| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Arealanvendelse til transportformål i Danmark 

Jernbaner

Opgørelsesmetoder

1. Danmarks Statistik opgør banelængder fordelt på forskellige kategorier. Disse kunne ganges med estimerede bredder.
2. Kort- og Matrikelstyrelsens D/200 kort indeholder digitale banelinier, som kan ganges med en estimeret bredde.
3. Banestyrelsen har selv data om egne arealer.
4. Matrikelkortet indeholder umatrikulerede arealer, som det i fremtiden er intentionen at give en såkaldt ‘betegnelse’ for anvendelsen. Af denne vil fremgå bl.a. arealer anvendt til jernbane.
5. Stationer vil kunne findes som de bygninger med BBR kode 310, der ligger tæt ved en jernbane.

Beregning

Banestrækninger: Baseret på Danmarks Statistiks nyeste tal for banelængder, samt Banestyrelsens skøn af gennemsnitlige banebredder.

 Banestrækninger

Længde (km)13

Bredde (m)14

Areal (km2)

Hovedbane

665

28,5

19,0

Regionalbane

594

28,5

16,9

Lokalbane

609

28,5

17,4

Godsbane

228

8

1,8

S-tog

169

28,5

4,8

Privatbaner

495

8

3,9

Total

2760

63.8


Stationer: Baseret på Danmarks Statistiks tal, samt en skønnet middelstørrelse

Antal15

Estimeret Areal (m2)

Areal i alt (km2)

Standsningssteder

49016

5000 

2,5 


Historisk udvikling

Banelængder (km)

'9917&18

'9319

 '9020

 '8018

'7018

 '6018

'5018

Statsbane i alt

2265

2349

2344

2461

2352

2518

2654

Privatbaner

495

532

494

483

538

1782

2161

Total

2760

2881

2838

2944

2890

4300

4815

heraf elektrisk

617

325

230

135

84

60

52


Afgrænsninger og overvejelser

Areal anvendt til jernbaneformål i Danmark kan opdeles i følgende underkategorier: Arealet til selve banestrækningerne, arealer til stationer m.v. og arealer til rangerområder. Der findes ingen samlet oversigt over arealer anvendt til jernbanetransport.

Den egentlige banestræknings areal kan opgøres ved at gange længden med bredden. Længden er veldokumenteret, mens bredden må bestemmes skønsmæssigt.

Arealer til stationer findes ikke opgjort hos Banestyrelsen. Der er dog arbejde i gang i forbindelse med bodelingen af DSB, så måske vil det i fremtiden være muligt af få disse informationer fra Banestyrelsens Arealkontor.

Arealer til rangerområder er ikke umiddelbart kendte. Man kan evt. via banestyrelsen få adgang til matrikelparcelnumre og kombinere disse med matrikelkortet eller kommunernes tekniske kort.

Alternative opgørelser

(km)

'9921

'9922

Hovedbane

660

Regionalbane

593

Lokalbane

609

Godsbane

201

S-tog

128

Andre baner

62723

Statsbane i alt

2265

Privatbaner

495

Total

2817

2760

heraf elektrisk

617


Banestyrelsen vurderer, at statens baneareal er ialt 6250 ha (62,5 km2) fordelt på egentlige banearealer (banestrækninger, stationsarealer og rangérarealer) 5000 ha., heraf 1000 ha. beplantet, øvrige beplantede arealer 1000 ha., og nedlagte strækninger 250 ha.

Banestyrelsens afdeling for teknik er i besiddelse af en detaljeret opmåling fra 1970, som desværre ikke foreligger ved afslutningen af denne undersøgelse. Banestyrelsens afdeling for teknik mener desuden, at det ville være muligt for dem at opdatere denne undersøgelse.

13 Statistiske Efterretninger. Transport, 1999:29, Danmarks Statistik. ISSN 1399-0683 [Tilbage]
 
14 Skønnede bredder ifølge Banestyrelsen [Tilbage]
 
15 Nøgletal for transport 1999. Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1091-8 [Tilbage]
 
16 Heraf 188 for privatbane og 13 for både privatbane og statsbane [Tilbage]
 
17 Nøgletal for transport 1999. Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1091-8 [Tilbage]
18 Statistiske Efterretninger. Transport 1999:29; Danmarks Statistik, ISSN 1399-0683 [Tilbage]
19 Statistisk årbog '96 [Tilbage]
20 Yearbook of Nordic Statistics 1995 [Tilbage]
21 Optælling af KMS D/200 kort. Der skelnes ikke mellem stats- og privatbane [Tilbage]
22 Nøgletal for transport 1999. Danmarks Statistik. ISBN 87-501-1091-8 [Tilbage]
 
23 Heri indgår fritids-, turist- og veteranbaner. Disse er dog beskedne i længde (veteranbane 54 km). [Tilbage]

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |