| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøbistand til udviklingslandene - Årsberetning 2000

Kapitel 1:
Dansk miljøbistand

I mange år har Danmark spillet en aktiv rolle i de internationale bestræbelser på at løse klodens voksende miljøproblemer og gøre princippet om bæredygtig udvikling til en integreret del af den globale samfundsudvikling og af udviklingen i de enkelte lande.

Danmark ydede således bistand og støtte til den proces, der i 1987 førte til Brundtland-rapporten om miljø og udvikling. Behovet for at se miljø og udvikling i sammenhæng blev et centralt element ved FN-konferencen om miljø og udvikling i 1992, den såkaldte Rio-konference, hvor konventionen om biologisk mangfoldighed og konventionen om klimaændringer blev underskrevet.

Siden da har disse to konventioner, deklarationen om miljø og udvikling, deklarationen om skove samt Agenda 21, der også blev vedtaget på Rio-konferencen, ørkenbekæmpelseskonventionen m.fl., dannet grundlag for en række initiativer og aktiviteter, såvel nationalt som mellem grupper af lande og på internationalt plan.

Som opfølgning på Rio-konferencen vedtog Folketinget, at der fra 1993 – ud over udviklingsbistanden på nu 1% af bruttonationalindkomsten – hvert år skulle bevilges penge over finansloven til miljø- og katastrofeindsatser i udviklingslandene og i Østeuropa (den såkaldte MIKA-ramme). Den årlige bevilling skulle ifølge Folketingets beslutning sættes op år for år, indtil den i 2002 nåede op på 0,5% af bruttonationalindkomsten (BNI), hvor den skal fastfryses.

Efter oprettelsen af MIKA-rammen overgik Danmark fra år 2000 til et nyt nationalregnskab, hvilket indebærer en betydelig teknisk forøgelse af den danske nationalindkomst. På den baggrund blev det i 1998 besluttet, at MIKA-rammen først skal nå op på 0,5% af BNI i 2005. Rammen vil til den tid være på cirka 6 milliarder kroner.

1. januar 1999 skiftede rammen navn til Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen (MIFRESTA), og pengene fordeles således:

	50% til katastrofebistand
	50% til miljøbistand, heraf 25% til Østeuropa og 25% til udviklingslandene og Arktis.

Bistanden til udviklingslandene administreres i fællesskab af Udenrigsministeriet (Danida) og Danced (Miljø- og Energiministeriet), således at Udenrigsministeriet står for bistanden til de fattigste lande, mens Danced står for bistanden til de økonomisk mere udviklede lande.

Danced, der er en forkortelse for Danish Cooperation for Environment and Development, har ansatte med en ’miljø-attaché’ i spidsen på ambassaderne i Pretoria i Sydafrika, Bangkok i Thailand og Kuala Lumpur i Malaysia. Udenrigsministeriet og ambassaderne administrerer den danske udviklingsbistand i øvrigt.

I 2000 var den del af rammen, der gik til miljøbistand i udviklingslandene på i alt 811,2 mio. kr., hvoraf Danida administrerede 452,9 mio. kr. og Danced 358,3 mio. kr. Pengene fordeles nogenlunde ligeligt mellem de to regioner, der er udvalgt til samarbejdet: Sydøstasien (5 lande) og Det sydlige Afrika (11 lande).

Fordelingen af den samlede Miljø-, Freds- og stabilitetsramme i 2000

I de fattigste lande hænger miljøproblemerne snævert sammen med fattigdommen og må derfor behandles som et led i en mere omfattende fattigdomsstrategi, hvor man kombinerer miljøbeskyttelse med øgede indtægter for befolkningen. Kun på den måde kan man stoppe udpining af landbrugsjorden og skovrydning, der ofte er et resultat af fattige menneskers kamp for at overleve.

Danida har i over 30 år administreret den danske bistand til udviklingslandene og har derfor mulighed for i de enkelte lande at skabe sammenhæng mellem miljøbistanden under MIFRESTA-rammen og den almindelige udviklingsbistand.

Danida administrerer miljøbistanden til Angola, Malawi, Mozambique, Tanzania, Zambia og Zimbabwe i det sydlige Afrika, og Cambodia, Laos og Vietnam i Sydøstasien.

De bedre stillede lande er ofte præget af en udvikling med høj økonomisk vækst og kraftig industrialisering Disse lande har i vid udstrækning selv pengene til den nødvendige indsats på miljøområdet, men miljøbevidstheden halter ofte langt bagefter den økonomiske udvikling.

Miljøbistanden til disse lande går derfor i høj grad ud på at skabe forståelse for den nødvendige miljøindsats, at styrke lokale myndigheders muligheder for at føre landets miljøpolitik ud i livet og at anvise konkrete løsninger på problemerne, bl.a. gennem demonstrationsprojekter.

Endelig administrerer Danida de midler, der er afsat til globale miljøprogrammer. I år 2000 var der tale om et beløb på 25 mio. kr., som især bruges til programmer, der sigter på at fremme internationale miljøkonventioner og andre instrumenter til at følge op på Rio-konferencen med henblik på fremme af bæredygtig udvikling. Der ydes især støtte til mellemstatslige organisationer, herunder FN-systemet, statslige organisationer og til internationale NGO’er.

Fordelingen i % af bevillinger på forskellige indsatsområder i miljøbistanden under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen

Det rådgivende Udvalg for miljøbistand til udviklingslande under MIFRESTA-rammen rådgiver de to ansvarlige ministre, miljø- og energiministeren og udviklingsministeren.

Strategien for miljøbistanden

Danida og Danced har i fællesskab udarbejdet de overordnede rammer for miljøbistanden, "Strategi for miljøbistand til udviklingslandene" fra 1996. Der er også udarbejdet regionale strategier for Det sydlige Afrika og for Sydøstasien. Disse gennemgås længere fremme i årsberetningen.

Den generelle strategi fastslår, at miljøbistanden er en integreret del af den danske miljø- og udviklingspolitik, der skal tilstræbe at fremme danske miljø- og udviklingspolitiske mål som et led i Danmarks udenrigspolitik. Formålet er på den ene side at støtte en bæredygtig udvikling som en opfølgning på Rio-deklarationen, og på den anden side at afhjælpe den katastrofale miljøsituation mange steder i udviklingslandene.

Der lægges i strategien især vægt på tre overordnede indsatsområder:

	At sikre en miljømæssig bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og naturbevarelse
	At forebygge og begrænse forurening af luft, vand og jord
	At fremme en bæredygtig energianvendelse

Det er samtidig et bærende princip i den danske miljøbistand, at indsatsen skal være styret af lokale behov, og der er derfor meget vide rammer for de områder, hvor miljøbistanden kan anvendes. I virkeligheden udelukker strategien ingen af de områder, som vi i Danmark forbinder med natur, miljø og bæredygtig energi, og også arbejdsmiljøet kan være mål for indsatsen.

Principper for miljøbistanden

Danced og Danida har i fællesskab vedtaget en række principper, der skal være styrende for den danske miljøbistand og herudfra udvalgt 7 indsatsområder.

Nogle af de vigtigste principper er, at indsatsen skal være styret af lokale behov, og at der skal være lokalt ejerskab til det enkelte projekt. Derudover lægges der bl.a. ved valg af indsatsområde vægt på, at der findes dansk viden og erfaring på området.

I forhold til de midler, der er sat af til miljøbistand, er miljøproblemerne enorme, og det er derfor afgørende at satse på områder, hvor behovene er store, og hvor aktiviteterne kan give en varig og langsigtet effekt. Udvælgelsen af områderne sker i en stadig dialog på regeringsplan, som resulterer i et fælles program, der så bliver styrende også for indsatsen fra de private organisationer, virksomheder og universiteter.

Ejerskabet til de enkelte projekter sikres gennem en deltagerbaseret proces. Diskussionerne formidles af administrationerne bistået af danske rådgivere, og processen resulterer i en projektbeskrivelse, som de involverede parter er enige om, og dermed et projekt, som har lokal opbakning og folkelig deltagelse, når det sættes i værk. De ikke-statslige organisationer (NGO’er), herunder folkelige NGO’er, udgør både i Danmark og i de enkelte modtagerlande markante samarbejdspartnere, og der ydes også bistand til at støtte det direkte samarbejde mellem danske og udenlandske NGO’er. Der vil her ofte være tale om aktiviteter, der går ud på at øge miljøbevidstheden i befolkningen.

Ligeværdigt samarbejde

En grundlæggende idé i miljøbistanden er at skabe alliancer mellem myndigheder og organisationer i Danmark og de tilsvarende institutioner i samarbejdslandene. Det kan være samarbejde på regeringsniveau, mellem kommuner, virksomheder, universiteter eller mellem danske og lokale miljøorganisationer.

