| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af miljøvejledninger til offentlige indkøbere

Kapitel 2: De tre afholdte læserworkshops

2.1 Konklusion

I overskrifter er hovedindtrykkene fra de tre workshops:

	Der var en positiv modtagelse af ideen bag vejledningerne
	Overraskende positiv modtagelse blandt de private indkøbere, når man tager i betragtning at vejledninger i princippet er rettet mod offentlige indkøbere
	Udførelsen af ideen halter en smule mht. tekst, layout og (påståede) fejl i materialet
	Den reelle anvendelse af vejledningerne er ubekendt, men sandsynligvis begrænset

2.2 Indledning

I dette kapitel sammenfattes indtrykkene for de tre læserworkshops, der blev afholdt om vejledningerne. Workshoppene blev afholdt med deltagelse af centrale og decentrale offentlige indkøbere samt en gruppe med private (centrale og decentrale) indkøbere.

Formålet med at involvere de private indkøbere var at afprøve, om denne gruppe - der ikke er i den aktuelle målgruppe for materialet - kan finde interesse og anvendelse for materialet. Hvis det er tilfældet vil der være en meget stor miljøeffekt forbundet med det, da den private sektor står for den største del af indkøbet af en lang række artikler. Vi vurderer, at det nødvendige fundament i form af en erklæret grøn indkøbspolitik allerede er til stede i en lang række virksomheder.

2.3 Metode

Læserworkshops er metodisk identisk med et fokusgruppeinterview. På baggrund af en på forhånd formuleret semi-struktureret spørgeramme styres diskussionen af en moderator. Dette sikrer, at diskussionen kommer rundt om de ønskede temaer samtidig med, at de emner, der ligger de enkelte deltagere på sinde, kan komme til udtryk og indgå i diskussionen. Fokusgruppeinterviewet har samtidig den fordel, at deltagerne gensidigt inspirerer hinanden, så hver enkelt giver et større output, end man ville kunne opnå ved individuelle interview.

Til gengæld egner resultater fra læserworkshops sig ikke til kvantitative generaliseringer. Her vil resultaterne fra workshopperne skulle suppleres af en decideret kvantitativ undersøgelse, som det sker senere i evalueringen.

En anden fare ved læserworkshops er, at deltagerne kan farve eller begrænse hinanden ved en uhensigtsmæssig gruppedynamik til trods for moderators bestræbelser på at undgå dette. Det var dog tydeligt for både moderator og observator, at alle deltagere var personligt robuste og repræsenterede deres egne holdninger og ikke lod sig indordne andres dagsordener.

Der blev gennemført tre læserworkshops:

	En læserworkshop med centrale offentlige indkøbere
	En læserworkshop med decentrale offentlige indkøbere
	En læserworkshop med (decentrale og centrale) private indkøbere

Spørgerammen for de tre workshops var den samme. Ved de private indkøbere blev den dog fortolket mindre stramt på grund af, at vejledningerne ikke primært er tiltænkt denne målgruppe og anvendes i noget mindre grad.

Der blev ved gennemgangen af materialet sondret skarpt mellem de egentlige vejledninger og det baggrundsmateriale, der er tilknyttet hver vejledning.

2.4 Hovedindtryk

2.4.1 En positiv modtagelse af ideen

Deltagerne i alle tre læserworkshops var grundlæggende positivt stemt over for ideen om at udarbejde miljøvejledninger, som indkøberne kan betjene sig af.

Den positive holdning til miljøvejledninger hænger sammen med, at man i flere og flere organisationer - både private og offentlige - lægger vægt på de miljømæssige aspekter af virksomhedens drift. Selv om der naturligvis er mange hensyn, der skal tages og det - med en deltagers ord - altid er implementeringen, der er det sværeste, er indtrykket fra de tre workshops ubetinget, at man i de fleste organisationer tager miljøhensynene alvorligt.

