| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000

5. Kommuner i Kommunernes Landsforening

Der er indkommet besvarelser fra 250 ud af de 273 kommuner, der er medlem af Kommunernes Landsforening (KL). Dette giver en svarprocent på 92, hvilket må betragtes som værende tilfredsstillende for at give et fyldestgørende billede af situationen i landets kommuner vedrørende anvendelse af pesticidfri metoder, omfanget af handlingsplaner m.m. Den høje svarprocent formodes at hænge sammen med den opmærksomhed, der er på området. Når kommunerne arbejder aktivt med problemstillingerne, er det lettere for dem at svare.

Den geografiske fordeling af besvarelserne fremgår af figur 4. De manglende besvarelser er primært i Nordsjælland og Jylland.

Figur 4.
Indkomne kommunale besvarelser. Kommuner markeret med sort har ikke svaret på spørgeskemaet inden 1. maj, hvor indtastning af resultater blev afsluttet.

5.1 Anvendelse af pesticidfri metoder

Undersøgelsen kortlægger brugen af pesticidfri bekæmpelsesmetoder opdelt på arealtyperne græsarealer, beplantede arealer og befæstede arealer. Disse arealtyper med deres underkategorier af f.eks. boldbaner, plænerog rabatter indgår i de fleste af de anlægstyper, der er anvendt ved opgørelsen af pesticidforbruget i kapitel 1.

Tabel 17.
Anvendelse af pesticidfri ukrudsbekæmpelsesmetoder på græsarealer (boldbaner, plæner, rabatter etc.). Rækkefølgen i tabellen er baseret på svar fra den samlede gruppe af kommuner. Hver kommune kunne give flere svar.

Tabel 17 viser, at der ikke er nogen væsentlig forskel i hvor mange kommuner, der anvender de forskellige metoder, hvad enten kommunen i år 2000 har anvendt pesticider, eller der er sket en udfasning. Den indbyrdes rangfølge i anvendelsen af metoderne følger den naturlige udførelse af plejeoperationerne. Anvendelse af optimal styring af klippehøjden til at minimere ukrudtsvæksten foregår 20-25 gange om året og kan ligesom styring af gødskningen udføres uden væsentlige merudgifter. Herefter viser undersøgelsen, at 60 % af kommunerne anvender vertikalskæring til bekæmpelse af ukrudt. Metoden virker ved at optimere græssets vækst og mekanisk at beskadige ukrudtsplanterne. Effekten af vertikalskæring forbedres, hvis den efterfølges af topdressing og eftersåning hvilket dog maksimalt foretages i 40 % af kommunerne. De kommuner der angiver at anvende topdressing og eftersåning bruger de to metoder på gennemsnitligt 65-80 % af deres arealer. Dybdeluftning til en generel forbedring af vækstbetingelserne anvendes i 38 % af kommunerne. Under "andet" er strigling med langfingerharve og plænestrigle til en fysisk bekæmpelse af ukrudtet hyppigt anført.

Tabel 18.
Anvendelse af pesticidfri ukrudtsbekæmpelsesmetoder på beplantede arealer (skove, hegn, busketter, bede, etc.). Rækkefølgen i tabellen er baseret på svar fra den samlede gruppe af kommuner. Hver kommune kunne give flere svar.

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse anvendes i knap halvdelen af kommunerne. Dette må umiddelbart anses for at være lavt opgjort, idet de fleste former for etablering af planter involverer en mekanisk jordbehandling, der også i en eller anden grad bekæmper ukrudt. Til gengæld anvendes metoden på 75-88 % af arealet i de kommuner, der angiver at bruge den. Tilsvarende forhold gør sig gældende for de øvrige metoder. De anvendes ikke af ret mange kommuner, men dem der gør bruger metoderne i relativt stort omfang.

Pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på beplantede arealer involverer sædvanligvis ikke nogen særlige tekniske hjælpemidler og er derfor lettere at indføre end mange af metoderne på de øvrige arealtyper.

Tabel 19.
Anvendelse af pesticidfri ukrudsbekæmpelsesmetoder på befæstede arealer (stier, veje, torve, pladser, etc.). Rækkefølgen er baseret på svar fra den samlede gruppe af kommuner. Hver kommune kunne give flere svar.

Tabel 19 viser, at metoderne børstning, flammebehandling og harvning/slæbning hver anvendes i ca. 1/3 af kommunerne. Børstning er den hyppigst anvendte metode til bekæmpelse på faste belægninger, men anføres kun at blive brugt på ca. 40 % af arealerne. Flammebehandling anvendes i et tilsvarende antal kommuner, men på hele 75-80 % af arealerne.

Disse resultater understreger formodningen om, at flammebehandling er den fremherskende bekæmpelsesmetode på faste belægninger evt. kombineret med en forudgående børstning til at fjerne det etablerede ukrudt.

Dampbehandling anvendes af 12 % af kommunerne, men på kun 8 % af deres respektive arealer. Den begrænsede anvendelse er betinget af dampmetodens udviklingsmæssige stadie. Foruden få professionelle anlæg findes der kun udstyr til brug på mindre arealer.

På løse belægninger anvendes mekanisk bekæmpelse med harvning/slæbning af 1/3 af kommunerne på godt halvdelen af deres arealer.

Tabel 20.
Reduktion af pesticidforbrug ved anvendelse af pesticidfri ukrudtsbekæmpelsesmetoder fordelt på arealtyper. Gennemsnitlig angivelse for de svar der har været på spørgsmålet.

Tabel 20 viser, kommunernes vurdering af reduktionen af pesticidforbruget ved anvendelse af pesticidfri bekæmpelsesmetoder og den samlede reduktion for kommuner, der både anvender og ikke anvender pesticider. For græsarealer og beplantede arealer er reduktionen 83-90 %, og for befæstede arealer er reduktionen 68-78 %. Den forventede mindre reduktion på befæstede arealer viser, at det er vanskeligere at udfase pesticiderne på denne arealtype end på de øvrige græsarealer og beplantede arealer.

Den vurderede reduktion i pesticidforbruget på hhv. 78 og 85 % kan sammenholdes med den reelle reduktion på 74 %, der er sket fra 1995-2000. Der synes således at være nogenlunde overensstemmelse mellem vurderingen af reduktioner og de reelt gennemførte reduktioner.

5.2 Iværksættelse af handlingsplaner

I henhold til aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer fra november 1998 skulle der iværksættes handlingsplaner for afviklingen inden 1. januar 2000. Som følge af en ny aftale mellem KL og miljø- og energiminister Svend Auken fik kommunerne i KL imidlertid udsat fristen for iværksættelse af handlingsplaner til 1. januar 2001.

Tabel 21.
Omfanget af handlingsplaner og pesticidanvendelse. Angivet i antal og % af antal indkomne besvarelser.

Tabel 21 viser, at 180 kommuner (72 %) i 2000 har haft et forbrug af pesticider, og 70 kommuner (28 %) har ikke haft noget forbrug.

I alt 117 kommuner har en handlingsplan for udfasning af pesticider. Af disse har 89 kommuner samtidig haft et forbrug af pesticider i 2000, mens 28 kommuner helt har udfaset.

Undersøgelsen viser dog også, at 91 af de 180 kommuner, der stadig anvender pesticider ved udgangen af 2000, endnu ikke har iværksat handlingsplaner. Heriblandt anfører nogle, at de er i gang med udarbejdelsen, eller at planen blot mangler politisk godkendelse.

Af de 70 kommuner, der ikke har noget forbrug i 2000, har 42 ingen handlingsplan. Det er typisk de kommuner, der allerede inden den frivillige aftale blev indgået i 1998 var ophørt med at anvende pesticider, eller som i løbet af de første to år af aftalens løbetid har gennemført en total udfasning. For de kommuner der havde et begrænset forbrug ved aftalens indgåelse, har det for nogle været nemmere at holde op med at bruge pesticider end at udarbejde en plan for, hvorledes de skal afvikles.

Det anses ikke for rimeligt at forvente handlingsplaner fra de kommuner, der ikke har noget forbrug. Derfor kan antallet af kommuner, der har handlingsplan, og kommuner der ikke har handlingsplaner, men som ikke har noget forbrug, summeres. Dette viser, at 159 kommuner opfylder fristerne i aftalen. Det svarer til 64 % af de kommuner, der deltager i undersøgelsen og 58 % af samtlige kommuner i KL.

I den tilsvarende undersøgelse i 1995 var der 86 kommuner ud af 213 svar, der havde en handlingsplan. Dette svarede dengang til 40 % af de, der deltog i undersøgelsen og 31 % af samtlige kommuner inkl. Københavns og Frederiksberg kommuner.

Sammenligningen mellem situationen i 1995 og 2000 viser, at antallet af kommuner der har en handlingsplan eller ikke har noget forbrug omtrent er fordoblet.

Undersøgelsen viser, at der stadig er 1/3 af kommunerne, der både har et forbrug af pesticider og ikke har iværksat nogen handlingsplan. En stor del af de kommuner der har udfaset eller er i gang med at udfase har erfaret, at processen kræver en vis investering, tilvænning, oplæring m.m. For den 1/3 af kommunerne der endnu ikke har en plan at arbejde ud fra, kan det blive vanskeligt at nå målet om udfasning inden 2003, hvis de stadig har et stort forbrug. Vanskeligheden består i, at det er nødvendigt samtidig med udfasningen at få opbygget de nødvendige kompetencer for efterfølgende at kunne fastholde en pesticidfri drift.

5.3 Merudgifter ved pesticidfri drift

I undersøgelsen spørges efter erfaringer med merudgifter til at gennemføre pesticidfri drift af arealtyperne: græsarealer, beplantede arealer og befæstede arealer.

I alt 74 kommuner har valgt at svare på spørgsmålene vedrørende merudgifter, hvilket svarer til 30 % af det totale antal besvarelser.

Opgørelsen af merudgifterne til pesticidfri drift baserer sig på de 74 besvarelser. Merudgiften er i figur 22, 23 og 24 vist for det samlede antal besvarelser på spørgsmålet og opdelt på de kommuner, der hhv. har et forbrug af pesticider og de, der ikke har. For hver af de tre arealtyper er der dels svaret for arealtypen generelt og dels udspecificeret på kategorier. På tværs af besvarelserne på kategorier er der beregnet en gennemsnitsværdi, hvoraf der yderligere er beregnet et gennemsnitstal for arealtypen. Desuden er, der for hver kategori anført hhv. højeste og laveste anførte værdi.

Ikke lige mange kommuner har svaret for de forskellige arealtyper og kategorier. Antallet af besvarelser for "total" varierer inden for besvarelsen "generelt" fra 25 svar for hhv. græsarealer og beplantede arealer til 49 svar for befæstede arealer. Der er i besvarelsen af spørgsmålet om merudgifter en overvægt fra kommuner, der stadig har et forbrug i forhold til kommuner, der ikke har et forbrug.

For alle tre arealtyper angiver de kommuner, der ikke har noget forbrug, en mindre merudgift end de kommuner, der har et forbrug på arealtypen. Det forhold formodes at afspejle de økonomiske realiteter, der gør sig gældende efter en gennemført udfasning. Denne formodning støttes af, at flere kommuner der har udfaset, end de der ikke har udfaset, anfører at standarden ikke kan opretholdes.

5.3.1 Græsarealer

For græsarealer er der jf. tabel 22 kun én kommune, som ikke anvender pesticider, der har anført erfaringstal.

Tabel 22.
Merudgifter for drift af græsarealer. Opgjort som antal gange dyrere end pesticidbaseret drift. Antal svar, der indgår i beregningen, er anført i parentes.

Tabel 22 viser, at der er stor variation i besvarelserne for hver af kategorierne. Den største merudgift er ved pesticidfri drift af boldbaner. Her anføres en 3,5-4 gange fordyrelse af driften bestemt af de funktionelle krav, der er til spillefladen. Den pesticidfri drift baserer sig på at optimere græssets vækst og samtidig medvirke til at forringe ukrudtets vækstbetingelser. Det anføres i en del besvarelser, at merudgifterne til pesticidfri drift har medført en højere standard på boldbanerne.

De merudgifter, der er opgjort under kategorien plæner, er under forudsætning af, at man opretholder den standard, der har været under den pesticidbaserede drift. Der vil på de fleste arealer af denne type ikke være tungtvejende årsager til at opretholde en standard, hvor der f.eks. ikke er ukrudt overhovedet. Merudgifterne under kategorien rabatter omfatter primært bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo, hvorimod den pesticidfri drift af rabatter i øvrigt ikke vurderes at medføre ekstra udgifter.

5.3.2 Beplantede arealer

Gruppen beplantede arealer er opdelt i fire kategorier hhv. to grovere beplantninger: skove og hegn og to finere: busketter og bede. I de to førstnævnte kategorier ligger indsatsen i etableringsfasen og for de to sidstnævnte i hele beplantningens omdriftstid.

Tabel 23.
Merudgifter for drift af beplantede arealer. Opgjort som antal gange dyrere end pesticidbaseret drift. Antal svar der indgår i beregningen er anført i parentes.

Tabel 23 viser en meget stor variation i de anførte merudgifter. Dette er specielt gældende for kategorien bede, hvor der i én besvarelse er anført op til 50 gange dyrere drift mod gennemsnitligt 5,8 gange dyrere. Merudgiften dækker over, at der i én besvarelse anføres en metode til anlæg af fine blomsterbede, hvor der foretages en udskiftning af jorden og tilføres dampsteriliseret jord uden ukrudtsfrø. Det vurderes, at merudgiften således er korrekt anført, kun gældende for mindre anlæg, men at metoden absolut er et realistisk alternativ til sprøjtning mod ukrudt.

