| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk
Den oprindelig hensigt med dette projekt var en undersøgelse af en række
overfladebehandlinger med linoliebehandling, udført i praksis.
Som udgangspunkt lød opgaven enkel: at finde et repræsentativt antal
linoliebehandlinger og sammenholde produkt og udførelse med de fysiske forhold på stedet
og træets tilstand. I praksis viste det sig dog ikke muligt at finde ret mange
behandlinger, der kunne opfylde de krav, der måtte stilles for overhovedet at kunne give
en vurdering:
 | en 5-10 år gammel behandling |
| kendte produkter (kun linolieprodukter, ikke emulsionsmalinger, alkyd m.m.) |
| kendt og 'rimeligt veldokumenteret' udførelse af arbejdet |
Der er gennemført vurderinger af i alt 10 projekter, som tilnærmelsesvis opfylder
kravene. De er beskrevet på de følgende sider. For hvert projekt er angivet hvornår og
hvordan behandlingen er udført, med hvilket produkt samt hvilken vedligeholdelse der er
gennemført siden. Træets og behandlingens tilstand er vurderet, (på samme som tekniske
rådgivere almindeligvis gennemfører tilstandsvurderinger), og endelig har projektgruppen
givet sit bud på nogle mulige årsager til, at tilstanden er som den er.
Vurderingen baserer sig på en kombination af det visuelle indtryk, fugtmålinger
(sammenholdt med vejr, årstid og orientering mod verdenshjørner) og fysiske indtryk (er
træet blødt/hårdt, sidder malingen fast, kridter den osv.). Værdierne fra
fugtmålingerne er angivet, men værdierne skal tages som vejledende, idet
omstændighederne ikke har været ens. Når der tales om oprindelige/ældre vinduer, er
'oprindelige' være ensbetydende med de vinduer, der blev sat i ved bygningens opførelse.
'Ældre' betegner vinduer, der er sat i på et eller andet tidspunkt siden da, men ikke
så sent at de kan betegnes som 'nye'. Især på de bygninger, der er flere hundrede år
gamle kan det være svært at skelne mellem 'oprindelige' og 'ældre' - hvilket heller
ikke anses for nødvendigt i denne sammenhæng.
Generelt er der foretaget to besigtigelser af hvert projekt. Først er der af en enkelt
person foretaget en mere tilbundsgående undersøgelse af træværk og maling som baggrund
for en konklusion vedrørende tilstand og mulige årsagssammenhænge. Efterfølgende er
projekterne blevet besigtiget af den samlede projektgruppe (EB, TL og LHC) for at sikre,
at der i projektgruppen var enighed om vurderingerne. Vemmetofte Klosters lade samt
Frilandsmuseets bygninger er dog kun besigtiget af LHC, og Amalienborg kun af TL og LHC.
Det er angivet hvilket produkter der er anvendt og så vidt muligt også deres indhold.
Det skal dog understreges, at dette projekt i sig selv ikke giver baggrund for at vurdere,
præcis hvilken type maling der holder bedst. Dertil er det statistiske materiale for
begrænset og oplysningerne for upræcise. En stor del af de anvendte produkter findes
ikke længere på markedet, enten fordi fabrikken er ophørt eller fordi recepten er
ændret.
Hvor det har været muligt, har der også angivet hvilken afrensning og
rustbeskyttelse, der er anvendt til beslag. Behandling af metal ligger uden for dette
projekts rammer, men det er nævnt det til orientering, fordi beslagene ofte er det svage
punkt i linoliebehandling af fx vinduer.
| Behandling foretaget 1994-1996 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Slot (kgl. gæstepalæ)
Slots- og Ejendomsstyrelsen + Amalienborgs driftsfolk |
| Bygningsdel / træart Oprindelige karme og nye rammer af
egetræ i bygning fra 1700-tallet. |
| Orientering og eksterne forhold Overvejende mod syd gavle mod
øst og vest. |
Produkter
Grunding
Dækmaling |
Koldpresset linolie (sandsynligvis rå)
Hvid linoliemaling fra Holmboes Eftf.
|
|
| rå koldpresset linolie |
| titanhvidt, zinkhvidt |
| kridt |
| sikkativ |
| så vidt vides ingen fungicid
|
|
|
| Behandling jf. oplysninger fra malermester:
| fuldstændig afrensning ved skrabning/slibning og med varmepistol og afbrænding |
| karme strøget med Boracol på den side der vender mod mur |
| grunding med koldpresset linolie |
| 1 x Holmboes linoliegrundmaling |
| 2 x Holmboes linoliemaling |
| eksisterende beslag ætset eller sandblæst |
| nye beslag galvaniseret og afrenset i ammoniakvand |
| rustbeskyttelse med tykfilmakryl |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1996 |
| Vurdering Træværk
Træet er generelt sundt og i meget god stand.