Retfærdigvis skal det siges, at der sandsynligvis er en bias i denne del af undersøgelsen. Det skyldes, at personer ansat i organisationer, der kun lægger meget lille vægt på miljøet, er lidt vanskeligere at rekruttere til en læserworkshop om dette emne. Omvendt betyder det, at deltagerne tilhører en gruppe, der er modtagelige for gode argumenter i retning af at lægge mere vægt på miljøaspektet ved indkøb. Sagt med andre ord er organisationer, der a priori nedprioriterer miljøhensyn og aldrig kunne drømme om at anvende miljøvejledninger kun beskedent repræsenteret.

Det er vigtigt at være opmærksom på den positive modtagelse, konceptet om miljøvejledninger fik i læserworkshopperne. Den betyder, at grundtonen i det nedenstående grundlæggende er positiv.

Samtidig betyder opbakningen til konceptet, at deltagernes forslag til forbedringer kan betragtes som seriøse. Der er ikke tale om, at en negativ grundopfattelse giver sig udslag i nedrakning af konkrete punkter men i stedet en konstruktiv kritik, der skal gøre et godt koncept endnu bedre.

2.4.2 De private indkøbere overraskende positive

I betragtning af, at materialet ikke primært er henvendt til private indkøbere må man konstatere, at de var overraskende positive i deres bedømmelse.

De private indkøbere var for det første positivt stemt over for ideen om at tage hensyn til miljøet og at anvende miljøvejledninger i det hele taget. Det indikerer, at man generelt har taget miljøspørgsmålet til sig i de private virksomheder og er begyndt at anvende det offensivt, for eksempel i forbindelse med at tiltrække unge medarbejdere.

Også når det gælder ideens udførelse - det vil sige den konkrete udformning af miljøvejledningerne - var de private indkøbere overraskende positive. I absolut forstand var man forbeholden i sin ros af materialet, men set i sammenhæng er det interessant, at man ligger nogenlunde på linie med de offentlige indkøbere.

Når man betragter de private indkøbere nærmere ser man, at nogle af dem har en funktion som rådgivere for indkøbere, atter andre er centrale indkøbere og atter andre er decentrale indkøbere.

Konklusionen med hensyn til de private indkøbere må derfor være, at der er et stort potentiale for vejledningerne i den private sektor, og at de tilretninger der er ønsket af de offentlige indkøbere også vil gøre god fyldest hos de private indkøbere. Det er med andre ord ikke så vigtigt, om organisationen er offentlig eller privat.

2.4.3 Udførelsen

Når det kommer til den praktiske udførelse af konceptet er vurderingen hos deltagerne i de tre workshops, at tingene kunne være bedre. Det konkrete udtryk, vejledningerne har fået, giver anledning til forbedringsforslag. Disse forslag retter sig mod det tekstmæssige indhold, nogle indholdsmæssige fejl og en række forslag, der knytter sig til layoutet og den generelle grafiske opbygning af materialet.

Teksten blev generelt kritiseret for ikke at finde den rigtige balance mellem kompleksitet og pædagogik. Nogle steder er teksten således forholdsvis kompliceret, selv om det drejer sig den "lette" del af vejledningerne, mens den andre steder bliver beskrevet med ordene "at den taler ned til læserne".

Det sproglige udtryk kan efter deltagernes mening strammes en smule. Deltagerne gav udtryk for, at der ofte anvendes forholdsvis komplicerede sætningskonstruktioner og udtryk, som man ikke kan forvente at "almindelige" indkøbere kender til.

Der var nogle af de centrale indkøbere, der hæftede sig ved en række (påståede²) indholdsmæssige fejl i vejledningerne. Disse fejl blev selvsagt bemærket og kommenteret forholdsvis hårdt, da deltagerne ikke forventer at finde fejl i materialet.

Som et eksempel på en indholdsmæssig fejl kan det nævnes, at der i vejledningerne henvises til, at man kan tage Svanemærket som garanti for, at der er taget miljømæssige hensyn ved fremstillingen af produktet. Indkøberne mente, at det fremgår af EU’s udbudsregler, at nationale mærker ikke må tages i betragtning, hvilket betyder at det kun er Blomsten, der kan tages ind i overvejelserne.

Det er vigtigt ikke at overdramatisere de fejl, som måtte være. Men samtidig var det tydeligt, at de professionelle rådgivere hæftede sig meget ved dem og at fejlene var med til at undergrave vejledningernes troværdighed.

Vi vil ikke opregne samtlige fejl, som blev nævnt af deltagerne, her. De fremgår af referaterne og optagelserne fra de tre læserworkshops, som er udleveret til Miljøstyrelsen.

Layoutet fik af en række deltagere karakteristikken "kedeligt". Og det er samtidig karakteristisk, at kun et par deltagere i væsentligt omfang forsvarede det.

Kritikken af layoutet gik på, at der meget gerne måtte være blevet brugt flere farver og illustrationer end de tegninger, der som det eneste bryder teksten nu. Endvidere måtte der gerne være mere "luft" på siderne.

Layoutet af teksten kunne også forbedres en smule. For eksempel kunne man med fordel bruge en større typografi til brødteksten, end der er anvendt i materialet.

Herudover blev den grå grundfarve kritiseret på grund af, at den ikke virker synderligt appellerende på læseren og kun i lille omfang brydes af mere farvestrålende indslag.

De illustrationer, som findes i materialet og bryder tekstmængden, blev moderat kritiseret. De liver godt nok op i forhold til den rå tekst, men er omvendt ikke enestående. Som et alternativ eller et supplement kunne man overveje at bringe illustrationer af de miljømærker, der omtales i teksten. På den måde ville man både live layoutet lidt op og give en konkret, handlingsanvisende vejledning.

Sidst men ikke mindst lægger layoutet ikke i tilstrækkelig grad op til at læse vejledningerne på flere niveauer. Fremhævelsen af "den nemme vej" bør øges og kan ske ved at den gøres til et selvstændigt notat eller en selvstændig side i vejledningen.

2.4.4 Den reelle anvendelse af materialet

De centrale indkøbere var generelt de flittigste brugere af materialet. Her brugte man i flere tilfælde vejledningerne meget ofte, ligesom der også var flere der brugte checkskemaerne i forhold til leverandører. Blandt de centrale indkøbere var det især de personer, der havde et decideret miljøansvar, der anvendte vejledningerne. Dette kan næppe betegnes som overraskende.

Hvis man ser på de decentrale og private indkøbere er billedet mere broget. Her er det antagelig omkring halvdelen af rådgiverne, der anvender materialet. De private indkøbere kommer i flere tilfælde fra store organisationer, hvor de har indkøb som deres hovedbeskæftigelse. Her er der en vis anvendelse af materialet, selv om det stadig er et mindretal, der har anvendt materialet. Det er altså karakteristisk, at en positiv holdning til miljøspørgsmål og det at have indkøb som en udbredt aktivitet i arbejdet ikke nødvendigvis giver sig udslag i en hyppig anvendelse af materialet.

De decentrale offentlige indkøbere bruger kun i meget lille omfang materialet. Nogle erklærer blankt, at det ikke bliver brugt særlig meget. Andre er knap så kategoriske, selv om udsagn som "Det står frit tilgængeligt på biblioteket [i organisationen]" viser, at den reelle anvendelse er meget begrænset. Her må man formode, at den ringe anvendelse hænger tæt sammen med at de decentrale indkøbere føler, at materialet er for "avanceret" for dem og i højere grad retter sig mod de centrale indkøbere.

Generelt må man derfor konstatere, at anvendelsen af materialet er sparsom. Hvis man får rettet op på de problematiske felter, som er nævnt ovenfor, vil der være basis for at øge anvendelsen betydeligt. Viljen til at tage miljøhensyn og til at anvende miljøvejledninger er bestemt til stede.