Sammenfatning og konklusioner, Miljøstyrelsen

Evaluering af miljøvejledninger til offentlige indkøbere

Sammenfatning og konklusioner

Miljøvejledningerne består af en række niveauer, som betyder at de i princippet kan anvendes af mange typer indkøbere og i mange situationer. Afhængig af eksisterende kendskab hos indkøberen, ambitionsniveau og indkøbets størrelse mv. kan indkøberen således vælge kun at læse "Den nemme vej", der er en kort introduktion med de vigtigste gode råd, større dele af vejledningen eller hele vejledningen og den meget udførlige baggrundsinformation, der medfølger.

Evalueringen har involveret desk research, læserworkshops og en kvantitativ undersøgelse, der blev foretaget pr. telefon. I alt er der indhentet 234 interview, der er udvalgt så både indkøberens forvaltningsniveau (stat, amt og kommune) og indkøbsstatus (decentral eller central indkøber, jf. kapitel 1) er dækket af interviewene.

Konklusion

Når læserne bliver bedt om at bedømme vejledningerne er resultatet en pæn bedømmelse.

Der er hverken tale om en meget dårlig eller meget god bedømmelse men en, der ligger i den pæne ende af middel.

Dette mønster går igen fra de tre læserworkshops, hvor der var tilslutning til ideen om miljøvejledninger, mens den konkrete udformning af dem haltede en række steder.

Lidt mere end halvdelen af de indkøberne, der har svaret, anvender højst vejledningerne et par gange om året, men mange (en fjerdedel) anvender dem mindst en gang om måneden. Denne konklusion understøtter de udsagn om begrænset vejledning, der blev fremført i læserworkshoppene

Gruppen af læsere udgør under halvdelen af den samlede gruppe af modtagere. En meget stor del af de indkøbere, der er modtagere af vejledningerne, anvender dem reelt ikke - og kunne ikke erindre dem, når de blev spurgt i forbindelse med de kvantitative interview.

Det er især når det gælder troværdighed og evnen til at give nøgterne, korrekte informationer at vejledningerne klarer sig godt. Selv om der i læserworkshoppene fremkom kritiske røster omkring korrektheden af nogle af rådene viser resultaterne fra den kvantitative undersøgelse, at læserne over en bred kam har stor tillid til vejledningerne.

Når det gælder tekstens udformning (det vil sige den tekstmæssige formidling af indholdet) er man mere kritiske. Man er blandt læserne forholdsvis enige om, at teksten kunne være bedre når det gælder overskuelighed og at sætte fokus på det væsentlige.

Layoutet virker seriøst, men til gengæld indbyder det ikke til læsning, virker uoverskueligt og mangler illustrationer.

Centrale indkøbere er de flittigste brugere af vejledningerne,

De hyppigste brugere findes i kommunerne

Det er især, når der skal bestilles nye varer, vejledningerne tages i brug. Centrale indkøbere bruger dem også, når de har mistanke om miljøproblemer ved en vare. Sidstnævnte er i påfaldende lille grad tilfældet for decentrale indkøbere

Vejledningerne lægger op til, at de kan læses på flere niveauer, hvilket anerkendes af de fleste læsere. Desværre giver muligheden for niveaudelt læsning sig ikke udslag i en mere positiv vurdering af relevansen af vejledningerne og kun en svagt mere positiv generel bedømmelse

Det er en mindre kreds af indkøbere, der anvender baggrundsinformationen. Denne gruppe består i overvejende grad af centrale indkøbere og hyppige læsere af vejledningerne.

Vejledningerne er i praksis mere rettet mod centrale indkøbere - der har indkøb som hovedbeskæftigelse og som må formodes at have en bredere viden på området - end decentrale indkøbere, der nok står for en stor del af de samlede indkøb men altså i høj grad køber ind uden den rådgivning, vejledningerne giver.

For at højne anvendelsen hos især decentrale indkøbere skal man formentlig se på "læseøkonomien" i vejledningerne. Resultaterne peger i vidt omfang på, at vejledningerne ikke giver valuta for den indsats, det kræver at læse dem - og at det især er decentrale indkøbere, der finder bytteforholdet for dårligt.