Maling
Overalt findes relativt grove krakeleringer udvendig. Malingen er fastsiddende, men
porøs og kridter.
|
Bemærkninger
| Malingfilmen er helt uacceptabel - ligner nærmest et krokodilleskind. Det er formentlig
en følge af, at stof er fordampet eller udvasket fra malingen, efter at den har hæftet
til underlaget og er hærdet. Det vil netop føre til at malingen krakelerer og bliver
porøs. |
| En undersøgelse, som malermesteren har ladet foretage, peger på følgende som en af de
mulige årsager til miseren: der er anbefalet en fortynder til malingen, som er længere
om at fordampe end malingen er om at tørre. Forklaringen passer til skadebilledet.
Fortynderen er ganske vist ikke anvendt i større omfang i forbindelse med udførelsen af
arbejdet, men der er muligt at malingen er tilsat fortynder i forbindelse med
produktionen. |
| En anden (evt. supplerende) forklaring kan være et for højt indhold af kridt som
fyldstof samt anvendelsen af for meget zinkhvidt som pigment. Zinkhvidt har en tendens til
at forsæbe sammen med linolie. I tørringsprocessen vil malingen hæfte til underlaget,
men efterfølgende vil zinksæber og kridt blive udvasket, så malingen krakelerer og
bliver porøs. |
| Behandlingen formentlig kunne gøres funktionsdygtig igen ved afslibning, strygning med
linolie (halvolie) og afsluttende linoliedækmaling - hvis man kan acceptere en ikke helt
glat overflade. |
|
| Besigtiget 06.02.01 |
| Behandling foretaget 1992 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Etageboliger, andelsboligforening |
| Bygningsdel / træart Oprindelige vinduer i bygning fra
slutningen af 1800-tallet. Vinduer udført i fyr. Nyere udlusninger, enkelte nye rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Nordvest, 6 etager, ved ret
befærdet gade. |
Produkter
Grunding
Dækmaling |
Rå linolie tilsat 10 % linoliemaling
Linoliemaling fra Holmboes Eftf., hvid
| rå koldpresset linolie |
| titanhvidt og zinkhvidt |
| kridt |
| sikkativ |
| så vidt vides ingen fungicid |
|
|
| Behandling jf. beskrivelse fra arkitekt/bygherre:
| fuldstændig, mekanisk afrensning (slibning) inkl. beslag |
| 1 x grunding påført m. pensel |
| 3 x Holmboes linoliemaling (3 lag nødvendigt for at dække) |
| beslag: 2 lag rustbeskyttelse (produkt ukendt), monteret i kit før malebehandling |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1992 |
| Vurdering Træværk
Træet er generelt sundt og i god stand. Enkelte steder begyndende nedbrydning af
lodpostens nederste del ved samling med bundkarm. Træets fugtindhold målt til 12-18%,
hvilket ligger inden for det interval man kunne forvente.
Maling
Malingfilmen stort set intakt og fastsiddende. På enkelte bundkarme og bundrammer
ses krakelering og dårlig vedhæftning. Tendens til kridtning, især på de øverste
vinduer. Uensartet guldning. Overfladen er meget beskidt.
På de fleste hjørnebåndsbeslag ses rustgennemslag gennem malingen. |
Bemærkninger
| Den synlige nedbrydning svare til, hvad man kunne forvente. Behandlingen holder godt og
har bevaret træet godt. Årsagen er formentlig, at trækvaliteten som udgangspunkt har
været god, og at behandlingen er udført grundigt (og ikke bare overfladisk). |
| Beslagene er det svage punkt. |
| Vinduerne i de øverste etager kridter mere - skyldes formentlig, at de får mere sol. |
| Overfladen har været relativt modtagelig for skidt. |
| Behandlingen bør vedligeholdes indenfor det næste par år. Hvis ikke beslagene var et
problem, ville en simpel vedligeholdelse bestå i afvaskning og efterfølgende påføring
af pigmenteret, varmebehandlet linolie eller linoliemaling, tilsat fungicid mod begroning.
Fordi der generelt er rustgennemslag på beslagene bliver arbejdet mere omfattende. |
Tørretiden var et stort problem (malermesteren). |
| Besigtiget 16.09.99 + 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1992 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre (Herre)gård, erhvervsvirksomhed i
tekstilbranchen |
| Bygningsdel / træart Oprindelige og ældre vinduer i bygning
fra 1700-tallet. Vinduer generelt udført i eg, nogle reparationer er i fyr. |
| Orientering og eksterne forhold Alle verdenshjørner.
Åbent land mod vest, mod øst og syd beskyttet af andre bygninger.
Mod nord er andre bygninger tæt på |
Produkter
| Grunding
Dækmaling
|
"Konventionel" grunding m. fungicider og opløsningsmiddel
(Flügger) Lasol linoliemaling (Flügger)
| pigmentvolumenkonc 30-40% (type ikke oplyst) |
| fungicid (type og konc. ikke oplyst) |
| 1-5 % naphta (råolie), hydroafsvovlet tung |
|
|
| Behandling jf. oplysninger fra malermester
| karme: fuldstændig mekanisk afrensning (skrabning og slibning) |
| rammer: fuldstændig afrensning med mikrobølger |
| grunding m/ "konventionel" grunder; rammer dyppet, karme strøget |
| mellemstrygning med 1 x Lasol linoliemaling tilsat 30 % terpentin |
| dækmaling 5 x ufortyndet Lasol linoliemaling |
| tørretid: ca 1 uge mellem hvert lag. |
| beslag afrenset mekanisk |
| rustbeskyttelse kendes ikke |
| rammerne er strøget en gang før montering af beslagene. |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1992 |
| Vurdering Træværk
Træet er generelt sundt og i meget god stand. Træets fugtindhold målt til 9-14%
med enkelte lidt højere værdier.
Maling
Malingfilmen er generelt intakt og fastsiddende, bortset fra enkeltstående steder.
Begyndende kridtning, bl.a. på vandnæser. Ingen påfaldende gulning.
Kun enkelte rustgennemslag på beslag. |
Bemærkninger
| Behandlingen holder særdeles godt og har bevaret træet særdeles godt - men der er
også tale om en "Rolls Royce-behandling". Årsagen er formentlig en kombination
af fire faktorer: |
| høj trækvalitet |
| konstruktiv beskyttelse - bundkarmen er forsynet med vandnæse og er hævet over den
egentlige murfals |
| meget omhyggelig udførelse |
| lang tørretid (én uge mellem hvert lag) |
| Med hele 5 dæklag er behandlingen formentlig ikke 'diffusionsåben', hvilket stemmer
godt overens med projektgruppens antagelse: at den udvendige behandlings åbenhed overfor
diffusion ikke i sig selv siger noget behandlingens potentielle holdbarhed og
træbeskyttende egenskaber. |
| Kun enkelte rustgennemslag på beslag; desværre har det ikke været muligt at få
oplysning om rustbehandlingen. |
| Behandlingen vurderes at kunne holde endnu nogle år uden vedligehold - dvs. at den så
vil have haft en samlet levetid på ca. 15 år, hvilket er godt. |
Til den tid vil en vedligeholdelsesbehandling bestå i:
| pletreparation af enkelte afskallede steder |
| eftergang af kitfalse |
| let slibning + 1-2 x linoliedækmaling |
|
| Besigtiget 09.09.09 + 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1993 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Slot (kgl.),
Slots- og Ejendomsstyrelsen + slottets egne driftsfolk |
| Bygningsdel / træart Oprindelige/ældre vinduer i bygninger fra
1700-tallet. Vinduer udført i fyr. Enkelte udlusninger og nye rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Pavillonvindue mod øst under
stort tagudhæng
Personalefløj, vinduer mod øst, åbent men læ fra bygninger |
Produkter
Grunding
Dækmaling |
Produkt ikke kendt.
Lasol linoliemaling (Flügger), hvid og grå
| pigmentvolumenkonc 30-40% (type ikke oplyst) |
| fungicid (type og konc. Ikke oplyst) |
| 1-5% naphta (råolie), hydroafsvovlet, tung |
|
|
| Behandling jf. malermester:
| Fuldstændig, mekanisk afrensning (skrabning og slibning) |
| Grunding med med ukendt produkt, antal strygninger samt påføringsmåde ikke kendt. |
| Malebehandling med 3 x Lasol linoliemaling |
| Beslag: Gamle beslag er renset fuldstændigt af og galvaniseret, afrenset med
salmiakspiritus, grundet med tykfilmakryl, malet m linoliemaling |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1993 |
| Vurdering Træværk
Træet er generelt sundt og i god stand. Træets fugtindhold målt til 13-16%
overalt, ingen højere værdier. (Målingerne foretaget efter flere dages heldagsregn.)
Maling
Generelt god vedhæftning. Let til middel krakelering, kraftigst ved grå maling.
Kraftig kridtning på personalefløjens vinduer.
Ingen rustgennemslag. |
Bemærkninger
| Generelt har behandlingen holdt rimeligt og har bevaret træet godt. Men tilstanden er
ikke så god som på Danstruplund, der er udført næsten samtidig og med samme maling. Da
behandlingen her ikke er fuldstændig oplyst, kan vi ikke definitivt fastslå årsagen,
men blot pege på nogle mulige faktorer, der kan have været medvirkende: |
| Fredensborgs vinduer er af fyr, Danstruplunds af eg |
| evt. mangelfuld grunding |
| utilstrækkelig tørring (Danstruplunds vinduer fik lov at tørre én uge mellem hver
behandling) |
| evt. fugtigt vejr ved behandlingen |
| da vedhæftningen er god, har der formentlig ikke været tale om for højt fugtindhold i
træet |
| På nogle af vinduerne er der monteret udvendige malede zinkinddækninger, der er
sømmet på bundkarmen. Generelt er det en særdeles uheldig konstruktion, fordi der kan
trænge vand ind via sømhullerne. En stor del af alle rådskader på vinduer opstår ved
søm- eller skruehuller i bundkarm og bundramme. Her har man imidlertid formået at holde
forseglingen omkring disse sømhuller tæt, og der er (endnu) ikke tegn på skader. |
| Behandlingen bør vedligeholdes inden for det næste par år. Vedligeholdelsen kan
bestå i: |
| afrensning af løstsiddende maling |
| god grunding af områder med bart træ |
| eftergang af kitfalse + forsegling omkring beslag og søm/skruehuller |
| afslibning |
| 1-2 x færdigstrygning med linoliemaling tilsat fungicid mod begroninger |
|
| 14.09.99 + 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1994 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Slot (officersskole), Forsvarets
Bygningstjeneste |
| Bygningsdel / træart Oprindelige/ældre vinduer og skodder i
bygning fra 1700-tallet. Vinduer udført i eg / fyr. Nyere udlusninger, enkelte nye
rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Øst
Åbent, forblæst |
Produkter
| Grunding |
sandsynligvis behandlet med Boracol mod råd og svamp, rå koldpresset
linolie |
| Dækmaling |
Hvid linoliemaling fra Holmboes Eftf.
| rå koldpresset linolie |
| titanhvidt, zinkhvidt |
| kridt |
| sikkativ |
| så vidt vides ingen fungicid |
|
|
| Behandling Jf. beskrivelse:
| Fuldstændig, mekanisk afrensning (skrabning og varmluft) |
| Strygning med Boracol |
| Grunding med rå koldpresset linolie (omfang ikke defineret) |
| Grundmaling med fed maling (Holmboe´s linoliemaling tilsat 20 % fernis) |
| Dækmaling 2 x Holmboe´s linoliemaling |
| Beslag: afrensning med varmluftblæser, skrabejern og stålbørste |
| Rustbeskyttelse: Grunding med rødbrun urethanalkyd, mellemmaling grå urethanalkyd,
færdigmaling efter montering med de vinduer de sidder på |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1994 |
| Vurdering Træværk
Tilstand meget blandet - visse steder god, mange steder dårlig, jf. malingens
tilstand. Generelt dårligst i bundrammer og bundkarme samt i den nederste del af
skodderne.
