Arealanvendelse til transportformål i Danmark 

Veje

Opgørelsesmetoder

  1. Opmåle længden af vejene vha. Dansk Adresse- og Vejdatabase og gange med en estimeret bredde
  2. Samle informationerne fra de amtslige VIS-databaser
  3. Samle informationerne fra de kommunale VejMan databaser, og ekstrapolere til de ikke deltagende kommuner
  4. Bestemme delmængden af umatrikulerede matrikelparceller i matrikelkortet, som bliver anvendt til vejformål

Beregning

Arealet er beregnet ved at gange den samlede vejlængde med estimerede vejbredder. Hver af de seks administrative vejklasser som findes i "Dansk Adresse- og Vejdatabase" er behandlet separat. Motorvejene er dobbeltdigitaliserede i Dansk Adresse- og Vejdatabase, og tallet for motorveje er derfor halveret i forhold til den længde en sammentælling af Dansk Adresse- og Vejdatabases linier giver. Længderne er ganget med skønnede middel-bredder.

 

Længde (km)3

Bredde (m)4

Areal (km2)

Motorveje

1113

45

50

Motortrafikvej

383

25

10

Primærruter

3158

20

63

Sekundærruter

10169

15

153

Veje 3-6 m

36936

10

369

Andre veje

56666

6

340

Total

108426

 

985


Historisk udvikling

(km)

'995

'996

'957

'918

 '909

 '857

Motorveje10

 

1497

786

653

601

539

Statsveje

161911

4654

4550

4561

4569

4626

Amtsveje

9961

10169

7063

7102

7037

6990

Komm. & privat

59861

9360212

59642

59259

59168

58354

Total

71462

108425

71255

70922

70774

69970


Afgrænsninger og overvejelser

Der er primært to problemer ved at bestemme Danmarks vejareal. Dels hvilke veje skal tælles med, dels hvor langt udenfor asfalten der stadig er tale om areal anvendt til trafikformål.

I denne undersøgelse er medtaget alle egentlige veje, dvs. motorveje, motortrafikveje, landeveje, byers veje, gader og villaveje. Udeladt er stier, mark- og skovveje, hvorpå ingen har adresse. Dansk Adresse- og Vejdatabase er primært tænkt til adresseringsformål, således findes kun veje langs hvilke, der findes mindst to postadresser. Dette adskiller sig fra den almindelige definition (fx Danmarks Statistik) ved også at omfatte nogle af mark-, skov- og tilkørselsvejene.

Angående vejkanterne og de vejnære områder anvendt til fx grøfter er undersøgelsens intention at medregne til skel, hvor vejen ligger umiddelbart op ad matrikuleret areal og medtage en tilsvarende bred kant andre steder. I praksis er skønnet en middelbredde for hver af de i tabellen angivne vejtyper. Disse skøn omfatter ikke områder til fx støjvolde.

Alternative opgørelser

Vejdirektoratet og Danmarks Statistik opgør begge, at vi har ca. 71.000 km vej i Danmark.

DAVs 108.000 km vej giver ekstra ca. 30.000 km vej i Danmark. Disse udgøres primært af markveje og i mindre grad skovveje. DAV omfatter alle veje, hvortil der er knyttet to eller flere adresser, og vejen føres altid helt frem til huset, uanset hvor lille den er. Dette giver ifølge Kampsax de ekstra ca. 30.000 km vej i Danmark.

Nogle af skovvejene er dog et relikt fra T0-kortet, der oprindeligt var en del af basen for DAV.

VejnetDK indeholder ca. 62.000 km veje.

3 Opmåling af DAV [Tilbage]
 
4 Skønnede "kronebredder" ifølge Vejdirektoratet [Tilbage]
 
5 Vejdirektoratet, Rapport nr. 187. Længder af offentlige veje pr. 1. januar 1999 [Tilbage]
 
6 DAV. Denne opmåling er lavet ved sammentælling af alle vejene i et GIS. Det noget større tal skyldes formodentligt, at der i dette datasæt eksisterer en del mindre veje som normalt ikke medregnes [Tilbage]
 
7 Statistisk årbog '96 [Tilbage]
 
8 Statistisk årbog '94 [Tilbage]
 
9 Yearbook of Nordic Statistics 1995 [Tilbage]
 
10 Motorveje er også indeholdt i statsveje [Tilbage]
 
11 Pr. 1. januar 1998 vedtog Folketinget at Vejdirektoratet kun skulle administrere de vigtigste veje (motorveje og hovedruter). Ca. 3000 km statsvej skifter derfor status til amtsvej [Tilbage]
 
12 Vejdirektoratet siger 60.000 km kommuneveje [Tilbage]