Miljøbistand til udviklingslandene - Årsberetning 2000
Forord
Et af Danmarks klare svar på Rio-konferencen om miljø og udvikling var oprettelsen af en særlig bevilling til bl.a. miljøbistand, nu kaldet Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, MIFRESTA. Den årlige bevilling under rammen stiger frem mod år 2005 til 0,5% af BNI.
Der er mere end nogensinde behov for en aktiv international indsats til fremme af bæredygtig udvikling. Siden Rio-konferencen har globaliseringen taget fart. Det har – som det positive – givet bedre muligheder for øget velstand, bl.a. ved hjælp af den teknologiske udvikling, der kan afkoble økonomisk vækst og ressourceforbrug. Men der er en klar tendens til, at de fattige og de fattige lande bliver marginaliseret, og udviklingen har samtidig vist faren for et øget pres på naturen. Klimaproblemet er et meget aktuelt eksempel herpå.
Der er derfor mere end nogensinde brug for et globalt svar og global opbakning til at fremme en global økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling.
I 2000 har miljøbistanden under rammen fokuseret på de områder, som et enigt Folketing i maj 1999 opfordrede regeringen til at opprioritere. Folketinget lagde bl.a. vægt på, at miljøbeskyttelse ikke kan ses isoleret fra udviklingsprocessen. Her spiller også sammenhængen mellem miljøindsatsen under MIFRESTA-rammen og miljøstøtten under u-landsrammen en vigtig rolle.
Folketinget bad også regeringen om at styrke indsatsen for, at internationale miljøaftaler efterleves. Sammenhængen mellem miljøbistanden og de internationale konventioner har derfor været på administrationernes dagsorden, hvilket har resulteret i både overordnede og konkrete forslag til, hvordan bistanden kan bruges til fremme af konventionerne.
I forhandlingerne med samarbejdslandene drøftes, hvordan dansk bistand kan bidrage til, at landene underskriver, ratificerer og efterlever konventionerne. Det har bl.a. resulteret i støtte til undersøgelser, der klarlægger konsekvenserne for landene ved at indgå i aftalerne. Det er nogle gange en overdreven frygt for konsekvenserne, herunder særligt de økonomiske, der får u-landene til at afstå fra at deltage – andre gange er det begrænsninger i de menneskelige og administrative ressourcer.
Et andet område, som Folketinget pegede på, og som også ligger regeringen stærkt på sinde, er anvendelse af bæredygtig energi. Danmark har betydelige erfaringer inden for såvel vedvarende energi som energieffektivitet og energibesparelse. Derfor er der lagt kræfter i at fremme bæredygtig energi i samarbejdslandene, også ved i dialog med samarbejdslandene at finde forståelse for behovet for bæredygtig energi og – særligt i de bedrestillede u-lande – afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug.
Det er regeringens klare målsætning, at det gennembrud, der i 2000 skete i flere lande, skal følges op og bredes ud i de to udvalgte regioner i Afrika og Asien.
Miljøbistanden til udviklingslande under MIFRESTA-rammen spiller en positiv rolle ved at støtte en række udviklingslande i at forebygge og sikre en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af miljøet på en række områder.
Den seneste evaluering af bistanden til de fattige lande i det sydlige Afrika fremhæver bl.a., at MIFRESTA er et unikt svar på miljøudfordringerne i fattige lande. Problemernes alvor og manglen på egne ressourcer til at gøre noget ved det betyder, at Danmark yder en væsentlig støtte til at forebygge og rette op på miljøskader. Samtidig peges der også på den udfordring der ligger i at fremme ejerskab og sikre bæredygtighed i aktiviteterne.
Også støtten til kapacitetsopbygning til et af de bedrestillede lande i det sydlige Afrika, Sydafrika, blev evalueret i 2000. Det blev konkluderet, at bistanden havde fokuseret godt på de skiftende behov, og at effektiviteten som følge af de udførende institutioners styrke også havde været god. En afgørende årsag til bistandens høje relevans tilskrives den kvalificerede dialog på programniveau, som regeringen også tillægger stor vægt, og som man til stadighed søger at styrke. Det blev dog samtidig påpeget, at det overordnede tilsyn med projekterne burde styrkes, ikke mindst for at opnå synergi og sammenhæng mellem de enkelte projekter.
MIFRESTA-bistanden til u-lande har givet en række positive erfaringer, der kan bidrage til forberedelsen af det Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling, der afholdes i Johannesburg i september 2002, ti år efter Rio-konferencen. Konferencen vil bl.a. gøre status for, hvordan landene har efterlevet Agenda 21 om at fremme bæredygtig udvikling og i lyset af udviklingen identificere områder, hvor en forstærket indsats er nødvendig.
 |
 |
| Svend Auken Miljø- og Energiminister |
Anita Bay Bundegaard Udviklingsminister |