Vi kan også have en mistanke om, at pigmenterne i nogle produkter ikke er revet
tilstrækkelig fint nok, hvilket gør malingen mindre fugtbestandig. Det har vi dog ikke
haft mulighed for at undersøge.
De traditionelle malevareproducenter, der fremstiller linolieprodukter, er heller ikke
helt fri for fejl. Bl.a. tyder svenske undersøgelser på, at nogle af produkterne ikke
indeholder voldsomt meget linolie!
Vi er ikke ude på at hænge hele branchen ud, og det er også vores indtryk at den er
blevet bedre i løbet af de år, vi har arbejdet med linolie. På den anden side: vi har
mødt fejl, som aldrig burde have været opstået - produkter der aldrig skulle have
været sendt på markedet. Og det er sket på trods af, at de undersøgte
overfladebehandlinger talmæssigt er begrænsede, og at det er projekter der alle har haft
tilknyttet professionel teknisk rådgivning.
Man kan diskutere, om linoliebranchen skal have en højere moral eller etik end den
traditionelle farve/lak-branche. Det kommer også til en vis grad an på synsvinklen. Men
hvis linoliebranchen vil fremstille sig selv som det miljørigtige alternativ, så må det
vel også slå igennem i en høj moral, etik og faglig bevidsthed.
Dårlig markedsføring, svingende kvalitet og produktfejl er med til at ødelægge
tilliden til økologiske byggematerialer i almindelighed og linolie i særdeleshed, og det
skader i høj grad de seriøse producenter. De kan imødegå det ved at sikre en høj grad
af kvalitetssikring og dokumentation for deres produkter, og ved at følge
overfladebehandlinger, hvor deres produkter er anvendt. Det svenske foretagende Fönster
Hantverk, som både istandsætter vinduer og uddanner vindueshåndværkere, fremstiller
også linolieprodukter. De har gennem de sidste 15 år fulgt alle deres projekter, og har
derfor et særdeles godt grundlag for at vurdere, hvad der fungerer i deres metode og
deres produkter, og hvad der kan forbedres.
Selv om man efterhånden ved meget om linolie, har vi ikke afluret alle dens
hemmeligheder endnu.
En af årsagerne til, at produkter, der burde være ens opfører sig forskelligt, kan
være forskellige biologiske forhold omkring dyrkningen, forskellige pressemetoder samt
uensartet efterbehandling (lagring, klaring, varmebehandling).
6.1.3.1 Planteforædling
Mange i branchen har erfaret, at linolie kan have forskellige egenskaber, alt efter
hvilken landmand den kommer fra. Vi ved, at linolien skal være ordentligt moden inden den
høstes, for at give en god kvalitet olie. Nogle mener, at hør dyrket i et koldere klima
giver bedre linolie end hør dyrket sydpå. Men betyder hørsorten også noget, og hvad
med jordbundsforhold, næringsstoffer osv.? Og hvad med gulning - har dyrkningsforhold og
sorter nogen betydning her?
Der ligger et potentiale i at få undersøgt årsagssammenhængene, og i at forædle
hørplanterne - og måske endda få udviklet en plante, hvorfra man optimalt kan udvinde
både olie og fibre (i dag ligger det ideelle høsttidspunkt for fiberudvinding før det
ideelle høstidspunkt for frø til olieudvinding).
6.1.3.2 Raffinering og efterbehandling
Det har været god latin at linolie skulle være rå og koldpresset - men det
holder nok ikke! Meget tyder på, at en vis varmebehandling forbedrer linoliens
egenskaber: den tørrer hurtigere, den fungerer bedre som træbeskyttelse og giver færre
indeklimaproblemer ved anvendelse indendørs. (Se afsnittet om linolies egenskaber.)
Men præcis hvad det er der sker og hvorfor ved vi ikke. Det ville være nyttigt med en
mere tilbundsgående klarlægning af årsagssammenhængene, og af hvordan man gennem
efterbehandling optimerer oliens egenskaber i forhold til dens specifikke anvendelse.
Linoliebranchens produkter er generelt set "gammeldags" - og nogle
fremhæver det endda som en dyd! Men traditionel linoliemaling lever ikke op til
påføringsegenskaber og udfaldskrav, som mange forbrugere stiller til en moderne maling.
Den tørrer langsomt, den kan rynke, man skal vide 'hvordan' når man arbejder med den (og
det er der også mange professionelle malere der ikke ved), og den gulner og kridter med
alderen. Så kan det godt være at den beskytter træet godt, men de andre faktorer er
også vigtige parametre, når der skal vælges maling.
Nogle af løsningerne på linoliemalingens problemer ligger i mere viden - men meget
ligger også i produktudvikling. Emulsionsmalinger er en mulighed, tilsætning af andre
olier en anden. Andre olier har andre egenskaber end linolie: nogle tørrer hurtigt, andre
får en hård overflade, nogle øger indtrængningsevnen osv. Man kunne ønske sig et
samarbejde mellem linoliebranchen og forskere med speciale på disse områder.
Selv om vi klart mener, at linolie har et potentiale, så kan det ikke klare alt, og
det er ikke uden konkurrence.
Undervejs i projektforløbet er vi flere gange blevet ringet op af fortvivlede
mennesker, der oplever at malingen skaller af deres træværk efter få år, og tror at
linolie er det entydige svar. Eller som tror at linolie uden fungicid kan klare
beskyttelsen af træ i et meget fugtbelastet miljø.
Men linolie får ikke træet til at gro ind i himlen. Heller ikke linoliemaling holder
på vinduer, der har konstruktive fejl, hvor forseglingen mellem glas og træ ikke er
intakt og som ikke er ordentlig forbehandlet inden malingen påføres. Og vi vil heller
ikke love at linolieprodukter kan få træ til at holde i en konstant luftfugtighed på
90%.
Selv om produktkvaliteten er vigtig, så kan selv det bedste produkt ikke holde, hvis
konstruktionen og udførelsen ikke er i orden.
Hvis vi forudsætter at produktkvaliteten er i orden, er der en række andre faktorer
som har betydning for om træværket og behandlingen holder.
Træets kvalitet skal være i orden. Linolie kan ikke rette op på rådskader eller
på alvorligt udpint og udtørret træ med store revnedannelser, eller på træ af dårlig
kvalitet (splintved, med stor afstand mellem årringene).
Grundingen er formentlig den enkeltfaktor, der har størst betydning. Det er først
og fremmest grundingen, der skal beskytte træet mod fugt, ikke dækmalingen. Dens
primære funktion er at beskytte mod lyset nedbrydning, samt selvfølgelig at give en pæn
overflade. Er grundingen ordentligt udført, betyder det mindre hvilken type dækmaling
der anvendes.
Linoliegrundingen fylder porerne i træets øverste lag, og tørrer til et fast stof,
linoxyn. I tørringsprocessen udvider olien sig, og kan derfor tætne mikroskopiske
smårevner i træet. Meget tyder på, at en varmebehandlet olie har bedre egenskaber. (Se
afsnittet om linolies egenskaber)
Det er væsentligt, at træet er tørt inden grundingsolien påføres (fugt max.
12-15%). Er træet fugtigt, vil olien ikke tørre og hæfte ordentligt. Det kan være en
af årsagerne til, at nogle af de vurderede behandlinger er afskallet.
Er vejret for koldt eller fugtigt hærder bindemidlet (linolien) ikke ordentligt, men
vil i stedet starte nedbrydningsprocessen. Det er formentlig den ene af årsagerne til, at
malingen på Øksnehallen har en udtalt kridtning (i kombination med for meget kridt som
fyldstof i malingen og for tykke lag).
Er vejret for varmt, eller udsættes det nymalede træværk for direkte sol, vil
overfladen hærde for hurtigt. Det medfører en dårligere hærdning af den underliggende
maling, og en risiko for at malingfilmen ødelægges ved gnidning. Det kan føre til en
rynket malingfilm.
Ovennævnte tendenser forstærkes, hvis lagtykkelsen er for stor. Det er vigtigt,
at linolie og linoliemaling påføres i tynde lag, og at de enkelte lag får lov at
gennemtørre inden påføring af det næste.
Hvilke fungicider der skal anvendes ligger uden for dette projekts rammer. Vi har
dog den generelle opfattelse, at alle virksomme fungicider har såvel ønskede som
uønskede effekter. Vi foretrækker at anvende fungicider, som er veldokumenterede og hvor
man kender både fordele og risici - og det er de samme produkter, som også findes i
andre træbeskyttelsesmidler.
