Ifølge Klapbekendtgørelsen (Miljøstyrelsen 1986) må klapning ikke finde sted uden
forud indhentet tilladelse fra amtet. Amtet kan forlange, at ansøgeren på et godkendt
laboratorium lader foretage analyser for indhold af forurenende stoffer mv. Amtet kan
anvise særlige prøveudtagnings- og analysemetoder. Prøvetagning kan dog udelades, hvis
amtet anser det for åbenbart, at materialet ikke er forurenet.
I mange tilfælde udtager amterne prøverne, især for de
mindre havne, selv om det er muligt at pålægge ansøgeren at gøre det. På den måde
sikrer amterne sig et førstehåndskendskab til sedimentets udseende og lugt,
prøvetagningspositioner, prøvetagningsmetode og udtaget sedimentlag. Der anvendes Haps
eller Kajak bundhentere, der muliggør udtagelse af intakte sedimentsøjler, eller van
Veen prøvetager.
Der er, så vidt det kan vurderes, kun mindre forskelle på de enkelte amters strategi
for udlægning af prøvetagningsstationer og prøvetagning (Kortlægning af
havnesedimenters indhold af organiske miljøgifte, 1999/2000). I det følgende er Fyns Amt
brugt som eksempel.
Fyns Amt udtager selv prøverne med Haps eller Kajak bundhentere. Årsagen angives til,
at Amtet har udstyr til disse prøvetagninger og derved kan yde denne service for havnene.
Amtets fordel er til gengæld, at de ved hvor og hvordan prøverne er taget og kan
foretage en visuel vurdering af prøven.
Fyns Amt udtager typisk 10 jævnt fordelte delprøver fra det område, der skal
oprenses. De øverste 5 cm sediment tages fra og puljes til en blandingsprøve, der
analyseres.
Prøvetagningen tilrettelægges under hensyn til eventuelle forureningskilder.
Afhængig af en vurdering af kilder og evt. tidligere analyseresultater udtages der
normalt prøver til analysering for indhold af tørstof, organisk stof, tungmetaller, TBT,
Olie, PCB og kornstørrelsesfordeling. Desuden kan de øvrige stoffer, som er nævnt i
bilag 1 og 2 i klapbekendtgørelsen, (Miljøstyrelsen 1986), f.eks. andre
antibegroningsmidler, komme på tale.
Hvor der er optaget belastet sediment, stiller Fyns Amt ofte krav om, at der
efterfølgende udtages en prøve, der kan belyse forureningen af det tilbageværende
sediment. I de havne, hvor der findes moræneler under det forurenede sedimentlag, stilles
der evt. vilkår om dokumentation for (f.eks. ved dykkerinspektion), at det forurenede
sedimentlag er oprenset tilfredsstillende, før det rene lerlag opgraves, klappes eller
genanvendes.
Sammen med de øvrige Lillebælts-amter har Fyns Amt anskaffet udstyr til udtagning af
komplette søjler på op til 1½ meter med henblik på at vurdere lagdelingen i sedimentet
og tykkelsen af et eventuelt belastede sedimentlag.
Vejle Amt oplyser, at Amtet indledningsvis søger at afgrænse en evt. forurening.
Skønnes sedimentet at være uforurenet, udtages ikke sedimentprøver. Ved uforstyrret
bund, f.eks. ved uddybning af sejlrende udtages 1- 2 Haps prøver efter samråd med den
pågældende havn. Analysematerialet forsøges udtaget i de øverste centimeter af
overfladelaget.
Rekvirenten betaler analyseudgifter og leje af Amtets skib samt mandskab ud over 1
person.
I lystbådehavne udtager Amtet ligeledes sedimentprøverne. Lystbådehavnen betaler kun
for analyseudgifterne.
I forbindelse med en undersøgelse af havnesedimenters indhold af miljøfremmede
organiske forbindelser udsendte Miljøstyrelsen et spørgeskema om amternes strategi vedr.
klapning/deponering af havnesedimenter (Jensen, A, & Gustavson 2000). Alle amter har
efterfølgende besvaret spørgeskemaet (Kortlægning af havnesedimenters indhold af
organiske miljøgifte, 1999/2000).
I næsten alle amter er der foretaget undersøgelse af tungmetaller i havnesedimenter i
forbindelse med klaptilladelser. Seks amter har undersøgt indholdet af
antibegroningsmidlet TBT (DBT og MBT) i havnesedimenter; men kun Sønderjyllands Amt har
rapporteret analyser af antibegroningsmidlet Irgarol. Undersøgelser af organiske
miljøfremmede stoffer er kun blevet foretaget af Lillebæltsamterne og Århus Amt. Fem
amter har undersøgt indholdet af total hydrocarboner i havnesedimenter (Jensen, A, &
Gustavson, 2000).
De tungmetaller, som bliver analyseret, er typisk cadmium, krom, kobber, kviksølv,
bly, zink, nikkel og tin.
For småhavne i strømfyldte farvande udtager Fyns Amt kun prøve til analyse for
tørstof/glødetab og kornstørrelsesfordeling.
I Storstrøms Amt kræves der analyser af oprensningsmateriale for tungmetaller, men
ikke antibegroningsmidler og andre miljøfremmede stoffer. Baggrunden er, at krav om
analyser for miljøfremmede stoffer vil vælte mange (små-)havnes økonomi. Amtet
nævner, at én TBT analyse alene koster i størrelsesordenen 6.000 kr. (Kortlægning af
havnesedimenters indhold af organiske miljøgifte, 1999/2000). De relativt høje
omkostninger til analyse af f.eks. TBT er en af de væsentligste årsager til, at der
hidtil er udført relativt få analyser og at kendskabet til detailfordeling i havnene
dermed er begrænset.
Nordjyllands Amt stiller ligeledes krav om analysering for tungmetaller og TBT, hvis
sedimentet kommer fra områder med en generel høj forureningsbelastning, f.eks. i
indsejling til eller i havnebassiner. Rekvirenten betaler analyseomkostningerne. Hvis
sedimentet stammer fra formodede ubelastede områder, udtages der ikke prøver.
Den nuværende praksis, hvor stationsantal og placering fastlægges af amterne ud
fra kendskabet til materialets forureningsgrad, forureningskilder samt havnens og
oprensningsområdet karakter, vurderes som god og ansvarlig.
Tabel 3.1 angiver retningslinier for antallet af stationer nødvendige for at opnå
repræsentative resultater, forudsat at sedimentet i oprensningsområdet er rimeligt
ensartet (OSPAR 1998).
Tabel 3.1
Retningslinier for antal prøvestationer baseret på mængden af oprenset sediment.
Flere stationer er nødvendige, hvis det oprensede område har et uensartet sediment.
Normalt skal der analyseres en prøve fra hver station. Men hvis den visuelle vurdering
af prøverne viser, at sedimentets tekstur og lagdeling er homogent, kan et antal prøver
puljes, så de afspejler den gennemsnitlige forureningsgrad i området. De oprindelige
prøver skal dog gemmes, så de kan analyseres, hvis der opstår tvivl om, at
forudsætningen, om at området er homogent, holder.
Ved prøvetagning bør der fortrinsvist anvendes materiel, som muliggør en visuel
vurdering af prøverne, herunder lagdelingen af sedimentet. Under prøvetagning og
håndtering af prøverne, bør det sikres, at sedimentprøverne ikke kommer i kontakt med
plast- eller gummimateriale for at undgå forurening af prøven (specielt DEHP kan let
afgives fra disse materialer), såfremt prøvematerialet skal anvendes til analyse for
miljøfremmede stoffer.
Analyseomkostninger til analyse af havne for miljøfremmede stoffer, inkl. biocider og
deponering af biocidforurenet havneslam, vil udgøre en væsentlig økonomisk belastning
af mange havnes økonomi, idet det må forventes, at kravene til analyse af havnesediment
for biocider skærpes, og at de nye analyser afdækker nye tilfælde af forhøjede
koncentrationer af biocider (Kortlægning af havnesedimenters indhold af organiske
miljøgifte, 1999/2000, Sammenslutningen af danske Havne, 2000a). Denne problemstilling
bør vurderes nærmere, herunder hvilke og hvor mange havne det drejer sig om, hvilke
stoffer det drejer sig om, hvad er kilderne, samt hvad kan der gøres for at afhjælpe
problemerne.
De store havne har økonomiske midler til at foretage undersøgelser af sedimenter,
inden de fremsender en klaptilladelse. Herved belyses omfanget af forureningen af det
sediment, som skal opgraves. Derimod har små havne, som ofte har mindre områder at
oprense, vanskeligt ved at finansiere prøvetagning og de dyre kemiske analyser.
På baggrund af at omfanget af forureningen med miljøfremmede stoffer, herunder
biocider fra skibsmalinger, endnu ikke er helt afklaret, må det anbefales, at der
fremover lægges mere vægt på analyse af disse stoffer.
Det anbefales, at havneslam analyseres for tungmetaller (cadmium, krom, kobber,
kviksølv, bly, zink, nikkel og tin) samt følgende organiske miljøgifte: TBT, Diuron,
Irgarol, blødgørere (bis(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP), butylbenzylphthalat,
diethylphthalat, dimethylphthalat og di-n-butylphthalat), nonylphenol, PAH (sum PAH) og
LAS. Anbefalingerne for organiske miljøgifte er baseret på fundne koncentrationsniveauer
(Jensen, A, & Gustavson 2000).
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|