Et særligt aspekt er at befordre samarbejdet mellem regeringer og finansielle institutioner for at skaffe finansiering til store miljøinvesteringer. Her kan relativt små danske midler være med til at hjælpe landene til store miljømæssige fremskridt.

Den største del af miljøbistanden bruges i regering-til-regering samarbejdet. Det vil typisk være aktiviteter med det formål at styrke landenes administrationer på miljøområdet. Projekterne identificeres og beskrives i et samarbejde mellem Danced eller Danida og de relevante fagministerier i landene. Derefter gennemføres de af de lokale myndigheder med hjælp fra danske eksperter, der normalt kommer fra danske rådgivningsvirksomheder, men som også kan være hentet i ministerier eller i amter og kommuner.

Handel fra små boder langs vejene giver beskæftigelse til mange fattige i udviklingslandene

Formålet er at sikre en kapacitetsudvikling, der bidrager til at sætte landene i stand til selv at løse miljøproblemerne og forebygge, at der opstår nye. Det er en stor udfordring, for mange af de fattigste lande er først i disse år ved at få en lovgivning på vigtige miljøområder, mens andre nok har love og regler men ikke kapacitet hos myndighederne til at føre dem ud i livet. I de bedre stillede lande er administrationen stærkere, men miljøet har ofte stået i skyggen af ønsket om økonomisk vækst. Her handler indsatsen om at styrke forståelsen for miljøet og at styrke planlægningen og udarbejdelsen af procedurer på området.

Sideløbende hermed gennemføres demonstrationsprojekter, hvor konkrete metoder til beskyttelse og forvaltning af miljø afprøves og demonstreres. Det kan f.eks. være tekniske anlæg, indsamlingsordninger for affald, metoder til bæredygtig skovdrift og rammer for, hvordan lokalbefolkningens behov og beskyttelsen af vigtige naturområder kan gå hånd i hånd. Idéen bag demonstrationsprojekterne er naturligvis, at metoderne spredes til at blive anvendt også i andre dele af landet eller i nabolandene i regionen. Men demonstration af nye metoder har også stor betydning i forbindelse med kapacitetsudviklingen, fordi det ofte fremmer engagementet, når man ser ting ske i den virkelige verden.

Dansk ekspertise

Der vil som regel være ekspertise i Danmark på de områder, som gennem dialogen identificeres som de væsentligste. Det kan være både inden for erhvervslivet – især industrien og rådgivningsvirksomheder, de private NGO’er, fagbevægelsen, undervisnings- og forskningsinstitutioner eller offentlige myndigheder.

En stor del af den danske miljøviden ligger i de danske miljø- og rådgivningsfirmaer, som en stor del af den danske miljøbistand kanaliseres igennem. For danske producenters vedkommende koncentrerer samarbejdet sig om nøgleordene partnerskab og overførsel af knowhow, men da miljøbistanden i de bedre stillede lande ikke omfatter direkte investeringer, har den hidtil ikke ført til de store indkøb hos danske virksomheder. I de fattige lande ydes også støtte til investeringer – her søges lagt vægt på også at inddrage det lokale erhvervsliv. Både som led i miljøbistanden og som en del af Danidas Private Sektor Program søger man at fremme samarbejdet mellem virksomheder i Danmark og i modtagerlandene på miljøområdet. På tilsvarende vis har Danced etableret et Partnership Facility Programme, der støtter samarbejdet mellem danske virksomheder og virksomheder i Thailand og Malaysia.

Regionaliseret samarbejde

Der lægges fra bl.a. Folketingets side vægt på, at miljøbistanden skal være regionaliseret. Det vil sige, at der skal være tale om en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i de to regioner, der er udvalgt: Sydøstasien og Det sydlige Afrika.

De to regioner er valgt, fordi der er tale om relativt homogene, geografiske enheder, som også har udviklet institutionelle bånd mellem de enkelte lande. I det sydlige Afrika har man således f.eks. længe haft det såkaldte SADC-samarbejde, mens man i Sydøstasien de senere år har udvidet samarbejdet kraftigt inden for ASEAN.

Baggrunden for ønsket om at prioritere den regionaliserede miljøbistand er, at en række miljøproblemer enten er fælles for landene i de to regioner, eller at der er tale om grænseoverskridende miljøproblemer, f.eks. i forbindelse med store floder. Ved at arbejde målrettet med en regionaliseret miljøbistand skaber man mulighed for at opnå en synergieffekt mellem indsatserne i de enkelte lande.

