4.1.1 Græsarealer
Der er ingen udvikling i anvendelse af pesticidfri metoder til græspleje. Den
indbyrdes rangorden mellem metoderne er den samme som i 1995.
4.1.2 Beplantede arealer
Metoderne til ukrudtsbekæmpelse i beplantninger har ikke udviklet sig fra 1995 til
1999. Der er en øget anvendelse af jorddækningsmaterialer, men generelt er arealtypen
præget af lavteknologiske driftsmetoder uden den store udvikling.
4.1.3 Befæstede arealer
På befæstede arealer er anvendelsen af flammebehandling blevet fordoblet, og er
nu den mest anvendte pesticidfri metode til ukrudtsbekæmpelse af alle. Dampbehandling
anvendes af 9 % af de, der har svaret, at de anvender pesticidfri metoder.
I spørgeskemaet var der mulighed for at angive, hvilken fordyrelse anvendelsen af de
pesticidfri metoder giver i forhold til traditionel drift med pesticider. Det anføres i
besvarelserne, at pesticidfri drift af græsarealer bliver fra 10 % til fire gange dyrere
uden brug af pesticider. De statslige arealforvaltere driver ikke græsarealer til
boldspil, men typisk græsarealer der fungerer som pryd eller som udfyldning f.eks. ved
tekniske anlæg. Desuden drives en række ekstensive græsarealer med græsning eller
høslet.
For beplantede og befæstede arealer er besvarelserne sammenfaldende. Der er
besvarelser, der anfører fra 5 % dyrere drift uden brug af pesticider over hhv. tre og
fire gange dyrere, til flere der anfører otte gange dyrere drift. En enkelt anfører, at
driften uden brug af pesticider bliver 30 gange dyrere. Dette udsagn synes dog ikke at
være realistisk.
De store arealforvaltere med ansvar for tekniske anlæg, Banestyrelsen og
Vejdirektoratet, fremhæver de økonomiske konsekvenser, som overgang til pesticidfri
drift kan medføre på hhv. jernbanearealer og statsveje, idet de dog samtidig
forudsætter, at der udvikles praktisk egnede metoder som erstatning.
Skov- og Naturstyrelsen har opgjort meromkostninger ved pesticidfri skovdrift.
Meromkostningerne til skovrejsning på tidligere agerjord og til plantning af hhv.
løvskov og nåleskov udgør 3-7.000 kr. per hektar for hele kulturperioden. Disse beløb
svarer til ca. fire gange omkostningerne ved brug af pesticider. Tilsvarende
meromkostninger gælder for pyntegrøntarealer, idet der her dog kan være tale om meget
store udsving betinget af areal- og årsvariationer. For pyntegrøntarealer kan der
endvidere blive tale om mindskede indtægter som følge af forringet produktkvalitet.
Pesticidfri drift af Skov- og Naturstyrelsens planteskolearealer medfører en merudgift
på 20.000 kr. per hektar, svarende til en forøgelse på 65 %. For naturarealer og
publikumsarealer er meromkostningen på op til 5.000 kr. per hektar. For naturarealernes
vedkommende er meromkostningen begrundet i bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, der lokalt
kan dominere naturarealer.
Ifølge Skov- og Naturstyrelsen vil udfasning af pesticider til snudebillebekæmpelse
med det nuværende videnniveau få økonomiske konsekvenser for statsskovene. Op til
200-400 % efterbedring af nåletræskulturer og en markant forlænget kulturperiode kan
blive resultatet. Der forestår således fortsat en betydelig udfordring ved udfasning af
pesticider i statsskovene.
4.3.1 Arbejdsministeriet
Besvarelserne fra Arbejdsministeriet omfatter to AMU-centre, hvor grundene ejes af
Arbejdsministeriet og fire lokale kredse af Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedsstyrelsen
oplyser, at der ikke er udarbejdet en egentlig handlingsplan for Arbejdsministeriets
område.
Det ene AMU-center har intet pesticidforbrug og oplyser, at de kun anvender alternative
bekæmpelsesmidler i begrænset omfang. Det andet AMU-center har stort set udfaset
pesticiderne og har udarbejdet en handlingsplan, der tilsigter et totalt stop før år
2003. De fire kredse af Arbejstilsynet der har svaret anvender ingen herbicider. Dette
skal ses i sammenhæng med deres begrænsede udearealer.
4.3.2 By- og Boligministeriet
Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter slotte og historiske haver i hele landet.
Derudover forvalter de også bygninger, der huser centraladministrationen i København og
Nordsjælland. Deres iværksatte handlingsplan arbejder frem mod et stop inden år 2003.
Der er allerede et principielt stop for brug af pesticider, der kun fraviges ved brug af
kontaktherbicider på faste belægninger.
Der er en række psykologiske barrierer for at stoppe, fordi de der besøger et
historisk haveanlæg eller arbejder i centraladministrationen forventer, at sådanne
anlæg skal være fri for udkrudt. Derudover angiver besvarelsen en række tekniske
barrierer for ophør med brugen af pesticider.
Bekæmpelse på faste belægninger giver stadig store problemer. Det gælder især de
store arealer, der udgøres af brosten, knoldebro mv., hvor de anlægstekniske krav ikke
er opfyldt for så vidt angår fugebredde, fugemateriale m.m. Slots- og Ejendomsstyrelsen
samarbejder med Skov & Landskab (FSL) om at afprøve pesticidfri metoder
på disse belægningstyper. De foreløbige resultater viser, at behandlingsfrekvensen skal
øges fra to til tre gange per år til to gange per måned i vækstsæsonen, hvilket
betyder, at behandlingsomkostningen øges ca. fem gange. Desuden skal der investeres i
dyrt specialudstyr, der stadig er under udvikling.
Slots- og Ejendomsstyrelsen forestår nogle historiske produktioner i en række
orangerier. Det anføres, at det ikke er muligt at opretholde de ønskede kvaliteter med
de nuværende alternative midler, selvom der gennem flere år er forsøgt med biologisk
bekæmpelse. Den fremtidige orangeridrift vil derfor kræve revurdering af kulturer,
hvorved historisk viden går tabt og vil kræve bygning af karantænehuse. Ligeledes
vurderer Slots- og Ejendomsstyrelsen, at det ikke er muligt at undgå brug af insekticider
og fungicider i rosenhaverne i bl.a. Rosenborg Have og Fredensborg Slotshave.
Total udfasning af pesticider inden for Slots- og Ejendomsstyrelsens område vil
betyde, at en række særlige havekulturer ikke vil kunne dyrkes tilfredsstillende, idet
eksotiske planter fra andre himmelstrøg er mere udsatte for insekt- og svampeangreb.
4.3.3 Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet har intet forbrug på deres institutioner og har ingen
overordnet handlingsplan for udfasning af pesticider. Der er indkommet tre besvarelser fra
styrelser, der har egne arealer, de forvalter. Den ene af disse har siden 1995 haft den
betingelse i deres udbud af driftsopgaven, at der ikke må anvendes kemiske
bekæmpelsesmidler. En anden stoppede i 1998. Den sidste har ikke noget forbrug af
pesticider og har derfor ingen plan om at udarbejde en handlingsplan. Herudover findes der
tre styrelser i Erhvervsministeriet, der ikke har egne arealer og derfor ikke har svaret
på undersøgelsen.
4.3.4 Forskningsministeriet
Fra Forskningsministeriet er der indkommet besvarelser fra ti universiteter,
højere læreanstalter og forskningscentre. Forskningsministeriet angiver selv, at
besvarelserne kan anses for fyldestgørende for ministeriets område. Besvarelserne
dækker over store campus'er på en række af universiteterne. Størsteparten har egne
gartnerafdelinger eller driftsafdelinger, hvilket afspejles i et stort kendskab til
driften af områderne og en stor spændvidde i anvendelsen af alternative
bekæmpelsesmetoder.
Ud af de ti besvarelser er fire stoppet før 1999, fire er stoppet 1. januar 2000, og
en oplyser at have stoppet medio 2000. Ud af de fire, der først stopper i år 2000, har
de to haft et ganske lille forbrug til nogle helt specielle formål. Det sidste
universitet oplyser, at de ikke har iværksat nogen handlingsplan og ikke umiddelbare har
intentioner om at stoppe, idet de afventer udviklingen af alternativer til
pesticidanvendelse. I regi af Forskningsministeriet drives forsøg inden for jordbrug,
hvilket jf. aftalen ikke er omfattet af udfasningen. Forskningsministeriets område
opfylder således generelt hensigten i aftalen om afvikling af pesticider, der tilsiger,
at staten skulle være stoppet med anvendelsen 1. januar 2000.
4.3.5 Forsvarsministeriet
Inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde er Farvandsvæsenet ophørt med
brugen af pesticider med udgangen af 1998. En pesticidhandlingsplan angiver, at på
Forsvarskommandoens områder er det besluttet at ophøre per 1. januar 2002. Tilsvarende
tages der initiativ til, at der på bortforpagtede landbrugsarealer sker et stop snarest
efter 2002. Forsvaret undtager dog på forhånd flyvefelter og rullebaner i umiddelbar
nærhed af installationer, indtil anvendelige alternativer er udviklet. Det fremgår ikke
af besvarelsen, hvilke konkrete problemer der er tale om, eller i hvilket omfang der
søges efter alternative metoder. Forsvarskommandoen vil lade eventuel ibrugtagning af
alternative metoder fremgå i forbindelse med den årlige aflæggelse af grønt regnskab.
Hjemmeværnskommandoens område følger aftalen, indgået med amter og kommuner, og vil
have udfaset deres brug af pesticider inden 1. januar 2003.
Forsvarets Bygningstjeneste anvender kun pesticider i forbindelse med drift af
forsvarets skovarealer og har besluttet at ophøre hermed medio år 2000, såfremt det
ikke har væsentlige sikkerheds- eller driftsmæssige konsekvenser.
4.3.6 Fødevareministeriet
Danmarks JordbrugsForskning har udarbejdet en handlingsplan for reduktion af
Fødevareministeriets pesticidforbrug. Heri indgår, at forbruget på befæstede og
grønne arealer udfases i år 2000. Handlingsplanen knytter sig til Miljø- og
Energiministeriets interne cirkulære om afvikling af plantebeskyttelsesmidler.
Cirkulæret fritager forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver samt opgaver til
fremme af metoder, der reducerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på ikke
offentlige arealer.
4.3.7 Indenrigsministeriet
Under Indenrigsministeriet hører Beredskabsstyrelsen med tilhørende
beredskabscentre, indkvarteringscentre samt tilhørende institutioner. I alt er der herfra
indkommet 15 besvarelser. Der er tillige indkommet besvarelser fra 13 statsamter og en
styrelse, hvoraf de fire statsamter ikke varetager driften af udearealer. Deres
besvarelser indgår derfor ikke i behandlingen af resultaterne.
Et enkelt statsamt henviser til Indenrigsministeriets interne cirkulære om forbud mod
brug af plantebeskyttelsesmidler, der trådte i kraft 1. oktober 1999. Generelt er der
intet eller kun et lille forbrug, hvilket bl.a. skal tilskrives det forhold, at der
primært er tale om kontorejendomme i bymæssig bebyggelse. Et enkelt statsamt har opnået
dispensation hos Indenrigsministeriet til at lade en fremmed entreprenør anvende
pesticider i år 2000, idet det var indeholdt i en kontrakt, der var indgået før
cirkulærets ikrafttræden.
Ud af de 15 besvarelser fra Beredskabsstyrelsen med tilhørende institutioner angiver
de 11, at de driver deres arealer uden brug af pesticider. De øvrige fire har vedtaget
handlingsplaner for at stoppe brugen senest 2003.
4.3.8 Justitsministeriet
Fra Justitsministeriet er der indkommet besvarelser fra to styrelser og 13
fængsler under Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I besvarelsen fra Rigspolitichefen henvises til undersøgelsen af forbruget i 1995, som
Rigspolitichefen vurderer til at være minimalt i forhold til Justitsministeriet som
helhed. I forlængelse af det, og som opfølgning på Miljø- og Energiministerens
initiativer til udfasning, har Rigspolitichefen ved rundskrivelse til politidirektører og
politimestre anmodet om, at pesticidforbruget blev afviklet inden 1. januar 2000. Dette
blev i februar 2000 indskærpet som et direkte forbud ved kundgørelse til landets 54
politikredse. Som følge af det minimale forbrug på politiets arealer i 1995 finder
Rigspolitichefen ikke, at værdien af en præcis opgørelse i politikredsene vil modsvare
det arbejde, der vil være forbundet med at indhente oplysningerne. Desuden antager
Rigspolitichefen, at forbruget er faldet yderligere i takt med det stigende kendskab til
pesticidernes skadevirkninger på miljøet.
På tilsvarende vis har Domstolsstyrelsen undladt at udsende spørgeskemaet til de
enkelte domstole. På baggrund af det registrerede forbrug for 1995 og udmelding af en
miljøpolitik for domstolene, skønnes det, at der ikke længere anvendes pesticider til
driften af domstolenes arealer. Domstolsstyrelsens miljøpolitik anmoder domstolene om at
inddrage miljøhensyn i den daglige drift. Det oplyses, at miljøpolitikken indeholder et
økonomisk incitament til at minimere forbruget af pesticider.
Ud af de 13 fængsler, der har svaret på undersøgelsen, svarer over halvdelen, at de
ikke anvender pesticider. Heraf er der yderligere en del, der svarer, at der aldrig har
været anvendt pesticider. Af de øvrige er der tre fængsler, der er stoppet i 1998, og
et stoppede ved indgangen til år 2000. De øvrige har vedtagne handlingsplaner om
udfasning af pesticider eller endda overgang til økologisk drift af deres
landbrugsarealer. Den øgede manuelle indsats, der kræves ved pesticidfri drift, klares
ved pligtarbejde udført af de indsatte. Andre steder angives der at være en psykologisk
barriere blandt personale og indsatte mod at udføre pesticidfri ukrudtsbekæmpelse.
4.3.9 Kirkeministeriet
Kirkeministeriet oplyser kun at eje to ejendomme. Ingen af dem har haft noget
forbrug i 1999. Den ene ejendom har besvaret spørgeskemaet i sin helhed og har ikke haft
et forbrug af pesticider siden 1990.
4.3.10 Kulturministeriet
Kulturministeriet har svaret for samtlige deres institutioner. Heraf er der kun en
enkelt, der har registreret et forbrug samtidig med, at der foreligger en plan om at
stoppe i 2003. De andre 14 kulturinstitutioner har ikke noget forbrug. Fire er med
sikkerhed ophørt med brugen af pesticider siden 1995. En enkelt institution har i en
uddybende besvarelse udtrykt bekymring for historiske belægninger og stensætningers
tilstand i forbindelse med vedvarende ukrudtsbekæmpelse med flammebehandling.
4.3.11 Miljø- og Energiministeriet
Institutionerne under Miljø- og Energiministeriet har udfaset brugen af
pesticider, hvad angår arealer ved administrationsbygninger m.m. Ministeriets forbrug
omfatter herefter Skov- og Naturstyrelsens forbrug ved driften af statsskovene, der udgør
178.000 ha. Skov- og Naturstyrelsen har i december 1996 udarbejdet en pesticidstrategi for
skovarealer m.m., der opstiller mål for et pesticidfrit statsskovbrug. Den oprindeligt
vedtagne strategi indførte fra 1. januar 1997 følgende brugsmæssige begrænsninger:
Strategien indeholdte en målsætning om, at forbruget vil blive reduceret med 65 % i
forhold til forbruget i 1995. Nu arbejdes der på en udfasning fra 2003. Skov- og
Naturstyrelsen har udlagt et af deres statsskovdistrikter som forsøgsområde for
pesticidfri skovdrift. Til at støtte udfasningen har Skov- og Naturstyrelsen iværksat
forsknings- og udviklingsaktiviteter bl.a. inden for kulturetablering. Derudover har de
gennemført projektet "Grøn Planteskoledrift" på Statsskovenes
Planteavlstation. Samtlige af statsskovenes nye bevoksninger med juletræer og pyntegrønt
etableres med henblik på pesticidfri drift.
Skov- og Naturstyrelsen ejer 8.700 ha bortforpagtede landbrugsarealer. Allerede i 1995
traf Skov- og Naturstyrelsen en principbeslutning om, at der fremover skulle være et
generelt forbud mod brug af pesticider på alle landbrugsarealer. Forbudet skulle træde i
kraft ved førstkommende kontraktfornyelse. Således er der i 1999 indgået aftale om, at
4.100 ha skal drives uden brug af pesticider. Hertil kommer 1.700 ha vedvarende græs, der
ligeledes drives uden pesticider.
4.3.12 Skatteministeriet
Der er fra Skatteministeriet indkommet besvarelser fra 29 Told- og Skatteregioner.
De enkelte regioner er udelukkende lokaliseret i kontorejendomme enten i eget regi eller
indlejet i kontorkomplekser. Der har i 1999 været et mindre forbrug af pesticider på
enkelte Told- og Skatteregioner. For disse gælder, at der foreligger handlingsplaner,
hvoraf fire fra år 2000 har besluttet at udfase pesticidforbruget. Et enkelt
regionskontor har en handlingsplan, der sigter mod at ophøre med brugen af pesticider fra
år 2002.
Da Told- og Skatteregionskontorerne kun har begrænsede udearealer, er der i
besvarelserne ikke anført væsentlige problemer med, eller barrierer for, pesticidfri
drift.
4.3.13 Sundhedsministeriet
Der er indkommet en enkelt besvarelse fra en af Sundhedsministeriets institutioner,
der angiver at være holdt op med at bruge pesticider.
4.3.14 Trafikministeriet
Trafikministeriet er resortministerium for forvaltning af tre typer af arealer:
jernbaner, veje og lufthavne.
Banestyrelsen, der forvalter de offentlige jernbaner, opdeler deres arealer i tre
typer: Sporstrækninger, sporbelagte rangerarealer og ikke-sporarealer. Banestyrelsens
handlingsplan omfatter forbud mod pesticidanvendelse på ikke-sporarealer fra 1. januar
1999. Det sikkerhedsmæssige aspekt begrunder behovet for ukrudtsbekæmpelse på
jernbanearealer. På sporarealer er der den specielle problemstilling, at der som følge
af togtrafikken kun er korte tidsrum til rådighed for udførelse af bekæmpelse primært
om natten. Der kræves derfor en behandlingshastighed på 40-45 km. Til det brug arbejder
Banestyrelsen på at udvikle udstyr til pletbehandling med herbicider baseret på WeedEye
teknologi. Teknologien kan ved hjælp af kamerateknik identificere ukrudt og således
begrænse sprøjtningen til de steder, hvor der findes ukrudt. Udstyret forventes at kunne
halvere det aktuelle herbicidforbrug. Banestyrelsen oplyser, at udstyret forsøgsmæssigt
forventes indsat sommeren 2000, og at dele af den almindelige ukrudtsbekæmpelse kan
gennemføres med WeedEye systemet fra 2002. Desuden bruger Banestyrelsen herbicider til
bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo på strækninger langs sporarealerne.
Banestyrelsen deltager i et internationalt udviklingsarbejde med forventet afslutning
2001. Det skal kortlægge relevante behandlingsmetoder på banearealer samt udstyr hertil.
Såfremt der her kan peges på metoder, der er effektive og økonomisk forsvarlige, vil
Banestyrelsen arbejde for at indføre dem på rangerarealer og evt. anvende dem i
kombination med WeedEye teknologien.
Vejdirektoratet, der forvalter 1.600 km statsveje med ca. 6.000 ha grønne sidearealer,
får driften udført af en række entreprenører. Det er besluttet, at brug af pesticider
kun må finde sted efter skriftlig tilladelse. Det forudsætter, at entreprenøren har
undersøgt mulige alternativer, og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet
vurdering af miljø og økonomi.
I deres besvarelse anfører Vejdirektoratet, at der er to områder, hvor man finder
pesticidfri drift problematisk. Det ene er bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, hvor
Vejdirektoratet i år har intensiveret indsatsen med henblik på at reducere bestanden til
et "håndterligt" niveau. I den forbindelse forventes en stigning i
pesticidforbruget i 2000, idet forekomsten af Kæmpe-bjørneklo har antaget et sådant
omfang, at bekæmpelse ved manuel rodstikning og opgravning ikke længere er forsvarligt
ud fra hensynet til arbejdsmiljø og økonomi.
Det andet væsentlige problemområde for Vejdirektoratet er bekæmpelse af ukrudt på
befæstede arealer, som udgør ca. 30 mio. m2 = 3.000 ha. På disse arealer er
der voksende problemer med gennemgroning af græs og tokimbladet ukrudt i revner i
asfalten på kørebanearealer, ligesom der er ved at ske en mere udbredt gennemgroning af
asfalten i nødsporene.
Ud fra kendskab til de igangværende forsøg og udviklingsarbejder vurderer
Vejdirektoratet, at der ikke kan laves en strategi for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, som
kan anvendes på Vejdirektoratets arealer med tilstrækkeligt godt resultat, når der skal
tages de nødvendige hensyn til trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og økonomi.
Til ukrudtsbekæmpelse i asfaltrevner, i nødspor mv. vil der i 2000 blive anvendt ca.
10 kg glyphosat. Det er Vejdirektoratets skøn, at det fremtidige årlige forbrug af
primært glyphosat vil være ca. 200 kg for at kunne gennemføre en økonomisk forsvarlig
drift, der hindrer en nedbrydning af vejbelægningerne. Dette forudsætter samtidig en
fortsat udvikling af alternative metoder, som Vejdirektoratet gerne deltager i.
Driften af statsvejene overgik 1. januar 1998 fra amterne til Vejdirektoratet. Det er
derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af forbruget i 1995 og 1999.
Amterne har i samme periode reduceret deres forbrug på veje og stier fra 638 kg til 119
kg aktivt stof . En del af denne reduktion på 519 kg må nødvendigvis skyldes
overflytning af driften af statsvejene til Vejdirektoratet.
I Københavns Lufthavn er forbruget af pesticider primært koncentreret til opgaven med
at holde sikkerhedshegnet rundt om lufthavnens område fri for ukrudt. Derimod er
problemer omkring skilte m.m. søgt løst ved udlægning af måtter.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|