Fremadrettede anbefalinger

Det er centralt, at "læseøkonomien" i vejledningerne bliver hævet. Især for de decentrale indkøberes vedkommende er det et uomgængeligt kriterium, hvis vejledningerne skal opnå en mere positiv bedømmelse og anvendelsen af dem skal øges.

For at forbedre læseøkonomien skal man gå drastisk til værks. En mindre, kosmetisk ændring vil ikke være nok, og i så fald vil vejledningerne fortsætte med at være en udmærket men ressourcekrævende løsning for en forholdsvis lille gruppe indkøbere. Konkret mener vi, man skal fokusere på følgende punkter:

Den niveaudelte læsning skal gøres mere niveaudelt. Der skal med andre ord være større forskel på form og indhold på de forskellige niveauer

Teksten skal gøre mere for at fænge læseren. Gentagelser og unødvendigheder skal for enhver pris undgås. Læseren skal i endnu højere grad end nu i centrum, hvilket sandsynligvis betyder at man bliver nødt til give teksten en lidt mere appellerende fremtræden i den lette del af vejledningerne.

Vi anbefaler, at layoutet ændres radikalt, især i de dele af vejledningen der skal give hurtig information for dem, der ikke har lyst til at læse så meget.

Layoutet skal i langt højere grad understøtte den niveaudelte læsning og give appetit på at læse vejledningen. Det indebærer blandt andet, at der anvendes flere illustrationer og at man generelt anvender langt flere af de grafiske virkemidler, der med succes anvendes over for de almindelige borgere.

Man bør kraftigt overveje andre muligheder for at distribuere vejledningerne. En del af modtagerne er reelt ikke interesseret i vejledningerne, og disse ressourcer er derfor bedre anvendt andetsteds.

Vi vurderer, at der er et oplagt potentiale hos gruppen af (centrale) private indkøbere, og at de decentrale private indkøbere vil være relevante som modtagere hvis de nuværende problemer med vejledningerne løses. I læserworkshoppene var de private indkøbere mindst lige interesserede og engagerede som deres offentlige kolleger, og det virker oplagt at udnytte denne interesse til at fremme de grønne indkøb i den private sektor. Der er allerede en del private virksomheder, der har formuleret en grøn indkøbspolitik, og ved at gå i samarbejde med en indkøbsorganisation – der allerede har vist sig interesseret – kan man skubbe på disse initiativer ved at give den nødvendige information om indkøb.

Baggrundsinformationen bør overvejes nøje. En radikal konsekvens af ovenstående konklusioner vil være at ophøre med at udgive den, da den må vurderes til at være relativt ressourcekrævende at fremstille og kun vanskeligt vil kunne nå ud til en bred målgruppe. En mindre radikal løsning vil være at redesigne den på samme måde som vejledningerne og lade den udkomme på Internet.

De nye miljøvejledninger

Det er for tidligt at give et endeligt bud på, hvordan miljøvejledningerne vil skulle se ud i fremtiden. Blandt andet fordi, der vil skulle træffes ressourcemæssige og til dels politiske valg. Hvem vil man henvende sig til? Og hvor mange ressourcer vil man bruge på det?

I skitseform kan man dog forestille sig, at vejledningerne i fremtiden vil komme i følgende form:

"Den nemme vej" gøres til en selvstændig publikation, der i tekst og indhold opbygges så den giver nogle få, gode råd på en let og overskuelig måde. I stil med de materialer, der udarbejdes til almindelige borgere. Denne del udkommer på print og markedsføres og distribueres bredt.

Den øvrige del af vejledningen redesignes og gøres mere overskuelig og læsbar. Den kunne i princippet kun udkomme på Internettet (fx i pdf-format, der er printvenligt); dog er der mulighed for at levere (pænt) udskrevede eksemplarer ved at henvende sig til Miljøstyrelsen, Miljøbutikken etc.

Baggrundsinformationen gøres mere læsbar og udkommer i princippet kun på Internettet (som pdf-fil). Igen skal der dog være mulighed for at rekvirere et udskrevet eksemplar. I forhold til den nuværende udgave kan man forestille sig en reduceret udgave af baggrundsinformationen