| Forside | | Indhold | | Næste |
Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam
Dette projekt om nyttiggørelse af havneslam og sediment fra sejlrender er et ud af 5
projekter, som Miljøstyrelsen har igangsat i 2000 med henblik på at belyse karakteren,
omfang og kilder til forurening af sediment fra havne og åbne farvande. Titlerne på de
øvrige projekter er: Organiske miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havsedimenter;
Karakterisering af havnesedimenter vha. biotest; Vurderingsstrategier i forbindelse med
håndtering af forurenede sedimenter og Projekt for bortskaffelse af havnesediment.
Projekterne skal endvidere belyse vurderingsstrategier, biotests, håndtering, deponering,
rensning og nyttiggørelse af sedimenterne.
Dette projekt omhandler:
| Status vedrørende nyttiggørelse af sediment fra havne og sejlrender samt viden og
erfaringer vedr. separering og rensning af havneslam |
| De vigtigste erfaringer, både i Danmark og i udlandet |
| Strategi og tekniske løsninger, der kan fremme nyttiggørelsen |
| Vurdering af prøvetagningsstrategier i forhold til havne/sejlrender |
| Vurdering af hovedkilder til forureningen af havneslam |
Projektet er udarbejdet af Carl Bro as og har været fulgt af en styregruppe med
repræsentanter fra Fyns Amt, Skov- og Naturstyrelsen, Sammenslutningen af danske Havne og
Miljøstyrelsen.
Styregruppens medlemmer takkes for et konstruktivt samarbejde under udførelsen af
projektet. Desuden takkes medarbejdere hos en række amter, havne, Vejdirektoratet, Skov-
og Naturstyrelsen og Kystinspektoratet for oplysninger.
| Forside | | Indhold | | Næste |
| Top | |