemidler fra Virksomhed-2,
jf. kapitel 2.
|
Olieseparationtest
mg mineralsk olie/l |
A-stof
%-indhold |
B-tof
%-indhold |
P 16 |
360 |
0 |
0,7 |
P 5 |
30 |
100 |
0 |
P 13 |
510 |
0 |
<13 |
P 14 |
1.100 |
0 |
0,7 |
P 10 |
170 og 310 |
<15 |
<5 |
Testen viste altså, at både P 16, P 13 og specielt P 14 har ringe selvspaltende
egenskaber, mens koldaffedtningsmidlet P 5 tilsyneladende har rimelige
spaltningsegenskaber. På baggrund af disse resultater blev substitution af de tre
produkter med ringe selvspaltende egenskaber diskuteret. Fokus var naturligvis rettet mod
substitution af P 14. Dette affedtningsmiddel viste sig dog vanskeligt at substituere, da
det er specielt udviklet til at kunne fjerne rustpletter. Det blev foreslået, at
substituere til koldaffedtningsmidlet P 2. (P 2 viste 35 og 108 mg/l i separationstesten
(jf. tabel 2.3.2), men dette blev afvist i forventning om, at det ville tage for lang tid
at anvende, og at det ikke ville kunne fjerne rustpletter.
Det alkaliske affedtningsmiddel P 13 blev substitueret med et andet alkalisk
affedtningsmiddel (P 10), som i olieseparationstesten havde vist bedre resultater (170 og
310 mg/l). P 10 blev efter en afprøvningsperiode accepteret af Virksomhed-2 som substitut
for P 13.
P 10 blev udelukkende valgt ud fra de bedre selvspaltende egenskaber.
ABC-miljøvurderingen af P 10 viste imidlertid, at produktet indeholdt op til 15%
A-stoffer og op til 5% B-stoffer. Det er kationiske tensider, som udgør A-stofferne, og
EDTA som udgør B-stofferne. Set ud fra en helhedsbetragtning er det altså problematisk
at introducere P 10 fremfor P 13.
Autoshampoo-produktet P 16 blev ikke substitueret, da ingen af de testede
shampoo-produkter havde vist bedre selvspaltende egenskaber, jf. tabel 2.3.1.
Imens ovenstående undersøgelser og diskussioner stod på, var autoshampooproduktet P
16 - uden projektparternes viden - blevet substitueret med et andet shampoo-produkt som
led i klargøringsfolkenes løbende vaskemiddelsubstitutioner med henblik på besparelser.
P 16 var blevet anvendt som autoshampoo-produkt under første målerunde, og for ikke at
introducere nye produkter, som ikke var testet for olieseparerende egenskaber, stoppede
man brugen af den nye shampoo og vendte tilbage til P 16 i resten af
undersøgelsesperioden. Introduktion af nye vaskemidler mellem første og anden
må-lerunde ville have gjort måleresultaterne - og eventuelle forbedringer af
afløbskvaliteten - vanskeligere at tolke.
Samlet set blev resultatet af arbejdet med substitutioner af vaskemidlerne, at kun det
alkaliske affedtningsmiddel P 13 blev substitueret med P 10. De tre øvrige vaskemidler
blev bibeholdt i anden målerunde.
Tidligere analyser for mineralsk olie
Inden gennemførelsen af dette projekt var spildevandet fra vaskehallen hos
Virksomhed-2 blevet undersøgt som led i kommunens myndighedskontrol. Spildevandet blev
analyseret seks gange fra den 1. januar 1996 til den 14. januar 1997. Resultatet heraf
fremgår af tabel 5.2.2. Virksomhedens emissionsvilkår er 20 mg mineralsk olie/l.
Tabel 5.2.2
Analyseresultater for mineralsk olie (DS/R 208) målt af Høje-Taastrup Kommune ved
myndighedskontrol fra januar til december 1996.
|
1. kontrol mg/l |
2. kontrol mg/l |
3. kontrol mg/l |
4. kontrol mg/l |
5. kontrol mg/l |
6. kontrol mg/l |
Middel mg/l |
Mineralsk olie |
170 |
180 |
300 |
100 |
520 |
210 |
250 |
Tabel 5.2.2 viser, at der i 1996 blev målt overskridelser på 10 til 25 gange af
emissionsvilkåret på 20 mg/l.
Første målerunde- inden substitution
Forud for den i afsnit 5.2.2 beskrevne kemikaliesubstitution blev første run de af
måleprogrammet gennemført.
Første målerunde strakte sig over otte hverdagsdøgn i uge 38-39 1999 (den
20-28.09.99). Olieudskiller og sandfang blev tømt den 16. juni 1999.
Spildevandsflowet til sandfang blev målt med magnetinduktiv flowmåler, og der blev
udtaget stikprøver før og efter sandfang og olieudskiller, som blev analyseret for
mineralsk olie. Stikprøverne blev - så vidt det var praktisk muligt - udtaget således,
at prøven før sandfang og olieudskiller blev udtaget ca. 10 minutter før, prøven efter
sandfang og olieudskiller blev udtaget.
Anden målerunde-efter substitution
Efter substitutionen af det alkaliske affedtningsmiddel blev anden målerunde
gennemført. Den anden målerunde blev gennemført i uge 6 2000 (den 07- 11.02.00).
Olieudskiller og sandfang blev tømt den 13. januar 2000. Eneste forskel fra første
målerunde var, at flow- og vandmåling i anden målerunde var udeladt.
Resultaterne af henholdsvis flow- og vandmålinger fra første målerunde fremgår af
bilag 8, mens udvalgte flowgrafer fremgår af bilag 9. Det fremgår af flowgraferne, at
flowet i tilløbet til sandfanget ikke overstiger 0,4 l/s. Det betyder, at det målte
maksimale flow ligger omkring en faktor 10 under olieudskillerens kapacitet på 3,5 l/s.
Under første måleperiode registrerede Virksomhed-2 endvidere dagligt de
spildevandsproducerende aktiviteter (vask i vaskehal, vask med hedtvandsrenser samt
motorvask). Disse registreringer fremgår ligeledes af bilag 8. Resultaterne af
målingerne for mineralsk olie fremgår af tabel 5.2.3.
Analyseresultater
Tabel 5.2.3
Mineralsk olie (DS/R 208) i spildevand fra Virksomhed-2. Enheden er mg/l.
Dato og tidspunkt |
Før olieudskiller |
Efter Olieudskiller |
Første målerunde |
27.09.99, kl.12.00 |
22.000 |
30 |
27.09.99, kl.14.10 |
- |
170 |
28.09.99 |
33.000 |
140 |
Middel |
28.000 |
110 |
Anden målerunde |
08.02.00 |
1.000 |
170 |
09.02.00 |
360 |
110 |
10.02.00 |
- |
66 |
11.02.00 |
320 |
160 |
Middel |
560 |
130 |
Tabel 5.2.3 viser, at koncentrationen af mineralsk olie i spildevandet efter olieudskiller
lå på omkring samme niveau i anden målerunde (middel: 130 mg/l) set i forhold til
første målerunde (middel: 110 mg/l). Dvs. at der ikke kunne konstateres en effekt af
substitutionen af det alkaliske vaskemiddel.
Det fremgår endvidere, at koncentrationen af olie i spildevandet før olieudskilleren
i middel var omkring 50 gange højere end i anden målerunde set i forhold til
middelkoncentrationen i første målerunde. Denne store forskel kan forklares ud fra, at
der i sandfanget før olieudskilleren, hvor "førøverne blev udtaget, var et tykt
lag olie (fri fase) på overfladen, hvilket vanskeliggjorde en repræsentativ
prøvetagning. I anden målerunde var dette olielag ikke til stede i sandfanget, da det
var fjernet ved tømningen af sandfanget. Olien samles på overfladen af sandfanget, fordi
afløbet fejlagtigt er dykket under overfladen. Olien skal udskilles i olieudskilleren og
ikke i sandfanget
Tilstedeværelsen af den fri oliefase på overfladen i sandfanget i første målerunde
havde tilsyneladende ingen indflydelse på oliekoncentrationen efter olieudskiller, da de
målte niveauer er nogenlunde ens i første og anden målerunde. De målte
oliekoncentrationer på 110 til 170 mg/l efter olieudskiller er tilsyneladende emulgeret
olie, som ikke udskilles i olieudskilleren.
Emulgeringsgrad
Testen af emulgeringsgraden af spildevandet før olieudskiller blev ligeledes i første
målerunde forstyrret af den store mængde frie oliefase i sandfanget. Beskrivelsen af den
anvendte metode fremgår af bilag 7. Emulgeringsgraden angives i procent, og resultaterne
fra Virksomhed-2 fremgår af tabel 5.2.4.
Tabel 5.2.4
Emulgeringsgrad af spildevand fra Virksomhed-2 før olieudskiller.
Dato |
Før
Olieudskiller |
Første målerunde |
27.09.99 Overfase |
220.000 mg/l |
27.09.99 Underfase |
2.700 mg/l |
Emulgeringsgrad |
1% |
Anden målerunde |
10.02.00 Overfase |
2.400 mg/l |
10.02.00 Underfase |
190 mg/l |
Emulgeringsgrad |
8% |
Tabel 5.2.4 viser, at der i første målerunde blev målt meget høje oliekoncentationer i
både testens over- og underfase. Resultatet viser, at testen for emulgeringsgrad bliver
vanskelig gennemførlig, når der forekommer store mængder fri oliefase i spildevandet,
hvor prøverne er udtaget. Prøver fra et sandfang med fri oliefase kan vanskeligt udtages
repræsentativt, og prøven vil derfor ikke give et korrekt billede af
spildevandsstrømmen før olieudskiller. Anden målerunde, hvor der ikke var fri oliefase
i sandfanget, viste en mere realistisk emulgeringsgrad på omkring 8% med 190 mg/l i
underfasen. Denne koncentration stemmer overens med de målte koncentrationer efter
olieudskilleren.
Samlet set viser resultatet af måleprogrammet, at substitutionen af det alkaliske
vaskemiddel (P 13 blev substitueret med P 10) ikke medførte en forbedret afløbskvalitet
fra vaskehallen hos Virksomhed-2. Dette var for så vidt heller ikke ventet, da produktet
med de ringeste selvspaltende egenskaber (P 14) fortsat var i brug. Det emulgerede
olieindhold i spildevandet efter olieudskiller vurderes på denne baggrund primært at
være kemisk stabiliseret af de anvendte vaskemidler.
Rensegraden i olieudskilleren kunne i anden målerunde, hvor "førålingen antages
repræsentativ, beregnes til omkring 80% i middel. Dette understreger, at olieudskilleren
ikke fungerer efter hensigten på nuværende tidspunkt. En fjernelsesgrad på over 95% kan
sandsynligvis opnås gennem substitution af P 14. Men indenfor dette projektforløb var
substitution ikke umiddelbart mulig. Hertil var de driftsmæssige barrierer for store.
Virksomhed-2 bør indgå i et samarbejde med én eller flere vaskemiddelleverandører,
hvor nye mulige alternative vaskemidler testes for selvspaltende egenskaber og
efterfølgende testes i de praktiske arbejdsgange.
Substitution uden helhedsbetragtning
Det er en vigtig pointe, at produktsubstitutionerne bør ske ud fra en
helhedsbetragtning. Den gennemførte substitution af det alkaliske affedtningsmiddel (P 14
til P 10) skete med fokus på spaltningsevnen uden hensyntagen til, at der faktisk
forekommer op til 15% A-stoffer og op til 5% B-stoffer i P10. I P 14 er der kun 0,7%
B-stoffer (jf. afsnit 2.3). Ud fra en helhedsbetragtning er det uhensigtsmæssigt at
introducere nye A- og B-stoffer i spildevandssystemet. Generelt bør kun A-stoffer, som
består af oliedestillater, overvejes afledt med spildevandet, hvis det gennem en
olieseparationstest kan sandsynliggøres, at de vil blive tilbageholdt i olieudskilleren.
Rensning nødvendig efter substitutioner
Efter gennemførelse af substitution af vaskemidlerne med de ringe selvspaltende
egenskaber vil supplerende rensning med overvejende sandsynlighed være nødvendig for at
opnå en afløbskvalitet på omkring 10 mg mineralsk olie/l. Kombinationen af arbejdsgange
med højtryksspuler samt bilvaskeanlæg vil fortsat resultere i dannelse af stabile
olieemulsioner, som vil nødvendiggøre en efterfølgende rensning.
Virksomhed-2 har tidligere - og på foranledning af Høje Taastrup Kommune - forsøgt
med opsætning af et renseanlæg efter filtermateriale-princippet (jf. kapitel 4).
Renseanlægget blev placeret efter olieudskilleren, men mistede hurtigt virkningsevnen på
grund af overmætning med olie. Siden har anlægget været taget ud af drift.
Konkret kan strategien for Virksomhed-2 være følgende:
 | Substitution af vaskemidlet med de ringe selvspaltende egenskaber (P 14), hvilket
sandsynligvis vil øge olieudskillerens rensningsgrad betragteligt. Ovenstående
udviklingssamarbejde med kemikalieleverandører gennemføres |
 | Etablering af yderligere udskilningsbeholder for at øge opholdstiden i
olieudskillersystemet. Olieudskilleren til klargøringshallen, som ikke anvendes i
praksis, kan eventuelt forbindes i serie med olieudskilleren i anvendelse |
 | Efter gennemførelse af de foregående to trin kan det allerede etablerede renseanlæg
med filtermateriale genafprøves |
Hvis de eksisterende vaskemidler ikke kan substitueres af hensyn til arbejdsgangene i
vaskehallen, vil det være nødvendigt for virksomheden at investere i mere avancerede
renseteknologier såsom ultrafiltrering, inddampning m.m., jf. kapitel 5. Det vurderes i
denne situation at være mere hensigtsmæssigt for Virksomhed-2 at investere i mere
avancerede renseteknologier fremfor at investere i udbygning af olieudskillersystemet med
koalescensfilter m.m. En sådan udbygning vil som følge af gravearbejder og
anlægsinvesteringer være meget omkostningsfuld, uden at der vil være sikkerhed for, at
afledningerne reduceres effektivt.
2 Yderligere en virksomhed (Højgaard &
Schultz A/S) har deltaget i projektet, men udgik da ombygninger på virksomheden medførte
meget uregelmæssig brug af vaskepladsen, som var i projektets fokus.
6. Anbefalinger til reduktion af olieafledninger
Fremgangsmåde der kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse af
tilslutningstilladelse
I det nedenstående beskrives en generel fremgangsmåde til reduktion af
olieafledninger til brug for små og mellemstore virksomheder og kommuner i forbindelse
med kommunernes udarbejdelse af tilslutningstilladelser. De enkelte punkter i
fremgangsmåden er uddybet i rapportens foregående kapitler. Derefter er der opstillet
konkrete anbefalinger i relation til det praktiske arbejde med reduktion af
olieafledninger.
På baggrund af projektets erfaringer kan nedenstående generelle fremgangsmåde
anbefales til at undersøge mulighederne for at minimere afledningen af mineralsk olie
samt miljøskadelige vaskemidler. Fremgangsmåden er rettet mod processerne (1-6)
beskrevet i kapitel 1, og bør følges i den nævnte prioriterede rækkefølge.
Fremgangsmåden gennemføres når der er konstateret et konkret problem med olie i
spildevandet, og efter at der er foretaget en kortlægning af processerne, herunder vand-
og kemikalieforbrug.
Udgangspunkt
Udgangspunktet for fremgangsmåden er dels, at det eksisterende olieudskillersystem er
dimensioneret korrekt i forhold til spildevandsmængderne (vandstrømmen) fra de aktuelle
processer i henhold til SBIanvisningen (SBI, 1997). Dels at sandfang og olieudskiller
tømmes regelmæssigt og rettidigt i forhold til belastningen. Olieudskilleren bør
tømmes, når 75% af olieudskillerens maksimale kapacitet er nået, og sandfangene bør
tømmes, når de er halvt fyldte. Er der tale om en udendørs vaskeplads, skal der tages
højde for nedbørsbelastningen, jf. SBI-anvisningen.
Generel fremgangsmåde
Fremgangsmåden er følgende:
1. Ændrede arbejdsgange. Først undersøges mulighederne for at ændre
arbejdsgange med hensyn til at:
 | Undgå afledning til kloak. Grundlæggende bør det undersøges, om rengøring
uden brug af vand er en mulighed. Kan rengøringen foretages ved aftørring eller vask i
"lukket" vaskemaskine? |
 | Opsamle spild. Virksomheden undersøger, om der er specifikke aktiviteter, som er
hovedkilder til olien i spildevandet. Er det muligt at opsamle spildet, inden det blandes
med vand? |
 | Begrænse mekanisk emulgering. Virksomheden undersøger, om aktiviteter med
højtryksrenser kan gennemføres uden højtryk - eller ved lavere tryk - for at undgå
kraftig mekanisk emulgering. Anvendelse af varmt vand bør også overvejes. Dette skal ses
i sammenhæng med nedenstående vedrørende substitution af vaskemidler |
2. Substitution af vaskemidler. Dernæst undersøges muligheder for substitution
af vaskemidler gennem undersøgelse af vaskemidlernes:
 | Indhold af A- og B-stoffer. Kemikalieleverandøren dokumenterer procentvist
indhold af A- og B-stoffer i vaskemidlerne, jf. kapitel 2 og bilag 5. Det er
leverandørens opgave at dokumentere indholdet af A- og Bstoffer |
 | Evne til olieseparation. Vejledende undersøgelse af vaskemidlernes præstation i
laboratorietest med hensyn til evnen til at separere efter blanding af olie, vand og
vaskemiddel (jf. kapitel 2) |
 | Funktionsevne. Hvis de udvalgte vaskemidler ikke indeholder A- og B-stoffer og
har vist positiv evne til olie/vand-separation, vil sidste skridt inden substitution være
en praktisk test af vaskemidlernes rengøringsevne i forhold til processerne |
3. Renseteknologier. Hvis ikke ændrede arbejdsgange eller substitution af
vaskemidler kan reducere afledningen af mineralsk olie i tilstrækkeligt omfang, kan det
være nødvendigt at anvende supplerende renseteknologier. Følgende renseteknologier er
relevante i forhold til olieholdigt spildevand (jf. kapitel 4):
 | Batchvis henstand til separering |
 | Koalescens- og adsorptionsfilter |
 | Membranfiltrering |
 | Biofiltre |
 | Fældning og filtrering |
 | Inddampningsanlæg |
Membranfiltrering og inddampning/destillationsanlæg har det potentiale, at det rensede
vand kan genanvendes. Omvendt er disse renseteknologier mindre attraktive set ud fra
anskaffelsespris og driftsudgifter.
Konkrete anbefalinger i relation til arbejdet med reduktion af afledning af olieholdigt
processpildevand:
Separationstests giver kun grov indikation - konkrete undersøgelser er
nødvendige
 | De eksisterende olieseparationstests vurderes kun at give en grov indikation af
vaskemidlernes separationsevne ved afledning gennem olieudskiller. Der er derfor altid
behov for konkrete undersøgelser af virksomhedens spildevand, som viser, hvor lang
henstandstid der reelt er nødvendig, før spildevandet separerer. |
Tungere vægtning af iboende egenskaber
 | Ved valg af vaskemidler bør vurdering af indholdsstoffernes iboende miljø- og
sundhedsfarlige egenskaber (f.eks. som projektets ABCmiljøvurdering) altid vægtes
tungere end resultaterne af olieseparationstests. |
Behov for afklaring omkring separationstests
 | Både olieseparationstests, der bygger på visuelle bedømmelser, og tests som bygger
på analyser, giver betydelige relative afvigelser. For at kunne anvende
olieseparationstests er der behov for afklaring af, hvilke kemisk/ fysiske egenskaber ved
vaskemidler, som kan medføre gode separationsevner, og om det overhovedet er realistisk
at opnå sådanne egenskaber for alkaliske affedtningsmidler og shampoo. Under hensyntagen
til disse forbehold kan f.eks. testmetoden (DB TL 91881, modificeret) fra dette projekt
anvendes som indledende undersøgelse af vaskemidlers separationsevner (jf. bilag 3).
Testen bør udføres ved mindst tre forskellige henstandstider f.eks. 5, 30 og 120
minutter, og der bør altid foreligge dobbelttests og dobbeltanalyser, som kan indikere
afvigelsen på resultaterne. |
Selvspaltende koldaffedtningsmidler bør anbefales med forbehold
Visse koldaffedtningsmidler - produkter uden
emulgatorer - viste positive selvspaltende egenskaber i projektets undersøgelser. Det er
dog ud fra en miljømæssig helhedsbetragtning betænkeligt at anbefale anvendelse af
disse petroleumsbaserede affedtningsmidler. Petroleumsdestillater er samlet grupperet som
A-stoffer og er dermed uønskede i kloaksystemet. Derfor bør koldaffedtningsmidler kun
anvendes, hvor virksomheden kan dokumentere, at oliedestillaterne enten opsamles efter
brug eller udskilles effektivt i olieudskilleren.