Maling
Meget blandet. Partielt god og fastsiddende behandling, men mange steder med
omfattende og forskelligartede svigt. Samlet set ikke acceptabel.
Mange afskalninger. Omfattende krakelering, nogle steder stadig med god vedhæftning,
mange steder med dårlig. Nogle steder går krakeleringen gennem hele malinglaget, andre
steder ligger der et tyndt intakt lag i bunden. Udbredt kridtning.
Rustgennemslag på mange hjørnebånd. |
Bemærkninger
| Behandlingen holder dårligt og har ikke bevaret træet særligt godt. De
forskelligartede svigt tyder på en uensartet bund og behandling. Årsagerne kan bl.a.
være: |
| mangelfuld grunding foretaget med rå linolie; grundingen ikke afpasset efter træets
sugeevne |
| for fed mellemstrygning i forhold til bundens sugeevne |
| at der er malet med 'faldende fedhed' i behandlingen (slutstrygningen mindre fed end
mellemstrygningen), og at dækmalingen derfor ikke har kunnet befugte (fæstne sig til)
mellemmalingen) |
| for stor lagtykkelse |
| utilstrækkelig tørring mellem påføring af de enkelte lag |
| at malingen er fremstillet på basis af rå olie, og muligvis indeholder for meget
fyldstof |
| pigmenteringen (zinkhvidt) |
| muligvis for høj koncentration af kridt |
| Det er oplyst, at træværket muligvis er behandlet med Boracol inden malebehandlingen.
Projektgruppen har på baggrund af erfaringer fra Øksnehallen en mistanke om, at
Boracolbehandling udført på (lidt) fugtigt træ kan føre til, at linolien ikke binder.
På Øksnehalprojektet oplevede man, at nyt, Boracol-behandlet træværk 'svedte' linolie,
og gik derfor bort fra Boracolbehandling på det træværk, der skulle linoliemales. |
| Behandling af beslag ligger uden for projektets rammer, men formentlig er afrensning med
stålbørste ikke hensigtsmæssig, hvis man ikke har mulighed for en virkeligt effektiv
rustbeskyttende behandling; stålbørster giver en masse små fine ridser i jernet. |
Vinduerne trænger til en mere gennemgribende istandsættelse/vedligeholdelse (samlet
vurdering på baggrund af træets, malingens og ikke mindst beslagenes tilstand)
|
| Besigtiget 25.08.99, 08.09.99 og 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1989 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre (Herre)gård, kostskole |
| Bygningsdel / træart Oprindelige/ældre vinduer i bygning fra
1700-tallet. Vinduer udført i eg / fyr. Nyere udlusninger, enkelte nye rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Øst og vest. Åbent land mod
vest, mod øst beskyttet af andre bygninger. |
Produkter
| Grunding |
Fernis tilsat lidt zinkhvidt, ingen fungicid, fremstillet af
maler uden recept |
| Dækmaling |
Hvid linoliemaling fremstillet af indkøbt pigmentpasta og
fernis, ingen fungicid, fremstillet af maler uden recept |
|
| Behandling jf. malermester:
| Fuldstændig, mekanisk afrensning (skrabning og slibning) |
| Grunding med fernis, ingen fungicid – antal strygninger ikke defineret |
| Malebehandling med pigmentpasta fortyndet med fernis, ingen fungicid, antal strygninger
vides ikke med sikkerhed, sandsynligvis 2 x. |
| Beslag: gamle (tynde) beslag afrenset i opløsning af kaustisk soda, nyere beslag
afrenset mekanisk |
| Rustbeskyttelse: 2 x blymønje + 1 x linoliemaling |
|
| Vedligehold Ikke vedligeholdt siden 1989 |
| Vurdering Træværk
Generel nedbrydning af bundkarme/vandnæser og bundramstykker (bløde), rådangreb
flere steder. Træet i nogle af udlusningerne er i ringere stand end det oprindelige
træværk.
Træets fugtindhold målt til 13-20%, med mange højere enkeltværdier.
Maling
Udbredt afskalning, krakelering og kridtning. Afskalning i ret tykke flager.
Rustgennemslag på en del af hængslerne. |
Bemærkninger
| Behandlingen holder dårligt og har ikke bevaret træet særligt godt. Det er svært at
spore den præcise årsag, da behandlingen ikke er defineret særligt godt. |
Følgende er mulige årsager:
| mangelfuld grunding |
| for fugtigt træ |
| utilstrækkelig tørring |
| mangelfuldt produkt |
| for tykke lag maling |
| Når udlusningerne generelt er i dårligere stand end det omgivende træværk, kan det
have to årsager: |
| at der er anvendt en dårligere trækvalitet til udlusningen |
| at der ikke er taget forholdsregler mod de mangler, der har forårsaget at netop dén
del af træværket blev nedbrudt og skulle udluses |
| Behandlingen kan ikke vedligeholdes. Vinduerne skal gennemgribende istandsættes.
(Arbejdet var i gang ved den seneste besigtigelse.) |
|
| Besigtiget 20.08.99, 24.08.99 og 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1989 (generel vinduesistandsættelse) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Enfamiliebolig, bygherre arkitekt |
| Bygningsdel / træart Vinduer, døre og skodder fra
1950’erne. Tætvokset spejlskåret fyrretræ. |
| Orientering og eksterne forhold Dør med skodder mod øst
Hvidt vindue mod nord
Sort glasdør mod vest
Grøn dør mod vest |
Produkter
| Grunding |
Rå koldpresset linolie uden fungicid |
| Dækmaling |
Hvid linoliemaling fra Holmboes Eftf. |
| rå koldpresset linolie |
| titanhvidt, zinkhvidt |
| kridt |
| sikkativ |
Grøn og sort hjemmeblandet af husejer - den nøjagtige recept kendes ikke længere.
| pigmenter: chromgrønt, berlinblåt og bensort |
| ingen fungicid |
|
| Behandling Behandling foretaget af husejer, der har et godt
kendskab til linolie
| Fuldstændig, mekanisk afrensning (skrabning og varmepistol) |
| Grunding med rå koldpresset linolie uden fungicid, til mætning – god tørretid
mellem de enkelte påføringer |
| Malebehandling: 2 x dækmaling, god tørretid mellem lagene |
| Malebehandling foretaget om sommeren |
| Beslag: eksisterende galvanisering + malet som den bygningsdel de sidder på |
|
| Vedligehold Sort glasdør olieret to gange, sidste gang sommeren
98
Grønne skodder 1.sal olieret en gang på forskellige tidspunkter |
| Vurdering Træværk
Træværket er generelt i god stand, en enkelt bundkarm mod nord er dog lidt blød
(begyndende nedbrydning).
Maling
Malingens tilstand er ret varieret, da der er mange forskellige behandlinger. De
grønne emner er generelt falmede. De, der er vedligeholdt med oliering, fremstår med
pæn kulør og glans. De hvide emner har krakeleringer og afskalninger. Den sorte glasdør
mod vest er nopret. |
Bemærkninger
| Det kan ikke umiddelbart forklares hvorfor den hvide maling skaller af. Muligvis har
træet været fugtigt ved behandlingen, selvom den er foretaget om sommeren. Der kan evt.
have været litopone i den gamle malebehandling. Litopone kan give afskalninger, hvis der
ikke er blevet slebet tilstrækkeligt dybt. |
| De grønne og sorte flader hæfter stadig godt, og det er normalt, at de efter ti år er
blevet blege og kridter. |
|
| Besigtiget 22.09.99 og 10.03.00 |
| Behandling foretaget 1992 |
| Bygning, anvendelse/bygherre Lade (korntørringsanlæg),
Vemmetofte Kloster |
| Bygningsdel / træart Træbeklædning på gammel lade, fyr,
100-200 år gammel. |
| Orientering og eksterne forhold Fritliggende, men del af et
herregårdskompleks, læ fra andre bygninger |
Produkter
Grunding
Dækmaling |
Gori 22
Trædæk linoliemaling fra DS Striben |
| 60 % rå koldpresset linolie |
| 40 % varmebehandlede linolier |
| pigment og fyldstof 20 volumen% (hvid maling 35 volumen%) |
| sikkativ |
| fungicid |
|
Behandling
| Afrensning ved højtryksspuling |
| Grunding med Gori 22 |
| Malebehandling 1 x Trædæk linoliemaling |
|
| Vedligehold Højtryksspules en gang om året (tørrelade, hvor
der sætter sig meget støv). |
| Vurdering Træværk
Træværkets tilstand er generelt god, om end nogle af de nederste partier er
bløde (begyndende nedbrydning).
Maling
Generel god vedhæftning på de områder, hvor den gamle maling er væk. Nogle
områder krakelerer dog. Malingens stand er generelt noget dårligere mod syd end mod
nord. |
Bemærkninger
| Det mest bemærkelsesværdige er måske, at træværket og malebehandlingen har det
relativt godt, den noget hårdhændede behandling med højtryksspuling taget i
betragtning. Formentlig skyldes det, at træet har god mulighed for udtørring, fordi der
ingen indvendig beklædning er samtidig med at laden er uopvarmet, så der fri cirkulation
og nogenlunde samme temperatur på for- og bagside af beklædningen. |
| Krakeleringerne skyldes formentlig først og fremmest, at der under sidder gammel
maling, som ikke blev fjernet ved den højtryksspuling, der gik forud for
malerbehandlingen. |
| Ved den årlige højtryksspuling fjernes en del af den løstsiddende maling. |
|
| Besigtiget 12.09.99 |
| Behandling foretaget 1994-96 (generel istandsættelse af vinduer
og træværk, forsøgsprojekt) |
| Bygning, anvendelse/bygherre Gl. kvæghal, Københavns Kommune |
| Bygningsdel / træart Oprindelige/ældre vinduer i bygning fra
1901. Vinduer udført i fyr - generelt ikke malet/vedligeholdt siden. Nye udlusninger,
enkelte nye rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Øst, vest, syd. |
Produkter
| Grunding |
Linolie fra Holmboes Eftf. |
| Dækmaling |
Sortgrøn linoliemaling fra Holmboes Eftf.
(recept ikke kendt) |
| Afrensning (beslag) |
Flügger grundrens, ufortyndet |
|
| Behandling Jf. arkitekt/konduktør:
| Fuldstændig, mekanisk afrensning (skrabning, varmluft og slibning) |
| Imprægnering med rå koldpresset linolie (omfang ikke defineret) |
| Dækmaling 2-3 x Holmboe´s linoliemaling |
| Beslag: afrensning med Flügger grundrens (ufortyndet, lagt i spand natten over) + vand |
| Rustbeskyttelse: acryl tykfilmmaling |
|
| Vedligehold Ikke generelt vedligeholdt siden 1994. Nogle steder
efterbehandlet med træbeskyttelse (art ikke defineret) |
| Vurdering Træværk
Tilstand generelt særdeles god. Træet er hård, med ringe opfugtning.
Maling
Udbredt kridtning, nogle steder i en grad, så det ser ud som om nogen har strøget
overfladen med en hvidtekost.
Maling generelt fastsiddende.
Kun ringe rustgennemslag. (Formentlig har beslagene oprindeligt været galvaniserede.) |
Bemærkninger
| Vinduesistandsættelsen og linoliebehandlingen er gennemført som led i et byøkologisk
forsøgs- og demonstrationsprojekt. Resultaterne er nærmere beskrevet i bogen
"Vinduesistandsættelse og linoliebehandling", By- og Boligministeriet 2000. |
| Behandlingen har bevaret træet godt, hvilket formentlig skyldes at træet er behandlet
grundigt, og at der har været særdeles god tørretid. (Arbejdet er udført som
beskæftigelsesarbejde og ikke efter en fast tidsplan). |
| De anvendte pigmenter er ustabile. Der blev bevidst valgt pigmenter, der var 'mere
miljørigtige'. |
|
| Kridtningen blev undersøgt nærmere i forbindelse med afrapportering af projektet.
Årsagen er formentlig en kombination af 3-4 faktorer: |
| for tykke malinglag |
| at de pågældende malinglag er påført i januar/februar i for koldt og fugtigt vejr |
| for meget fyldstof (kridt) i malingen |
| evt. er pigmenterne ikke revet tilstrækkeligt fint |
| ovennævnte faktorer får bindemidlet til at nedbryde i stedet for at oxidere |
| At der kun i ringe omfang har været rustgennemslag skyldes formentlig en kombination af
en oprindelig rustbeskyttende behandling kombineret med en nænsom afrensning, der ikke
har ridset beslagene (i modsætning til afrensning med stålbørste og slibning). Malingen
er afrenset ved at beslagene er lagt i ufortyndet grundrensemiddel (Flügger) natten over
og derefter skyllet og tørret. |
|
| Besigtiget 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 (vinduerne er fulgt
løbende i forbindelse med udarbejdelse af rapporten "Vinduesistandsættelse og
linoliebehandling". |
Behandlinger foretaget
| Hus nr. 9 |
ca. 1988 |
| Hus nr. 31 |
ca. 1993 |
| Hus nr. 32 |
ca. 1984 |
| Hus nr. 34 |
ca. 1979 |
| Hus nr. 64 |
ca. 1994 |
| Hus nr. 70 |
ca. 1994 |
|
| Bygning, anvendelse/bygherre Traditionelle bondehuse fra
forskellige egne i Danmark, Frilandsmuseet |
| Bygningsdel / træart Oprindelige/ældre, 2-300 år gamle,
generelt fyr, hus nr. 31 fra 1600-tallet og muligvis eg. Udlusninger og enkelte nye
rammer. |
| Orientering og eksterne forhold Alle verdenshjørner, generelt
fristående, individuelle forskelle m.h.t. bevoksning etc. |
Produkter
| Grunding |
Linolie |
| Dækmaling |
Malingen fremstilles på stedet af tørpigment der håndrives
Som fungicid bruges zinkvitriol i lyse malinger og jernvitriol i mørke malinger, recepter
er ikke tilgængelige |
| Vedligehold |
Halvolie bestående af 50% linolie og 50% terpentin. |
|
| Behandling Generel behandlingsanvisning på Frilandsmuseet:
| Afrensning af løs maling med skrabejern og sandpapir |
| Grunding med linolie |
| 1 x mellemmaling |
| 2 x dækmaling |
| Beslag: afrenses mekanisk, behandles med blymønje (dispensation) efter behov (ikke
nødvendigvis hver gang vinduerne bliver malet), linoliemaling. Monteres i kit. |
|
| Vedligehold Vedligeholdt med halvolie ca. hvert 5. år (generelt
vedligehold på Frilandsmuseet) |
| Vurdering Træværk
Generelt set sundt træværk. Fugtindhold 10-18%, enkelte højere værdier.
Malebehandling
Generelt set fastsiddende og intakt. |
Bemærkninger
| Generelt virker det som om såvel behandling som vedligehold er effektiv. |
| De steder, hvor der kan konstateres nedbrudt træ, kan der peges på konstruktive
årsager eller lignende. |
| Der er ingen voldsom forskel i tilstanden på de ældste og de nyeste behandlinger -
skyldes formentlig, at vinduerne passes og vedligeholdes regelmæssigt |
| Brugen af blymønje til beslagene er formentlig også en af årsagerne til den gode
holdbarhed. Bly er særdeles effektivt som fungicid, og har derfor en beskyttende effekt
på de udsatte steder ved beslagenes befæstelser. |
| Der er en meget terpentin i den halvolie, der benyttes ved vedligehold. Betydningen af
tilsætningen af terpentin er ikke helt klarlagt, men fordelen kan være at man får et
tyndere lag, der tørrer hurtigere. |
| Frilandsmuseets behandlinger kan ikke umiddelbart anvendes andre steder. Blymønje er
giftigt. Erhvervsmæssig brug skal anmeldes til Arbejdstilsynet, der kun giver tilladelse
i særlige tilfælde (fx til originale beslag på fredede bygninger). Terpentin skal
undgås af hensyn til såvel arbejdsmiljøet som det omgivende miljø - og især i de
mængder. |
| Ikke alle pigmenter er stabile, hvilket bl.a. ses på de grønne vinduer på hus 34
(farve varierer fra grøn til turkis). |
| I modsætning til de øvrige besigtigede steder er det ikke opgaven på Frilandsmuseet
at holde træværket "pænt". Træværket her skal beskyttes og bevares på en
historisk korrekt måde, men skal i øvrigt se ud som træværk oprindeligt har set ud på
bygningerne. |
|
| Besigtigelse foretaget 12.05.99, 14.05.99 og 29.06 |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |
|