Der er flere muligheder for at skabe sammenhæng mellem indsatserne i de enkelte modtagerlande. Den mest oplagte er det tilfælde, hvor geografiske forhold gør, at landene nødvendigvis må være sammen om at løse problemerne. Det Sydkinesiske Hav, Mekongfloden og vandressourcerne i det sydlige Afrika er to områder, hvor en koordineret indsats fra flere lande er en forudsætning for at kunne bevare miljøet og udnytte ressourcerne på en bæredygtig måde.

En anden form for synergi opnås, når ét land i en region tager førertrøjen på og viser vejen for resten. Ikke mindst når det gælder arbejdet med de forskellige miljøkonventioner vil der være en potentiel mulighed for, at lande som Sydafrika og Malaysia kan spille denne rolle.

Endelig er der mulighed for i flere lande at gennemføre ensartede projekter, som retter sig mod det samme problem. Overførsel af erfaring fra land til land er ligeledes en mulighed, når der er tale om lande, der minder om hinanden og ligger i samme region. Her er indsatsen for at indsamle og bortskaffe forældede pesticider i Det sydlige Afrika et godt eksempel.

Erfaringen har vist, at det tager tid at regionalisere miljøbistanden og udmønte den i konkrete projekter. Myndigheder og regeringer har ofte rigeligt at se til med at løse landets egne problemer, og det er en forudsætning for at kunne regionalisere miljøbistanden, at den bygger på et solidt, nationalt fundament i de enkelte lande. Også den politiske vilje til at samarbejde er afgørende.

Udbredelsen af internettet fremmer mulighederne for at styrke et regionaliseret samarbejde, udveksle erfaringer på tværs af landegrænser og så videre.

Danced og Danida holder regelmæssige fællesmøder for at styrke og udbygge det regionaliserede samarbejde, herunder afgøre hvem af de to organisationer, der skal have det overordnede ansvar for de enkelte, regionaliserede projekter.

Syv indsatsområder

Danida og Danced har sammen udvalgt følgende syv områder, hvor hovedindsatsen skal koncentreres:

	Byudvikling og industrialisering (herunder affalds- og spildevandsbehandling, udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer, reduktion og forebyggelse af industriel forurening og optimering af ressourceforbruget, håndtering af farligt affald, transport og trafikplanlægning og udfasning af stoffer der nedbryder ozonlaget)
	Bæredygtig energianvendelse (herunder enerigforvaltning, effektvisering af energiproduktionen og -anvendelsen, energibesparelser og vedvarende energi)
	Landbrug (herunder miljøforvaltning og bæredygtige produktionsmetoder)
	Vandressourcer (herunder bæredygtig forvaltning af vandressourcer og beskyttelse af ferskvandsressourcer)
	Skove og træressourcer (herunder skovforvaltning og bæredygtig skovdrift)
	Biologisk mangfoldighed (herunder bæredygtig udnyttelse, bevaring og kapacitetsopbygning)
	Kystzoner (herunder integreret planlægning og forvaltning, kapacitetsopbygning og bæredygtig naturforvaltning)

I Partnerskab 2000 fastslås det blandt andet, at fattigdomsbekæmpelse og sikring af en bæredygtig udvikling er to sider af samme sag

Partnerskab 2000 og miljøet

I år 2000 reviderede regeringen rammerne for den danske udviklingsbistand, hvilket udmøntede sig i den såkaldte "Partnerskab 2000"-strategi, hvor miljøet spiller en central rolle.

I Partnerskab 2000 fastslås det bl.a., at det er et centralt mål for dansk udviklingspolitik at fremme en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig udvikling som en afgørende forudsætning for fattigdomsbekæmpelse nu og fremover. For at fremme bæredygtig udvikling er der behov for at styrke udviklingslandenes muligheder for at tage de nødvendige hensyn til miljøet. De nuværende generationers forvaltning af naturressourcer må ikke ske på bekostning af fremtidige generationers muligheder.

Fattigdom skal bekæmpes ved at fremme bæredygtige levevilkår, hvor hverken naturressourcer eller samfundsmæssige ressourcer overudnyttes. Det fastslås videre, at dansk udviklingspolitik skal bidrage til løsning af nationale såvel som globale og grænseoverskridende miljøproblemer som led i den overordnede politik til fremme af bæredygtig udvikling og bekæmpelse af fattigdom.

Folketinget tilsluttede sig Partnerskab 2000 den 27. oktober 2000.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |