| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Linolie til overfladebehandling af udvendigt træværk

6. Konklusioner

Nogle af de undersøgte behandlinger viste sig at være overordentligt holdbare - andre absolut ikke. Nogle steder havde træet det vældigt godt, selv om malingfilmen ikke så godt ud. Til gengæld stødte vi ikke på det omvendte tilfælde - at træet har det dårligt under en næsten intakt malingfilm - noget man kan komme ud for med fx akrylplastmalinger.

Årsagerne til forskellene ligger overvejende i to forhold: produkterne og udførelsen og i samspillet mellem de to - herunder også forbrugernes mulighed for at vælge de rigtige produkter og bruge dem på den rigtige måde.

Generelt er der en række forhold, der gør at linoliebehandling ikke har fået større anvendelse udenfor restaureringsbyggeriet. Det handler dels om byggebranchen, men også om linoliens egenskaber.

6.1 Produkter og producenter

Linolie og linoliemaling er ikke entydige produkter. Der findes vældigt gode produkter på markedet, men der findes også dårlige - og det kan være svært at vurdere hvad der er hvad før skaderne er sket. At vælge et produkt bygger i høj grad på tillid, mere end på facts og dokumentation. Det skyldes bl.a. at det reelle erfaringsgrundlag som tidligere nævnt er begrænset, så man ikke blot kan vælge produkter, der har bevist deres funktion i praksis.

For produkter til udendørs brug bør leverandøren kunne dokumentere produktets holdbarhed og egenskaber. Det kan ske ved at udføre en udendørs eksponering af malede paneler.²

6.1.1 Ingen standarder for tekniske datablade

Et teknisk datablad beskriver, hvad en malevare indeholder, dens egenskaber og hvordan den skal anvendes.

Beder man om tekniske datablade hos danske producenter og forhandlere af linolie får man alt lige fra meget grundige og informative beskrivelser til rene reklamebrochurer.

Udarbejdelse af en standardiseret form for tekniske datablade ville give et væsentligt bedre grundlag for både tekniske rådgivere, professionelle malere og forbrugere.

Indtil da kan man jo altid spørge efter oplysningerne, hvis de ikke findes på databladet.

6.1.2 Ikke alle har den fornødne professionelle baggrund

Store dele af den professionelle farve/lak-branche afskrev linolien for mange år siden. At den igen er kommet frem i lyset skyldes i høj grad restaureringsfolkene og græsrødderne indenfor det miljørigtige byggeri.

Men det betyder også, at producenterne i høj grad findes udenfor den traditionelle farve/lak-branche med alt hvad det indebærer, både af fordele, men også af manglende faglig basis på nogle områder.

De traditionelle malevareproducenter, der fremstiller linolieprodukter, er heller ikke helt fri for fejl. Bl.a. tyder svenske undersøgelser på, at nogle af produkterne ikke indeholder voldsomt meget linolie!

Vi er ikke ude på at hænge hele branchen ud, og det er også vores indtryk at den er blevet bedre i løbet af de år, vi har arbejdet med linolie. På den anden side: vi har mødt fejl, som aldrig burde have været opstået - produkter der aldrig skulle have været sendt på markedet. Og det er sket på trods af, at de undersøgte overfladebehandlinger talmæssigt er begrænsede, og at det er projekter der alle har haft tilknyttet professionel teknisk rådgivning.

Man kan diskutere, om linoliebranchen skal have en højere moral eller etik end den traditionelle farve/lak-branche. Det kommer også til en vis grad an på synsvinklen. Men hvis linoliebranchen vil fremstille sig selv som det miljørigtige alternativ, så må det vel også slå igennem i en høj moral, etik og faglig bevidsthed.

Dårlig markedsføring, svingende kvalitet og produktfejl er med til at ødelægge tilliden til økologiske byggematerialer i almindelighed og linolie i særdeleshed, og det skader i høj grad de seriøse producenter. De kan imødegå det ved at sikre en høj grad af kvalitetssikring og dokumentation for deres produkter, og ved at følge overfladebehandlinger, hvor deres produkter er anvendt. Det svenske foretagende Fönster Hantverk, som både istandsætter vinduer og uddanner vindueshåndværkere, fremstiller også linolieprodukter. De har gennem de sidste 15 år fulgt alle deres projekter, og har derfor et særdeles godt grundlag for at vurdere, hvad der fungerer i deres metode og deres produkter, og hvad der kan forbedres.

6.1.3 Vi ved for lidt om årsagssammenhænge

Selv om man efterhånden ved meget om linolie, har vi ikke afluret alle dens hemmeligheder endnu.

En af årsagerne til, at produkter, der burde være ens opfører sig forskelligt, kan være forskellige biologiske forhold omkring dyrkningen, forskellige pressemetoder samt uensartet efterbehandling (lagring, klaring, varmebehandling).

Mange i branchen har erfaret, at linolie kan have forskellige egenskaber, alt efter hvilken landmand den kommer fra. Vi ved, at linolien skal være ordentligt moden inden den høstes, for at give en god kvalitet olie. Nogle mener, at hør dyrket i et koldere klima giver bedre linolie end hør dyrket sydpå. Men betyder hørsorten også noget, og hvad med jordbundsforhold, næringsstoffer osv.? Og hvad med gulning - har dyrkningsforhold og sorter nogen betydning her?

Der ligger et potentiale i at få undersøgt årsagssammenhængene, og i at forædle hørplanterne - og måske endda få udviklet en plante, hvorfra man optimalt kan udvinde både olie og fibre (i dag ligger det ideelle høsttidspunkt for fiberudvinding før det ideelle høstidspunkt for frø til olieudvinding).

Det har været god latin at linolie skulle være rå og koldpresset - men det holder nok ikke! Meget tyder på, at en vis varmebehandling forbedrer linoliens egenskaber: den tørrer hurtigere, den fungerer bedre som træbeskyttelse og giver færre indeklimaproblemer ved anvendelse indendørs. (Se afsnittet om linolies egenskaber.)

Men præcis hvad det er der sker og hvorfor ved vi ikke. Det ville være nyttigt med en mere tilbundsgående klarlægning af årsagssammenhængene, og af hvordan man gennem efterbehandling optimerer oliens egenskaber i forhold til dens specifikke anvendelse.

6.1.4 Der mangler produktudvikling

Linoliebranchens produkter er generelt set "gammeldags" - og nogle fremhæver det endda som en dyd! Men traditionel linoliemaling lever ikke op til påføringsegenskaber og udfaldskrav, som mange forbrugere stiller til en moderne maling. Den tørrer langsomt, den kan rynke, man skal vide 'hvordan' når man arbejder med den (og det er der også mange professionelle malere der ikke ved), og den gulner og kridter med alderen. Så kan det godt være at den beskytter træet godt, men de andre faktorer er også vigtige parametre, når der skal vælges maling.

Nogle af løsningerne på linoliemalingens problemer ligger i mere viden - men meget ligger også i produktudvikling. Emulsionsmalinger er en mulighed, tilsætning af andre olier en anden. Andre olier har andre egenskaber end linolie: nogle tørrer hurtigt, andre får en hård overflade, nogle øger indtrængningsevnen osv. Man kunne ønske sig et samarbejde mellem linoliebranchen og forskere med speciale på disse områder.

6.1.5 Linolie kan ikke klare hvad som helst!

Selv om vi klart mener, at linolie har et potentiale, så kan det ikke klare alt, og det er ikke uden konkurrence.

Undervejs i projektforløbet er vi flere gange blevet ringet op af fortvivlede mennesker, der oplever at malingen skaller af deres træværk efter få år, og tror at linolie er det entydige svar. Eller som tror at linolie uden fungicid kan klare beskyttelsen af træ i et meget fugtbelastet miljø.

Men linolie får ikke træet til at gro ind i himlen. Heller ikke linoliemaling holder på vinduer, der har konstruktive fejl, hvor forseglingen mellem glas og træ ikke er intakt og som ikke er ordentlig forbehandlet inden malingen påføres. Og vi vil heller ikke love at linolieprodukter kan få træ til at holde i en konstant luftfugtighed på 90%.

Selv om produktkvaliteten er vigtig, så kan selv det bedste produkt ikke holde, hvis konstruktionen og udførelsen ikke er i orden.

6.2 Udførelsen

Hvis vi forudsætter at produktkvaliteten er i orden, er der en række andre faktorer som har betydning for om træværket og behandlingen holder.

6.2.1 Trækvalitet

Træets kvalitet skal være i orden. Linolie kan ikke rette op på rådskader eller på alvorligt udpint og udtørret træ med store revnedannelser, eller på træ af dårlig kvalitet (splintved, med stor afstand mellem årringene).

6.2.2 Grundingen er det vigtigste

Grundingen er formentlig den enkeltfaktor, der har størst betydning. Det er først og fremmest grundingen, der skal beskytte træet mod fugt, ikke dækmalingen. Dens primære funktion er at beskytte mod lyset nedbrydning, samt selvfølgelig at give en pæn overflade. Er grundingen ordentligt udført, betyder det mindre hvilken type dækmaling der anvendes.

Linoliegrundingen fylder porerne i træets øverste lag, og tørrer til et fast stof, linoxyn. I tørringsprocessen udvider olien sig, og kan derfor tætne mikroskopiske smårevner i træet. Meget tyder på, at en varmebehandlet olie har bedre egenskaber. (Se afsnittet om linolies egenskaber)

6.2.3 Fugt, vejr og temperatur

Det er væsentligt, at træet er tørt inden grundingsolien påføres (fugt max. 12-15%). Er træet fugtigt, vil olien ikke tørre og hæfte ordentligt. Det kan være en af årsagerne til, at nogle af de vurderede behandlinger er afskallet.

Er vejret for koldt eller fugtigt hærder bindemidlet (linolien) ikke ordentligt, men vil i stedet starte nedbrydningsprocessen. Det er formentlig den ene af årsagerne til, at malingen på Øksnehallen har en udtalt kridtning (i kombination med for meget kridt som fyldstof i malingen og for tykke lag).

Er vejret for varmt, eller udsættes det nymalede træværk for direkte sol, vil overfladen hærde for hurtigt. Det medfører en dårligere hærdning af den underliggende maling, og en risiko for at malingfilmen ødelægges ved gnidning. Det kan føre til en rynket malingfilm.

6.2.4 Tynde lag og god tid til gennemtørring

Ovennævnte tendenser forstærkes, hvis lagtykkelsen er for stor. Det er vigtigt, at linolie og linoliemaling påføres i tynde lag, og at de enkelte lag får lov at gennemtørre inden påføring af det næste.

6.2.5 Lidt fungicid de rigtige steder

Hvilke fungicider der skal anvendes ligger uden for dette projekts rammer. Vi har dog den generelle opfattelse, at alle virksomme fungicider har såvel ønskede som uønskede effekter. Vi foretrækker at anvende fungicider, som er veldokumenterede og hvor man kender både fordele og risici - og det er de samme produkter, som også findes i andre træbeskyttelsesmidler.

Man skelnder mellem to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod misfarvende svampe (mug og skimmel). Produkter med midler mod trænedbrydende svampe skal godkendes af Miljøstyrelsen. Denne godkendelse kræver meget omfattende dokumentation og er derfor meget bekostelig. Så vidt vides findes der ikke linolieprodukter på det danske marked, der indeholder fungicider mod trænedbrydende svampe.

Fungicid mod misfarvende svamp tilsættes de fleste typer malevarer til udendørs brug. Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det være denne type.

Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en grundingsolie mod trænedbrydende svamp.

Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp bedre kan klare en forkert udførelse i øvrigt end træ der ikke har fået en sådan behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen (grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel for at hindre begroning på malingen.

Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid mod trænedbrydende svamp til de steder, hvor det er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som man fx gør ved vacuumimprægnering). Det er stort set altid muligt at forudsige, hvor på træværk eller i en trækonstruktion der er risiko for råd. Men på 90% af træværket er risikoen for råd begrænset.

Derudover kan det være fornuftigt at anvende et fungicid mod misfarvende svamp i dækmalingen for at hindre begroninger, specielt på områder der overvejende er i skygge.

6.2.6 Konstruktionen skal være i orden

Hvis der er konstruktive fejl eller mangler, eller hvis træværket befinder sig i et alt for aggressivt miljø, er der ikke ret mange træbeskyttelsesmidler, der kan holde.

6.3 Linoliemaling og det moderne byggeri

Linoliebehandling er ikke særligt udbredt i det professionelt udførte renoveringsbyggeri. Det lykkedes kun at finde et enkelt eksempel, hvor linoliebehandling var brugt på en ganske almindelig etageejendom. Bortset fra en privatbolig lå alle de øvrige eksempler i kategorien "restaurering".

Det er nok ikke noget tilfælde. Der er en række årsager til, at linoliemaling ikke i særlig udbredt grad anvendes i det almindelige, rationelle renoveringsbyggeri.

Der er givet kommet flere "almindelige" renoveringsbyggerier med linoliemaling i løbet af de sidste 5 år, men tendensen er stadig den samme. Og til nybyggeriet har der os bekendt ikke været en egentlig produktion af linoliebehandlede vinduer før de sidste 2-3 år. Vi har ikke undersøgt, i hvilket omfang de anvendes i nybyggeriet i dag.

6.3.1 Linoliemaling er svær at bruge for ukyndige

Ukyndige er i denne forbindelse ikke kun gør-det-selv-folk, men også de generationer af malere, der er udlært på tidspunkter hvor linolie slet ikke blev brugt til malevarer - og det er størstedelen af de malersvende og malermestre, der arbejder i de danske malerfirmaer i dag.

Derfor vil de fleste malere også fraråde brugen af linoliemaling (og hvis bygherren eller rådgiveren insisterer vil mange af dem tage sig betalt for det, og det er vel også meget forståeligt! Men så bliver linolie i hvert fald ikke konkurrencedygtig.)

En af konklusionerne i rapporten "Vinduesistandsættelse og linoliebehandling" var, at linoliebehandling formentlig holder dårligere end andre alternativer, hvis den ikke udføres korrekt.

6.3.2 Linoliemaling egner sig ikke ovenpå andre malebehandlinger

Linoliemaling egner sig kun på bart træ eller på tidligere linoliebehandlede overflader- og dem er der kun et begrænset antal af. Og de fleste linoliemalede træbeklædninger findes i restaureringsejendommene.

Akryl- og alkydmalinger er det der findes på de fleste vinduer, og de skal renses i bund før de kan linoliebehandles. Det er dyrt og i mange tilfælde helt unødvendigt.

Hverken miljøet eller økonomien taler for, at en stort set intakt malebehandling skal renses af og erstattes med linoliebehandling, hvis den kun skaller på udsatte (fugtbelastede) områder.

6.3.3 Linoliemaling passer ikke ind i logistikken på en moderne byggeplads

Det er meget få behandlinger, der ikke udviser rynkedannelser, selv om det ikke behøver at være udtalt. Og linoliemaling har generelt en blødere overflade, den gulner (hvid maling), kridter og er mere modtagelig for skidt.

Frem for alt er vedligeholdelsen af den ikke almindelig kendt viden. Derfor egner den sig ikke på steder, hvor der ikke er fuldstændig styr på vedligeholdelsen.

Med i den samlede vurdering hører også, at linoliemalingens konkurrenter - de 'traditionelle' træbeskyttelsesmidler og vinduesmalinger - er væsentlig bedre i dag end for blot 10-15 år siden.

6.3.5 Malingsystemer og produktansvar

Det bliver ikke nemmere af, at nogle linolieprodukter måske er velegnede til visse dele af maleprocessen, men at de alligevel ikke kan anvendes fordi de ikke hænger sammen i et malingsystem (se senere).

Man kan ikke uden videre anvende grundingsolie fra én producent sammen med dækmaling fra en anden. De fleste producenter stiller som betingelse for deres produktansvar, at man har anvendt deres produkter efter deres anvisninger, og de indebærer bl.a. at deres dækmaling anvendes ovenpå deres grundingsolie og vice versa. Det er forståeligt, at en producent ikke vil tage ansvaret for andre produkters indvirkning. Det betyder heller ikke at producenten er uden ansvar, men det kan være svært at løfte bevisbyrden m.h.t. fejlens årsag hvis man ikke har fulgt anvisningerne.

Formentlig kunne man med fordel anvende en 'moderne vinduesmaling' som dækmaling ovenpå en god linoliegrunding - kompromiset mellem linoliens gode træbeskyttelse og den moderne malings udseende og egenskaber. Men det to produkter findes ikke i ét malingsystem, og behandlingen er ikke dokumenteret.

Foreskriver man alligevel en sådan behandling, vil både producent og entreprenør tage forbehold over for ansvaret - og det stiller både rådgiveren og bygherren dårligt, hvis der viser sig fejl. Fx hvis dækmalingen påføres inden grundingen er tør. Så er det rådgiveren og bygherren der skal bevise, at fejlen ligger hos entreprenøren, og det kan være næsten umuligt.

6.4 Har linolie en fremtid?

Helt klart: JA!

Alene ud fra den betragtning, at alle bestræbelser omkring en mere bæredygtig udvikling går i retning af at erstatte produkter fremstillet af begrænsede ressourcer med produkter fremstillet af fornyelige ressourcer. Samtidig er der også en forventning om, at energiforbruget - og dermed CO₂-belastningen - vil være mindre, og også kunne nedbringes yderligere.

Det er vores opfattelse, at linolie har et klart potentiale som træbeskyttelsesmiddel, selv om der ikke er fuld klarhed over alle årsagssammenhængene omkring hvorfor og hvordan det virker. Hvis det lykkes at få klarlagt dem, og dermed også at få optimeret effekten, kan det vise sig at blive et væsentligt gennembrud for byggeriet!

Med et virkeligt effektiv træbeskyttelsesmiddel vil anvendelsen af træ i byggeriet kunne øges på bekostning af andre materialer - og træ har flere fordele i forhold til fx sten, metal og plast: det er en fornyelig ressource, det har et begrænset energiforbrug i produktionen og en positiv effekt på CO₂-balancen.

6.5 Har linolie en nutid?

JA. ….. Nogle produkter har, til nogle anvendelser - hvis produkterne er i orden og dem der bruger dem ved, hvad de har med at gøre!

²⁾  Denne test kan med fordel udføres ifølge DS/EN 927, der er en europæisk standard for test af malede overfladers vejrbestandighed. En anden mulighed er at udføre en accelereret test, hvor man med fordel kan anvende en QUV, der simulerer sollys og påfører vand. Her kan de amerikanske standarder ASTM G-53/ASTM G-151 anvendes. Hvis producenten ikke kan udføre disse test selv, så kan bl.a. Teknologisk Institut og By og Byg udføre tests af overfladebehandlinger.