| Forside | | Indhold | | Forrige | |
Næste |
Arealanvendelse til transportformål i Danmark
Veje
- Opmåle længden af vejene vha. Dansk Adresse- og Vejdatabase og gange med en estimeret
bredde
- Samle informationerne fra de amtslige VIS-databaser
- Samle informationerne fra de kommunale VejMan databaser, og ekstrapolere til de ikke
deltagende kommuner
- Bestemme delmængden af umatrikulerede matrikelparceller i matrikelkortet, som bliver
anvendt til vejformål
Arealet er beregnet ved at gange den samlede vejlængde med estimerede vejbredder. Hver
af de seks administrative vejklasser som findes i "Dansk Adresse- og
Vejdatabase" er behandlet separat. Motorvejene er dobbeltdigitaliserede i Dansk
Adresse- og Vejdatabase, og tallet for motorveje er derfor halveret i forhold til den
længde en sammentælling af Dansk Adresse- og Vejdatabases linier giver. Længderne er
ganget med skønnede middel-bredder.
Historisk udvikling
(km) |
'995 |
'996 |
'957 |
'918 |
'909 |
'857 |
Motorveje10 |
|
1497 |
786 |
653 |
601 |
539 |
Statsveje |
161911 |
4654 |
4550 |
4561 |
4569 |
4626 |
Amtsveje |
9961 |
10169 |
7063 |
7102 |
7037 |
6990 |
Komm. & privat |
59861 |
9360212 |
59642 |
59259 |
59168 |
58354 |
Total |
71462 |
108425 |
71255 |
70922 |
70774 |
69970 |
Afgrænsninger og overvejelser
Der er primært to problemer ved at bestemme Danmarks vejareal. Dels hvilke veje skal
tælles med, dels hvor langt udenfor asfalten der stadig er tale om areal anvendt til
trafikformål.
I denne undersøgelse er medtaget alle egentlige veje, dvs. motorveje, motortrafikveje,
landeveje, byers veje, gader og villaveje. Udeladt er stier, mark- og skovveje, hvorpå
ingen har adresse. Dansk Adresse- og Vejdatabase er primært tænkt til
adresseringsformål, således findes kun veje langs hvilke, der findes mindst to
postadresser. Dette adskiller sig fra den almindelige definition (fx Danmarks Statistik)
ved også at omfatte nogle af mark-, skov- og tilkørselsvejene.
Angående vejkanterne og de vejnære områder anvendt til fx grøfter er
undersøgelsens intention at medregne til skel, hvor vejen ligger umiddelbart op ad
matrikuleret areal og medtage en tilsvarende bred kant andre steder. I praksis er skønnet
en middelbredde for hver af de i tabellen angivne vejtyper. Disse skøn omfatter ikke
områder til fx støjvolde.
Alternative opgørelser
Vejdirektoratet og Danmarks Statistik opgør begge, at vi har ca. 71.000 km vej i
Danmark.
DAVs 108.000 km vej giver ekstra ca. 30.000 km vej i Danmark. Disse udgøres primært
af markveje og i mindre grad skovveje. DAV omfatter alle veje, hvortil der er knyttet to
eller flere adresser, og vejen føres altid helt frem til huset, uanset hvor lille den er.
Dette giver ifølge Kampsax de ekstra ca. 30.000 km vej i Danmark.
Nogle af skovvejene er dog et relikt fra T0-kortet, der oprindeligt var en del af basen
for DAV.
VejnetDK indeholder ca. 62.000 km veje.
3 |
Opmåling af DAV [Tilbage] |
|
4 |
Skønnede "kronebredder" ifølge Vejdirektoratet [Tilbage] |
|
5 |
Vejdirektoratet, Rapport nr. 187. Længder af offentlige veje pr. 1.
januar 1999 [Tilbage] |
|
6 |
DAV. Denne opmåling er lavet ved sammentælling af alle vejene i et GIS.
Det noget større tal skyldes formodentligt, at der i dette datasæt eksisterer en del
mindre veje som normalt ikke medregnes [Tilbage] |
|
7 |
Statistisk årbog '96 [Tilbage] |
|
8 |
Statistisk årbog '94 [Tilbage] |
|
9 |
Yearbook of Nordic Statistics 1995 [Tilbage]
|
|
10 |
Motorveje er også indeholdt i statsveje [Tilbage] |
|
11 |
Pr. 1. januar 1998 vedtog Folketinget at Vejdirektoratet kun skulle
administrere de vigtigste veje (motorveje og hovedruter). Ca. 3000 km statsvej skifter
derfor status til amtsvej [Tilbage] |
|
12 |
Vejdirektoratet siger 60.000 km kommuneveje [Tilbage] |