For de øvrige beplantningskategorier er hyppigt anført, at der forudses problemer i etableringsfasen for nye plantninger og ved renovering af eksisterende. Mange kommunale plantninger etableres på jord, der ikke har været i landbrugsmæssig omdrift i en række år, og som derfor er tilgroet med flerårigt ukrudt som kvikgræs, skvalderkål, brændenælder, gråbynke m.m. Hidtil har en enkelt sprøjtning med f.eks. glyphosat effektivt og på kort tid kunne rengøre plantebedet før tilplantning. Det flerårige ukrudt er meget vanskeligt at fjerne med pesticidfri metoder, og kun flere års renbrakning synes at have en acceptabel effekt. Flerårig renbrakning strider mod det kommunale bevillingssystem, hvor anlægsbevillinger sædvanligvis skal bruges inden for det år, hvor de er bevilget.

Generelt og for tre ud af fire arealkategorier har de kommuner, der ikke anvender pesticider, anført lavere merudgifter end de der stadig anvender pesticider.

5.3.3 Befæstede arealer

Arealtypen befæstede arealer er opdelt i 4 geografiske kategorier og ikke efter belægningstype. Der er til en del svar anført supplerende kommentarer, der bl.a. henviser til belægningstypen.

Tabel 24.
Merudgifter for drift af befæstede arealer. Opgjort som antal gange dyrere end pesticidbaseret drift. Antal svar, der indgår i beregningen, er anført i parentes.

Også for arealtypen befæstede arealer er der stor variation i de oplyste merudgifter. Såvel minimums- som maksimumværdierne stammer for alle kategorierne fra de to samme besvarelser og viser, at der hhv. ikke har været væsentlige merudgifter, og at der er forventninger om store merudgifter.

Der er stort set ingen forskel i de anførte merudgifter mellem arealkategorierne. Dog er angivelserne under arealtypen "generelt" noget højere for de kommuner, der har et forbrug på arealtypen.

De fem kommuner, der ikke anvender pesticider anfører, at driften gennemsnitligt bliver 3,8 gange dyrere mod 4,7 gange dyrere i de kommuner, der anvender pesticider i driften. Karakteristisk for besvarelserne er, at samtlige kommuner der ikke anvender pesticider anfører, at standarden ikke kan opretholdes på trods af den oplyste forøgelse af driftsudgifterne på 3,8 gange. Erkendelsen af ikke at kunne opretholde standarden står i modsætning til opfattelsen hos de, der anvender pesticider. De mener, at de med de angivne merudgifter på 4,7 gange vil kunne opretholde standarden.

5.4 Barrierer for ophør med pesticidforbrug

I forbindelse med besvarelserne var det muligt at anføre barrierer, som hindrer en total afvikling af pesticider i kommunerne. Ligeledes var det også muligt at anføre positive reaktioner fra f.eks. borgerne.

De positive tilkendegivelser lægger sig tæt op ad hensigterne i den frivillige aftale om udfasning: at det offentlige skal gå foran, og at man skal beskytte grundvandet. Der refereres både til borgersynspunkter og synspunkter fra det politiske og forvaltningsmæssige system. Mange af de negative tilkendegivelser er fra landkommuner. De går i retning af, at det er ude af proportion at udfase et marginalt forbrug på kommunale arealer, når hele det øvrige forbrug sker på landbrugsarealer, der støder op til de kommunale arealer.

De tekniske barrierer er koncentreret om manglende eller for dårligt udstyr til at foretage bekæmpelse på faste belægninger. Der er mange, der giver udtryk for en forventning om, at de med det rette udstyr vil kunne foretages en bekæmpelse af ukrudt, der er teknisk og økonomisk ligeværdig med anvendelse af pesticider. Det nuværende teknologiske stade giver dog ikke anledning til at tro, at dette er en realistisk forventning.

Mange anfører økonomiske barrierer ved udfasning af pesticider. Det er dels manglende driftsbevillinger til at dække merudgifterne til pesticidfri drift, dels den forøgede nedbrydning af belægninger. Nedbrydningen anføres både at stamme fra den øgede ukrudtsmængde og som følgevirkning af flammebehandling og børstebehandling.

Der er specielt mange landkommuner, der anfører, at asfaltkanterne på mindre kommuneveje bliver nedbrudt af ukrudtet, der ikke kan bekæmpes med flammebehandling p.g.a. brandfaren i græsrabatter og tilstødende marker. Anvendelse af ukrudtsbørster er ligeledes udelukket, da kommunevejene ofte har en ringe anlægs- og vedligeholdelsesstandard og derfor ikke tåler den fysiske belastning. I forhold til undersøgelsen fra 1995 er det en ny problemstilling formentlig som følge af en reduceret standard af asfaltvejene og en stigende tilgroning med ukrudt.