Vandbaserede vaskemidler kræver lang henstandstid
 | De vandbaserede vaskemidler (alkaliske affedtningsmidler og shampooprodukter) viste alle
ringe selvspaltende egenskaber inden for de 5 minutter, som var testens henstandstid i
dette projekt. Blindprøver bestå-ende af olie og vand viste klar adskillelse efter fem
minutter. Der er behov for længere henstandstider, før olie/vandblandingen med disse
vaskemidler vil separere. Det betyder, at det ikke er muligt at forbedre udskilningen i en
traditionel olieudskiller med en reel gennemløbstid på 5- 10 minutter gennem
kemikaliesubstitution til alternative vandbaserede vaskemidler. Gennemløbstiden bør
erfaringsmæssigt generelt være over 2 timer (helst over et døgn), før spildevand med
vandbaserede vaskemidler separerer. Anvendelse af vandbaserede affedtningsmidler bør
derfor altid følges af en konkret vurdering af, om batchvis henstand af spildevandet er
nødvendig. |
Supplerende rensning nødvendig ved afledning af større mængder emulgeret olie
Supplerende rensning (eller opsamling af
vaskevandet) er generelt nødvendig til spildevand fra processer, som medfører afledning
af større mængder emulgeret mineralsk olie, såsom motorvask, afvoksning og
undervognsvask. Substitution af vaskemidler og ændring af arbejdsgange kan forbedre
olieudskillerens rensningsgrad betragteligt og kan dermed få olieudskilleren til at
fungere som en effektiv forrensning inden en supplerende rensning.
Mulige billige renseteknologier
De billigste supplerende renseteknologier i form af adsorptionsfiltre er
tilgængelige fra anlægspriser omkring 40.000 kr. (2000-priser) med driftsudgifter til
filterskift på omkring 4.000-16.000 kr. pr. år. Alternativt kan lavtteknologisk batchvis
henstand også anvendes. Supplerende renseteknologier kræver dog oftest, at de største
oliemængder er separeret fra ved forrensning i den eksisterende olieudskiller. Derfor vil
det til stadighed være hensigtsmæssigt, at olieseparationen sker så hurtigt som muligt.
For traditionelle koalescensfiltre inklusiv olieudskiller og gravearbejde vil
anskaffelsesomkostningerne være 100.000-160.000 kr. afhængig af kapaciteten.
ASTM D 1401 - 91. Standard Test Method for Water Seperability of Petroleum Oils and
Syntethic Fluids.
Cassel, Eva (2000). Materiale fremsendt af Eva Cassel, Akzo Nobel. August 2000.
Christensen, Lars Bo; Arvin, Erik; Jensen, Bjørn. 1987. Olieprodukters
opløselighed i grundvand. DTH 1987.
Dansk Industri, Dansk Metal og Motorbranchens Arbejdsgiverforening (1999). Keminøglen
Liste over kemiske produkter i autobranchen - anvendelse, sundhed og miljø. Dansk
Geo-servEx a/s. Marts 1999.
Dansk Teknologisk Institut. Emulgeret olie. Indlæg på temadag om olieholdigt
spildevand 26. feb. 1992 på Dansk Teknologisk Institut i Århus.
Deutschen Bundesbahn. Prüfmethode für das Abwasser von wässrigen
Rei-nigungsmitteln. TL 91881 Blatt 6 Punkt 6.
DIN 34409-17. Deutsche Einheitsverfaren zur Wasser-, Abwasser- und
Schlamuntersuchung, Summariche Wirknungs- und Stoffkenngränsen. Bestimmung von
schwerflügtigen lipophile Stoffen (Seidepunkt 250) H 17. 1981-05.
DIN 38409/18. Deutsche Einheitsverfaren zur Wasser-, Abwasser- und
Schlamuntersuchung; Summariche Wirkungs- und Stoffkenngränsen. Gruppe H. Bestimmung
von Kohlenwasserstoffen. 1981-02.
DIN 38409/19. Deutsche Einheitsverfaren zur Wasser-, Abwasser- und
Schlamuntersuchung, Summariche Wirkungs- und Stoffkenngränsen. Gruppe H. Bestimmung
der direkt abscheidbaren lipophilen. Leichtstaffe (H19) 1986-02.
dk-TEKNIK. Produced water treatment on offshore installations. April 2000.
DS/R 208 (1980). Vandundersøgelse. Olie og fedt. Gravimetrisk metode.
DS/R 209 (1980). Vandundersøgelse. Olie og fedt. Infrarød spektrofotometrisk
metode.
DTI-Miljøteknik. Temadag: 26. feb. 1992. Spildevand med emulgeret olie:
prøvetagning, analysemetode m.m.
Esbjerg Kommune. Vejledning om drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere
og sand- og slamfang. 2. udgave november 1997.
Jan Olsson, aktieselskab. Et renere vandmiljø med separationsteknologi.
Salgsbrochure.
King County, Washington, 1995. Department of Natural Resources: SQG Oily Wastewater
Management Study Executive Summary.
hhtp://www.metrokc.gov.hazwaste/lhwmp/oilywaste.html
KEMI (1995). Tillsynsprojekt produkter för fordonstvätt - Med hänsyn til miljön.
Rapport från kemikalieinspektion 7/95. Sverige 1995.
Miljø- og energiministeriet (1996). Bekendtgørelse nr. 823, 1996.
Miljø- og energiministeriet (1997). Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om
affald.
Miljøstyrelsen (1990). Effektivisering af olieudskillere. Spildevandsforskning
fra Miljøstyrelsen nr. 12, 1990.
Miljøstyrelsen (1992). Afledning af olieholdigt processpildevand.
Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 37, 1992.
Miljøstyrelsen (1993). Brancheorientering fra galvanoindustrien. Kapitel 8: Eksempler
på renere teknologiløsninger i danske galvanovirksomheder. Orientering nr. 6, 1993.
Miljøstyrelsen (1994). Tilslutning af industrispildevand til kommunale
spildevandsanlæg. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1994.
Miljøstyrelsen (1996). Informationssystemet om renere teknologi (RENTEK). 1996.
Miljøstyrelsen (1997). Miljøfremmede stoffer i husholdningsspildevand.
Miljøprojekt nr. 357 1997.
Miljøstyrelsen (1998). Udkast til: Liste over kemiske produkter i autobranchen.
Anvendelse, sundhed og miljø. Dansk Geo-servEx a/s. 1998.
Naturvårdsverket. Nr. 10 1975.
Miljøstyrelsen (2000). Bilvaskehaller - spildevandsbelastning og
recirkule-ringsteknologi.
Miljøprojekt nr. 537. Nielsen, Ulf; Pedersen, Bodil Mose; Knudsen, Hans Henrik m.fl.
Nordisk Miljömärkning (1997). Miljömärkning av Bilvårdsprodukter.
Kriteriedokument 6. februar 1997 - 11. augusti 2000 Version 2.1. 1997.
Rørcentret DTI (1994). Benzin og olieudskilleranlæg på servicestationerVedledning
i projektering, dimensionering, udførelse og drift. 1994.
Rørcentret DTI (1995). Olieudskilleranlæg - Erfaringer med tømningsordninger samt
forslag til regulativer for tømning og indretning. 1995.
SBI-Anvisning 185 (1997).Afløbsinstallat oner .Staten byggefor kningsin stitut
1997.
SNV 3896 (1991). Statens Naturvårdsverk. Bestämning av fetthalten.
U.S. Air Force: Oil/Water Separators hhtp://west2net.org/facts/USAF3.HTM
ÖNORM B 5105 (1996). Abwasserverhalten von Washmitteln für gewerbliche und
industrielle Anvendung in Kfz-Werkstätten, Garagen, Tankstellen und einschlägigen
Nebenbetrieben. 1996 10 01.
Se her
Oversigt over kemikalieleverandører
Nedenstående leverandører har alle deltaget i projektet med et eller to
produkter, som er blevet testet for olieseparerende egenskaber. Otte af leverandørerne
har endvidere opgivet sammensætning af deres produkter, som er blevet anvendt til
miljøvurdering efter ABC-metoden.
 | Akzo Nobel A/S |
 | Diversey Lever A/S |
 | Kemi Service A/S |
 | Shell Kemi A/S |
 | Strövelskemi Danmark A/S |
 | Knud E. Dan A/S |
 | Vibe Autokemi Aps |
 | Chemex Products A/S |
 | Samsom Enviro A/S |
 | Novadan A/S |
 | DST-Kemi A/S |
 | Castrol A/S |
 | Leif Dige A/S |
 | PLUM A/S |
 | Esbjerg Oiltool A/S |
Test af vaskemidlers evne til olie/vandseparation Prüfmetode für das Abwasser von
vässringen Reinigungsmittel Indledning
Ved rengøring af overflader, der er belagt med olieholdigt snavs, påføres overfladen
rengøringsmiddel i en bestemt brugskoncentration. Efterfølgende skylles
rengøringsmidlet af. Det resulterende spildevand indeholder olie.
Ikke-stabilt emulgeret olie i spildevand kan udskilles i en olieudskiller.
Testen simulerer den situation, hvor spildevand, der genereres ved rengøring af
overflader belagt med olieholdigt snavs, efterfølgende passerer en olieudskiller.
Ved testen måles oliekoncentrationen i vandfasen efter en adskillelsesperiode på 5
minutter. Oliekoncentrationen bestemmes som en middelværdi af tre bestemmelser.
Testen er baseret på Deutschen Bundesbahn TL 91881, Blatt 6.
Udstyr
Glasbæger 3.000 ml
Magnetomrører 800 omdrejninger/min
Stangmagnet 7 x 40 mm
Laboratorieomrører 800
omdrejninger/min
Vingeomrører 60/15 mm
Skilletragt 2.500 ml
Analyse til bestemmelse af oliekoncentration i spildevand (DS/R 208)
Udførelse
1. |
I et bægerglas (3.000 ml) fyldes 100 ml vaskemiddel i den anbefalede
brugskoncentration, og der tilsættes 2,0 g olieblanding (80 vægt % GTX 3 benzinmotorolie
og 20 vægt % RX super dieselmotorolie). Blandingen omrøres med en stangmagnet og en
magnetomrører i 5 minutter. |
|
2. |
Blandingen tilsættes straks 1.900 ml ledningsvand (12-20..dH) efterfulgt af omrøring med en laboratorieomrører
med vinger. Omrøring i 5 minutter i halv højde. |
|
3. |
Blandingen hældes straks i en skilletragt, og efter 5 minutter udtages de
nederste 1.000 ml, som sendes til analyse (DS/R 208). |
|
4. |
Eventuelt udføres punkt 3 efter 30 eller 120 minutter afhængig af den
aktuelle gennemløbstid for den olieudskiller, undersøgelsen er relateret til. |
Resultater
1. |
Navnet på det testede rengøringsmiddel |
2. |
Oplysninger om rengøringsmidlets indholdsstoffer |
3. |
Brugskoncentrationen for det testede rengøringsmiddel |
4. |
Oliekoncentrationen i vandfasen (mg/l) |
5. |
Beregning af udskilningsprocenten: Udskilningsprocent = (oliekoncentration
målt i mg/l) 20 100/ 20000 mg/l |
Olie/fedt-resultater fra olieseparationstest
|
Type |
Testkoncen-
tration |
1. Målerunde |
2. Målerunde |
Olie |
Fedt |
Olie |
Fedt |
P1 |
Koldaffedt. |
10% |
2259 |
260 |
|
|
P2 |
Koldaffedt. |
2% |
108 |
17 |
38 |
< 2 |
P3 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
5.2 |
9 |
9 |
< 2 |
P4 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
2968 |
60 |
|
|
P5 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
26.7 |
15 |
9 |
20 |
P6 |
Koldaffedt. |
Ufortyndet |
2533 |
1300 |
|
|
P7 |
Alkalisk affedt. |
10% |
541 |
310 |
|
|
P8 |
Mikroaffedt. |
20% |
459 |
390 |
|
|
P9 |
Alkalisk affedt. |
10% |
207 |
110 |
|
|
P10 |
Alkalisk affedt. |
10% |
169 |
56 |
310 |
120 |
P11 |
Alkalisk affedt. |
25% |
384 |
410 |
|
|
P12 |
Alkalisk affedt. |
10% |
325 |
400 |
|
|
P13 |
Alkalisk affedt. |
|
|
|
630 |
< 2 |
P14 |
Sur affedt. |
Ufortyndet |
1108 |
340 |
950 |
81 |
P15 |
Shampoo |
20% |
400 |
250 |
|
|
P16 |
Shampoo |
5% |
362 |
130 |
|
|
P17 |
Shampoo |
4% |
318 |
64 |
|
|
P18 |
Shampoo |
10% |
960 |
290 |
|
|
P19 |
Shampoo |
2% |
461 |
120 |
|
|
P20 |
Shampoo |
33% |
437 |
110 |
|
|
P21 |
Shampoo |
10% |
359 |
62 |
|
|
|
|
|
45.7 |
< 2 |
35 |
< 2 |
Beskrivelse af ABCmiljøvurderingsmetode
Inddelingen i ABC-stoffer sker efter følgende kriterier:
A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet.
Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste tilgængelige teknologi.
Gruppen omfatter:
 | Stoffer, der er vurderet at kunne medføre uhelbredelig skadevirkning over for
mennesker, og som skal mærkes med en eller flere af risikosætningerne: |
|
|
- |
R39, R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 og R64 |
|
 | Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstest (OEDC, 1993) og desuden
er karakteriseret ved følgende egenskaber: |
|
|
- |
Høj akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk,
krebsdyr, alger), som angivet ved EC50 =1
mg/l, eller |
|
|
- |
Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer For stoffer, der
betegnes som let nedbrydelige, kræves det, at OECD's kriterier for "let
nedbrydelighed" i aerobe nedbrydelighedstest er opfyldt (OECD 301A-F) (OECD, 1993). |
Let nedbrydeliged
EC50 beskriver et stofs toksicitet over for vandlevende organismer og
angiver den koncentration af stoffet, der medfører en nærmere defineret effekt på 50%
af en gruppe testorganismer. Ifølge miljøfareklassifikationen (Miljøministeriet, 1993)
betegnes stoffer med EC50 =1 mg/l som meget
giftige over for vandlevende dyr og planter.
EC
Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i
forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log
P ow =3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre
der foreligger en forsøgsmæssig bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), der er mindre end
eller lig med 100.
B: Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder, at
miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For udvalgte stoffer er der
fastsat vejledende grænseværdier. Disse stoffer bør ligeledes reguleres efter
princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.
Gruppen omfatter:
 | Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstest og desuden er
karakteriseret ved en middel akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk,
krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC50 <100 mg/l |
 | Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed
for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller
begge af følgende kriterier: |
-EC50<10 mg/l
-Potentielt bioakkumulerbare (log P ow ====3)
Anaerobe betingelser
Der er endnu ikke standardiserede kriterier for let nedbrydelighed under anaerobe
betingelser, det vil sige forhold, hvor molekylært ilt ikke er til stede.
Vejledende grænseværdier
Fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledning til kommunale renseanlæg
sker ud fra stoffernes miljøkvalitetskriterier (nul-effekt koncentrationer), deres
fjernelse i renseanlæg, fortynding ved udledning til vandområ-der samt
jordkvalitetskriterier med hensyn til udbringning af slam på jord.
Det er dog ikke formålet at fastsætte grænseværdier i nærværende projekt, men
alene at anvende kategoriseringen for at kunne sammenligne potentiel miljøbelastning fra
forskellige kemikalier og grupper af kemikalier.
C: Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse
af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal således begrænses
ud fra ressourcebesparelseshensyn og eventuelle effekter på renseanlæg og vandområde.
Gruppen omfatter:
 | Stoffer, der er let nedbrydelige i OECD's screeningstest |
 | Stoffer, der ikke er let nedbrydelige, under forudsætning af, at stofferne har en
toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC50 > 100 mg/l, og
at stofferne ikke er potentielt bioakkumulerbare (log Pow < 3) |
Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for
akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede
effekter, idet stofferne er biologisk let nedbrydelige, men under forhold, hvor der ikke
sker optimal fjernelse af stofferne i renseanlægget, kan udledningen være årsag til
toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud
fra stoffernes fysisk/kemiske påvirkning af kloakledninger, pumpestationer m.m. Det skal
desuden bemærkes, at afledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk
af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt.
Nitrifikationen sker samtidig med biologisk nedbrydning af organiske stoffer.
ABC-scorer tildelt enkeltstoffer/stofgrupper.
Stofnavn (kodet) |
Stofnavn |
CAS nr. |
ABCscore |
Alkoholethoxylat 1 |
Fedtalkoholethoxylat |
* |
c |
Alkoholethoxylat 2 |
Fedtalkoholethoxylat |
* |
c |
Alkoholethoxylat 3 |
|
* |
C |
Alkoholethoxylat 4 |
Fedtalkoholethoxylat (C9/C11) |
|
c |
Alkylbenzensulfonat |
|
* |
B |
Alkylbenzensulfonat |
|
* |
b |
Alkylbenzen |
|
* |
C |
Alkylbetain |
Alkylamincarboxylat |
* |
c |
Glycol 1 |
|
* |
C |
Glycol 2 |
|
* |
C |
Ethanolamid |
|
* |
C |
Gummi |
|
* |
c |
Kompleksbinder 1 |
|
* |
B |
Kompleksbinder 2 |
|
* |
i.v. |
Kompleksbinder 3 |
Phosphonsyre-forbindelse |
* |
B |
Kompleksbinder 4 |
|
* |
b |
Kvarternær ammonium-forbindelse |
|
* |
a |
Methoxyethoxy-forbindelse |
|
* |
c |
Natrium metasilikat 1 |
Natrium metasilikat |
* |
c |
Natrium metasilikat 2 |
Natrium metasilikat |
|
c |
Natriumhydroxid |
Natriumhydroxid |
1310-73-2 |
C |
Råoliedestillat |
|
64742-47-8 |
A |
Råoliedestillat 2 |
|
64742-48-9 |
A |
Syre |
Oxalsyre |
144-62-7 |
C |
Terpen |
|
* |
C |
* CAS nr. er bekendt, men er af fortrolighedshensyn ikke angivet
her i.v. Ikke vurderet
Test af spildevandets emulgeringsgrad
Til bestemmelse af emulgeringsgraden af det spildevand, som tilledes olieudskilleren,
er der i projektet anvendt en simpel test af spildevandets evne til at udskille oliefasen
fra vandfasen. Metoden er en modificeret udgave af DIN 38409/19 om bestemmelse af
"direkte udskilbare lipophile væsker med lav massefylde".
Emulgeringstesten foretages på spildevand udtaget før olieudskiller. Der udtages 10
liter spildevand i en glasflaske med aftapningshane i bunden.
Herefter henstår beholderen i 5 minutter, hvorefter de nederste 9 l (underfasen)
aftappes til en glasflaske. Den resterende 1 l (overfasen), som er tilbage i beholderen
bringes til laboratoriet i denne beholder. Overfasen formodes at indeholde den let
udskilbare del af prøvens olieindhold.
Begge glasflasker med henholdsvis underfase og overfase bringes til laboratoriet til
analyse for olie/fedt (DS/R 208).
Emulgeringsgraden i % bestemmes ud fra følgende:
Emulgeringsgrad (%) = Underfase * 100 / Overfase + Underfase
Virksomhed1
|
Flow
m3/d |
Vand-
forbrug
m3/d |
Aktiviteter (antal) |
Vask af truck |
Vask af kæder |
Diverse |
Man. 20.09.99 |
1,73 |
|
|
|
|
Tir. 21.09.99 |
1,54 |
1,8 |
3 |
|
2 |
Ons. 22.09.99 |
0,53 |
0,8 |
3 (5 timer) |
(Vask af hal) |
3
(25 minutter) |
Tor. 23.09.99 |
0,62 |
0,7 |
3 (30 minutter) |
|
7 (35 minutter) |
Fre. 24.09.99 |
0,31 |
0,3 |
2 (25 minutter) |
2 (30 minutter) |
1 (5 minutter) |
Man. 27.09.99 |
|
0,8 |
5 (5 timer) |
1 |
3 (1,5 timer) |
Tir. 28.09.99 |
|
1,2 |
1 (1,5 timer) |
2 |
4 (4,5 timer) |
Virksomhed2
|
Flow
m3/d |
Vand-
forbrug
m3/d |
Aktiviteter (antal) |
Vask i anlæg |
Vask med hedtvand |
Motorvaskse |
Man. 20.09.99 |
1,67 |
* |
15 |
13 |
4 |
Tir. 21.09.99 |
2,38 |
* |
15 |
9 |
5 |
Ons. 22.09.99 |
2,62 |
* |
14 |
8 |
3 |
Tor. 23.09.99 |
2,27 |
* |
13 |
11 |
7 |
Fre. 24.09.99 |
3,04 |
* |
20 |
16 |
1 |
Man. 27.09.99 |
|
* |
12 |
13 |
4 |
Tir. 28.09.99 |
|
* |
10 |
9 |
2 |
* Ikke entydige aflæsninger af vandmålere.
|