Evaluering af miljøvejledninger til offentlige indkøbere

Kapitel 8: Brug af alternative medier

8.1 Konklusion
8.2 Indledning
8.3 Hvor mange af indkøberne ved, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet, og hvor mange har hentet dem?
8.4 Hvor stor er opbakningen til, at vejledningerne kun ligger på Internettet?
8.5 Hvorfor synes man ikke om ideen?

8.1 Konklusion

Når man tester ideen om at baggrundsinformationen kun skal kunne findes på Internettet danner der sig følgende billede:
Der er overraskende stor opbakning til, at baggrundsinformationen kun skal findes på Internettet (69%)
Det er både brugere og ikke-brugere af baggrundsinformationen, der slutter op om ideen
Den vanskeligste barriere er, at en gruppe af de decentrale indkøbere ikke har adgang til Internettet fra deres arbejdsplads
Herudover er barrieren at fortælle grundigt og overbevisende om, at materialet kan hentes på Internet og at finde det rette format til den Internetbaserede del af vejledningerne

8.2 Indledning

Det har været på tale at baggrundsinformationen til vejledningerne ikke længere skulle følge med selve vejledningerne, men i stedet skulle distribueres på andre måder, for eksempel ved kun at ligge på Internettet.

Der kunne være store fordele forbundet med kun at udgive baggrundsinformationen på Internettet. For det første vil man kunne spare en del udgifter til trykning og lignende, ligesom der vil være en miljømæssig fordel ved ikke at skulle trykke de forholdsvis omfangsrige foldere, som kun læses af en lille del af indkøberne.

For det andet kan det ikke afvises, at medsendelsen af baggrundsinformationen får vejledningerne til at virke mere uoverskuelige og krævende end de egentlig er. I den forbindelse skal man ikke være blind for, at nogle læsere kan se baggrundsinformationen som en del af vejledningen, det vil sige et pensum der skal læses hvis man skal have udbytte af de råd, der findes i vejledningerne.

På den anden side vil det være uheldigt, hvis man ved at overføre baggrundsinformationen til kun at udkomme på Internettet gik imod indkøbernes ønsker. For eksempel kan man forestille sig, at indkøberne ser baggrundsinformationen som vejledningens naturlige forlængelse, der derfor skal komme sammen med vejledningen. En anden mulighed er, at læserne af baggrundsinformationen kun i lille grad har adgang til Internet på deres arbejdsplads.

Endelig skal man ikke undervurdere, at det at få mindre information end man får nu stort set altid vil blive vurderet negativt. Uanset om informationen bruges i praksis eller ej vil det i de allerfleste tilfælde blive opfattet negativt, hvis man ikke længere vil komme i besiddelse af den – heller ikke selv om det i praksis er muligt at skaffe sig den på andre måder.

8.3 Hvor mange af indkøberne ved, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet, og hvor mange har hentet dem?

Ud over at blive sendt sammen med vejledningerne ligger baggrundsinformationen allerede på Internettet. Figur 31 viser, at dette vides af lige under halvdelen af læserne (45%), og at der er en lille tendens til at det især er de centrale indkøbere der er klar over, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet.

Figur 31:
Ved man, at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet?

Af dem, der ved at baggrundsinformationen allerede ligger på Internettet, har en fjerdedel prøvet at downloade dokumentet. Det må siges at være forholdsvis mange, når man tager i betragtning at de allerede har informationen på skrift.

Dette er illustreret i figur 32, der også viser at det især er de centrale indkøbere der har prøvet at downloade baggrundsinformationen. Ud over, at de i højere grad kender til muligheden for at hente dokumentet på Internettet er de centrale indkøbere altså også de flittigste brugere af muligheden, endda med en pæn margen til de decentrale indkøbere.

Figur 32:
Har man prøvet at downloade baggrundsinfo? Andel af dem der ved, at den findes på Internettet

Ser vi på hele gruppen af indkøbere – altså uanset om de ved, at baggrundsinformationen også ligger på Internettet – angiver 11%, at de ikke har adgang til det. Ydermere er det i langt overvejende grad de decentrale indkøbere, der – som forventeligt – ikke har adgang til Internettet (16% har ikke adgang), mens det for de centrale indkøbere kun er 4%.

At det især er de decentrale indkøbere, der ikke har adgang til Internettet fra deres arbejde, afspejler sig også i at 9% af de indkøbere, der ved at baggrundsinformationen kan findes elektronisk, ikke har hentet den på grund af manglende adgang. Der er ingen af de centrale indkøbere der angiver samme årsag til ikke at have downloadet baggrundsinformationen.

8.4 Hvor stor er opbakningen til, at vejledningerne kun ligger på Internettet?

Ser man på læsernes holdning til, at baggrundsinformationen kun ligger på Internettet, viser der sig en overraskende stor opbakning. Hele 69% af den samlede læserskare mener, at det vil være tilstrækkeligt hvis baggrundsinformationen kun kunne downloades fra Internettet og ikke kom i papirform. Det betyder, at den forventede negative holdning til at skulle undvære information, er blevet gjort til skamme.

Opbakningen er illustreret i figur 33, der også viser at det i lidt større grad er de centrale indkøbere, der slutter op om ideen. Andelen af indkøbere der afviser ideen er nogenlunde konstant på tværs af de to grupper, mens der er en væsentlig gruppe tvivlere blandt de decentrale indkøbere.

Figur 33:
Vil det være tilstrækkeligt, hvis baggrundsinfo. kun ligger på Internettet?

Forskellen hænger givetvis sammen med, at det især er de centrale indkøbere der ved, at baggrundsinformationen allerede nu kan downloades og i størst omfang har prøvet at downloade den, mens det er hos de decentrale indkøbere at man finder den største andel af indkøbere uden adgang til Internettet. Omvendt er det – som beskrevet i kapitel 6 – også i langt højere grad de centrale indkøbere, der har anvendt den papirbaserede udgave af baggrundsinformationen (henholdsvis 38% og 17%)

Vi har undersøgt, om det i overvejende grad er de læsere, der alligevel ikke bruger baggrundsinformationen, der mener at det vil være nok hvis den udelukkende findes på Internet. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to variable: Såvel brugere som ikke-brugere af baggrundsinformationen slutter op om ideen.

8.5 Hvorfor synes man ikke om ideen?

De tre vigtigste grunde til, at nogle indkøbere ikke ønsker baggrundsinformationen overført til kun at ligge på Internettet er i prioriteret rækkefølge:
Har ikke adgang til Internet
Kan ikke lide skærmlæsning
Vil have begge type oplysninger på samme tid

Der er kun få variationer mellem de forskellige grupper af indkøbere.

Den første af disse begrundelser er umiddelbart den sværeste at løse. Man kan dog forvente, at flere og flere vil få adgang til Internet på deres arbejde, selv om det for en række gruppers vedkommende går forholdsvis langsomt – for eksempel, hvis man som sygeplejerske (og decentral indkøber) kun i lille grad arbejder ved et skrivebord. Print-on-demand fra Miljøbutikken kan nå et godt stykke ad vejen, men der er nok ingen tvivl om at der stadig vil være tale om en barriere i forhold til de indkøbere, der selv kan udskrive materialet direkte fra Internet.

Den anden begrundelse vil muligvis kunne løses ved at anvende formater (for eksempel pdf-filer), der er platformsuafhængige og relativt lette at udprinte i et pænt format.

Den sidste begrundelse kan pege på, at man ser baggrundsinformationen som en integreret del af vejledningen. I så fald vil problemstillingen være sværere at løse, idet man både skal gøre opmærksom på forskellen mellem vejledning og baggrundsinformation og omvendt ikke må nedtone budskabet om deres slægtskab for meget (jævnfør den samlede konklusion og anbefalingerne ovenfor).