Man skelnder mellem to typer fungicid: mod trænedbrydende svamp og mod misfarvende
svampe (mug og skimmel). Produkter med midler mod trænedbrydende svampe skal godkendes af
Miljøstyrelsen. Denne godkendelse kræver meget omfattende dokumentation og er derfor
meget bekostelig. Så vidt vides findes der ikke linolieprodukter på det danske marked,
der indeholder fungicider mod trænedbrydende svampe.
Fungicid mod misfarvende svamp tilsættes de fleste typer malevarer til udendørs brug.
Hvis der på et produkt blot står "tilsat fungicid", vil det være denne type.
Det har ikke i de undersøgte behandlinger været muligt i alle tilfælde at få
klarlagt, om træværket ud over linolieprodukterne også har været behandlet med en
grundingsolie mod trænedbrydende svamp.
Det er formentlig sådan, at træværk behandlet med fungicid mod trænedbrydende svamp
bedre kan klare en forkert udførelse i øvrigt end træ der ikke har fået en sådan
behandling. Omvendt vil en korrekt udført behandling, hvor grundingen er udført
ordentligt, efter al sandsynlighed kunne yde tilstrækkelig beskyttelse. Fugtprocenten
bliver ikke så høj, at der udvikles råd og svamp. Det er dog vigtigt, at behandlingen
(grundingen) vedligeholdes. Linolieprodukterne skal tilsættes fungicid mod mug og skimmel
for at hindre begroning på malingen.
Der ligger et potentiale i at begrænse anvendelsen af fungicid mod trænedbrydende
svamp til de steder, hvor det er nødvendigt, i stedet for at behandle alt træværk (som
man fx gør ved vacuumimprægnering). Det er stort set altid muligt at forudsige, hvor på
træværk eller i en trækonstruktion der er risiko for råd. Men på 90% af træværket
er risikoen for råd begrænset.
Derudover kan det være fornuftigt at anvende et fungicid mod misfarvende svamp i
dækmalingen for at hindre begroninger, specielt på områder der overvejende er i skygge.
Hvis der er konstruktive fejl eller mangler, eller hvis træværket befinder sig i
et alt for aggressivt miljø, er der ikke ret mange træbeskyttelsesmidler, der kan holde.
Linoliebehandling er ikke særligt udbredt i det professionelt udførte
renoveringsbyggeri. Det lykkedes kun at finde et enkelt eksempel, hvor linoliebehandling
var brugt på en ganske almindelig etageejendom. Bortset fra en privatbolig lå alle de
øvrige eksempler i kategorien "restaurering".
Det er nok ikke noget tilfælde. Der er en række årsager til, at linoliemaling ikke i
særlig udbredt grad anvendes i det almindelige, rationelle renoveringsbyggeri.
Der er givet kommet flere "almindelige" renoveringsbyggerier med
linoliemaling i løbet af de sidste 5 år, men tendensen er stadig den samme. Og til
nybyggeriet har der os bekendt ikke været en egentlig produktion af linoliebehandlede
vinduer før de sidste 2-3 år. Vi har ikke undersøgt, i hvilket omfang de anvendes i
nybyggeriet i dag.
Ukyndige er i denne forbindelse ikke kun gør-det-selv-folk, men også de
generationer af malere, der er udlært på tidspunkter hvor linolie slet ikke blev brugt
til malevarer - og det er størstedelen af de malersvende og malermestre, der arbejder i
de danske malerfirmaer i dag.
Derfor vil de fleste malere også fraråde brugen af linoliemaling (og hvis bygherren
eller rådgiveren insisterer vil mange af dem tage sig betalt for det, og det er vel også
meget forståeligt! Men så bliver linolie i hvert fald ikke konkurrencedygtig.)
En af konklusionerne i rapporten "Vinduesistandsættelse og
linoliebehandling" var, at linoliebehandling formentlig holder dårligere end andre
alternativer, hvis den ikke udføres korrekt.
(men andre malebehandlinger kan ofte bruges på en tør linoliegrunding)
Linoliemaling egner sig kun på bart træ eller på tidligere linoliebehandlede
overflader- og dem er der kun et begrænset antal af. Og de fleste linoliemalede
træbeklædninger findes i restaureringsejendommene.
Akryl- og alkydmalinger er det der findes på de fleste vinduer, og de skal renses i
bund før de kan linoliebehandles. Det er dyrt og i mange tilfælde helt unødvendigt.
Hverken miljøet eller økonomien taler for, at en stort set intakt malebehandling skal
renses af og erstattes med linoliebehandling, hvis den kun skaller på udsatte
(fugtbelastede) områder.
Et moderne rationelt renoveringsbyggeri - med flere entrepriser, stramme tidsplaner og
en økonomi uden særligt meget elastik - går ikke særligt godt i spænd med
linoliebehandling. Det er især disse forhold der byder på problemer:
6.3.4 Linoliemaling passer ikke til de udfaldskrav, som
mange stiller til en moderne maling
Det er meget få behandlinger, der ikke udviser rynkedannelser, selv om det ikke
behøver at være udtalt. Og linoliemaling har generelt en blødere overflade, den gulner
(hvid maling), kridter og er mere modtagelig for skidt.
Frem for alt er vedligeholdelsen af den ikke almindelig kendt viden. Derfor egner den
sig ikke på steder, hvor der ikke er fuldstændig styr på vedligeholdelsen.
Med i den samlede vurdering hører også, at linoliemalingens konkurrenter - de
'traditionelle' træbeskyttelsesmidler og vinduesmalinger - er væsentlig bedre i dag end
for blot 10-15 år siden.
Det bliver ikke nemmere af, at nogle linolieprodukter måske er velegnede til visse
dele af maleprocessen, men at de alligevel ikke kan anvendes fordi de ikke hænger sammen
i et malingsystem (se senere).
Man kan ikke uden videre anvende grundingsolie fra én producent sammen med dækmaling
fra en anden. De fleste producenter stiller som betingelse for deres produktansvar, at man
har anvendt deres produkter efter deres anvisninger, og de indebærer bl.a. at deres
dækmaling anvendes ovenpå deres grundingsolie og vice versa. Det er forståeligt, at en
producent ikke vil tage ansvaret for andre produkters indvirkning. Det betyder heller ikke
at producenten er uden ansvar, men det kan være svært at løfte bevisbyrden m.h.t.
fejlens årsag hvis man ikke har fulgt anvisningerne.
Formentlig kunne man med fordel anvende en 'moderne vinduesmaling' som dækmaling
ovenpå en god linoliegrunding - kompromiset mellem linoliens gode træbeskyttelse og den
moderne malings udseende og egenskaber. Men det to produkter findes ikke i ét
malingsystem, og behandlingen er ikke dokumenteret.
Foreskriver man alligevel en sådan behandling, vil både producent og entreprenør
tage forbehold over for ansvaret - og det stiller både rådgiveren og bygherren dårligt,
hvis der viser sig fejl. Fx hvis dækmalingen påføres inden grundingen er tør. Så er
det rådgiveren og bygherren der skal bevise, at fejlen ligger hos entreprenøren, og det
kan være næsten umuligt.
Helt klart: JA!
Alene ud fra den betragtning, at alle bestræbelser omkring en mere bæredygtig
udvikling går i retning af at erstatte produkter fremstillet af begrænsede ressourcer
med produkter fremstillet af fornyelige ressourcer. Samtidig er der også en forventning
om, at energiforbruget - og dermed CO2-belastningen - vil være mindre, og
også kunne nedbringes yderligere.
Det er vores opfattelse, at linolie har et klart potentiale som træbeskyttelsesmiddel,
selv om der ikke er fuld klarhed over alle årsagssammenhængene omkring hvorfor og
hvordan det virker. Hvis det lykkes at få klarlagt dem, og dermed også at få optimeret
effekten, kan det vise sig at blive et væsentligt gennembrud for byggeriet!
Med et virkeligt effektiv træbeskyttelsesmiddel vil anvendelsen af træ i byggeriet
kunne øges på bekostning af andre materialer - og træ har flere fordele i forhold til
fx sten, metal og plast: det er en fornyelig ressource, det har et begrænset
energiforbrug i produktionen og en positiv effekt på CO2-balancen.
JA.
.. Nogle produkter har, til nogle anvendelser - hvis produkterne er i orden
og dem der bruger dem ved, hvad de har med at gøre!
Der skal dog ske en produktudvikling, som ikke behøver ligge ret langt ude i
fremtiden: